Vinderen af Kentucky Derby, den 3-årige fuldblods hest, Medina Spirit, døde mandag den 6. december 2021 under træning i Santa Anita i Californien.
Hesten skal obduceres for at fastslå den præcise dødsårsag, men meddelelsen har gjort indtryk i galopkredse. Træneren Bob Baffert har overfor Associated Press bekræftet dødsfaldet. “My entire barn is devastated by this news. Medina Spirit was a great champion” sagde Baffert.
Kentucky Derby 2021
Verdens mest berømte hestevæddeløb blev afviklet lørdag den 1. maj 2021. Det var 147. gang, at væddeløbet blev afholdt i Kentuckys største by, Louisville, ved Ohiofloden.
Derbyet – ”Run for the Roses” (efter det blomstrede hestedækken vinderhesten udstyres med) afholdes normalt den første lørdag i maj som afslutning af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet er åbent for treårige fuldblodsheste, der løber over en distance på 1,25 miles (2 km) på den berømte væddeløbsbane, Churchill Downs. Hingste og vallakker bærer 126 pounds (57 kilogram) og hopper 121 pounds (55 kilogram).
Løbet blev startet 2.30 PM ET – kl. 20.30 dansk tid – og varer omkring 2 minutter.
Derby-vinder blev Medina Spirit, redet af John Velazquez. Hesten holdt sig i spidsen fra start til slut og vandt det 147. Derby i tiden 2:01.02 med en halv længde ned til nummer 2, Mandaloun.
Hot Rod Charlie blev nr. 3 og favoritten, Essential Quality, der ellers var ubesejret i fem starter, blev nummer fire.
Derbyet har en samlet præmiesum på 3 millioner dollars, der fordeles med $1.86 million til vinderen, $600,000 til nr. 2, $300,000 til nr. 3, $150,000 til nr. 4 og $90,000 til nr. 5.
Omsætningen på totalisatoren er ikke oplyst, men Medina Spirit blev spillet til 12-1 odds og gav $ 26,20 på en $ 2 indsats.
Derbyet, der normalt tiltrækker over 150.000 tilskuere til Churchill Downs, men blev kørt uden tilskuere i 2020 og med begrænsede fans i 2021 på grund af coronaviruspandemien, blev overværet af 51.838 på banen samt et ukendt antal TV-seere.
Doping?
Efter derbyet testede Medina Spirit positiv for stoffet betamethason, et lovligt antiinflammatorisk lægemiddel, der ikke må anvendes op til løb.
Sagen førte til at træneren Bob Baffert blev suspenderet. En advokat for Baffert har for nylig oplyst, at det nu var fastslået, at Medina Spirit testede positiv fordi “hesten var under behandling med en salve for en hudlidelse”.
Ifølge AP har Kentucky Horse Racing Commission endnu ikke afholdt en høring, der kunne føre til Medina Spirits diskvalifikation.
Louisville
Louisville (efter Louis den 16.) blev grundlagt i 1778, og var i kraft af flodtransport på Ohio-floden en vigtig handelsby, før industrivæksten for alvor satte ind omkring 1. Verdenskrig.
Inden den olympiske guldmedaljevinder, sværvægtsmester og politiske aktivist blev kendt som ”The Greatest” var Muhammad Ali kendt som Cassius Clay med øgenavnet “The Louisville Lip” – henvisning både til hans hjemby men også til hans talegaver. Kentucky Fried Chicken (KFC), Louisville Slugger baseballbats samt original Kentucky Bourbon har ligeledes bidraget til kendskabet til Kentucky og Louisville.
Garden jockeys
Tidligere var der i mere velhavende villakvarterer i Louisville i de fleste forhaver opstillet en lille jockey-figur, der typisk holdt den ene arm frem til hilsen. Hvor jockey-figuren, der typisk var en farvestrålende iklædt afro-amerikaner, oprindelig var et velkomstsymbol (og hvor gæstens hest belejligt kunne tøjres til den fremstrakte hånd) blev figurerne senere et udtryk for husejerens veneration for heste og gamle, men nu kontroversielle, sydstatsværdier. Selvom de sorte jockeyfigurer i dag af mange forbindes med racisme, er de stadig almindelige i Louisville og andre steder i de amerikanske sydstater.
Afgørelsen
USA Today kunne den 21. februar 2022 meddele:
Medina Spirit stripped of 2021 Kentucky Derby title
The Kentucky Derby on Monday invalidated Medina Spirit’s 2021 victory after months of litigation and laboratory tests due to the horse’s race-day drug test, which showed the presence of the banned drug betamethasone. Lawyers for Medina Spirit’s Hall of Fame trainer, Bob Baffert, argued that Medina Spirit had absorbed the corticosteroid through an ointment, and that the ban only applied to injectable betamethasone. But many horseracing experts had considered the disqualification inevitable, because Kentucky racing regulations don’t allow any detectable trace of the drug on race day. The officials made the decision after a Feb. 14 hearing. In addition to disqualifying the colt, now deceased, the authorities suspended Baffert for 90 days and fined him $7,500. Barring further developments in the case, runner-up Mandaloun will be declared the race’s winner.