Regeringens og de røde partiers ønske om at forhøje afgiften på streamingtjenester

Google, Facebook, Netflix, HBO og de øvrige techgiganter og streamingtjenester har stor betydning for de redaktionelle og økonomiske vilkår på nutidens danske mediemarked.

I den tidligere VLAK-regerings medieaftale 2019-2023 den 29. juni 2018 med Dansk Folkeparti blev udbydere af streaming-tjenester da også pålagt at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af direkte investeringer i nyt dansksproget indhold. Forpligtelsen gælder alle streaming-tjenester på det danske marked, herunder udenlandske tjenester, der retter deres aktiviteter mod Danmark.

Det skal endvidere bemærkes, at den borgerlige regerings og Dansk Folkepartis medieaftale indebar, at Danmarks Radio blev rundbarberet, og stikket blev trukket fra det vi kendte som Radio 24/7.

Medieudspil

Den nuværende regering vil også styrke den ”demokratiske samtale”, og den 3. februar 2022 fremlagde regeringen en række initiativer, der blandt andet skal understøtte og udvikle det danske mediebillede og den demokratiske samtale.

Regeringen vil indføre et ”kulturbidrag” for streamingtjenester på 5 procent af tjenesternes omsætning i Danmark, som tilføres public service-puljen. Bidraget (medieskatten) skal gå til en større public service-pulje samt forøge tilskuddet til danske film. Samtidig udvides Public service-puljen til også at støtte indhold produceret til radio og podcast, ligesom produktionen af public service-indhold til unge styrkes.

Ordningen udformes som en trappemodel. Streamingtjenester, der investerer meget i produktioner med dansk indhold, betaler et mindre kulturbidrag end tjenester, der ikke gør.

Streamingtjenester skal betale, men udgiften overvæltes på brugerne

Hvis Det Danske Filminstitut skal redde danskerne (og specielt danske børn!) ud af kløerne på internationale gaming-producenter og streamingtjenester, koster det. Streamingtjenester som Netflix og Viasat m.fl. skal aflevere 5 pct. af omsætningen i Danmark. Omsætningen var i 2018 omkring 2,5 mia. kr. og med den nuværende omsætning svarer det til 150 millioner kr. om året – og stigende i de kommende år.

Streamingtjenesterne er i forvejen forpligtet til at bruge 2 pct. eller 60 millioner kr. i nyt dansksproget indhold. Stigningen på 3 pct. point, svarende til 90 millioner kr., skal ifølge forslaget lægges oven i den nuværende Public Service Pulje på 47,2 millioner kroner om året, der administreres af Filminstituttet.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut, der er sat i verden for at sikre de bedste vilkår for dansk film og billedbårne fortællinger, har i 2022 mulighed for at fordele tilskud til film m.v. på samlet godt 460 millioner kr. – når Public Service Puljen på 47,2 millioner kr. medtages, når vi op på godt 508 millioner kr.

Til at drive filmstøtten har vi en bestyrelse, direktion, 9 kommunikationsmedarbejdere og over 150 ansatte. Nettodriftsudgifterne løber op i 116 millioner kr. Det vil sige, at det i Danmark i runde tal koster 23 kr. at uddele 100 kr. i filmstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Svarer til en skatteforhøjelse til almindelige borgere på 75 millioner kr.

Hvis regeringen (og Filminstituttet) får held til at komme igennem med Medieaftalen, og streamingtjenesterne pålægges at betale yderligere 90 millioner kr., og hvis disse midler forvaltes af Filminstituttet som hidtil, vil det betyde, at det bliver nødvendigt at øge instituttets driftsbevilling med godt 20 millioner kr.

En afgift på 5 pct. af streamingtjenesternes omsætning vil uvægerligt blive overvæltet på brugerne, og regeringens forslag vil dermed indebære en merudgift – eller skatteforhøjelse – på 110 millioner kr.

Målsætningen ok, men hvorfor skal borgerne betale – igen?

Målsætningen – at styrke dansk public service – er for så vidt sympatisk, og hvis der kan findes en måde, hvor streamingtjenesterne bidrager mere til danskproduceret indhold uden at det sker på bekostning af sagesløse danske skatteborgere, er det også OK. Problemet er, at udgifterne overvæltes på almindelige danske lønmodtagere, der forsøder fritiden med et Netflix-abonnement.

Hvad der også giver anledning til kuldegysninger – også blandt S-vælgere på Vestegnen – er, hvis det er Dansk Filminstitut og filmkonsulenter som Lotte Svendsen, der skal være censor og kommissær for hvilke danske kvalitetsfortællinger, streamingafgiften skal finansiere.