Det kommende Folketingsvalg, der afholdes på baggrund af en helt enestående epoke i dansk politik, tegner til at blive noget særligt.

Under den socialdemokratiske regering har vi været vidne til en uhørt magtcentralisering. Coronakrisen har medvirket til, at vi alle udviste ”samfundssind” og blindt underlagde os de påståede nødvendige hensyn til almenvellet – også selvom den førte politik var i konflikt med anerkendte borger- og frihedsrettigheder, som vi så under epidemiloven og minksagen.

Pludselig var vi, der rettede ind, sociale demokrater, mens de andre: modstandere af vaccinationstvang, mundbind, forsamlingsforbud, isolering af plejehjemsbeboere og suspendering af undervisningen af børn og unge blev stigmatiseret som tilhængere af konspirationsteorier, ikke-stuerene og udstødt af det gode selskab.

Coronaen lurer fortsat, og med en anskudt regering, der systematisk har nedbrudt tilliden til offentlige myndigheders uafhængighed og med ansvar for uhørt lemfældig forvaltning af varmekompensation, for FE-skandalen, for Minkgate, hvor en Kommissionsrapport identificerede 10 topembedsmænd, der i misforstået iver for at leve op til statsministerens krav om handlekraft tilsidesatte alle hensyn til uafhængighed og groft fejlede og medvirkede til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet, er der lagt op til drama.

På den baggrund er det et bevis på Socialdemokratiets totale mangel på moral, at socialdemokratiske ministre og topfolk går ud i et koordineret angreb på kritikere, der har tvivlet på rimeligheden af at Barbara Bertelsen kun sanktioneres med en advarsel.

Det betegnes som et uhørt angreb på en uafhængig styrelse og Kammeradvokaten og karakteriseres derfor som et forsøg på at nedbryde tilliden til en bredt anerkendt model til at sikre uafhængig juridisk rådgivning.

Vi lader lige følgende udsagn fra den ”uafhængige” Medarbejder- og Kompetencestyrelse stå:

”Der har ikke været koordination af indholdet af budskaberne fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, men der har været koordination om tidspunktet for udsendelse af pressemeddelelse ift. afholdelse af pressemøde”.

Det er ligeledes betegnende for Socialdemokratiets asociale kynisme, at statsminister Mette Frederiksen på direkte fjernsyn sagde, at nu var Minksagen et overstået kapitel:

”Jeg mener ikke, at der er nogen skurk i det her spørgsmål omkring mink og vil sådan set også gerne diskutere, om der er tale om en skandale”.

Gyldendal disponerer som en sindssyg og bliver presset på flere områder. 2022 har været et rædselsfuldt år for forlagshuset.  Allerede tilbage i april 2022 blev forventningerne til årets driftsresultatet nedjusteret.

Spørgsmålet er om det gamle hæderkronede forlag overhovedet står til at redde. Den hidtidige ledelse syntes i hvert fald ikke opgaven voksen, og nu bliver den udskiftet!

Fra ”M” til Gyldendal

Lise Rønne, der siden 2002 har været en del af tv-branchen, startede den 1. februar 2022 som redaktør på det kulturradikale forlag Gyldendal.

Lise Rønne begyndte som vært på musikprogrammet “Boogie” på DR1. Siden har hun haft en række værtsjobs på TV 2 såvel som DR, hvor hun desuden var tilrettelægger og lejlighedsvist vært på “Aftenshowet”. I 2019 indstillede hun dog tv-arbejdet for at læse litteraturvidenskab.

Hun returnerede til skærmen i 2021 som værtsvikar på TV 2’s “X-Factor”. Et hverv, hun også havde i programmets første sæsoner på DR.

DR-profilers skæbne hos Gyldendal

Man må så håbe, at det ikke går Lise Rønne på Gyldendal som det gik DR-profilen Rasmus Bjerre.

I efteråret 2020 kommer det frem, at DR-chefen Rasmus Bjerre, der på daværende tidspunkt var en magtfuld redaktør, der blandt andet bestemte over indholdet i Danmarks Radios populære radiopodcasts, blev fyret fra DR.

Rasmus Bjerre havde til en fest  sagt til den unge praktikant, nuværende P3-vært, Maria Fantino: ”Du skal kneppe min kæreste, og jeg vil kigge på”.

Maria Fantino besluttede sig for at fortælle om Rasmus Bjerres invitation til sin nærmeste DR-chef. Det viste sig, at der havde været flere alvorlige sager mod Rasmus Bjerre. Sager om både krænkende og grænseoverskridende opførsel.

Efter fyringen fra DR får Rasmus Bjerre i foråret 2018 et nyt velbetalt chefjob i Podcast24syv – et søsterselskab til licenskanalen Radio24syv.

Den nu forhenværende DR-chef, Rasmus Bjerre, truer ifølge Maria Fantino, i en e-mail til hende i oktober 2019 med et sagsanlæg og et økonomisk erstatningskrav.

Nyt job på Gyldendal

Rasmus Bjerre får i januar 2020 et nyt magtfuldt chefjob. Denne gang på Gyldendal, der dengang blev ledet af Danmarks Radios tidligere kulturchef, Morten Hesseldahl.

I sensommeren 2020 eksploderer sagerne om sexchikane i mediebranchen. Tv-værtinden Sofie Linde fortæller om en anden højt profileret DR-medarbejder, der har truet hende med oralsex til en julefrokost på licensstationen.

Sagen fører til, at Rasmus Bjerre efterfølgende også bliver fyret fra sit nye job som chef på Gyldendal.

Sidst i september 2020 bliver ledelsen på Gyldendal kontaktet af både medarbejdere og samarbejdspartnere, der gør opmærksom på, at forlagets digitale chef efter sigende skulle have krænket flere kvinder i Danmarks Radio.

Det får Gyldendal og den tidligere DR-chef Morten Hesseldahl til at iværksætte en intern undersøgelse af Rasmus Bjerre.

Allerede kort tid efter Rasmus Bjerres ansættelse i januar 2020 gør flere personer med tilknytning til Gyldendal en forlagsredaktør opmærksom på, at der er problemer med den digitale chef, men Gyldendals ledelse, der er mere optaget af at Gyldendal får indhentet det såkaldte ”digitale efterslæb”, og her havde Rasmus Bjerre sin styrke.

Gyldendals ledelse foretog sig derfor intet

Først mandag den 5. oktober 2020 fortæller forlaget, at man har fyret den chikaneanklagede Rasmus Bjerre.

Gyldendal oplyste, at der ikke var sexchikane involveret i den pludselige fyring af Rasmus Bjerre. Forlaget havde fundet andre grunde til at afskedige deres digitale chef efter cirka ni måneder i chefstolen.

Allerede dengang var spørgsmålet, om der ikke var andre i forlagets ledelse, der burde imødese en fyreseddel? 

Nu er svaret kommet!

Ved udgangen af august fratræder Morten Hesseldahl sin stilling som administrerende direktør hos Gyldendal.

Gyldendals bestyrelse har (sammen med Morten Hesseldahl?) besluttet, at der er “behov for et nyt blik på virksomheden.”

Gyldendals bestyrelse har igangsat arbejdet med at finde en ny administrerende direktør. I mellemtiden konstitueres Hanne Salomonsen som administrerende direktør fra 1. september. Hanne Salomonsen har indtil nu været direktør hos Gyldendal Uddannelse.

I disse tider med galopperende inflation, skyhøje og stigende energipriser og priser på smør, mælk og ost som kun ansatte i den socialdemokratiske koncern kan honorere, bør det undre, at regeringen ikke arbejder for den frie konkurrence.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en vision om vækst og høj forbrugervelfærd. Vækst i produktivitet og indkomst handler først og fremmest om at skabe mere værdi med de ressourcer, vi har, bl.a. gennem effektiv konkurrence. En høj forbrugervelfærd betyder, at forbrugerne oplever glæde og tilfredshed ved de varer og ydelser, de køber. Forbrugerne kan begå sig let og trygt på markedet og forstår de ydelser, de betaler for. Gode vækstvilkår og høj forbrugervelfærd stiller krav om, at markederne er velfungerende.

Samtidig ved vi, at konkurrence i Danmark er en by i Rusland.

Det er helt uforståeligt, at en nærmest enevældig socialdemokratisk regering ikke har prioriteret velfungerende markeder til gavn for forbrugere og virksomheder. Det burde være en overkommelig opgave at blive enige med de borgerligt liberale partier, der også hylder den frie konkurrence.

Hvorfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen f.eks. ikke en whistleblowerordning?

Vi bør ikke glemme, at Mette Frederiksen på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og den gigantiske genopretningsfond på 750 mia. euro i 2018-priser, der nu i løbende priser er vokset til 806,9 mia. euro. Over NGEU-programmet kan især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hente finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien vil en del af pengene gå til skattelettelser, Arne-pension og erhvervstilskud m.v.

Ét er, at danske skatteborgere skal finde sig i stærk kritisabel forvaltning af deres penge i f.eks. Skatteministeriet og Energiministeriet og samtidig tvinges til at understøtte dansk erhvervsliv i en krise. Noget andet er, hvis hårdt plagede danske skatteydere også skal hæfte for EU’s låntagning, der bruges til at holde fejlslagne og dysfunktionelle stater og lidet konkurrencedygtige sydeuropæiske virksomheder flydende.

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020. Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer har mulighed for at forlade EU.

Den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. Det har nok af folk med et minimum af indsigt i energimarkedernes funktion været forventet, at EU’s ambitiøse målsætning om 0-emission i 2050 ville føre til svingende priser i takt med at stabile energikilder som kul, gas og a-kraft blev udfaset og erstattet med ikke-regulerbar vedvarende energi. Men det var ikke ventet, at det ville blive så slemt!

Tyskland alene går fra at have et kraftoverskud til et betydelig kraftunderskud.

Krigen i Ukraine har afsløret, at ingen steder er hverken regeringer eller befolkninger parat til at gennemføre den grønne omstilling så drastisk, så hurtigt og så radikalt, som efterlevelse af de forhastede klimamålsætninger ville kræve.

Italien har været kastet ud i uro, siden Mario Draghi trak sig som premierminister den 21. juli. Konsekvensen er nyvalg til parlamentet til afholdelse den 25. september.

Italiensk gældskrise

Den italienske regeringskrise indtræder mens Italien befinder sig i en regulær gældskrise. Investorer sætter med rette spørgsmålstegn ved om Italien (og andre stærkt forgældede lande i eurozonen), kan fortsætte med at refinansiere deres gæld, som er vokset under COVID-krisen og som bliver betragtelig dyrere at finansiere I takt med at ECB efter den seneste rentehævning på 0,5 pct. som forventet vil hæve renten yderligere.

Den direkte anledning til krisen for Mario Draghis 17-måneder gamle koalitionsregering i Italien var at koalitionspartneren, 5Stjernebevægelsen, trak støtten til regeringens håndtering af inflation og stigende energiomkostninger.

Draghis fortjenester

Da Mario Draghi i februar 2021 påtog sig regeringsansvaret i Italien havde han 2 store udfordringer: Den første var Covid-krisen og implementering af en effektiv vaccinationskampagne. Den opgave blev løst takket være general Francesco Paolo Figliuolo, der blev udnævnt til vaccine Zar.

Den anden udfordring var at sikre den størst mulige andel af ”NextGenerationEU-programmet, NGEU”. Genopretningsfonden, der var på 750 mia. euro i 2018-priser, da programmet blev vedtaget på EU Topmødet den 21. juli 2020, er nu vokset til 806,9 mia. euro.

Draghi udnyttede den enorme prestige han havde opbygget gennem 8 år som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, og det lykkedes ham at få godkendt Italiens nationale plan – The National Recovery and Resilience Plan (Piano Nazionale di Ripresa e Resilienza, NRRP).

Hovedelementet i NGEU-programmet is “The Recovery and Resilience Facility, RRF”, der løber I 6 år fra 2021 til 2026 med en total størrelse på 672,5 mia. euro, hvoraf 316,5 mia. er tilskud mens de resterende 360 mia. euro er i form af lavt forrentede lån.

Den italienske genopretningsplan, NRRP, tænkes finansieret med 191,5 mia. euro fra EU, mens 30,6 mia. euro finansieres af nationale midler.

5Stjernebevægelsen

Tidligere premierminister Giuseppe Conte, 5Stjernebevægelsens nuværende leder, har den 6. juli 2022 i et brev til Draghi tilkendegivet, at bevægelsen lider under regeringssamarbejdet (”il profondo disagio politico” – suffer deep political discomfort).

Bevægelsen stillede en række krav til Draghi som betingelse for fortsat opbakning til regeringen og til implementeringen af NRRP-genopretningsplanen. Kravene omfattede en garanteret minimumsløn, en væsentlig forhøjelse af udgiftsbudgettet og garantier for, at bevægelsens mærkesager vedrørende især velfærd og miljø i højere grad vil blive tilgodeset.

Mario Draghi havde faktisk tilkendegivet at han var parat til visse indrømmelser – herunder at regeringen var parat til at overveje en minimumsløn. Draghi har dog lodret afvist kravet om øgede offentlige udgifter.

Valgkampens temaer

Den voldsomme inflation og især de stigende energipriser og mulig udsigt til energimangel fylder meget i valgkampen. Næsten alle partier lufter forslag om forskellige tiltag, der kan beskytte italienernes realindkomst, der har været stagnerende i snart 20 år. I visse kredse tales åbent om indførelse af en decideret borgerløn.

Tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet og pensionsalder er et tema, som ikke mindst Salvinis parti, Lega, slår på.

Fratelli d’Italia foreslår at virksomhedernes lønomkostninger lettes ved at en del af virksomhedernes sociale bidrag overvæltes på staten. Partiet foreslår også et skattefradrag for virksomheder der øger nettobeskæftigelsen. Det foreslås også at indføre en skattefri nettomånedsløn finansieret 50/50 af virksomhederne og staten.

Enrico Lettas parti, Partito Democratico, PD, insisterer på indførelsen af maksimalpriser på el og gas.

Berlusconis Forza Italia foreslår skattelettelser og indførsel af en flad skat (på 25 pct.?)

Højreorienteret regeringskoalition?

Efter valget den 25. september 2022, er der udsigt til fremgang til højre og til en regering bestående af Matteo Salvinis højreorienterede parti, Lega, Berlusconis parti, Forza Italia, og Fratelli d’Italia.

Fratelli d’Italia, der ledes af den 45-årige Giorgia Meloni, er det eneste parti, der har stået uden for samlingsregeringen, og partiets kritiske linje har fået betydelig opbakning i meningsmålingerne.

Partiet ligger nu forrest med opbakning fra 23 pct. af vælgerne. (Lega og Forza Italia har henholdsvis 16 og 6 pct.). På venstrefløjen har Partito Democratico under ledelse af Enrico Letta, 25 pct. mens 5Stjernebevægelsen – Movimento 5 Stelle – under ledelse af Giuseppe Conte – har oplevet vigende tilslutning og nu er nede på 10 pct.

FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at (bortset fra de store kommuner København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense) er lille og uanseelige Køge den kommune, der kradser flest penge ind på parkering.

Køge kommune skiller sig markant ud med kommunens indtægter fra bøder for at parkere ulovligt!

Indtægter fra betalingsparkering er også høje – over 3,6 millioner kr. i 2021. Som bekendt er der mange kommuner, der slet ikke opererer med at borgerne skal betale for at parkere i kommunen, men der, hvor det stikker helt af, er som nævnt Køge kommunes uhæmmede idømmelse af parkeringsafgifter for at parkere ulovligt.

Jeg har selv netop oplevet hvordan Køge praktiserer røveri ved højlys dag:

Den 19. august 2022 kørte jeg min handicappede søster fra hendes bopæl i Roskilde til en aftalt konsultation kl.9.20 på tarmkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Min søster er i besiddelse af et gyldigt parkeringskort for handicappede personer. Min for nyligt afdøde svoger havde af sikkerhedsmæssige grunde fotokopieret det gyldige parkeringskort, og ved en beklagelig fejl anbragte min søster ikke det originale parkeringskort, men den fotokopierede kopi i forruden på min bil.

Ved afhentningen af min bil konstaterede jeg, at jeg kl. 10.35 var blevet pålagt en parkeringsafgift på 1020,00 kr. for parkering på handicapplads uden gyldig parkeringstilladelse. At betale inden 10 dage!

Umiddelbart efter hjemkomst til min søsters bopæl i Roskilde skrev jeg til Køge Kommune, ETK Drift og Parkering, og forklarede sagens rette sammenhæng, herunder om den fejlagtigt anbragte parkeringstilladelse i forruden på min bil. Jeg oplyste herunder min søsters navn og udstedelsesdato og serienr. på hendes gyldige parkeringskort for handicappede personer.

Fra Køge Kommune modtog jeg umiddelbart pr. mail en bekræftelse på min indsigelse, og ganske overraskende blev jeg få minutter senere ringet op af en medarbejder fra Parkeringskontoret.

Medarbejdere meddelte mig kontant, at parkeringsafgiften ville blive fastholdt. Jeg spurgte om mine skriftlige og verificerbare oplysninger var indgået i sagsbehandling. Mine indsigelser og henvisning til at der var sket en fejl, at min søster var indkaldt til konsultation på sygehuset, og at hun havde et gyldigt parkeringskort, blev pure afvist med oplysning om, at hvis jeg ikke betalte parkeringsafgiften inden 10 dage, ville sagen blive afgjort i Fogedretten.

Min handicappede søster har nok at tænke på, og hun er indstillet på at betale parkeringsafgiften.

Jeg er opmærksom på, at Køge ikke er den eneste kommune, der presser citronen på parkeringsområdet, men det giver anledning til eftertanke, at kommunen tilsidesætter almindelige krav til offentlig sagsbehandling i jagten på indtægter til kommunekassen.

Mens USA og Canada har indført en effektiv embargo på russisk olie og gas har EU-lande fortsat med at importere gas og olie fra Rusland. Alligevel har det især givet anledning til kritik, at Indien og Kina markant har øget importen af russisk olie.

Kina, der er verdens største råolieimportør, og Indien, der tredjestørst, tegner sig ifølge Reuters nu for godt 41 pct. af Ruslands samlede råolieeksport. Sidste år var andelen knap 22 pct.

Selvom Kina får russisk olie til en rabatpris 10 dollars lavere end prisen fra mellemøstlige leverandører, er Kinas råolieimport fra Rusland på det seneste faldet til 1,67 millioner bpd (tønder om dagen) fra et højdepunkt på knap 2 millioner bpd i maj 2022.

‎‎Der er også tegn på, at Indiens import af råolie fra Rusland har nået et højdepunkt med omkring 1,1 millioner bpd. Men det er stadig en femdobling af niveauet fra tidligere hvor importen i 2021 på intet tidspunkt oversteg 200.000 bpd.

‎‎I lande som Japan og Sydkorea har Rusland noteret faldende afsætning af olie, mens afsætningen i Nordkorea ikke kendes.

Ruslands olieeksport til Europa har siden invasionen i Ukraine været faldende, men ikke dramatisk. Inklusive Tyrkiet var Ruslands eksport til Europa i juli 2,15 millioner bpd, mens eksporten i februar – den sidste måned før virkningen af invasionen af Ukraine begyndte at mærkes – var på 2,99 millioner bpd.

‎Det overordnede billede, der tegner sig, er, at Rusland siden restriktionerne som følge af invasionen i Ukraine, stort set har været i stand til at øge sin råolieeksport til kunder i Asien, især Indien.

Udsigterne for olieprisen

Brent-prisen på olie ligger i slutningen af august 2022 på omkring 95 dollar pr. tønde. På højde med prisen på samme tid sidste år og langt under højdepunkterne umiddelbart efter Ruslands invasion i Ukraine.

Hvis forhandlingerne om at genetablere Iran-atomaftalen fra 2015 ender med at sanktioner mod Iran ophæves, vil olieudbuddet på verdensmarkedet øges. Olieprisens faldende tendens er dog især næret af truslen om recession i toneangivende økonomier samt omfanget af Covid-nedlukninger i Kina.

I en undersøgelse publiceret af Dept. of Civil and Environmental Engineering, Stanford University, Stanford, California 94305-4020, USA, vises det, at verden med kendt teknologi inden 2050 kan omstille energiforsyningen til 100 pct. fornybar energi (WWS wind-water-solar) uden black-outs og tab af forsyningssikkerhed og med en tilbagebetalingstid for investeringerne på 6 år.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling (fra fossil energi til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. I forbindelse med den grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil kraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang. Samtidig er elforbruget øget i takt med elektrificeringen. Desuden er fornybar energi mere uforudsigelig. Det er derfor tvingende nødvendigt at øge produktionskapaciteten af fornybar energi og transmissionskapaciteten i infrastrukturen.

Mens vindkraften absolut har betydning i Nordeuropa og andre steder med de rette vindforhold, er det klart, at solenergi er fremtidens energikilde med kernekraft som den suverænt bedste løsning i omstillingsperioden og som backup energiforsyning.

Finanstilsynet har i et udkast til ny vækstvejledning lagt op til, at bankerne mindst hvert andet år skal gennemgå økonomien hos boligejere med de populære 30-årige afdragsfri lån, uanset hvor i landet boligejeren bor.

Afdragsfri lån på 10 år skal også overvåges, mens det behøver ikke være med samme frekvens.

Udkastet fra Finanstilsynet lægger op til, at institutter, som udsteder lån med mere end ti års afdragsfrihed, mindst hvert andet år bør ”have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger”.

Nationalbanken anbefaler, at man går videre således at også boligkunder med 10-årige afdragsfri lån og høj gæld bliver vurderet mindst hvert andet år.

I Finanstilsynets høring over vejledning om kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. (vækstvejledningen) fremhæves et nyt pkt. 8 om økonomiske oplysninger til instituttet for kunder med afdragsfrihed:

8) For lån med afdragsfrihed er der et større behov for at overvåge kundens økonomiske situation end for traditionel fast forrentet finansiering med afvikling. Det skyldes, at med de lave ydelser på disse lån kan kundens økonomi være væsentligt forværret, uden at det giver anledning til faresignaler som restancer, før kundens økonomiske problemer er meget store.

Det gælder i særlig grad ved lån med mulighed for langvarig afdragsfrihed, da der her er en lang periode med lave ydelser. Det gælder også i særlig grad, hvis lånet desuden har variabel rente, da det i en periode med en lav variabel rente også medvirker til lave ydelser.

Opfylder et boliglån med mulighed for afdragsfrihed ikke kriterierne for at være et nedsparingslån, skal låntageren som udgangspunkt kunne godkendes til at optage et 30-årigt lån med fast rente uden afdragsfrihed.

Lån med afdragsfrihed, som ikke er nedsparingslån, giver derfor i den afdragsfri periode kunden mulighed for en løbende opsparing, der mindst svarer til de afdrag, som er forudsat ved beregning af rådighedsbeløbet.

I praksis vil kunden dog ofte ikke spare op, men have et højere forbrug.

Det indebærer, at der for lån med langvarig afdragsfrihed som udgangspunkt er et særligt behov for overvågning. Indebærer lånet reelt en mindre risiko for kunden og instituttet end andre tilsvarende lån, f.eks. fordi instituttet og kunden har aftalt en opsparing, som instituttet følger op på, kan instituttet dog tage højde for det.

For boliglån med mulighed for afdragsfrihed i mere end 10 år bør penge- og realkreditinstitutter derfor som udgangspunkt mindst hvert andet år have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger. Det omfatter bl.a. årsopgørelser og budgetter. Det gælder både for nedsparingslån og for øvrige lån med afdragsfrihed. Oplysningerne bør gøre instituttet i stand til at vurdere, om interne eller eksterne forhold væsentligt har ændret kundens evne til at servicere gælden gennem hele restløbetiden.

For kunder med afdragsfrihed i op til 10 år bør instituttet baseret på sin viden om kunderne fastsætte, hvor ofte det er nødvendigt, at kunderne giver oplysninger om deres økonomiske forhold.

Bankerne protesterer

Høringsfristen udløb den 19. august 2022, og kravet om øget kontrol af låntagere med afdragsfri lån har fået bankerne til at protestere. De frygter, at det vil bringe de blandt ældre meget populære 30-årige afdragsfri lån i farezonen, fordi de bliver for administrativt tunge og dyre.

Bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, har bedt om hjælp blandt venner på Christiansborg.

Venstre har derfor kaldt erhvervsminister Simon Kollerup i samråd om sagen.

”Det virker, som om man prøver at liste lovgivning ind ad bagvejen,” siger boligordfører Heidi Bank fra Venstre.