Finansminister Janet Yellen sagde fredag i Washington, at hvis Kongressen ikke hæver loftet for den amerikanske stats gæld, vil finansministeriet i næste uge begynde at tage “ekstraordinære foranstaltninger”, som t.eks. at holde bidrag til føderale arbejdstageres pensionsfonde tilbage.

Hvis USA fortsat skal kunne låne og betale regninger, skal det nuværende gældsloft hæves. I øjeblikket er USA kun 78 milliarder dollars under det nuværende loft på 31.400 milliarder dollar. Loftet blev senest forhøjet i december 2021, hvor et flertal i Repræsentanternes Hus, der dengang havde demokratisk flertal, vedtog at forhøje loftet med omkring 2500 milliarder dollar til 31.400 milliarder dollar.

Uden en forhøjelse vil det amerikanske finansministerium ikke råde over penge til at betale for eksempel renter på de statsobligationer, som USA har udstedt.

Det republikanske kongresmedlem, Kevin McCarthy, fik formandsposten i Repræsentanternes Hus på betingelse af, at et nyt debt-ceiling – et gældsloft med en højere lånegrænse – bliver kombineret med offentlige besparelser på det føderale budget, og en troværdig plan for hvordan budgettet indenfor de kommende 10 år kan komme i balance.

Det Hvide Hus og demokraterne insisterer på, at den nye gældsgrænse skal vedtages uden bindinger.

Mens regeringen sandsynligvis kan klare dagen og vejen frem til begyndelsen af juni, begynder spekulationerne alligevel; Hvordan vil USA blive opfattet som låntager på de finansielle markeder og hvordan vil alle afhængige af offentlige overførsler reagere?

Kongressen og Det Hvide Hus må nødvendigvis nå frem til en aftale, men det kan godt tage lang tid, og i mellemtiden vil der blive stillet spørgsmål til USA’s kreditværdighed.

Jyllands-Posten har afdækket, at der i hjertet af København ligger en russisk organisation, som stadig er aktiv, selv om organisationen siden juli i fjor har været på EU’s sanktionsliste for at drive et netværk af ”påvirkningsagenter” og sprede russisk propaganda.

Organisationen hedder Rossotrudnichestvo og er del af et verdensomspændende agentur under det russiske udenrigsministerium med afdelinger i 79 lande.

Den holder til på samme adresse som Ruslands Hus i København, også kendt som Russisk Center for Videnskab og Kultur, og hører under den russiske ambassade. På sociale medier oplyser Ruslands Hus, at det repræsenterer Rossotrudnichestvo.

Flere udenrigspolitiske ordførere i Folketinget kræver nu regeringen på banen, for det går ikke, at en russisk statsstyret organisation fortsat opererer i Danmark, selv om den er ramt af EU-sanktioner. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skal nu redegøre nærmere for sagen på et samråd i Folketinget.

Samtidig fremgår det af forslaget til finanslov (34 § 06.11.15.20.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af lejemålene. I 2022 har tilskuddet udgjort 900.000 kr. og det samme tilskud forventes ydet i de kommende år.

I tilfælde af ændrede ejendomsskatter og dermed ændrede tilskud som kompensation herfor til Den Russiske Ambassade, foretages der en justering af bevillingen på de årlige bevillingslove.

Det er bizart, at danske skatteborgere skal understøtte Ruslands repræsentation i Danmark, men helt uforståeligt at Udenrigsministeriet giver huslejetilskud til en organisation, der siden juli 2021 har været på EU’s sanktionsliste.

Sveriges og Finlands bestræbelser på at blive medlemmer af NATO har betydet, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, igen har påkaldt sig skandinavisk opmærksomhed.

Som bekendt kan NATO kun optage nye lande ved konsensus, og her har Tyrkiets islamiske regering forbehold, der betyder, at Sveriges og Finlands medlemskab endnu ikke er ratificeret i Ankarra.

I NATO-sammenhæng er Tyrkiet ikke hvem-som-helst. Landet har været medlem af NATO siden 1952 og har nogle af forsvarskoalitionens vigtigste militærbaser indenfor sine grænser. USA havde atomvåben i Tyrkiet under Den Kolde Krig, og Tyrkiet har siden 1999 været i stilling til et EU-medlemskab. En af de største amerikanske militærbaser i Europa er Incirlik Air Base i det sydlige Tyrkiet, som ligger tæt på den syriske grænse. Det er selvsagt en vigtig militær position, og her kan der lande amerikanske fly med atomvåben, ligesom der er stationeret flere tusinde amerikanske soldater på basen.

Sverige og Finland som medlemmer af NATO

For at få Tyrkiet til at gå med til at droppe sin modstand mod, at Sverige og Finland bliver medlem af NATO, underskrev de tre lande i margen af NATO-topmødet i Madrid den 28.-30. juni 2022 et trilateralt memorandum, hvorved Stockholm og Helsinki lovede at droppe våbenembargoer mod Tyrkiet, indskrænke PKK’s aktiviteter på deres jord, håndtere tyrkiske udleveringsanmodninger mod mistænkte medlemmer af PKK og Gülen-bevægelsen, og lovede ikke at yde støtte til YPG/PYD i Syrien.

Nok så vigtigt var det, at USA samtidig stillede i udsigt, at Tyrkiet kunne modtage et antal amerikanske F-16 fly.

Ved at acceptere disse vilkår var det ikke Tyrkiet, der foretog en kovending, men snarere Sverige og Finland (og USA). Dette nye trilaterale memorandum ligner de betingelser, Ankara allerede i maj 2022 opstillede for NATO’s ekspansion.

Ikke underligt, at den tyrkiske presse har hyldet aftalen som en sejr for Erdoğan.

Tyrkiet vil nu forvente, at Sverige og Finland vil støtte fremtidige tyrkiske operationer i Syrien for at bekæmpe YPG, der tilfældigvis er Vestens vigtigste allierede mod Islamisk Stat, og støtte Ankaras planer om at udvise og tvangsgenbosætte over en million syriske flygtninge i det nordlige Syrien.

I første omgang står Erdoğan og hans regering fast på kravet til Sverige om at udlevere tyrkiske statsborgere med svensk asyl, som i Ankaras optik er ”terrorister”.

I det såkaldte trepartsmemorandum fra NATO-topmødet i Madrid, er den centrale passus artikel 8, stk. 3, hvor de to NATO-ansøgere forpligter sig til at ”etablere nødvendige bilaterale legale mekanismer for udleveringer” – men vel at mærke i ”overensstemmelse med Den europæiske Konvention om udlevering”.

Men det forbehold accepterer Erdoğan ikke.

I hans optik er en terrorist en terrorist, og han har ikke stillet sig tilfreds med, at begge ansøgerlande faktisk har gennemført stramninger mod politisk PKK-aktivitet, eller at Sverige har sløjfet en våbenembargo mod Tyrkiet og afbrudt samarbejdet med den syrisk-kurdiske PKK-aflægger, YPG, der i en formel alliance med USA bekæmper Islamisk Stat i Syrien.

Problemet er selvfølgelig, at de demokratiske NATO-ansøgere og det autokratiske Tyrkiet ser forskelligt på ”legale mekanismer for udlevering”. I svensk lovgivning kræves det faktisk, at personer dømt til udlevering også har forbrudt sig mod svensk lovgivning.

Erdoğan har overfor Sverige pointeret, at det i tyrkisk optik er en hån, at kurdiske PKK-medlemmer med svensk asyl går frit omkring og demonstrere mod Tyrkiet i Stockholms gader.

Én af de ”terrorister” Tyrkiet vil have udleveret, er Bülent Kenes, der ikke er kurder, men tidligere chefredaktør for avisen Today’s Zaman. Avisen blev indtil dens tvangslukning udgivet af den såkaldte Gülen-bevægelse, hvis leder er den eksilerede prædikant Fethullah Gülen, som Tyrkiet beskylder for at stå bag det militære kupforsøg i juli 2016.

Modsat PKK er Gülen-bevægelsen ikke ulovlig i Sverige – Kenes er stifter af Gülen-bevægelsens svenske flagskib, Stockholm Center for Freedom, og er i dag forsker på det Bruxelles-baserede European Center for Populism Studies.

Sveriges nye, stramme lovgivning ulovliggør PKK-aktiviteter, men Sverige er stadig forpligtet til at sikre sig, at en udleveret ikke underkastes tortur. En udlevering vil i givet fald kræve en højesteretsdom, og en sådan dom er næppe sandsynlig.

Status er, at selvom NATO forsikrer, at alle aftalte betingelser er opfyldt, er Sveriges og Finlands medlemskab endnu ikke godkendt af Ankarra.

Anders Fogh Rasmussen som NATO-generalsekretær

Sagen minder om omstændighederne i 2009, hvor Tyrkiets modstand mod at udnævne Anders Fogh Rasmussen til NATO-generalsekretær blev overvundet ved, at Danmark lovede at afklare sine juridiske bestemmelser med henblik på at imødekomme Tyrkiets anmodning om lukning af et dansk baseret talerør for kurdiske PKK.

I Danmark bøjede justitsvæsenet lovgivningen med forbud mod den kurdiske ROJ-tv på trods af, at Radio- og TV-nævnet havde afvist tyrkiske klager over, at kanalen ”agiterede for terrorisme”.

Politiske situation i Tyrkiet

2023 er valgår i Tyrkiet. Den 18. juni 2023 afholdes der samtidig præsidentvalg og valg af 600 medlemmer til det tyrkiske parlament – The Grand National Assembly of Turkey (Türkiye Büyük Millet Meclisi), i almindelig omtale TBMM eller Parlament (Meclis eller Parlamento).

Når Recep Tayyip Erdoğan, reagerer som han gør, er det ikke mindst fordi Erdoğan står over for et skæbnevalg i juni, og han og hans parti har ikke råd til et kompromis med ”terroristsympatisører” – heller ikke selv om de er nordiske statsministre.

I den del af det tyrkiske folkedyb, der støtter hans parti, AKP (Adalet ve Kalkınma Partisi – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet), har flertallet af sunni-muslimerne bevæget sig i en stadig mere fundamentalistisk retning. Præcis som vi har set det i andre muslimske samfund i Mellemøsten.

Hvis Erdoğan vil opfattes som den muslimske verdens leder og forblive ved magten i Tyrkiet, er han tvunget til at følge bevægelsen i AKP, der ved det seneste valg i juni 2018 fik 52,6 pct. af stemmerne.

Rivalen fra det største oppositionsparti, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), et nationalt, socialdemokratisk parti, der blev grundlagt af Kemal Atatürk i 1923, fik 30,6 pct. af stemmerne, men det kan ændre sig ved det kommende valg.

Udfaldet af parlamentsvalget, hvor der deltog 11 opstillingsberettigede partier, var at Erdoğans parti, AKP (Adalet ve Kalkınma Partisi – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) med partneren i Folkets Alliance, MHP (Milliyetçi Hareket Partisi – Nationalbevægelsen) opnåede godt 57 pct. af pladserne i parlamentet- 316 pladser af parlamentets 550 medlemmer.

Resultatet betød, at Erdoğans regering efter 17 år ved magten kunne fortsætte i en ny valgperiode.

Valg i 2023

Selvom Erdoğan og hans parti, AKP, foreløbig sidder på magten, kan alt ske.

Oppositionen i Tyrkiet klarede sig faktisk ved sidste valg bedre end forventet. Det venstreorienterede og pro-kurdiske parti HDP (Folkenes Demokratiske Parti) fik godt 11 pct. af pladserne, og det største oppositionsparti, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), fik godt 24 pct. af pladserne.

Tyrkiet er i dag i en vanskeligere økonomisk situation end i 2018. Renten holdes kunstigt nede, Liraen er brudt sammen i forhold til de toneangivende valutaer og inflationen raser – 80 pct. (uafhængige forskere sætter tallet så højt som 160 pct.) Arbejdsløsheden, der i 2020 var på over 13 pct., er stigende.

Tyrkiet har dog stadig en økonomi, der er så stor, at Tyrkiet er berettiget til medlemskab af G20. Toldunionen med EU fra 1995 har betydet en kraftig vækst i landets udenrigshandel, men i de seneste år er tilliden til den tyrkiske økonomi svækket og udenlandske direkte investeringer i Tyrkiet er faldet.

Ved skæbnevalget den 18. juni 2023 har Erdoğan desperat brug for at løse to udfordringer, som fylder utrolig meget i Tyrkiet, nemlig det massive antal af syriske flygtninge, der befinder sig på tyrkisk jord, samt det kurdiske spørgsmål.

Selvom Erdoğan i mere end et årti officielt har ønsket at vælte Assad-regimet og brugt enorme mængder af diplomatiske, militære og økonomiske ressourcer til at opnå det mål, er de første møder mellem tyrkiske og syriske topembedsmænd i mere end 12 år netop blevet afholdt i Moskva.

Alt tyder på, at der er lagt op til flere møder, herunder et potentielt topmøde mellem præsident Recep Tayyip Erdogan og Bashar al-Assad.

En normalisering af forholdet til Assad betyder, at Erdogan har mulighed for at sende nogle af de 3,6 millioner syriske flygtninge hjem.

På den måde kan Erdoğan afvæbne oppositionen, som fører kampagne på, at den vil normalisere forholdet til Assad, og han kan snuppe sejren for næsen af dem.

Men for Erdoğan betyder en normalisering også en afvæbning af kurderne i Syrien.

Hvis mødet mellem Erdoğan og Bashar al-Assad finder sted og ender med en aftale, vil kurdernes drøm om autonomi lide endnu et knæk. Assad vil nemlig få kontrol over de semiautonome kurdiske enklaver.

Tyrkiets udenrigspolitik

Det engelske ord for Tyrkiet – Turkey – betyder også kalkun. At dele navn med en fugl, der hverken er køn eller klog, har længe irriteret den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, der ønsker, at landet skal fremstå som en stolt stormagt.

Erdoğan, der lægger afgørende vægt på Tyrkiets nationalisme, konservatisme og ønsket om en muslimsk republik, har taget konsekvensen og beordret, at Tyrkiets internationale navn skal ændres til Türkiye.

”Türkiye” repræsenterer og udtrykker på den bedste måde den tyrkiske nations kultur, civilisation og værdier, har præsidenten udtalt.

Selskaber og organisationer har også rettet ind efter præsidentens ønske. Foreningen af tyrkiske eksportører har meddelt, at det vil ændre deres mærkater til Made in Türkiye. Statslige medier som tv-stationen TRT og nyhedsbureauet Anadolu bruger allerede navnet i deres engelsksprogede dækning. Der er blevet iværksat en kampagne online rettet mod turister.

Navneskiftet siger noget om Erdoğans selvbevidsthed på nationens vegne, men ellers er det hverken odiøst eller usædvanligt, at et land skifter navn; Burma skiftede i 1989 navn til Myanmar, da militærjuntaen tog magten. Iran blev tidligere kaldt Persien, men i 1935 bad landets regering andre lande om at kalde det Iran i overensstemmelse med, hvordan navnet udtales på persisk. I 1939 skiftede Siam navn til Thailand på ordre fra kongen, hvilket referer til et lokalt udtryk, der betyder ”landet af de frie.” I 1980 ændrede Rhodesia sit navn til Zimbabwe, og senest har den hollandske regering besluttet at stoppe med at beskrive sig selv som Holland og kun bruge landets officielle navn: ”Nederlandene”.

Tyrkiets paradoksale udenrigspolitik har en god forklaring

Tyrkiets udenrigspolitik hænger tæt sammen med landet geografi – Tyrkiet ligger mellem Europa, Mellemøsten og Asien, mellem islam og kristendom, mellem øst og vest, mellem traditionalisme og modernisme.

Tyrkiet prøver at agere og navigere mellem alle de store og besværlige naboer og deres forskellige interesser – Iran, Irak, Syrien, andre lande i Mellemøsten og verdens stormagter USA og Kina samt Rusland, Indien og Japan. Samtidig prøver Tyrkiet med undertiden dubiøse metoder at fremme ny-osmanniske, nationalkonservative og sunni-muslimske synspunkter og interesser overalt i verden.

Tyrkiet prøver at opretholde et godt forhold til alle

Selvom Tyrkiet har forbindelse til både EU og NATO, køber landet alligevel russiske S400 jord-til-luft missilsystemer til luftforsvar og atomkraftværker, gas, kul og olie af Rusland, ligesom Tyrkiet heller ikke har tilsluttet sig de omfattende vestlige sanktioner mod Rusland på grund af Ukraine-krigen.

Specielt er energisamarbejdet med Rusland stærkt, idet Gazprom har indgået en fireårig gasaftale med Tyrkiets statslige energiselskab Botas som led i den seneste udvikling i Turkstream-projektet, naturgasledningen mellem Rusland og Tyrkiet, der blev indviet i 2020.

Tyrkiet forventes også at modtage 1,5 millioner russiske turister, herunder Putins oligarker, der kan nyde Tyrkiets luksuriøse feriesteder uden frygt for sanktioner.

Samtidig leverer Tyrkiet leverer de berømte Bayraktar-droner til Ukraine, og Tyrkiet har begrænset Ruslands militære brug af Bosporus-strædet, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet og derefter mod Middelhavet.

Med Kina samarbejder Tyrkiet på infrastrukturområdet og det store kinesiske Belt and Road-projekt. De samarbejder med Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, og samtidig laver de aftaler med shiamuslimske Iran – Saudi-Arabiens store fjende i den Mellemøstlige region. Tyrkiet har sågar et velfungerende forhold til Israel og var det første muslimske land, der anerkendte Israel som stat.

På et tidspunkt, hvor temperaturen er lav, regnen pisker, vinden rusker og vintermørket kræver at lyset er tændt midt på dagen, bliver de sagesløse elforbrugere oplyst om, at Elselskabet Radius, der har monopol på at transportere strøm til en million kunder i Hovedstadsområdet, i de seneste fem år har haft et overskud på tre milliarder kroner, svarende til 600 millioner om året.

Kæmpe overskud

Ser man på regnskaberne for de seneste ti år, har det samlede overskud været 5,5 milliarder kr., svarende til 550 millioner kroner om året.

Forsyningstilsynet, der skal føre kontrol med monopolvirksomhederne, fremlagde i 2020 en analyse, der viste, at de fem største elnetselskaber – blandt dem Radius – i perioden 2008-2018 havde et overskud efter skat på 7,8 milliarder kr.

De fem selskaber Radius, Cerius, Evonet, N1 og Vores Elnet valgte i samme periode at udbetale 16 milliarder kr. i udbytte til deres ejere.

”Hvile i sig selv” – princippet forsvandt!

Frem til 2000 måtte elnetselskaberne ikke have overskud, men skulle hvile i sig selv, fordi der er tale om monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke kan vælge en anden virksomhed til at transportere strøm gennem elnettet.

Samtidig har Energistyrelsen meddelt, at der arbejdes på en kriseplan for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen og at det kan ske helt uden varsel.

Gasforsyningen er tilsvarende præget af eksorbitante prisstigninger, og industrielle naturgaskunder har fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes. Truslerne om at gasforsyningen kan blive afbrudt har fået industrivirksomheder til i massivt omfang at omlægge energiforsyningen til olie.

Ansvaret for forsyningssikkerhed og økonomi

Det bemærkelsesværdige er, at selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er regeringens ansvar, har hverken den tidligere eller den nuværende regering tilsyneladende planer om at leve op til ansvaret. I stedet dækker man sig bag henvisninger til diffuse drøftelser i Bruxelles om mulige ”europæiske” løsninger.

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Krigen i Ukraine og den grønne omstilling

Vladimir Putin og Ruslands invasion i Ukraine er kun delvist årsagen til energiforsyningskrisen og de voldsomme prisstigninger på el og gas.

At energiselskaberne udnytter situationen og oparbejder store overskud på forbrugernes bekostning er én ting, men den grønne omstilling har også en del af ansvaret.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling i Europa (fra fossil energi og kernekraft til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje energipriser og forsyningsproblemer.

I forbindelse med den forcerede europæiske grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil og kernekraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang ligesom investeringerne i infrastruktur har været helt utilstrækkelige.

Europas største økonomi, Tyskland, er gået fra at være energieksportør til at være nettoimportør, men har tillige forbindelsesproblemer mellem nord og syd. Selv i lille Danmark er der undertiden kapacitetsproblemer i forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark.

Elektrificering og fornybar energi

Elforbruget er øget i takt med elektrificeringen og datacentre, varmepumper og elbiler forbruger en voksende andel af den samlede elproduktion. Samtidig er der udsigt til at aktiviteter som PtX og datacentre vil lægge beslag på stadig mere strøm.

Den fornybar energi fra vind, sol og vandkraft er fluktuerende og uforudsigelig, og hvor skal strømmen komme fra når solen ikke skinner, det ikke blæser og vandkraften mangler vand?

Derfor betyder den utilstrækkelige produktionskapacitet af fornybar energi og den begrænsede transmissionskapacitet i infrastrukturen, at der må trækkes på naturgasfyret back-up kapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter el.

Konklusionen er, at den energisump vi nu er er endt i, skyldes at tidligere og nuværende regeringer groft har tilsidesat forpligtelsen til at sikre forsyningssikkerheden.

Efter det næste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, FOMC, den 31. janaur-1. februar 2023, er det stadig forventningen, at den pengepolitiske styringsrente vil blive forhøjet med 0,50 procentpoint til 5,0 pct.

Efter december mødet i centralbankens Federal Open Market Committee, FOMC, blev forhøjelsen af den pengepolitiske styringsrente med 0,5 procentpoint til 4,5 pct. modtaget positivt af finansmarkederne, der havde frygtet endnu en renteforhøjelse på 0,75 pct.

Nu er der godt nyt fra inflationsfronten. For sjette måned i træk er inflationen målt på årsbasis nemlig aftaget og den landede i december på 6,5 pct., viser nye tal fra Bureau of Labor Statistics. Til sammenligning lå inflationen i november på 7,1 pct.

Den såkaldte kerneinflation – uden energi- og fødevarepriser – er også faldet og ender 5,7 pct.

Inflationen følges nøje af finansmarkederne, fordi den amerikanske centralbank har en benhård ambition om gennem en stram pengepolitik og – så længe realrenten stadig er negativ – med renteforhøjelser at tvinge inflationen ned i nærheden af 2 pct.

Den aftagende inflation kan betyde, at centralbanken den 1. februar 2023 ”nøjes med” at sætte renten op med 0,25 pct.-point, selvom forventningen på Wall Street stadig er en forhøjelse på 0,5 pct.-point.

I en signatur i Politiken den 12. januar 2022 kommer Flemming Ytzen, journalist på avisen, Fogh-kritikeren Mogens Lykketoft til undsætning. Ytzen rejser spørgsmålet om fhv. statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussens besøg på Taiwan var et ”indsamlings-stunt” eller en demokrati-mission?

Flemming Ytzen mener selv skråsikkert, at Anders Fogh Rasmussens besøg ikke gjorde en forskel ”så selvfølgelig var Fogh ude med raslebøssen. Mediedækningen har endnu ikke fortalt, hvor mange taiwanske dollars der er sendt til hans såkaldte demokratifond. Offentligheden venter spændt”.

Anders Fogh Rasmussens henvisning til den russiske krigsførelse i Ukraine som begrundelse for Taiwan-missionen betegnes af Ytzen som ”ganske bekvemt”.

Ytzen anerkender således slet ikke betydningen af erklæret international støtte til Taiwan. Som bekendt besøgte formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, allerede sidste år Taiwan. Siden Nancy Pelosis omstridte besøg har flere amerikanske politikere og politiske ledere fra andre lande været på besøg i den lille østat.

Det er vel ikke utænkeligt, at synlig international opbakning til Ukraine på et tidligere tidspunkt kunne have gjort indtryk i Moskva og måske fået Putin til at besinde sig.

Under alle omstændigheder ved vi, at international støtte til Taiwan bliver bemærket i Beijing. Anders Fogh Rasmussen er således allerede før besøget i Taipei erklæret persona non grata i Kina.

Energistyrelsen udarbejder årligt et sæt analyseforudsætninger, som anvendes af Energinet, der er ansvarlig for at trække elkabler, rejse master og bygge gasrør.

Analyseforudsætningerne udgør grundlaget for Energinets langsigtede udviklingsplaner og investeringer, der kan sikre at el- og gastransmissionsnettet er rustet til den grønne omstilling og til – og det er ikke uvæsentligt! – at forsyningssikkerheden til rimelige priser opretholdes.

I de analyseforudsætninger, Energistyrelsen offentliggjorde den 9. januar 2023, skønner Energistyrelsen, at elektrificeringen af det danske samfund med bl.a. udbredelsen af produktion af brint og bæredygtige brændstoffer – Power-to-X – til brug både inden og uden for Danmarks grænser, vil mere end femdoble det totale nettoelforbrug i Danmark frem mod 2050.

Elforbruget i Danmark var stort set konstant fra 2000 til 2018 med et niveau på omkring 32 TWh, men frem mod 2050 ventes nettoelforbruget at vokse til 209 TWh.

Energistyrelsen tager i udarbejdelsen af Analyseforudsætningerne højde for den generelle teknologiudvikling og forudsætter opnåelse af politiske målsætninger, også hvis der ikke er vedtaget konkrete virkemidler til opnåelse heraf.

Analyseforudsætningerne til Energinet 2022 er et ganske omfattende materiale med et sammenfatningsnotat, 12 baggrundsnotater og et datasæt.

Energistyrelsen forudser en dramatisk stigning i elforbruget

Den dramatiske stigning i elforbruget skyldes en forventning om generel elektrificering af samfundet til opnåelse af målsætningerne om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 samt klimaneutraliteten senest i 2050.

Det betyder bl.a. et stigende elforbrug til individuelle og kollektive varmepumper som følge af udfasning af naturgas i husholdninger og erhverv samt omstilling af fjernvarmeproduktionen væk fra brugen af fossile brændsler.

Det betyder også et stigende elforbrug til vejtransporten og et stigende elforbrug til PtX, som primært forventes at kunne anvendes inden for tung transport og industri, herunder landbrug. Analyseforudsætninger medtager desuden et stort elforbrug til PtX, der bidrager til omstillingen af udenrigstransport i sø- og luftfart. Derudover antages Danmark at blive nettoeksportør af PtX-produkter på lang sigt, da det forventes, at det store havvindspotentiale i den danske del af Nordsøen bidrager til at Danmark bliver et attraktivt marked for produktion af PtX-produkter.

Herudover skyldes stigningen udbygningen med datacentre. Forbruget af el til PtX forventes at stige fra 0,6 TWh til 129,4 TWh i 2050.

Datacentres strømforbrug ventes at stige fra 1,9 TWh til 14,5 TWh i 2050.

Til sammenligning udgør det ”klassiske” elforbrug til husholdninger og erhverv godt 29 TWh i 2023. Det er Energistyrelsens forventning, at dette elforbrug vil stige til 33,6 TWh i 2050.

Hvor skal strømmen komme fra?

I øjeblikket dækkes omkring 50 pct. af elforbruget af grøn strøm fra vind og sol. En stigning i elforbruget til 209 TWh i 2050 forudsætter derfor mængder af vedvarende energi og en særdeles kraftig vindkrafts-udbygning.

Spørgsmålet er, om forsyningssikkerheden, den grønne omstilling og elektrificeringen overhovedet kan imødekommes?

Lad os forudsætte, at det med etablering af energiøer i Nordsøen og i Østersøen, vindmølleparker på land og solceller faktisk bliver muligt at imødekomme 5-doblingen af behovet for bæredygtig grøn strøm, men spørgsmålet er hvordan alle de nye VE-anlæg kommer på nettet?

Opgraderingen af el-nettet

I øjeblikket har højspændingsforbindelserne fra Lolland, Falster og Sydsjælland til resten af Sjælland, hvor en stor del af forbruget er, ikke kapacitet til at rumme den el, firmaerne står i kø for at producere. Fem planlagte solcelleprojekter er derfor helt eller delvist på standby.

For to år siden kom konsulentvirksomheden Rambøll med en analyse, der viste at det vil koste 80 milliarder kroner over de næste 20 år at opgradere elnettet til fremtidens produktion og forbrug.

Men allerede nu ser Rambøll sig nødsaget til at opjustere det tal drastisk. At gøre elnettet klar til opgaven vil koste ”et godt stykke over 100 milliarder kroner”, fra nu og til 2040, lyder det nyeste bud fra Rambøll ifølge Ingeniøren.

Mens Mogens Lykketoft kritiserer, at Anders Fogh Rasmussen besøger Taiwan, har han altid selv haft en notorisk svaghed for kommunistiske diktaturstater. Et af de mere groteske eksempler var da han med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti.

Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i den socialdemokratiske avis, Aktuelt, den 14. februar samme år i en artikel under den famøse overskrift ”Samba-socialismen”.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/mogens-lykketoft-derfor-boer-fogh-ikke-besoege-taiwan

Nationalbanken har den 9. januar 2023 offentliggjort en analyse af Færøernes økonomi –  FÆRØSK ØKONOMI – HØJKONJUNKTUR OG VOKSENDE REFORMBEHOV. I sammenligning med den økonomiske situation i Danmark er beretningen fra Nordatlanten den rene solstrålehistorie.

Efter et relativt mild tilbageslag i forbindelse med corona, har den økonomiske aktivitet på Færøerne siden 2021 været i kraftig fremgang. Der er samtidig høj vækst i boligpriser og kredit.

Fiskepriserne

Den positive økonomiske udvikling drives af situationen i den altdominerende fiskesektor.

Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. Hertil kommer værdien af fiskeriaftaler med Rusland, der er meget betydelige.

En voksende turisme har ligeledes ført til stigende aktivitet og indkomster på Færøerne.

Høj beskæftigelse

Samtidig er ledigheden på Færøerne lav – nærmest ikke eksisterende. og især byggeriet mangler arbejdskraft selvom der på Færøerne er flere end i Danmark, der er aktive på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen på Færøerne er oppe 84 pct. I Danmark ligger frekvensen på 77 pct.

Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er vendt til overskud i Landskassen og forbruget og investeringerne i kommunerne er høje.

Høj økonomisk vækst

Den økonomiske vækst på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og allerede i 2015 nåede BNP – produktionen pr. indbygger på Færøerne – op på siden af den danske.

Ifølge Nationalbanken udgjorde bruttonationalproduktet på Færøerne (BNP) pr. indbygger 431.000 kr. i 2021. I Danmark var BNP pr. indbygger i 2021 lavere – 425.000 kr.

Færøerne rigere end Danmark

Siden 2021 er BNP pr. indbygger stagneret og forskellen i Færøernes favør er vokset. Det bør bemærkes, at mens BNP udelukkende medregner produkter, som er produceret inden for landets grænser – hvor meget indkomst der er skabt i landet.

Et andet begreb – bruttonationalindkomsten, BNI – er et udtryk for værdien af den samlede indkomst, som landets indbyggere råder over, uanset om indkomsten er skabt indenlandsk eller udenlandsk.

På Færøerne vurderes den disponible BNI at være stigende, mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer. Derfor er forskellen i BNI langt større i Færøernes favør.

I tillæg til BNP medtager BNI et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Det betyder, at den enkelte af de 54.081 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI.

Færøerne vil ikke opgive bloktilskuddet fra Danmark

Efter lagtingsvalget 8. december har partierne Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale Framsókn dannet regering under ledelse af formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som lagmand.

Den nye færøske regering vil have reduceret det årlige bloktilskud, som Færøerne modtager af Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret torsdag den 22. december 2022.

Den foreslåede reduktion er peanuts

Over de næste fire år ønsker regeringen, at der skæres 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet. I dag er tilskuddet på 642 millioner kroner årligt.

På baggrund af den gunstige økonomiske situation på Færøerne forekommer den færøske regerings ambitioner vedrørende bloktilskuddet uambitiøst. I dag må en sum på 25 millioner danske kroner på Færøerne betragtes som peanuts.

Da Kina slap virussen løs for et par uger siden, sluttede tre lange år med opslidende nul-infektionsstrategi. Selvom virussen i et vist omfang blev holdt nede, var dens ubarmhjertige tilgang et mareridt for mange af landets 1,4 milliarder mennesker.

Da kineserne – forståeligt nok – begyndte at demonstrere mod de drakoniske metoder, gik Xi Jinping og den kinesiske regering i panik. Det kinesiske nytår er rundt om hjørnet, og det kinesiske kommunistparti ønsker ikke utilfredshed i befolkningen.

Den kinesiske regering insisterer på, at færre end 40 mennesker er døde i Kina af covid siden 7. december, da “nul covid”-restriktionerne, der havde til formål helt at eliminere virussen, pludselig blev droppet – og infektionstallene eksploderede.

En undersøgelse foretaget af Washington Post af satellitbilleder, førstehåndsvideoer, der er lagt ud på sociale medier og vidneberetninger, tyder på, at Kinas covid-dødstal er langt højere end regeringens opgørelse, og det kinesiske regimes påstand om, at udbruddet fortsat er under kontrol, bliver dermed undermineret.

Genåbning af samfundet

Regimets hurtige genåbning af samfundet har ikke taget højde for, at Kina ikke er ordentlig forberedt. Det vil være godt for økonomien, men det vil koste i form af sygdom og dødsfald.

Når landet åbner sine grænser den 8. januar, markerer det afslutningen på 1.016 dage med lukkede døre til omverdenen. Men når smitten igen går amok i Kina, vil det meste af verden igen forlange negative covid-19-tests for at lukke rejsende fra Kina ind.

For Kina selv vil genåbningen styrke økonomien og fungere på samme måde som ophobet forbrug i resten af verden. Ting, du ikke kunne gøre før, kan du gøre nu: Gå på restauranter, gå i biografen, rejse og besøge slægtninge.

Risikoen for den globale recession, som mange har frygtet, vil blive mindre når et genåbnet Kina vil bidrage med et positivt bidrag til verdensøkonomien.

Omvendt vil flere kinesere, der bruger energi, brændstof, olie og rejser, få råvarepriserne til at stige. Den globale inflation vil så ikke falde så meget tilbage som ønsket.

Kinesisk nytår/ Lunar New Year

Det kinesiske Nytår falder i år søndag den 22. januar, hvor Year of the Rabbit – harens eller kaninens år – begynder. Det fejres som official helligdag med ferie fra den 21. til den 27. januar.

Nytåret fejres af kinesiske samfund over hele verden. Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Det kinesiske nytår er højtid for 20 pct. af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Østasiatiske som Vietnam, Sydkorea, Nordkorea og Mongoliet lande fejrer også denne dag med pomp og iver. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.

Månekalender

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

Fejringen begynder med fremkomsten af den anden nymåne efter vintersolhverv og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne. De vigtigste dage vil i år være Nytårsaften den 21. januar og Nytår den 22. januar.

Når den kinesiske tidsregning afviger fra vores, er det fordi kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel. Selvom kineserne også lever i år 2022, ligesom vi gør, så lever de også i år 4720.

Altid mellem 21. januar og 20. februar

Månenytår falder ikke på samme dato hvert år, men følger Månekalenderen og nytåret falder normalt mellem den 21. januar og den 20. februar.

Nytåret år er forbundet med et af de 12 dyre-stjernetegn: rotte, okse, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, hane, hund og gris.

Kaninens år

2022 var tigerens år, mens 2021 var oksens år. I 2023 er det harens år (Year of the Rabbbit). Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – ventes fødselsraten at stige med omkring 5 pct. i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.

Rødt overalt

Inden Nytåret har de fleste omhyggeligt gjort rent, og man håber at blive velsignet af held og velstand i det nye år, mens alle sorger og uheld fra det forløbne år forsvinder. Farven rød har stor betydning for kineserne, og på denne dag hænger der på alle huse dekorationer med det kinesiske tegn, der betyder lykke.

Folkevandring når familierne samles

Nytåret er familiens fest, og kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier. Antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet omkring Nytåret kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten der efter traditionen afholdes enten den 21. januar om aftenen eller den 22. januar samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Overalt er røde bannere, og børn får af deres forældre og bedsteforældre penge i røde kuverter. Ansatte får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Folk udveksler gaver, er vært for store fester og sammenkomster og markerer deres nytårsfester med fyrværkeri, dansende drager og løver.

Fyrværkeri

Det kinesiske nytår siges at kunne dateres helt tilbage til det 14. århundrede f.Kr. Legender siger, at der i oldtiden var et monster kaldet Nian, der angreb folk og spredte meget terror. Han var dog rædselsslagen for farven rød, lyden af fyrværkeri og synet af fyrværkeri. Folk brugte disse ting til at skræmme ham og jage ham væk.

Fyrværkeri er derfor en særdeles vigtig ingrediens til nytårsfejringerne. Efter spisegildet fyrer næsten alle kinesere krudt af nytårsaften. Omkring 90 pct. af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end på noget andet tidspunkt eller noget andet sted i verden.