Hvis Danmark skal realisere den ambitiøse målsætning om en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, skal der indføres en CO2e-afgift på landbruget – koste hvad det vil!
Den 16. oktober meldte Socialdemokratiet sig parat til en CO2e-afgift på dansk landbrug, der skal sikre at CO2-udledningerne reduceres med de omkring 5 millioner tons, der mangler for at opfylde reduktionskravet på 20-21 millioner tons.
Tilsvarende meldinger kommer fra en række af Folketingets partier. Senest har Det Konservative Folkeparti i det klimaudspil, de har lanceret den 26. oktober 2022, meddelt, at partiet er parat til at indføre en CO2e-afgift på landbruget. Dog først når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres. Ekspertudvalget kommer efter planen med sine anbefalinger i begyndelsen af 2023.
”En CO2-afgift skal være med til at sikre, at landbruget når i mål med de udviklingstiltag, som er aftalt i landbrugsaftalen”, står der i det konservative udspil, der forekommer velegnet til at skræmme de sidste vælgere væk fra partiet.
Udover CO2e-afgift er partierne parate til en række andre indgreb overfor dansk landbrug: det økologiske areal skal fordobles, udledningen fra husdyrenes fordøjelse skal reduceres, bedre håndtering af gylle og gødning skal mindske udslippet af drivhusgasser, og op mod 200.000 hektar såkaldt lavbundsjord svarende til Lolland-Falster og Møn skal tages ud af landbrugsproduktionen.
Socialistisk Folkeparti vil udtage 15 procent af al landbrugsjord og yderligere omlægge ni procent til græs eller økologi. En fuld klimaafgift på lavbundsjorde skal indføres allerede fra 2025. Det skal ske, selvom vi befinder os i en krigstilstand, hvor landbrugsjord er et værdifuldt aktiv.
Danmark har i forvejen som det eneste EU-land valgt ikke at suspendere den braklægningsordning, som man var blevet enige om i EU. Det er jord, der kunne være med til at holde fødevarepriserne nede til gavn for ikke kun danske forbrugere, men som også kan bidrage til lavere priser globalt.
Landbruget er venneløst!
Valgkampen har demonstreret, at dansk landbrug står helt uden venner på Christiansborg. Dansk landbrug og i det hele taget fødevareklyngen betragtes som en afviklingsforretning og ikke som en udviklingsforretning.
Fagforbundet NNF har tidligere advokeret for fødevareindustrien, men er i valgkampen bragt til tavshed. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har hele tiden været skeptisk overfor en CO2-afgift, og hun mener, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, har hun udtalt til Finans før hun også blev passiviseret.
En afgift på drivhusgasser vil uden tvivl skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere – også inden de flyafgifter de fleste partier også vil indføre.
Det foruroligende er, at de politiske partier syntes at være stærkt påvirkede af Klimarådet, der består af ”uafhængige eksperter” og skal fungere som en “uafhængig vagthund” af regeringens og fremtidige regeringers klimaindsats.
Klimarådets visioner for dansk landbrug
Klimarådet har allerede i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra marts 2020 redegjort for deres visioner for dansk landbrug:
”Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion. Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier”.
Presset fra De Økonomiske Råd
Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd har trukket i samme retning som Klimarådet.
Så sent som den 7. april 2021 offentliggjorde Det Økonomiske Råd en rapport om produktivitetsudviklingen. I rapporten argumenteres for, at i teorien er en afgift på udledningen af drivhusgasser den samfundsøkonomisk billigste måde at opnå de klimapolitiske målsætninger. Ifølge den økonomiske ekspertise vil en CO2e-afgift og ”markedskræfterne” mirakuløst arbejde for den grønne omstilling og gøre den billigst for samfundet.
Ingen aner hvordan en CO2e-afgift vil virke
De teoretiske betragtninger tager ikke hensyn til, at vi ikke aner hvordan reglerne vil være for at modvirke lækager og udflytning af produktionen til udlandet, ligesom hverken økonomerne eller landmændene aner, hvordan den konkrete afgiftsberegning i den animalske og vegetabilske landbrugsproduktion skal foregå. Alligevel mener Vismændene sig i stand til at anbefale indførelsen af en CO2e-afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.
De Miljøøkonomiske Vismænd er om muligt endnu mere nonchalante. I deres rapport DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 fra den 9. marts 2021, mener de frejdigt, at dansk økonomi ikke vil lide større skade, hvis politikerne vælger at nå 70-procentsmålet med en høj, ensartet afgift på 1.200 pr. ton CO2 på al drivhusgasudledning i Danmark. Tværtimod er det den bedste samfundsøkonomiske løsning, mener Det Miljøøkonomiske Råd.
Koster arbejdspladser i landbrug og fødevareindustri
De statsansatte miljøøkonomer ryster ikke på hånden, selvom det betyder, at Danmark kommer til at ofre en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport.
Vismændene påstår, at en stor del af jobbene og eksportindtægterne vil genopstå i andre uspecificerede, mindre klimabelastende erhverv, og fra deres lune universitetskontorer mener de, at det samfundsøkonomiske tab, der bliver tilbage, er til at leve med: Fire milliarder kroner om året eller 0,15 procent af BNP.