Efter planerne afvikles Champions League-finalen den 28. maj på Gazprom Arena i russiske Sankt Petersborg.

Imidlertid forbyder Ruslands ageren overfor Ukraine efter manges opfattelse, at arrangementet kan afvikles som planlagt. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har den 22. februar 2022 foran det britiske Underhus gjort det klart, at det er utænkeligt ”at afholde fodboldturneringer i et Rusland, der invaderer suveræne lande”.

EU, UK og USA har allerede indført sanktioner som modsvar til den russiske anerkendelse af to østukrainske regioner som selvstændige republikker og indsættelsen af russiske tropper i området. Den mest bemærkelsesværdige sanktion er den tyske regerings beslutning om at stille certificeringen af Nordstream 2-gasrørledningsprojektet i bero.

Mens statsminister Mette Frederiksen ikke har forholdt sig til Champions League, har Dansk Boldspil-Union (DBU) henvist til Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som i sin seneste melding, for nuværende, ikke varsler ændringer i programmet.

Af russiske fodboldklubber er kun Zenit St. Petersborg og Spartak Moskva tilbage i Champions League i denne sæson, men alligevel er den russiske indflydelse stor.

Det russiske gasselskab Gazprom, der ejer Nordstream 2, har langvarige og økonomisk omfattende kommercielle sponsorarrangementer med Uefa.

Dansk fordømmelse

Mens analytikere kan identificere flere overordnede logikker i Ruslands forhold til Ukraine og Vesten, som kan give et vidnesbyrd om Putin-styrets strategiske mål, har udenrigsminister Jeppe Kofod foreløbig sagt, at Ruslands anerkendelse af Donetsk og Luhansk som uafhængige stater strider mod folkeretten, Minsk-aftalerne og Ruslands internationale forpligtelser, og at vi fra dansk side på det kraftigste fordømmer Ruslands ageren. Dette budskab er også under et møde i Udenrigsministeriet tirsdag den 22. februar 2022 meddelt Ruslands ambassadør, Vladimir Barbin.

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn holder ekstraordinært møde onsdag den 23. februar 2022 kl. 14.30 om situationen i Ukraine. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Ambassaden i Moskva

Samtidig oplyser Danmarks ambassadør i Moskva, Carsten Søndergaard, på ambassadens hjemmeside, at “Relations between Denmark and Russia lie in the center and go many years back. We have had diplomatic relations for 525 years”. Det tilkendegives endvidere, at opgaven med at tage vare på danske interesser bestræbes på at foregå ”through dialogue and cooperation between our two countries in all areas – political, economic, commercial and cultural. We also support broader Danish-Russian and Danish-Belarussian contacts and mutual understanding through assistance and advice to journalists, students, researchers and others”.

Forholdet til Rusland efter 2014

På grund af Ruslands anneksion af Krim har Rusland siden marts 2014 været udelukket fra samtaler med G7-landene, der består af USA, Canada, Tyskland, Storbritannien, Italien, Frankrig og Japan.

Ruslands ageren på Krim og i Ukraine har betydet, at Nordisk Ministerråd, EU, UK og USA m.fl. har været fast besluttet på, at opretholde sanktionskursen over for Rusland.

Når Rusland har været udelukket fra bl.a. OL i 2020 samt vinter-OL i 2022 hænger det sammen med, at den omfattende dopingskandale i Rusland førte til, at Det Internationale Antidopingagentur, Wada, har vedtaget, at Rusland skal udelukkes fra international sport i fire år.

Det har stedse lydt, at sanktionerne mod Rusland ikke ville blive bragt til ophør, førend Moskva overholder Minsk-aftalen. Samtidig har det internationale samfund holdt Rusland ansvarlig for de militante separatisters fremfærd i Østukraine.

Danmarks forhold

Mens det internationale samfund har været klar i mælet, har de danske signaler undertiden været uldne og uklare.

I en opsigtsvækkende kronik i Berlingske Tidende den 21. august 2017 gav Danmarks daværende ambassadør i Rusland, Thomas Winkler, blandt andet udtryk for, at efter hans opfattelse er Danmarks nærområder ikke truet af en militær operation fra russisk side.

Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kritiserede prompte Thomas Winkler. ”Den kronik var helt ved siden af”, fastslog han i oktober i DR2’s Deadline, hvor Claus Hjort Frederiksen også beskyldte Thomas Winkler for at have ”stor sympati for russerne”.

Den daværende udenrigsminister fra Liberal Alliance, Anders Samuelsen, måtte i anledning af diskussionen i Folketinget svare på et spørgsmål fra Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

I svaret erklærede Anders Samuelsen sig uenig i kritikken af ambassadør Winkler: ”Vores ambassadør i Moskva gav i en kronik 21. august 2017 et perspektiv på truslen fra Rusland set fra Moskva. Det, synes jeg, er et vigtigt perspektiv at få med i debatten ikke mindst i forsøget på at forstå de russiske bevæggrunde og få et bud på en analyse af maskinrummet bag Kremls udenrigs- og sikkerhedspolitik”, skriver udenrigsministeren i svaret, og fortsætter: ”Jeg synes, at man i kronikken kan finde mange nuancer og bestemt ikke en afvisning af, at der findes russiske trusler også mod Danmark. Der er på ingen måde tale om et politisk indlæg i debatten endsige en sympatitilkendegivelse over for Rusland”.

Udenrigsministeriet har sin egen politik

Anders Samuelsens forgænger, den nuværende FN-gesandt, Kristian Jensen, svarede i september 2016 i Berlingske Tidende på Dansk Folkepartis Marie Krarup, der den 12. september i Berlingske Tidende om Putins aggression mod Ukraine skrev, at: ”Rusland handlede rationelt i forlængelse af deres nationale interesser forstået i geopolitiske og nationale termer”.

Under overskriften ”Konsekvent kurs over for Rusland” skrev udenrigsministeren bl.a.: ”En af de store opgaver i forhold til Rusland består i at vise fasthed. Jeg tror ikke, at Putin har respekt for dem, der vakler. Jeg tror heller ikke, at danskerne har noget langsigtet at vinde på at være Putins nyttige idioter”.

Noget tyder imidlertid på, at uanset holdningen hos skiftende udenrigsministre, forfølger Udenrigsministeriet sin egen politik. I hvert fald blev Kristian Jensens tilsyneladende stålsatte holdninger svækket af Udenrigsministeriets opportunistiske tilgang til selvsamme Rusland.

Kristian Jensens mand i Moskva var den kronikskrivende ambassadør, Thomas Winkler, der dengang på trods af Ruslands annektering af Krim frejdigt skrev på ambassadens hjemmeside: ”The current political environment should, however, not prevent Danish companies from taking advantage of the opportunities that do exist. That would be an opportunity lost. This is where I hope you will let Trade Council Russia (The Commercial Department at the Embassy in Moscow and the General Consulate in St. Petersburg) help you, get the right understanding of the market, get the right contacts, all in the aim to get the contracts and the sales!”

Sanktionskursen

Mens EU opretholdt sanktionskursen over for Rusland, Nordisk Ministerråd blæste til kamp mod russisk propaganda, og skiftende regeringer og et flertal i Folketinget har været særdeles kritisk overfor Putins Rusland, har den danske ambassade i Moskva og Det Danske Kulturinstitut plejet venskabelige, kommercielle og kulturelle forbindelser til Rusland.

Uanfægtet af sanktionspolitikken arbejder Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg energisk på at udbygge og styrke de dansk-russiske forbindelser. Instituttet skaber kontakter og medvirker til udvekslinger, der kan fremme forståelsen mellem Danmark og Rusland. Instituttet arbejder tæt sammen med den Danske Ambassade i Moskva.

Mens Danmark officielt er kritisk overfor Rusland, udbygger Danmarks stedlige repræsentanter de venskabelige forbindelser til Putins Rusland. Det er bl.a. sket indenfor rammerne af den rammeaftale, som Ruslands vicekulturminister Alla Manilova og Danmarks daværende ambassadør i Rusland, Thomas Winkler, underskrev den 30. juni 2014.

Aftalen om gensidig kulturudveksling og fremme af den kulturelle dialog mellem de to lande mellem det danske Kulturministerium og Den Russiske Føderations Kulturministerium understreger ifølge Kulturministeriet ”vigtigheden af den kulturelle forståelse og venskabelig forbindelse mellem de to lande”.

Udenrigsministeriet – en stat i staten?

Der har på det seneste også været stillet spørgsmål til, om det omfattende aftalekompleks mellem Danmark og Kina rejser tvivl, om der reelt er bund i den kritik af Kina, som udenrigsminister Jeppe Kofod fra tid til anden giver udtryk for?

Den synlige uenighed i den danske regering i 2016 om holdningen til Rusland bekræfter det gamle udsagn om, at udenrigsministre kommer og går, men Udenrigsministeriet består!

Det har vakt opmærksomhed, at Dansk Boldspil-Union (DBU) har investeret en del af formuen i Qatar.

DBU har længe rejst kritik af de store problemer med blandt andet menneske- og arbejdsrettigheder, der er i Qatar, som skal være vært for VM i fodbold senere på året.

 Men samtidig viser en oversigt over de aktier og obligationer, som DBU har placeret sine penge i, at nogle af pengene er investeret i Qatar. Det er Danske Bank, der håndterer DBU’s investeringer i aktier og obligationer, som ved udgangen af 2021 var omkring 219 millioner kroner værd.

DBU har nu bedt banken om at skaffe sig af med investeringerne i Qatar, der udgør i alt cirka 0,1 procent af DBU’s samlede portefølje.

DBU og Fifa

Qatar er i fokus. Både i anledning af alliancen med Taliban i Afghanistan, værtskabet for VM i fodbold i 2022 og et til tider stormfuldt forhold til Saudi-Arabien, Bahrain, De forenende Arabiske Emirater og Egypten m.fl.

Dansk Boldspil-Union (DBU) og de øvrige nordiske fodboldforbund har bedt det Internationale Fodboldforbund, Fifa (Fédération Internationale de Football Association) lægge fornyet pres på magthaverne i Qatar forud for næste års VM-slutrunde, så arbejdstagerrettighederne i landet kan blive forbedret.

DBU’s bekymringer har baggrund i en rapport fra Amnesty International, der i slutningen af august 2021 satte fokus på Qatars manglende evne til at undersøge, behandle og forebygge dødsfald blandt migrantarbejdere i landet. I rapporten fremgik det blandt andet, at over 15.000 migrantarbejdere er døde i Qatar i perioden 2010-2019. Tallet omfatter migrantarbejdere i alle arbejdsfunktioner – også dem der ikke har relation til VM-byggerier og infrastrukturelle projekter i forbindelse med fodboldslutrunden.

DBU har sagt, at de fortsat vil presse på for, at der hele tiden sker forbedringer i Qatar. DBU slår dog samtidig igen fast, at et dansk VM-boykot aldrig kan komme på tale

DBU og andre europæiske fodboldforbund har tidligere rejst kritik og sendt breve til Fifa med spørgsmål og krav til ændringer for migrantarbejdernes forhold i Qatar.

Fifa blev stiftet i 1904 og hovedkvarteret ligger i Zürich, Schweiz. Den nuværende præsident hedder Gianni Infantino. I Danmark er Dansk Boldspil-Union medlem af Fifa

Lionel Messi

Lionel Messi skiftede fra Barcelona FC til Paris Saint-Germain Football Club i Paris. Klubbens hjemmebane er Parc des Princes med plads til 48.712 tilskuere. PSG spiller til dagligt i den bedste franske række, Ligue 1. Klubben, der er en af de mest vindende klubber i fransk fodbold, er ejet af ørkenstaten Qatar.

Messi er dermed indrulleret i den propagandaindsats Qatar har iværksat forud for fodbold-VM i 2022, hvor blandt andet menneskerettigheds-situationen i Qatar er i fokus. Imageindsatsen – den såkaldte ”sportswashing” – betegner den praksis hvor en person, en gruppe, et selskab eller en nationalstat bruger sport for at forbedre sit omdømme ved at være vært for en sportsbegivenhed, køb eller sponsorering af sportshold eller ved deltagelse i selve sporten.

Beslutningen om VM

Allerede den 2. december i 2010 traf Fifa beslutning om, at den 22. udgave af VM i fodbold i 2022 skulle afvikles i Qatar. De øvrige kandidater dengang var Japan, Australien, USA og Sydkorea.

Beslutningen har givet anledning til mistanke og undersøgelser om urent trav og korruption. Da fransk politi på et tidspunkt indkaldte fodboldikonet Michel Platini til forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar, nåede VM-skandalen nye højder. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar, og fransk politi viste interesse for et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010, hvor Michel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder Qatars kronprins og siden 2013 emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

Emiratet

Den 3. september 1971 opnåede Qatar selvstændighed. Landet havde inden været et britisk protektorat. Qatar med kun 2,5 mio. indbyggere og hovedstaden Doha er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster – herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017.

Landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

I december 2010 blev Fifa’s beslutning om VM 2022 i Qatar offentliggjort, og Platini modtog i februar 2011 en betaling på 2 mio. Schweizerfranc fra FIFA. Nicolas Sarkozy modtog nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget i 2012 et tilsagn på 250 mio. euro fra Qatar.

Qatar og dansk udenrigspolitik i Mellemøsten

Saudi-Arabien, Bahrain, De forenende Arabiske Emirater og Egypten m.fl. har haft et anstrengt forhold til Qatar. Årsagen er kompleks. En væsentlig faktor er det dødelige modsætningsforhold mellem sunni- og shia-muslimer og mellem Saudi-Arabien og Iran, som Qatar havde kordiale forbindelser til. På et tidspunkt indledte Qatars tidligere emir en ny mere udadvendt retning for landet, hvor man blandt andet oprettede tv-stationen Al-Jazeera. Men Qatars støtte til Iran og islamistiske grupper som Al Nusra-fronten og Det Muslimske Broderskab og Taliban i Afghanistan blev for meget for de andre sunnimuslimske stater i området.

Danmarks forhold til Qatar

I anledning af den aktuelle debat i Danmark om Qatar skal der stilfærdigt mindes om, at det ikke er længe siden Danmark var en endog meget god ven af Qatar.

Mens andre lande holder sig på armslængdes afstand af Qatar, har Danmark ikke afbrudt kontakten med Qatar, som vi har stået på særdeles venskabelig fod med. Ikke mindst den løbende rådgivning fra Maersk på Esplanaden, der har påpeget de store muligheder indenfor olie, økonomi og handel, har gjort indtryk i det danske udenrigsministerium.

Kristian Jensen

Daværende udenrigsminister, Kristian Jensen og nuværende gesandt for Danmarks medlemskab af FN’s sikkerhedsråd, aflagde den 6. januar 2016 et besøg i Doha. Udenrigsministeren kastede sig under besøget ind i kampen til fordel for Mærsk Oil, der måtte erkende, at de havde fået skarp konkurrence på retten til olieudvinding i Qatar efter 2017.

Dagbladet Børsen kunne berette, at Kristian Jensen mødtes med Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, og premierminister, Sheikh Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani, og drøftelserne drejede sig alene om Qatars største oliefelt, Al-Shaheen, som Maersk Oil ingenlunde kunne være sikker på efter udløbet af den hidtidige licens i midten af 2017.

Kongehuset også til Qatar

Trods betydelig offentlig kritik af, at det danske kongehus vikles ind i omgangen med udemokratiske og despotiske regimer, rejste Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen til Qatars hovedstad Doha den 2. – 3. marts 2016.

I Doha besøgte Kronprinsparret bl.a. Maersk Oil’s hovedkvarter, og under samtalerne med Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani, var der lejlighed til at lægge et god ord ind for Mærsk Olies koncessionsinteresser.

A.P. Møller – Mærsk må opgive olie- og gasforretningen

Indsatsen fra udenrigsminister Kristian Jensen fra Herning og fra det danske kongehus til fordel for Maersk olieinteresser i Qatar, bar desværre ikke frugt. Selvom Esplanaden naturligvis også selv pressede på; både Nils Smedegaard, daværende topchef i A.P. Møller – Mærsk, og Ane Uggla, datter af Mærsk Mc-Kinney Møller, besøgte også Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani.

Det endte med at franske Total S.A. blev valgt til at overtage koncessionen fra Maersk Oil til Qatars største oliefelt, Al-Shaheen.

Den tanke melder sig, om Total S.A. og Al-Shaheen allerede var på bordet på mødet i 2010 om Fodbold-VM 2022 i Elysée Palæet?

Qatar-koncessionen var dengang Mærsk Oils mest guldrandede oliekontrakt. Omtrent halvdelen af Mærsk Oils internationale omsætning kom fra Qatar, og uden koncessionen i Qatar mistede Maersk interessen for olie- og gasforretningen.

Den 21. august 2017 blev det meddelt, at A.P. Møller – Mærsk A/S (APMM) havde solgt Mærsk Olie og Gas A/S (“Maersk Oil”) til Total S.A. for 7,45 mia. dollars ved en kombineret aktie- og gældstransaktion.

Justitsminister i KVR-regeringen, Knud Thestrup, der også var formand for De Konservative, fik i 1969 gennemført afskaffelse af voksencensuren til film og gjorde Danmark til det første land i verden, som frigav billedpornografi.

Da De Konservative i 2013 fremlagde et forslag om at skabe bedre rettigheder for prostituerede, så de blandt andet kunne få dagpenge og melde sig ind i en A-kasse, var forslaget ifølge De Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, hentet direkte hentet tv-serien Borgen.

Mercado understreger i Berlingske Tidende, at ideen om at skabe bedre forhold for de prostituerede langt fra er død, og ”når der igen kommer en borgerlig regering”, vil hun genoptage arbejdet med at forsøge at sikre de prostituerede flere rettigheder.

I det hele taget er De Konservative tilsyneladende med på den værste: De vil gøre det muligt for transkønnede børn at skifte navn helt ned til 12-årsalderen uden forældrenes samtykke – hvis barnet identificerer sig med et andet køn end det biologiske – altså Søren bliver til Sofie eller omvendt. Vel at mærke uden hverken juridisk eller biologisk at ændre køn.

Det skal også være lettere for en transkønnet forælder at skifte titlen som far ud med mor – og omvendt.

De Konservative argumenterer med, at de er ”nødt til at følge med tiden”, siger Birgitte Klintskov Jerkel og tilføjer, at de er ”opmærksomme på de strømninger, der er i samfundet”.

Regeringen har med støtte fra rød blok udpeget de første fem naturnationalparker, der har et samlet areal på knap 10.000 hektar, men man er indstillet på at etablere i alt 15 parker.

Lokalt er der flere steder modstand mod etablering af flere indhegnede naturnationalparker, men som middel til at vende naturens tilbagegang i Danmark er naturnationalparkerne faktisk et helt rigtigt værktøj.Uanset om man kan li’ det eller ej, forudsætter forbedret biodiversitet etablering af indhegnede nationalparker med græssende dyr.

Behovet for naturnationalparker

I Den danske Rødliste 2019, der den 14. januar 2020 blev offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi indgår 13.276 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for uddøen er vurderet.

Vurderingen omfatter således en væsentlig del af Danmarks ca. 35.000 kendte arter og den rummer bl.a. information om hvor truede alle disse arter er.

Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter); dvs. henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD).

De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 % af de rødlistevurderede arter.

Ser man samlet på alle ovennævnte arter er rødlisteindekset faldet fra 0,890 i Rødliste 2010 til 0,882 i Rødliste 2019.

En statistisk test af dette fald viser at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019. Hvis der alene ses på artsgrupper, hvor ændringerne er statistisk signifikante, så er fire artsgrupper (karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer) blevet signifikant mere truet fra 2010-2019, mens guldsmedene er blevet signifikant mindre truet.

Mangel på levesteder

Samtidig hævder eksperter i biodiversitet, at den mest effektive måde at gavne naturen og biodiversiteten i Danmark netop er øget naturbeskyttelsen gennem etablering af naturnationalparker på statslige arealer og i de statsejede skove.

Når årsagen til en arts tilbagegang skal vurderes, er det ifølge forskerne vigtigt at vurdere de truede arters levesteder og den kilde til energi og ressourcer, som arten har brug for – fx dødt ved, en bestemt planteart eller lort.

For nogle vil det være overraskende, at det forskerne betegner som ”store lorte” er et værdifuldt levested for sjældne dyr og svampe.

Forskerne er klar over, at det lyder helt forkert, for er det ikke netop sådan, at naturforvaltere kæmper en indædt kamp mod de store svinebrugs forurening af miljøet med ammoniak og gylle?

Det er sandt, men de vilde dyrs ekskrementer er ikke desto mindre et værdifuldt levested, som er blevet en mangelvare i det danske landskab.

Gennem millioner af år er der udviklet en fødekæde fra planter til græssende dyr, en fødekæde, som ender med, at dyrenes ekskrementer bliver ædt og nedbrudt af biller, fluer, bakterier og svampe. Disse såkaldte møgdyr og møgsvampe er stærkt specialiserede – de kan simpelthen ikke leve af andet. Så når der ikke er ret mange vilde dyr, og husdyrene ikke længere græsser i naturen, men lever halve og hele år inde i lukkede stalde, så forsvinder eksistensgrundlaget for biller, fluer og svampe. Ydermere er husdyrholdet i Danmark efterhånden koncentreret i Jylland, mens der på øerne er langt mellem kolortene.

I relation til produktionsdyrene er ormemidler og anden medicinering et særligt problem. Ormemidler reducerer kvaliteten af lort som levested, idet disse midler slår møgdyrene ihjel i stort omfang. Faktisk menes ormemidler at være en hovedårsag til, at flere arter af møgbiller er regionalt uddøde fra Danmark.

Fordel med variation i levesteder

Der er forskel på, hvad de græssende dyr spiser, hvordan deres maver fungerer, og hvor meget lort de lægger ad gangen. Således foretrækker nogle arter hjortekugler, mens andre arter foretrækker koens store, klæbrige kasser eller hestens grovmalede pærer. Mange arter er ikke så kræsne og klarer sig godt, når blot der er frisk lort til stede i den tid, de voksne biller er på vingerne. Så snart det græssende dyr slipper sine ekskrementer, starter et kapløb om at komme først til fadet. Det gælder om hurtigt at få larverne placeret strategisk i lorten, så flest muligt overlever og udvikler sig til voksne fluer eller biller.

Mange svampe og bakterier er til stede fra første færd, fordi de har taget turen gennem dyrenes mave og tarm, eventuelt som sporer, der spirer med det samme. Lortene er ikke kun mad for biller og svampe, de er også et spirebed for planter. Her er masser af tilgængelig næring og frihed for konkurrence med naboplanter. Samtidig har mange plantearter frø, som spredes ved først at blive ædt af græssende dyr for senere at spire efter turen gennem deres tarmsystem.

Lort er en ressource for mange arter som har specialiseret sig i at leve netop her. Priksvampen (Poronia punctata) findes kun på solbagte hestepærer og det er formentlig manglen på disse, der er den primære årsag til, at arten i dag er truet. 

En del biller har også specialiseret sig i livet med lort. Billen månetorbist (Copris lunaris) lever af lort fra køer, får og heste – og den er truet!

Uden naturnationalparker er levestederne truet

Levesteder og lort ville fra naturens hånd være alle vegne, fordi der hører planteædende dyr til overalt, hvor der vokser planter. Men gennem de sidste 10.000 år er de store vilde dyr gradvist blevet fortrængt af mennesker og vores tamdyr, og de sidste 100 år er tamdyrene i stigende grad blevet intensive produktionsdyr, som holdes på stald og fodres en stor del af året. Når produktionsdyrene endelig kommer ud, tilbringer mange af dem tiden i frisk luft på kedelige, omlagte græsmarker og kulturenge. Der mangler altså store planteædere og deres lort i de fleste danske økosystemer.

Nødvendigt med dyr i nationalparkerne

Naturnationalparker kan yde et væsentligt bidrag, hvis danske naturarealer i langt højere grad blev afgræsset af hjorte, kronvildt, robuste kvægracer, vilde heste, får, bisonokser m.fl. Hvis det skal gennemføres, kræver det at naturnationalparkerne indhegnes. Selvfølgelig skal dyrenes foderstand løbende overvåges, men det er nu en kendsgerning, at i naturen er der ikke plads til kræsne dyr, og der er perioder, hvor dyrene bogstaveligt talt må “suge på labben”.

Der findes gode tekniske muligheder i form af færiste, selvlukkende led m.v. som betyder, at naturnationalparkerne fortsat kan udnyttes rekreativt.

Det er klart, at man altid skal holde en passende afstand fra dyrene og hunde skal selvfølgelig holdes i snor.

I jubelåret 1600 blev den italienske munk og filosof Giordano Bruno (1548 – 1600) den 17. februar i Rom af inkvisitionen brændt på bålet for kætteri for sit verdensbillede og opfattelse af kosmos. Et monument udført af Ettore Ferrari blev rejst på henrettelsesstedet, Campo dei Fiori, i 1889.

Ifølge Aristoteles og hans kosmologi var Universet endeligt og opbygget af kugleskaller, hvorpå stjernerne og planeterne er fæstede. Kugleskallerne drejer sig om deres fælles centrum, hvori Jorden, som er ubevægelig, er placeret.

Giordano Brunos kosmologi byggede på principper defineret af Nikolaus Kopernikus, ifølge hvilket Jorden ikke indtager en speciel plads i universet. Bruno postulerede rummets uendelighed, at der ikke eksisterede et center, at stjernerne var fjerntliggende sole omgivet af deres egene planeter, og at der i universet kunne findes andet liv – en teori, der blev kendt som kosmisk pluralisme.

Giordano Bruno, der skrev på italiensk, har efterladt en større litterær produktion, og han er i dag et symbol på tanke- og ytringsfrihed.

I forbindelse med jubelåret 2000 beklagede pave Johannes Paul II offentligt henrettelsen af Bruno.

Google, Facebook, Netflix, HBO og de øvrige techgiganter og streamingtjenester har stor betydning for de redaktionelle og økonomiske vilkår på nutidens danske mediemarked.

I den tidligere VLAK-regerings medieaftale 2019-2023 den 29. juni 2018 med Dansk Folkeparti blev udbydere af streaming-tjenester da også pålagt at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af direkte investeringer i nyt dansksproget indhold. Forpligtelsen gælder alle streaming-tjenester på det danske marked, herunder udenlandske tjenester, der retter deres aktiviteter mod Danmark.

Det skal endvidere bemærkes, at den borgerlige regerings og Dansk Folkepartis medieaftale indebar, at Danmarks Radio blev rundbarberet, og stikket blev trukket fra det vi kendte som Radio 24/7.

Medieudspil

Den nuværende regering vil også styrke den ”demokratiske samtale”, og den 3. februar 2022 fremlagde regeringen en række initiativer, der blandt andet skal understøtte og udvikle det danske mediebillede og den demokratiske samtale.

Regeringen vil indføre et ”kulturbidrag” for streamingtjenester på 5 procent af tjenesternes omsætning i Danmark, som tilføres public service-puljen. Bidraget (medieskatten) skal gå til en større public service-pulje samt forøge tilskuddet til danske film. Samtidig udvides Public service-puljen til også at støtte indhold produceret til radio og podcast, ligesom produktionen af public service-indhold til unge styrkes.

Ordningen udformes som en trappemodel. Streamingtjenester, der investerer meget i produktioner med dansk indhold, betaler et mindre kulturbidrag end tjenester, der ikke gør.

Streamingtjenester skal betale, men udgiften overvæltes på brugerne

Hvis Det Danske Filminstitut skal redde danskerne (og specielt danske børn!) ud af kløerne på internationale gaming-producenter og streamingtjenester, koster det. Streamingtjenester som Netflix og Viasat m.fl. skal aflevere 5 pct. af omsætningen i Danmark. Omsætningen var i 2018 omkring 2,5 mia. kr. og med den nuværende omsætning svarer det til 150 millioner kr. om året – og stigende i de kommende år.

Streamingtjenesterne er i forvejen forpligtet til at bruge 2 pct. eller 60 millioner kr. i nyt dansksproget indhold. Stigningen på 3 pct. point, svarende til 90 millioner kr., skal ifølge forslaget lægges oven i den nuværende Public Service Pulje på 47,2 millioner kroner om året, der administreres af Filminstituttet.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut, der er sat i verden for at sikre de bedste vilkår for dansk film og billedbårne fortællinger, har i 2022 mulighed for at fordele tilskud til film m.v. på samlet godt 460 millioner kr. – når Public Service Puljen på 47,2 millioner kr. medtages, når vi op på godt 508 millioner kr.

Til at drive filmstøtten har vi en bestyrelse, direktion, 9 kommunikationsmedarbejdere og over 150 ansatte. Nettodriftsudgifterne løber op i 116 millioner kr. Det vil sige, at det i Danmark i runde tal koster 23 kr. at uddele 100 kr. i filmstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Svarer til en skatteforhøjelse til almindelige borgere på 75 millioner kr.

Hvis regeringen (og Filminstituttet) får held til at komme igennem med Medieaftalen, og streamingtjenesterne pålægges at betale yderligere 90 millioner kr., og hvis disse midler forvaltes af Filminstituttet som hidtil, vil det betyde, at det bliver nødvendigt at øge instituttets driftsbevilling med godt 20 millioner kr.

En afgift på 5 pct. af streamingtjenesternes omsætning vil uvægerligt blive overvæltet på brugerne, og regeringens forslag vil dermed indebære en merudgift – eller skatteforhøjelse – på 110 millioner kr.

Målsætningen ok, men hvorfor skal borgerne betale – igen?

Målsætningen – at styrke dansk public service – er for så vidt sympatisk, og hvis der kan findes en måde, hvor streamingtjenesterne bidrager mere til danskproduceret indhold uden at det sker på bekostning af sagesløse danske skatteborgere, er det også OK. Problemet er, at udgifterne overvæltes på almindelige danske lønmodtagere, der forsøder fritiden med et Netflix-abonnement.

Hvad der også giver anledning til kuldegysninger – også blandt S-vælgere på Vestegnen – er, hvis det er Dansk Filminstitut og filmkonsulenter som Lotte Svendsen, der skal være censor og kommissær for hvilke danske kvalitetsfortællinger, streamingafgiften skal finansiere.

 

Når man er afsløret, er der kun ét at gøre: Tilstå, sig undskyld og erkend, at du har behov for professionel hjælp.

Hvis du erkender, at du udøver psykopatisk, brutal og tyrannisk ledelse, er bigamist og lever et dobbeltliv, lider af alkoholisme, stofmisbrug, sexafhængighed, udøver sexchikane og grænseoverskridende, krænkende adfærd kan det undskyldes og tilgives, og der står professionelle hjælpere klar til at samle dig op.

Benny Engelbrecht

Hvis du ikke er parat til at erkende og undskylde egen skyld, moralske svagheder, decideret løgn og lovbrud, kan du ligesom transportminister Benny Engelbrechts sige, at du har ”stået på mål for embedsværket”: ”Nogle gange er det sådan, at man som minister står på mål for sit embedsværk, og sådan er det”, sagde han.

Her antyder Engelbrecht, at han ikke er den egentlige ansvarlige for at holde CO₂-beregningerne tilbage. Når sagen endte med hans afgang, er det fordi han så at sige tog skraldet for en beslutning truffet af embedsværket.

Minksagen er et andet eklatant eksempel på undtagelse fra reglen om at erkende, sige undskyld og søge professionel hjælp.

Henrik Studsgaard og Mogens Jensen

Selvom beslutningen om aflivningen af mink blev truffet af regeringens koordinationsudvalg med statsministeren for bordenden og Barbara Bertelsen ved hendes side, var det Fødevareminister Mogens Jensen og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, der fik besked på at ”lægge sig ned og rulle rundt”,

Henrik Studsgaard påtog sig da også efterfølgende så meget skyld, at han offentligt undskyldte sit svigt over for daværende minister Mogens Jensen, da denne måtte gå af.

PET-skandalen

Skandalerne omkring Forsvarets Efterretningstjeneste er endnu et eksempel på, at ministre forsøger at lægge ansvaret andetsteds.

Med få undtagelser er hovedreglen, at offentlige undskyldninger og erkendelse af behov for professionel hjælp er løsningen, når politikere og kendisser skal have lukket en møgsag. Der er endda et fagudtryk for politikeres offentlige bodsgang, når de ikke ser andre veje til at genetablere respekten: De lægger sig fladt ned og ruller rundt. Selvom hele operationen ofte er gennemskuelig som en ren og skær strategisk manøvre, virker det!

Morten Scheelsbeck

Den konservative lokalpolitiker, Morten Scheelsbeck, oplyste i 2020 overraskende på sin Facebookprofil, at han havde erkendt, at han var alkoholiker, og at han nu havde søgt professionel hjælp.

Morten Scheelsbeck har også deltaget i en podcast, hvor han introduceres således: ”I dag har vi besøg af Morten. Han har altid vidst, at der var noget galt med ham, men han vidste ikke hvad. Indtil den dag, at han fandt ud af han var alkoholiker, det lyder måske paradoksalt, men han blev faktisk glad for diagnosen. Morten har altid opsøgt festlige lejligheder og hvis de ikke var der, så lavede han dem selv. Lyt til Mortens rejse fra festglad teenager til alkoholisk familiefar midt i 30’erne”.

Dansk Psykolog Forening kan berette, at udgifterne til voksnes psykologbehandling i de seneste 10 år er mangedoblet, og det er i dag såre almindeligt at søge hjælp udefra.

Per Christensen

For eksempel lød det den 21. januar 2022 på Facebook fra 3F-formand Per Christensen, der for nylig måtte trække sig efter at have levet et dobbeltliv med to familier: ”Jeg er nu i gang med en proces, hvor jeg får professionel hjælp, for jeg ønsker at blive en bedre udgave af mig selv.”

Cecilia Lonning-Skovgaard

I København er venstre-borgmesteren Cecilia Lonning-Skovgaard blevet kritiseret for sin ledelsesstil som borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune. Men tag ikke fejl – hun vil også forbedre sig: Den 3. februar 2022 udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard til Politiken: ”Det er noget, jeg skal arbejde med nu og formentlig også skal have noget professionel bistand til, hvordan man forbedrer sig på det punkt”.

Det er siden kommet frem, at Lonning-Skovgaard fyrede chefen for jobcenter-området, selvom hun udmærket vidste besked om slendrian i byens jobcentre. Utroværdig og misbrug af magt er nogle af de ord, som kommunalforsker hæfter på beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i København, men måske siger det også noget om Venstre-folks generelle problemer med ordentlighed?

Karen Melchior

Dagen efter, den 4. februar, fulgte det radikale medlem af Europaparlamentet, Karen Melchior, trop på Facebook, hvor hun afsluttede et længere indlæg med ordene: ”Derfor bremser jeg op nu. Derfor bliver jeg nu sygemeldt for og får hjælp til at komme på fode igen”.

Det opslag kom, efter det i efteråret 2021 kom frem, at flere af Karen Melchiors medarbejdere var enten stoppet eller blevet sygemeldt som følge af politikerens hårdhændede ledelse.

Annette Heick

Entertainer Annette Heick udkommer snart med en erindringsbog, ”Datteren”, på forlaget Gyldendal.

Der er efterhånden gået syv år siden Annette Heicks mand, kokken Jesper Vollmer, brækkede nakken. I den lange tid, hvor sygdommen fyldte, blev Annette Heick ifølge erindringsbogen tiltrukket af en anden mand

Parret har opsøgt professionel hjælp. Hun fortæller i bogen om sessionerne hos psykolog Gert Martin Hald som både afgørende og givende: ”Jeg tror, at det bedste råd, vi fik i parterapien, var at tage vores parforholds problemer alvorligt. Jeg har fortalt ærligt, hvor jeg havde bevæget mig hen, og der er blevet kastet med skyld. Men vi har også sluttet fred. Vi er ovre på den anden side og har tilgivet hinanden”.

I modsætning til eksempelvis Anonyme Alkoholikere og Anonyme Stofmisbrugere skal de sexafhængige medlemmer af SAA ikke nødvendigvis afstå fra at have sex. Deres ”ædruelighed” består i at få ”et sundt forhold” til sex, som de selv definerer.

Mads Aagaard Danielsen

I oktober 2020 kunne Berlingske Tidende på baggrund af vidneudsagn og SMS-beskeder beskrive hvordan flere personer – fortrinsvis kvinder – har oplevet at blive chikaneret, få hadbeskeder og modtage trusler fra tidligere P1-vært Mads Aagaard Danielsen.

Han var vært på P1-programmet “Shitstorm”. Et program, der ugentligt taler med personer, som er kommet i modvind på sociale medier. Til Berlingske fortæller en af kvinderne, hvordan hun til en arbejdsjulefrokost i 2015 bliver skubbet ind på et toilet, hvorefter værten låser døren og stikker sine fingre op i hende.

En anden fortæller, at Mads Aagaard Danielsen tog hendes bh af og befamlede hendes bryster, kort tid efter at de havde mødt hinanden på en natklub i København.

Andre har modtaget “direkte trusler” og er blevet chikaneret af Mads Aagaard Danielsen i forbindelse med deres arbejde på Radio24syv, hvilket i 2019 fik direktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, til at sende en klage over værten til DR.

Klagen til den pågældende redaktionschef fik ikke tydelige konsekvenser, og Mads Aagaard Danielsen fortsatte en tid som vært på P1 før han endelig blev fyret fra DR.

Mads Aagaard Danielsen skriver i en sms til Berlingske, at han er “dybt ulykkelig” og “forfærdet” over, hvordan han har behandlet andre mennesker: ”Selv om der er flere elementer i vidnesbyrdene, som jeg ikke kan genkende, så er der alt for mange, som jeg godt kan. Jeg skylder alle, som jeg har opført mig grænseoverskridende over for, min største undskyldning. Jeg må skamfuldt erkende, at mit forvoksede ego og mit infantile temperament har betydet, at jeg ikke har været i stand til at indse karakteren af mine handlinger, før de blev fremlagt for mig på én gang. Den næste tid vil jeg søge hjælp hos professionelle og mine nærmeste. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer, ud over igen at sige undskyld”, skriver han.

Tiger Woods

Hvis vi går til det store udland, står det efterhånden klart, at det, der først lignede et par sidespring, var et decideret dobbeltliv for den amerikanske golfspiller Tiger Woods.

Tiger Woods er sexafhængig. Det var i hvert fald den melding, der umisforståeligt lå mellem linjerne, da han tre måneder senere på et pressemøde for særligt indbudte sportsjournalister undskyldte at have såret sine nærmeste og svigtet sig selv. Det var en forfærdelig tid med flere end 120 forhold, bedyrede den angrende golfstjerne, der havde afbrudt et 45 dage langt sex-afvænningsophold for at give sin version.

”Jeg er klar over den smerte, jeg har forvoldt. Jeg har skuffet jer alle sammen,” sagde Woods, der med sexafhængighedskortet på bordet med ét forvandlede sig fra gerningsmand til offer. For den halve verden, der så med, stod det klart, at golfspilleren havde været angrebet af magter stærkere end ham selv. Kræfter, der havde tvunget ham til at gøre ting, han nok havde lyst til, men ikke ønskede.

”Mine fejltagelser har fået mig til at se på mig selv på en måde, jeg aldrig har gjort før. Jeg blev opdraget som buddhist, men er de senere år gledet væk fra det. Jeg vil vende tilbage til buddhismens budskab,” erklærede Tiger Woods og tilføjede, at han var på vej tilbage til klinikken for at få mere terapi.

Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny

Tiger Woods er ikke den eneste. I amerikanske celebritets-cirkler har mænd nærmest stået i kø for at bekende deres sexafhængighed: Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny. Alle har de gået offentlig bodsgang efter at være blevet afsløret i udenomsægteskabelige favntag.

De har også sagt, at de vil søge professionel hjælp!

Jakob Sloma

Fra den hjemlige arena opsagde Jakob Sloma sin stilling som chef i DR, efter han havde indrømmet i beruselse at have optrådt grænseoverskridende over for en medarbejder. I kølvandet derpå oplyste han i december 2021, at han ville gå i behandling for sine alkoholproblemer.

Kristian Hegaard

Kristian Hegaard, forhenværende medlem af Folketinget for De Radikale. Udtalte i august 2021 efter at have indrømmet og undskyldt for at have udvist krænkende adfærd i beruset tilstand, at han ville ”søge assistance, så det ikke kommer til at ske fremadrettet”.

Morten Østergaard

Morten Østergaard, tidligere politisk leder for De Radikale. Gik af som leder og blev sygemeldt, efter det kom frem, at han ved flere lejligheder havde krænket partifæller. Han skrev i oktober 2020 i et Facebook-opslag: ”Det er ikke nemt at erkende egne svigt og dårlige dømmekraft, når man altid har søgt at tage ansvar. Det slider jeg med. Og det har jeg søgt hjælp til”.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen udarbejdet af Cowi konkluderes det, at de eneste, der i stort omfang opgiver at søge professionel hjælp, er pædofile.

Overgreb og krænkelser af børn kunne forebygges, hvis pædofile havde nemmere adgang til behandling, men krav om henvisning fra egen læge og åbne journaler skræmmer. Mange er skræmte ved tanken om, at de skal op til deres læge, fordi de er bange for, at det skal rygtes.

Enkelte andre afviser også at tilkendegivet offentligt, at de har behov for professionel hjælp.

Frank Jensen

Da Frank Jensen forlod overborgmesterkontoret i København mandag den 19. oktober 2020 sluttede 11 år som overborgmester i København og 8 år som næstformand for Socialdemokratiet.

Frank Jensen, der har været i politik i 33 år, sagde til pressen, at det ikke er synd for ham. På et pressemøde erkendte Frank Jensen, at han har været en krænker, og han undskyldte overfor de kvinder, han har stødt gennem 30 år i politik.

Men i modsætning til mange andre undskyldte han sig ikke med at være drevet af større magter end han selv, og at han derfor ville søge professionel hjælp. Frank Jensen gik den anden vaj – han oprettede selv en rådgivningsvirksomhed!

Det fortoner sig, hvem der først fik ideen til at stjæle et engelsk forlæg, fordanske det med Johanne Schmidt-Nielsen som præsident og fyre det af som Danmarks Radios julekalender i 2017.

”The Queen and I”, baseret på et skuespil skrevet af Sue Townsend i 1992 (kendt fra en række bøger om figuren Adrian Mole, Rebuilding Coventry, Number Ten og Queen Camilla), er tidligere udsendt af BBC.

Plottet i BBC-versionen var: Vi befinder os i UK efter en folkeafstemning og parlamentsvalg i 1992, hvor republikken er indført og det britiske kongehus – House of Windsor – er frataget deres kongelige status af valgets sejrherre – Folkets Republikanske Parti. Kongehusets medlemmer må herefter friste en tilværelse som helt almindelige borgere.

Overvejelserne i DR’s ledelse i forbindelse med først beslutningen om at producere ”Jul i republikken”, herefter censureringen og sluttelig skrotningen, er uklare. Mikkel Andersson, der dengang huserede på Radio 24/7, har på Facebook leveret følgende bud:

“Chef, chef! Jeg har en pissegod ide til en julekalender!”

“Ok, så lad høre, DR-mellemleder nr. 1424.”

“Hvad med at vi laver en drønsjov P1-julekalender, hvor Danmark er blevet en republik med Johanne Schmidt fra Enhedslisten som præsident?”

“Hmm, jeg ved snart ikke, DR-mellemleder nr. 1424. Det lyder altså lige lovlig borgerligt for min smag.”

“Men… hvad nu hvis vi får hende den helt vildt knaldrøde eks-bz’er Lotte Svendsen til at lave den?”

“Hmm, måske. Hør her: hvis du kan få Georg Metz overtalt til også at være med og vi kan sende den liiiige inden indgåelsen af et nyt medieforlig, der måske er det mest afgørende for DR i nyere tid, så giver jeg grønt lys.”

“Det er en aftale, chef! Og altså, hvis nu julekalenderen skulle vise sig at være virkelig dårlig, så kan vi jo altid skrotte den inden, den bliver sendt, helt uden nogen opdager det.”

Hvad handler det om?

”Jul i republikken” er aldrig blevet offentliggjort, men medvirkende – Mette Horn og især Claes Bang – har til Radio 24/7 oplyst elementer af indholdet. Selvom man godt kan forestille sig pudsige situationer, når Margrethe og Henrik indlogeres i en 2-værelsers i Urban Planen på Amager, når Margrethe skal lære at tanke op på sit rejsekort, når (Prins) Henrik på jobcentret skal dokumentere at han er aktivt jobsøgende, når (Dronning) Margrethe må vente i timevis hos lægen, når parret med bistand fra Erik Brandt er nødsaget til at ”skralde” fødevarer fra containere, når (kronprins) Frederik sendes i arbejdsprøvning hos IKEA, når (Prins) Henrik som gennemgående tema, leder efter et sted, hvor han kan ”grave sin egen grav”, må man alligevel tvivle på forlæggets egnethed som lige netop julekalender.

Lotte Svendsen

Filmkonsulent og instruktør af radio-julekalenderen ”Jul i republikken” var Lotte Svendsen, en venstreorienteret (bornholmsk) filminstruktør og manuskriptforfatter. Hun har instrueret og skrevet manuskript til spillefilmene Harmoni, Café Hector, Royal Blues, Bornholms stemme, Tid til forandring, Max og Max Pinlig.

Ifølge instruktør Lotte Svendsens oplysninger til Ekstra Bladet skyldtes DR’s beslutning om at droppe julekalenderen (efter at julekalenderen var annonceret i en række radiospots), at DR frygtede at støde Dansk Folkeparti og andre højreorienterede. På rollelisten var Claes Bang som Kronprinsen, Mette Horn som dronning Margrethe, Stine Schrøder som Mary og Georg Metz fra Information (som gennemgående fortællerstemme) og Enhedslistens daværende frontfigur, Johanne Schmidt-Nielsen, i rollen som republikkens præsident.

”Da vi så sad og klippede det, kom der en melding fra ledelsen i DR om, at det var uacceptabelt at have både Georg Metz og Johanne Schmidt-Nielsen på rollelisten. Jeg blev sat til at vælge mellem Johanne og Georg Metz, for to så venstreorienterede kræfter i samme program, det kan man simpelthen ikke tillade i Danmarks Radio” har Lotte Svendsen sagt til Ekstra Bladet.

Først var det meningen, at julekalenderen skulle omskrives, men DR fravalgte alligevel kalenderen. Ifølge DR’s daværende kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, skyldtes aflysningen, at kvaliteten ikke var høj nok. De medvirkende er dog ikke i tvivl om, at ledelsen i DR ikke ville risikere ny kritik inden et vigtigt medieforlig.

Tiden, der fulgte

Tine Smedegaard Andersen har siden forladt DR, og hun er fra den 1. april 2019 direktør for forlaget People’s Press.

Lotte Svendsen tiltrådte som filmkonsulent med særligt ansvar for støtte til børne- og ungdomsfilm den 1. september 2018, men Filminstituttets bestyrelse besluttede at forlænge filmkonsulent Lotte Svendsens ansættelse med tre år til og med den 31. august 2023.

Udover tidligere departementschef Michael Lunns kritiske betragtninger, som jeg fuldstændig deler, er der ét forhold, der har undret mig:

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe.

Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder. Tilsynet har oplyst, at igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE, blev forsvarsministeren orienteret. Tilsynet har endvidere oplyst, at forsvarsministeren løbende har udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Blev departementschef Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed, fordi visse af de forhold, som tilsynet betragtede som dubiøse, gik tilbage til hans tid som chef for FE?

Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidligere chef for FE, ikke skulle have fortalt ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997. Men det forudsætter selvfølgelig, at forsvarsministeren delte informationen fra Tilsynet med ham.

Hvis det var sket, kunne undersøgelsen være blevet standset eller modereret længe inden august 2020.

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de uklassificerede resultater af undersøgelsen, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2021 pressemeddelelsen.

En dommerundersøgelse har siden fuldstændig frikendt de i august 2020 hjemsendte ledende FE-medarbejdere, herunder chefen for FE.

Ender FE-sagen med et tiltalefrafald godkendt af justitsministeren?

Forfatteren Arne Herløv Petersen (med dæknavnet ”Palle”) var i 1970’erne i PET’s søgelys som mistænkt for at være kurer for Sovjetunionen og Nordkorea og såkaldt påvirkningsagent.

Herløv Petersens bopæl i den lille by Tryggelev på Langeland blev telefon- og rumaflyttet gennem flere år.

Den 3. november 1981 kl. 19.21 slog politiet til og anholdt Arne Herløv Petersen og hans hustru. PET ville have Herløv Petersen dømt for ulovlig agentvirksomhed, og ”Palle” blev sigtet efter straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionparagraf, og parrets hjem blev ransaget.

Tiltalen efter straffelovens §108 blev ved justitsminister Ole Espersens mellemkomst frafaldet. I stedet modtog han et såkaldt tiltalefrafald.

Under alle omstændigheder endte Herløv Petersen-sagen ifølge PET-Kommissionen med en højst usædvanlig, men ikke uhjemlet afgørelse den 17. april 1982, der blev godkendt med Ole Espersens ministersignatur.

https://politiken.dk/indland/art8615639/%C2%BBJeg-er-blevet-stadig-mere-utilpas-ved-denne-sag-s%C3%A5-jeg-blander-mig-selv-om-mange-sikkert-vil-blive-meget-vrede%C2%AB

En aftale med USA om, at landet må stationere både soldater og materiel på dansk jord – en såkaldt DCA – Defense Cooperation Agreement – er et fundamentalt socialdemokratisk kursskifte fra en strategi, der blev grundlagt efter Danmarks medlemskab af NATO i 1949.

I 1953 afviste Danmark en amerikansk forespørgsel om man må stationere jagerfly og jagerbombere på dansk jord på baser i Jylland. Danmark siger nej til tropper i 1953 og til atomvåben i 1957. Det er siden kommet frem, at man stiltiende og i fortrolighed accepterede atomvåben i Grønland.

I 1953 var republikaneren Dwight D. Eisenhower lige blevet præsident i USA, og det er på dette tidspunkt, at den socialdemokratiske linje – ”NATO-allieret med forbehold” – bliver grundlagt. På den ene side, skal Danmark sikre sig, at man er loyalt nok medlem af NATO til, at amerikanerne vil komme og redde os, og på den anden side ville man sikre, at man som lille frontlinjestat ikke eskalerer konflikten, eller provokerer Sovjetunionen for meget. For en krig på dansk jord var ingen interesseret i!

Selvom DCA-aftalen angiveligt ikke omfatter stationering af atomvåben på dansk jord, vil Rusland med al sandsynlighed opfatte den kommende aftale, der giver USA lov til at sende tropper, fly, flåder og materiel til Danmark som en provokation. Men Rusland er ikke Sovjetunionen, og meget har ændret sig siden den kolde krig.

Socialdemokratiet og fodnotepolitikken

Fra slutningen af 1970’erne og især i begyndelsen af 1980’erne skiftede socialdemokratiet holdning.

I bogen ”Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende” giver Rosanna Farbøl en faghistorikers bud på en videnskabelig beskrivelse af Den Kolde Krigs eftermæle, og politikeres og andres brug af den til at begrunde og understøtte deres handlinger, beslutninger og meninger.

Ritt Bjerregaards erindringer, der har titlen ”Valgt”, har også kastet lys over den sikkerhedspolitiske debat i 1970erne og 80erne. Bogen er anmeldt hele 2 gange i Berlingske Tidende.

Bøgerne kan være en god anledning til at minde om det landsforræderi, der blev begået under den kolde krig i forbindelse med den kujonagtige fodnotepolitik.

Fodnotepolitikken

Yngre generationer har allerede glemt hvordan socialdemokraterne Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft, Lasse Budtz og Poul Nilsson spillede centrale roller i Socialdemokratiet i slutningen af 1970’erne og i 1980’erne, hvor Socialdemokratiet støttet af Det Radikale Venstre efter regeringsskiftet i 1982 førte en grotesk og fej fodnotepolitik, som udover at være til skade for Danmarks daværende sikkerhedspolitiske situation, var en alvorlig bet for de demokratiske NATO-lande i stillingskrigen mod Sovjet-kommunismen.

Ud over de indenrigspolitiske hensyn – kampen for at vælte Poul Schlüter og hans Firkløverregering – var dele af Socialdemokratiet inspireret og støttet fra Moskva, næret af naiv idealisme i forholdet til socialismens sande væsen og kombineret med et irrationelt had til USA.

Ritt Bjerregaard og Svend Auken gik sammen med partiets udenrigspolitiske meningsdannere som Mogens Lykketoft, Lasse Budtz og Poul Nilsson ind for en atomvåbenfri zone i Norden, som var et Sovjetisk ønske. Ritt Bjerregaard beskriver i ”Valgt”, hvordan hun aktivt gik ind i arbejdet for fredsbevægelserne.

I hendes version oprustede præsident Ronald Reagan og gjorde den kolde krig varmere, mens Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov var fredens mand.

De fleste født før ungdomsoprøret kender historien. De vil vide, at opgøret i socialdemokratiet gik dybt og var smertefuldt. Flere gamle partisoldater – som f.eks. Robert Pedersen – havde været frihedskæmpere og var efter krigen antikommunister. Det smertede dem at se en ung generation, der tilsyneladende ikke havde forstået meget af de totalitære bevægelsers hærgen, og Ritt gjorde ondt værre ved at være nedladende og blandt andet kalde Robert Pedersen og hans NATO-venlige venner for ”kustoder”.

Fagbevægelsen var skeptisk

I fagbevægelsen var man også skeptisk. I et interview i Avisen.dk karakteriserer Ritt Bjerregaard selv sit forhold til fagbevægelsen som anstrengt. ”I tidens løb har blandt andet Dansk Metal kaldt mig ”giftsnog” og andre hjertelige udtryk”, fortæller Ritt Bjerregaard og lader forstå, at det ikke har naget hende.

Der er ikke noget, der tyder på, at Ritt senere nuancerede sine holdninger siden 1970erne og 80erne, og i sin selvbiografi undlader hun at berette, hvordan hendes politik bragte Danmark i vanskeligheder i NATO.

Socialdemokratiet

For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Svend Auken, Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft var naturlige midtpunkter, var USA ”Den Store Satan”, og de kommunistiske diktaturer forekom ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet, og ud over de talrige besøg i DDR, fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien.

Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel hvor diktaturets ideologi blev beskrevet som Samba-socialisme!

Det Radikale Venstre

Der rejses ofte tvivl om Det Radikale Venstre under den kolde krig gjorde sig skyldig i et tilsvarende landsforræderi. De Radikale havde faktisk en selvstændig mening: Fra Erik Scavenius og samarbejdspolitikken under besættelsen kan der frem til den aktuelle radikale new public management politik trækkes en lige linje fra partiets modstand mod et troværdigt dansk forsvar, partiets holdning i jordspørgsmål, partiets indædte modstand mod Danmarks medlemskab af NATO i 1949, og frem til samarbejdet med det Stasistyrede Bondeparti i DDR og støtten til – og i virkeligheden ansvaret for -socialdemokraternes kujonagtige fodnotepolitik i 1980’erne. Når Det Radikale Venstre kan gøres direkte ansvarlig, skyldes det, at med partiets mandater kunne der etableres et flertal uden om regeringen, der i realiteten kunne diktere dansk sikkerhedspolitik i en årrække.

NATO-valget 10. maj 1988

Blandt Poul Schlüters mange fortjenester hører, at han med atom-valget i 1988 og fritstillingen af Det Radikale Venstre fik sprængt det alternative sikkerhedspolitiske flertal, der siden 1982 havde drevet regeringen og det borgerlige Danmark rundt i manegen.

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar, at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsordenen ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik – især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål.

Efter valget dannedes KVR-regeringen, hvor Schlüter – bl.a. for at bryde det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen – droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere til fordel for Det Radikale Venstre.

Socialdemokratisk ko-vending?

Ifølge regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er det en højt prioriteret målsætning for Danmark at arbejde for et ”NATO rustet til fremtiden, båret af endnu stærkere transatlantiske bånd og med Danmark i kernen”.

I strategien understreges det, at Danmark og USA har et tæt forhold, som vi skal værne om og udbygge. ”Fordi en tæt relation til USA, både bilateralt og i de forpligtende fællesskaber, er afgørende for at fremme vores værdier og interesser i verden – for vores tryghed og vores velfærd”.

Strategien siger ikke direkte noget om en snarlig aftale med USA om, at landet må stationere både soldater og materiel på dansk jord, men det fremgår, at: ”Vi vil styrke vores tætte forsvarssamarbejde med USA – både i Danmark og i vores nærområde”.

Spørgsmålet er om socialdemokratiet også har ændret holdning til atomvåben? Hvordan vil regeringen i praksis håndtere den danske atomvåbenpolitik? Vil det blive krævet, at amerikanske fly, krigsskibe og ubåde, inden ankomst til dansk territorium skal gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebærer, at atomvåben ikke måtte findes på dansk område?