I denne uge samles statschefer og regeringsledere, herunder Joe Biden og Storbritanniens premierminister Rishi Sunak, i Egypten for at deltage i FN’s klimakonference, COP27. Men lederne af nogle af de største drivhusgasudledende lande, herunder Kinas Xi Jinping, Indiens Narendra Modi og Ruslands Vladimir Putin, deltager ikke.

Konferencen finder sted på et tidspunkt, hvor det står klart, at landene ikke lever op til Parisaftalens løfte fra 2015 om at reducere udledningerne for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader celsius.

På dagsordenen for COP27 vil debatten om ”loss and damage” og herunder hvordan udviklede og velhavende lande, der uforholdsmæssigt har bidraget til emissionerne af drivhusgasser, kan hjælpe udviklingslandene med at finansiere de tab og skader, de lider som følge af klimaændringer.

Mandag lød det alarmerende fra FN’s generalsekretær, António Guterres:

– Vi er på en motorvej mod et klimahelvede, stadig med foden plantet på speederen,

Og han fortsatte:

– Uret tikker. Vi kæmper vores livs kamp. Og vi er ved at tabe. Udledningerne af drivhusgas og den globale temperatur bliver ved med at stige. Og Jorden nærmer sig hurtigt det tipping point, som gør et klimakaos uopretteligt.

António Guterres opfordrede også alle lande til at udfase kul inden 2040 for at undgå katastrofal opvarmning.

Iran har i de sidste 7 uger været præget af landsomfattende protester og uroligheder siden den 22-årige Mahsa Aminis død i september i forbindelse med hendes anholdelse af landets moralpoliti. Hendes brøde var angiveligt, at hun ikke overholdt det islamiske tørklædekrav, og foreløbig er mindst 314 demonstranter blevet dræbt og 14.170 anholdt, siden urolighederne begyndte.

Trods de omfattende uroligheder og de største udfordringer for landets gejstlige herskere, siden de tog magten i den islamiske revolution i 1979, valgte præstestyret fredag den 4. november at gennemføre den traditionelle markering af besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979.

Den årlige mindehøjtidelighed foran den tidligere ambassadebygning i Teheran markerede, at militante studenter og revolutionsgardister klatrede over hegnet ved ambassaden den 4. november 1979 – ophidsede over, at daværende præsident Jimmy Carter havde tilladt den dødeligt syge Shah Mohammad Reza Pahlavi at modtage kræftbehandling i USA.

Hovedparten af de amerikanske ambassadeansatte blev taget som gidsler, men seks amerikanske diplomater søgte tilflugt hos den canadiske ambassadør i Teheran, før de flygtede fra landet med hjælp fra CIA, en historie dramatiseret i filmen “Argo” fra 2012.

 Den 444 dage lange krise forvandlede Amerika, og grundlagde en dybfølt aversion mod Iran efterhånden som billeder af amerikanske gidsler med bind for øjnene kunne følges på amerikanske TV.

Iran frigav først gidslerne den dag, Carter forlod Det Hvide Hus på Ronald Reagans indsættelsesdag i 1981.

Det uforsonlige fjendskab mellem Iran og USA har siden bølget op og ned. I 2015 blev en såkaldte Atom-aftale (Joint Comprehensive Plan of Action – JCPOA) indgået i Wien mellem på den ene side USA og de fire andre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland og Iran på den anden side. Aftalen indebar begrænsninger i det iranske atomprogram til gengæld for ophævelse af internationale sanktioner.

Daværende præsident Donald Trump trak ensidigt USA ud af aftalen i 2018, og trods intense forhandlinger er det ikke lykkedes at genoplive aftalen.

I USA har urolighederne efter Mahsa Aminis død ikke fremmet lysten til at forny atomaftalen. Under et valgmøde op til Midtvejsvalget i USA den 8. november 2022 sagde præsident Biden ifølge Washington Post som svar på tilråb om ”FREE IRAN”: ”Bare rolig, vi vil befri Iran”, og han tilføjede: “De vil befri sig selv ret snart.”

En talsmand beskrev fredag Bidens kommentarer som et udtryk for “den solidaritet med demonstranterne, han har haft hele tiden, men det bliver op til iranerne at afgøre deres fremtid. Og det har ikke ændret sig”.

Bidens udtalelse gik ikke upåagtet hen i Teheran. I sin tale fredag den 4. november henviste Irans præsident, Ebrahim Raisi, til Bidens kommentarer: ”Måske sagde han det på grund af manglende koncentration. … Han sagde, at vi sigter mod at befri Iran, men Hr. præsident! Iran blev befriet for 43 år siden, og det er fast besluttet på ikke at blive din fange igen. Vi bliver aldrig malkeko.”

Efter de seneste oplysninger om Irans levering af droner til Ruslands krig i Ukraine er udsigten til en fornyelse af atomaftalen længere væk end nogensinde.

For første gang indrømmer Iran nu, at landet har solgt såkaldte kamikazedroner til Rusland, og både EU og Storbritannien har indført nye sanktioner mod Iran for at forsyne Rusland med droner til brug i Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kommer indrømmelsen fra Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian.

Han annoncerer salget efter flere måneders uklare kommentarer om de iranske droner, som Rusland nu bruger mod ukrainsk infrastruktur og civile mål i blandt andet landets hovedstad, Kyiv.

Iran hævder imidlertid, at et begrænset antal droner blev solgt til Rusland flere måneder før Ukraine-krigen.

Allehelgensdag er i den danske folkekirke den 1. søndag i november og i år er det søndag den 6. november.

Allehelgensdag kommer efter Halloween, der foregår den 31. oktober på næsten samme tidspunkt som De Dødes Dag den 2. november.

Halloween, er oprindeligt en gammel skik fra Irland og Skotland. Halloween kommer fra ”all hallow even”- der betyder allehelgensaften på old-engelsk. Man mente, at porten til dødsriget stod åbent på det tidspunkt, og man skulle passe på; Der kunne meget vel komme mørke skikkelser, spøgelser, skeletter m.v. på besøg fra underverdenen.

Vi kendte ikke noget til Halloween i min skoletid i 1960’erne i Roskilde på grund- og realskolen i Allehelgensgade inden optagelsen på Roskilde Katedralskole.

Allehelgens Skole opførtes i 1868 og var oprindeligt en kommunal betalingsskole, Roskilde Borgerskole. Den ældste fløj ligger ud imod Allehelgensgade. I 1886 blev skolen udbygget med en fløj i Læderstræde.

Skolen afløste den gamle borgerskole, der i perioden 1816-1869 lå i Algade 4, der med tiden var blevet alt for trang.

Algade 4 blev købt af kuchenbager Wolffhechel, der etablerede konditori og restaurant i huset. Café Wolffhechel eksisterede frem til 1972. Roskilde Tidende omtalte den 5. februar 1972 lukningen af etablissementet således:

”Cafe Wolffhechel er ikke mere. Telefon 35 15 46 svarer ikke mere. En af byens ældste restauranter har måttet lade livet for udviklingen. Algade 4 i Roskilde omdannes til et moderne bankpalads, hvor Roskilde Landbobank får til huse. Dørene blev lukket torsdag aften, hvor stamgæsterne var mødt talrigt op i begravelsesfølget for at nyde den sidste veltempererede øl i tobaksrøgens skygge. Stambordene var fyldt, og der blev fortalt mange muntre historier fra værtshusets lange historie. ”Wolle”, ”Klinikken for indvendige bade” og ”Det halve apotek”, blev båret til graven med glans i øjnene”.

Når stamkunderne talte om ”Det halve Apotek”, så skyldes det, at værtshuset havde til huse i Algade 4, medens Domapoteket lå i Algade 8!

I restauranten holdt spareforeningen ”Guldkalven”, en spareklub, hvis medlemmers indbetalinger er protokolleret siden 1875, sine møder.

”Guldkalven” kunne man kun blive medlem af, når et medlem døde eller ikke ønskede at være med mere. Hvert år inden jul samledes medlemmerne på Cafe Wolffhechel til en overdådig middag. Renterne af de opsparede penge forvandledes til faste og flydende varer, mens de opsparede midler gik til familien. Det er foreningens overdådige middage, Gustav Wied skildrer i ”Livsens Ondskab” (Ædedolkenes Klub).

Partier og kandidater uden for partierne, der har deltaget i det seneste folketingsvalg og opnået mindst 1.000 stemmer, har ret til økonomisk tilskud til politisk arbejde her i landet.

Støttebeløb pr. stemme reguleres årligt og udgør for 2023: 35,75 kr. (stigning fra 34,75 kr. i 2022).

Det Konservative Folkeparti har i 2022 modtaget 8.126.808,75 kr. i partistøtte (i 2021: 233.865 x 34,50. = 8.068.342,50 kr.)

Det konservative valgresultat den 1. november 2022 på 194.820 stemmer betyder, at partistøtten i 2023 kommer til at udgøre 6.964.815,00 kr. – en nedgang på 1.103.527,50 kr.

Rasmus Paludan, der ved valget i 2019 var opstillet med partiet Stram Kurs, der opnåede 63.114 stemmer, kunne i 2022 hæve en partistøtte på 2.193.211,50 kr.

Ved valget 1. november stillede Rasmus Paludan op som løsgænger, men med kun 379 stemmer er han ikke længere berettiget til partistøtte.

Hvis Danmark skal realisere den ambitiøse målsætning om en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, skal der indføres en CO2e-afgift på landbruget – koste hvad det vil!

Den 16. oktober meldte Socialdemokratiet sig parat til en CO2e-afgift på dansk landbrug, der skal sikre at CO2-udledningerne reduceres med de omkring 5 millioner tons, der mangler for at opfylde reduktionskravet på 20-21 millioner tons.

Tilsvarende meldinger kommer fra en række af Folketingets partier. Senest har Det Konservative Folkeparti i det klimaudspil, de har lanceret den 26. oktober 2022, meddelt, at partiet er parat til at indføre en CO2e-afgift på landbruget. Dog først når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres. Ekspertudvalget kommer efter planen med sine anbefalinger i begyndelsen af 2023.

”En CO2-afgift skal være med til at sikre, at landbruget når i mål med de udviklingstiltag, som er aftalt i landbrugsaftalen”, står der i det konservative udspil, der forekommer velegnet til at skræmme de sidste vælgere væk fra partiet.

Udover CO2e-afgift er partierne parate til en række andre indgreb overfor dansk landbrug: det økologiske areal skal fordobles, udledningen fra husdyrenes fordøjelse skal reduceres, bedre håndtering af gylle og gødning skal mindske udslippet af drivhusgasser, og op mod 200.000 hektar såkaldt lavbundsjord svarende til Lolland-Falster og Møn skal tages ud af landbrugsproduktionen.

Socialistisk Folkeparti vil udtage 15 procent af al landbrugsjord og yderligere omlægge ni procent til græs eller økologi. En fuld klimaafgift på lavbundsjorde skal indføres allerede fra 2025. Det skal ske, selvom vi befinder os i en krigstilstand, hvor landbrugsjord er et værdifuldt aktiv.

Danmark har i forvejen som det eneste EU-land valgt ikke at suspendere den braklægningsordning, som man var blevet enige om i EU. Det er jord, der kunne være med til at holde fødevarepriserne nede til gavn for ikke kun danske forbrugere, men som også kan bidrage til lavere priser globalt.

Landbruget er venneløst!

Valgkampen har demonstreret, at dansk landbrug står helt uden venner på Christiansborg. Dansk landbrug og i det hele taget fødevareklyngen betragtes som en afviklingsforretning og ikke som en udviklingsforretning.

Fagforbundet NNF har tidligere advokeret for fødevareindustrien, men er i valgkampen bragt til tavshed. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har hele tiden været skeptisk overfor en CO2-afgift, og hun mener, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, har hun udtalt til Finans før hun også blev passiviseret.

En afgift på drivhusgasser vil uden tvivl skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere – også inden de flyafgifter de fleste partier også vil indføre.

Det foruroligende er, at de politiske partier syntes at være stærkt påvirkede af Klimarådet, der består af ”uafhængige eksperter” og skal fungere som en “uafhængig vagthund” af regeringens og fremtidige regeringers klimaindsats.

Klimarådets visioner for dansk landbrug

Klimarådet har allerede i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra marts 2020 redegjort for deres visioner for dansk landbrug:

”Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion. Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier”.

Presset fra De Økonomiske Råd

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd har trukket i samme retning som Klimarådet.

Så sent som den 7. april 2021 offentliggjorde Det Økonomiske Råd en rapport om produktivitetsudviklingen. I rapporten argumenteres for, at i teorien er en afgift på udledningen af drivhusgasser den samfundsøkonomisk billigste måde at opnå de klimapolitiske målsætninger. Ifølge den økonomiske ekspertise vil en CO2e-afgift og ”markedskræfterne” mirakuløst arbejde for den grønne omstilling og gøre den billigst for samfundet.

Ingen aner hvordan en CO2e-afgift vil virke

De teoretiske betragtninger tager ikke hensyn til, at vi ikke aner hvordan reglerne vil være for at modvirke lækager og udflytning af produktionen til udlandet, ligesom hverken økonomerne eller landmændene aner, hvordan den konkrete afgiftsberegning i den animalske og vegetabilske landbrugsproduktion skal foregå. Alligevel mener Vismændene sig i stand til at anbefale indførelsen af en CO2e-afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

De Miljøøkonomiske Vismænd er om muligt endnu mere nonchalante. I deres rapport DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 fra den 9. marts 2021, mener de frejdigt, at dansk økonomi ikke vil lide større skade, hvis politikerne vælger at nå 70-procentsmålet med en høj, ensartet afgift på 1.200 pr. ton CO2 på al drivhusgasudledning i Danmark. Tværtimod er det den bedste samfundsøkonomiske løsning, mener Det Miljøøkonomiske Råd.

Koster arbejdspladser i landbrug og fødevareindustri

De statsansatte miljøøkonomer ryster ikke på hånden, selvom det betyder, at Danmark kommer til at ofre en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport.

Vismændene påstår, at en stor del af jobbene og eksportindtægterne vil genopstå i andre uspecificerede, mindre klimabelastende erhverv, og fra deres lune universitetskontorer mener de, at det samfundsøkonomiske tab, der bliver tilbage, er til at leve med: Fire milliarder kroner om året eller 0,15 procent af BNP.

De fleste har nok bemærket, at det er blevet dyrere at tage en tur i supermarkedet.

Men prisstigninger er ikke det eneste, som forbrugere skal være opmærksomme på. Også størrelsen på de produkterne er værd at holde øje med.

Blandt økonomer går fænomenet, hvor varen skrumper eller pakningen indeholder færre stykker, eller i nogle tilfælde bliver omformuleret eller reduceret i kvalitet, mens de holder samme pris, under betegnelsen skrumpeflation eller shrinkflation.  

I Danmark har ARLA reduceret de traditionelle 250 grams smørpakker til 200 gram, og op til Halloween er det i USA blevet bemærket, at slik nu også er udsat for shrinkflation.

Washington Post kan rapportere, at chokoladepakker fra Hershey er mindre end de plejer at være, Reese’s Peanut Butter Cups er ligeledes mindre og Cadbury Chocolate bars er 10 procent mindre end de plejer at være.

Alle, der i Danmark har opbygget sliklagre forud for invasionen af Halloween-besøgende mandag aften den 31. oktober, kan også bekræfte at shrinkflation trives i bedste velgående på det danske slikmarked.

Shrinkflations fænomenet har nu bredt sig til dansk politik. Mens skattetrykket allerede er det højeste indenfor OECD, udsættes skatteborgerne for stadig nye skatter, afgifter og gebyrer. Samtidig forekommer boniteten af ydelserne på social-, sundheds- og undervisningsområderne at blive stadig ringere.

Brasiliens tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – Lula – besejrede søndag den nuværende præsident, Jair Bolsonaro fra Det Liberale Parti (The Liberal Party – Partido Liberal, PL), i et ophedet præsidentvalg, der har splittet Brasilien.

Den venstreorienterede Lula fra Arbejderpartiet (The Workers’ Party – Partido dos Trabalhadores, PT) opnåede 50,9 procent af stemmerne, mens den liberale højrepolitiker Bolsonaro (med tilnavnet ”Trump of the Tropics”) fik 49,1 procent i det tætteste præsidentvalg i Brasilien, siden landet i 1985 overgik fra militærdiktatur til demokrati.

Brasiliens venstrefløj og specielt Arbejderpartiet har ellers haft en periode med problemer. Arbejderpartiets Dilma Rousseff efterfulgte Lula som præsident, men i maj 2016 blev hun afsat, efter at der blev indledt en rigsretssag mod hende efter at hun var blevet anklaget for at have manipuleret med regeringens udgifter. Inden valget af Jair Bolsonaro i 2018 var den stærkt upopulære socialkonservative Michel Miguel Elias Temer Lulia, fra partiet Movimento Democrático Brasileiro, PMDB, præsident i perioden fra 2016 til 2018.

Søndagens sejr er et dramatisk politisk comeback for Lula, der tidligere var præsident mellem 2003 og 2010. Han huskes i høj grad for at lede Brasilien i en periode med økonomisk velstand og lavere fattigdom – og mere kontroversielt for sin involvering i en omfattende korruptionsskandale, der i sidste endeførte til en fængselsdom på 22 år.

Efter kun at have afsonet 580 dage blev dommen imidlertid annulleret af den brasdilianske Højesteret af proceduremæssige årsager.

Dermed var vejen banet for hans tilbagevenden til magten.

Brasilien er plaget af stigende inflation og dystre økonomiske udsigter, og Lula kørte en effektiv kampagne for at hæve at hæve mindstelønnen, love flere penge til fattigere samfundsgrupper og bremse den ulovlige skovhugst i Amazonas.

På selve valgdagen opstod der frygt for forstyrrelse af valghandlingen, da der gik rygter om at Brasiliens føderale motorcykelbetjente, der har været beskyldt for at støtte Bolsonaro – angiveligt etablerede vejspærringer i pro-Lula-regioner, formodentlig for at forhindre folk i at stemme på ham.

Den brasilianske højesteretsdommer, Alexandre de Moraes, beordrede politiet til at ophæve vejspærringerne og udtalte senere, at  vejspærringerne kun havde forsinket vælgerne.

Efter planen vil Lula Brasiliens 39. præsident overtage præsidentposten den 1. januar 2023.

Det fremgår af publikationen, at andelen af fossile brændstoffer i det globale energimiks vil falde fra de nuværende omkring 80 pct. til lige over 60 pct. i 2050.

De globale CO2-emissioner vil langsomt falde til 32 milliarder ton i 2050. Dette vil være forbundet med en stigning på ca. 2,5 °C i de globale gennemsnitstemperaturer inden år 2100, hvilket langt fra er nok til at undgå alvorlige virkninger af klimaændringerne. Selv med fuld opfyldelse af alle de klimaløfter, der hidtil er afgivet, er det langt fra tilstrækkeligt til at begrænse stigningen i de globale temperaturer til omkring 1,5 °C.

Det er nemlig kunde færreste FN-lande, der har revideret deres klimaplaner, selvom FN på COP26 i Glasgow opfordrede til det. En ny rapport fra FN’s klimasekretariat (UNFCCC) bekræfter vurderingen fra IEA, at vi er på vej mod en stigning i temperaturen på omkring 2,5 grader ved udgangen af dette århundrede. På trods af udbredt skepsis, er der i Egypten store forventninger til klimatopmødet – COP27 – som Egypten er vært for fra 6. november til 18. november 2022. Landets udenrigsminister, Sameh Shoukry, der også er udpeget som formand for topmødet, tror, at det vil blive et skelsættende øjeblik for klimaindsatsen.

Tirsdag den 25. oktober 2022 offentliggjorde Standard & Poor det seneste indeks for udviklingen i de amerikanske huspriser. Et mål for priserne i 20 store amerikanske byer viste, at priserne i august faldt med 1,3 pct. i forhold til juli – det største fald siden 2009!

Udviklingen på boligmarkedet hænger sammen med at den amerikanske centralbank – Federal Reserve – hæver renten for at bremse den galoperende inflation. Huspriserne ligger dog i gennemsnit stadig højere end sidste år, men med en pantebrevsrente på omkring 7 pct. har mange potentielle købere forladt markedet, og hussælgere har udsat salget. Det er nu forventningen, at boligpriserne meget vel kan fortsætte med at falde.

Efter offentliggørelsen af det overraskende store fald i boligpriserne i USA steg kursen på Euro i forhold til dollar. Den fælleseuropæiske valuta kostede onsdag eftermiddag 1,0044 dollar mod 0,9957 dollar tirsdag.

Torsdag den 27. oktober 2022 er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og her ventes en stor renteforhøjelse på 0,75 procent.

Finansmarkederne vil også holde øje med, hvad ECB-chefen Christine Lagarde måtte sige om centralbankens milliardbeholdning af obligationer, der blev opkøbt under Covid-krisen. Hvis ECB begynder at sælge ud eller undlader at geninvestere ved udløb, vil det få mærkbar indflydelse på kurserne og føre til mærkbare renteforhøjelser på ikke mindst de sydeuropæiske landes store statsgæld.

Mens Meloni-regeringen i Rom vil rase, vil man i eurolandenes banksektor gnide sig i hænderne. Med en forventet indskudsrente på 1,5 pct. kan forretningsbankerne se frem til et større positivt afkast på deres overskudslikviditet.

Når ECB strammer pengepolitikken er årsagen den fortsatte høje inflation, og frygten for en ukontrollerbar pris-lønspiral.

Der skal indføres en CO2e-afgift på landbruget – koste hvad det vil!

Sådan lyder udmeldingerne fra en række af Folketingets partier. Den 16. oktober meldte Socialdemokratiet sig parat til en CO2e-afgift. Senest har Det Konservative Folkeparti i det klimaudspil, de har lanceret den 26. oktober 2022, meddelt, at partiet er parat til at indføre en CO2e-afgift på landbruget. Dog først når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres. Ekspertudvalget kommer efter planen med sine anbefalinger i begyndelsen af 2023.

”En CO2-afgift skal være med til at sikre, at landbruget når i mål med de udviklingstiltag, som er aftalt i landbrugsaftalen”, står der i det konservative udspil, der forekommer velegnet til at skræmme de sidste vælgere væk fra partiet.

Udover CO2e-afgift er partierne parate til en række andre indgreb overfor dansk landbrug: det økologiske areal skal fordobles, udledningen fra husdyrenes fordøjelse skal reduceres, bedre håndtering af gylle og gødning skal mindske udslippet af drivhusgasser, og op mod 200.000 hektar såkaldt lavbundsjord svarende til Lolland-Falster og Møn skal tages ud af landbrugsproduktionen.

Det foruroligende er, at de politiske partier syntes at være stærkt påvirkede af Klimarådet, der består af ”uafhængige eksperter” og skal fungere som en “uafhængig vagthund” af regeringens og fremtidige regeringers klimaindsats.

Klimarådets visioner for dansk landbrug

Hvis der måtte være nogle i dansk landbrug, der på baggrund af minkskandalen, er nervøse ved de politiske processer i regeringen og på Christiansborg, er det fuldt forståeligt. Hvis partierne får gennemført de indgreb overfor landbruget, der er bebudet under valgkampen, er det spørgsmålet om dansk landbrug overhovedet kan overleve som erhverv.

Klimarådet har allerede i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra marts 2020 redegjort for deres visioner for dansk landbrug:

”Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion. Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier”.

Presset fra De Økonomiske Råd

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd har trukket i samme retning som Klimarådet.

Så sent som den 7. april 2021 offentliggjorde Det Økonomiske Råd en rapport om produktivitetsudviklingen. I rapporten argumenteres for, at i teorien er en afgift på udledningen af drivhusgasser den samfundsøkonomisk billigste måde at opnå de klimapolitiske målsætninger. Ifølge den økonomiske ekspertise vil en CO2e-afgift og ”markedskræfterne” mirakuløst arbejde for den grønne omstilling og gøre den billigst for samfundet.

De teoretiske betragtninger tager ikke hensyn til, at vi ikke aner hvordan reglerne vil være for at modvirke lækager og udflytning af produktionen til udlandet, ligesom hverken økonomerne eller landmændene aner, hvordan den konkrete afgiftsberegning i den animalske og vegetabilske landbrugsproduktion skal foregå. Alligevel mener Vismændene sig i stand til at anbefale indførelsen af en CO2e-afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

De Miljøøkonomiske Vismænd er om muligt endnu mere nonchalante. I deres rapport DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 fra den 9. marts 2021, mener de frejdigt, at dansk økonomi ikke vil lide større skade, hvis politikerne vælger at nå 70-procentsmålet med en høj, ensartet afgift på 1.200 pr. ton CO2 på al drivhusgasudledning i Danmark. Tværtimod er det den bedste samfundsøkonomiske løsning, mener Det Miljøøkonomiske Råd.

Koster arbejdspladser i landbrug og fødevareindustri

De statsansatte miljøokonomer ryster ikke på hånden, selvom det betyder, at Danmark kommer til at ofre en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport.

Vismændene påstår, at en stor del af jobbene og eksportindtægterne vil genopstå i andre uspecificerede, mindre klimabelastende erhverv, og fra deres lune universitetskontorer mener de, at det samfundsøkonomiske tab, der bliver tilbage, er til at leve med: Fire milliarder kroner om året eller 0,15 procent af BNP.

De dystre udsigter

Selvom en række partier åbenbart er indstillet på blindt at følge Klimarådets og Vismændenes anbefalinger, skal det nævnes, at fagbevægelsen dog er opmærksom på konsekvenserne for borgerne – ikke mindst i disse tider med galopperende inflation og skyhøje el- og varmeregninger, der truer med at tvinge almindelige lønmodtagere fra hus og hjem.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har hele tiden været skeptisk overfor en CO2-afgift, og hun mener, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, siger hun til Finans.

En afgift på drivhusgasser vil ikke kun skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere – også inden de flyafgifter de fleste partier også vil indføre.