Tirsdag den 15. september 2020 vil Israel, De Forenede Arabiske Emirater, UAE, og Bahrain ved en ceremoni i Det Hvide Hus i Washington underskrive traktater, der normaliserer forholdet mellem Israel og de arabiske Golf-stater.

Donald Trump udnytter naturligvis “fredsaftalen” til det yderste i hans kampagne mod Joe Biden. Uanset hvad der har været sagt om Trumps udenrigspolitik, så er aftalen et håndfast bevis på, at han leverer, og bringer harmoni til et kaotisk Mellemøsten!

Donald Trump – og hans svigersøn Jared Kushner – vil modtage hyldest fra de mere end 200 særligt inviterede til ceremonien i Rosenhaven i Det Hvide Hus. Ja, Donald Trump vil muligvis gøre sig fortjent til Nobels fredspris med normaliseringsaftalerne.

Desværre er vi ikke vidne til den endegyldige fredsaftale for Mellemøsten. Palæstinenserne, der opfatter aftalerne som et anslag mod deres drømme om en selvstændig stat, er forfærdede.

Forholdet mellem Qatar og Iran af afgørende betydning

Qatar og andre arabiske lande vil ikke slutte sig til UAE og Bahrain og her og nu etablere diplomatiske forbindelser med Israel, før konflikten med palæstinenserne er løst.

Qatar har i de seneste tre år været udsat for en diplomatisk og kommerciel boykot af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten. Årsagen har især været Qatars ”venskabelige” forbindelser med Den Islamiske Republik, Iran. For en række sunni-muslimske arabiske lande, herunder Saudi-Arabien, har det shia-muslimske Iran længe været den absolutte hovedfjende. I borgerkrigen i Yemen har Saudi-Arabien og UAE støttet regeringssiden, mens Iran har interveneret ti  fordel for houthi-oprørerne.

Den manglende enighed blandt de arabiske Golf-stater har også hæmmet Donald Trumps bestræbelser på at danne en fælles front mod Iran i Golfen. Derfor har USA aktivt forsøgt at mægle i striden med Qatar, men indsatsen, støttet af Kuwait, har efter Qatars opfattelse endnu ikke nået et vendepunkt.

Forhandlingerne har bevæget sig ud over de krav, som boykotstaterne tidligere har præsenteret som grundlag for at indstille boycotten. Kravene omfatter lukning af Qatars statsfinansierede Al-Jazeera TV – en hyppig kritiker af andre arabiske lande og regeringer.

Det forlyder, at Qatar prioriterer forholdet til Saudi-Arabien, som Qatar deler sin eneste landegrænse med.

Vil palæstinenserne vise fleksibilitet?

Analytikere hæfter sig ved, at normaliseringen af forholdet mellem Israel og arabiske naboer – og flere kommer til – meget vel kan overbevise palæstinenserne om, at tiden er inde til at ofre den ideale fordring og sætte sig til forhandlingsbordet.

Hvis det sker, kan det vi ser i dag være indledningen til den endelige løsning.

Tilfældige anholdelser, tortur, korruption, journalister og oppositionspolitikere i lænker, bevæbnede soldater på gadehjørner og ved supermarkeder.

Zimbabwe er et af verdens fattigste lande med en gennemsnitsindtægt pr. indbygger på 475 US-dollar. Landet er samtidig kæmpestort – knap 391.000 km2.

Regeringens økonomiske politik har betydet, at landets gæld er vokset eksplosivt. Zimbabwes virksomheder producerer ikke nok til at imødekomme den lokale efterspørgsel eller til at tjene udenlandsk valuta ved at eksportere varer. I stedet har landet et stort og voksende handels- og valutaunderskud.

Emmerson Mnangagwas socialistiske regime i Zimbabwe gennemlever derfor i øjeblikket en ødelæggende økonomisk og humanitær krise, der forværres af coronaviruspandemien. Zimbabwe slår samtidig hårdt ned på alle modstandere og protester, mens landet har et desperat behov for udenlandske investeringer.

Ifølge Transparency’s Global Corruption Index 2019 rangerer Zimbabwe som nr. 158 ud af 180 og er dermed blandt de 25 mest korrupte lande i verden.

Sanktioner

USA, EU og UK har siden 2003 opretholdt sanktioner mod Zimbabwe. USA har opretholdt sanktionerne med den begrundelse, at Emmerson Mnangagwas regering ikke har iværksat de politiske og økonomiske tiltag, der er nødvendige for at genoprette tilliden til Zimbabwe. Det er således opfattelsen, at de sidste valg ikke var ”fully free and fair”.

Sanktionerne er målrettet mod enkeltpersoner, ligesom der er forbud mod at sælge våben m.v. til Zimbabwe og bistand til regeringen til ikke-humanitære programmer.

Det er således stadig muligt at yde bistand og nødhjælp direkte til den zimbabwiske befolkning.

Corona

Zimbabwe har i snart 6 måneder været præget af skrappe Lock Down-foranstaltninger, og regeringen har på ubestemt tid udvidet foranstaltningerne for at bremse spredningen af coronavirus.

Medicinsalg og et nødlidende sundhedsvæsen

Borgere i Harare, Zimbabwe, har beskyldt sygeplejersker for at gøre sundhedsklinikker til ulovlige, men meget lukrative valutacentraler, rapporterede New Zimbabwe mandag den 14. september 2020.

På et offentligt beboermøde i forstaden Highfields til Harare, klagede flere over, at de ikke har adgang til sundhedsydelser på offentlige klinikker, og de truede med at rejse sagen politisk for at gennemtvinge forbedringer.

Sygeplejersker vil angiveligt kun acceptere amerikanske dollars, men udsteder en kvittering lydende på zimbabwiske bondnotes. Sygeplejerskerne stikker de modtagne dollars i lommen, og bruger så deres egen private Ecocash konto til at betale for ydelsen.

Beboere klagede også over, at selv om de betaler for konsultationer, bliver de ikke forsynet med medicin, men henvises til at købe deres medicin på et privat apotek.

Nogle beboere hævdede, at selvom man ikke kunne få medicin på selve klinikken, forekom det, at sygeplejersker samtidig solgte medicin for US dollars uden for klinikken om aftenen.

Efter mødet bekræftede en embedsmand i sundhedsvæsenet, at sygeplejersker prioriterede patienter med amerikanske dollars, formentlig fordi Zimbabwes notorisk ustabile valuta er praktisk talt værdiløs. Inflationen i den zimbabwiske dollar er i øjeblikket oppe på 500 procent om året.

Ud over den angiveligt ulovlige trafik med medicinsalg kom det også frem under det offentlige møde, at kun otte af 42 sundhedsklinikker i Harare i øjeblikket var i drift, da et flertal af sygeplejersker har strejket de seneste to måneder i protest mod deres beskedne lønninger og dårlige arbejdsvilkår.

Zimbabwe – en fejlslagen stat

Præsident Emmerson Mnangagwa kom til magten i november 2017, efter at den mangeårige præsident, Robert Mugabe, trådte tilbage efter et militærkup og massedemonstrationer. Præsident Mnangagwa vandt i 2018 et kontroversielt valg præget af vold og valgsvindel.

Zimbabwe var engang en af de mest lovende økonomier på det afrikanske kontinent. Men under præsident Robert Mugabe blev landet præget af korruption, dårlig ledelse og i øvrigt lagt på is af det internationale samfund.

De 16 millioner indbyggere kæmper med en arbejdsløshed på over 80 procent foruden en tårnhøj inflation.

Tidligere Rhodesia

Republikken Zimbabwe, tidligere Sydrhodesia, Rhodesia og Zimbabwe-Rhodesia, er en republik i det sydlige Afrika. Zimbabwe er omkranset af Sydafrika i syd, Botswana i vest, Zambia i nordvest og Mosambique i øst og nordøst og har ingen kystlinje. Den nordvestlige grænse er defineret af Zambezifloden. Victoria Falls er et populært turistmål ved Zambezi. I syd er Zimbabwe separeret fra Sydafrika af Limpopofloden. Zimbabwe deler også en kort grænse med Namibia i vest via en smal landkorridor.

Landet har sit navn efter Great Zimbabwe, en oldtidsby i det sydlige Afrika, som var centrum for et stort rige kendt som Munhumutapa-imperiet. “Zimbabwe” kommer af Dzimbadzemabwe, der betyder “stort stenhus” på shona-sproget.

Ian Smith

Landet løsrev sig fra Storbritannien i 1965. På det tidspunkt var landet ledet af den hvide farmer Ian Smith, og det hvide mindretal opretholdt et strengt apartheid-styre.

Rhodesia var relativt velstående, men i realiteten kun støttet af Sydafrika. Rhodesia var gennem 70’erne præget af oprør og borgerkrig, og regeringen måtte til sidst overgive sig og udskrive frie valg.

Den 1. juni 1979 blev partileder Abel Muzorewa indsat som premierminister, og landet skiftede navn til Zimbabwe-Rhodesia.

37 år med Robert Mugabe

Da landet blev anerkendt som Zimbabwe i 1980, var det imidlertid med socialisten Robert Mugabe ved magten, som han beholdt i de næste 37 år. Da Mugabe blev præsident, udgjorde de hvide ca. 4 procent af befolkningen, men de ejede 70 procent af landets landbrugsjord, herunder alle de mest frugtbare områder.

Kontroversielle landreformer

Omfordelingen af landbrugsjord fra de store kommercielle farme har derfor stedse været et hedt politisk emne i Zimbabwe. Fra omkring 2000 førte den tvungne fjernelse af hvide jordejere til store prisstigninger på landbrugsvarer som korn og sukker, og Zimbabwes økonomi kollapsede. Zimbabwe var tidligere en vigtig madeksportør i regionen, men i de sidste år har hungersnød været udbredt på grund af Mugabes landreformspolitik.

Dette har efterladt den store majoritet af fattige og jordløse zimbabwianere i en værre forfatning på grund af et katastrofalt fald i produktiviteten, hyperinflation og omfattende arbejdsløshed.

Erstatning?

I slutningen af august 2020 blev det oplyst, at regeringen i Zimbabwe har indvilget i at betale kompensation til de hvide farmere, der blev smidt ud i 2002. Baggrunden er landets desperate behov for udenlandske direkte investeringer, men om erstatningerne rent faktisk vil blive betalt, vil vise sig.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, der i sidste måned på den mest sleske måde rullede den røde løber ud for den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, er ikke inviteret til at deltage.

Xi Jinping forventes at forsøge at binde EU tættere til sig inden det amerikanske præsidentvalg i november, hvor det kan forventes at Joe Biden – hvis han vinder – vil prøve at genoprette de cordiale nordatlantiske forbindelser og vinde EU for amerikanske positioner i handelskrigen med Kina.

EU-troen vil møde op til videokonferencen med frustrationer over at det ikke efter 7 års forhandlinger er lykkedes at indgå en investeringsaftale, der kan yde EU-virksomheder et minimum af beskyttelse i den stadig mere statsdirigerede og statsstøttede kinesiske økonomi.

I stedet for at reducere fordelen for de kinesiske statsejede virksomheder har Xi Jinping så sent som i juni godkendt en 3-årsplan, der vil styrke det statsejede virksomheders rolle i den kinesiske økonomi.

EU-landene uenige

EU-trioens muligheder for at Kina er på forhånd svækkede. Først og fremmest fordi EU-landene ikke har en enig front. De østeuropæiske landes forsøg på at etablere deres egen dialog og politik over for Kina med konkurrerende årlige topmøder uden om EU er ikke befordrende for en fælles EU-tilgang.

I 2015 var Ungarn det første EU-land, der underskrev en rammeaftale med Kina, som koblede landet til infrastrukturprojektet. Siden har samtlige af EU’s østeuropæiske medlemmer underskrevet en lignende aftale med Kina. I Sydeuropa har Grækenland, Portugal og Italien fulgt trop.

Det har ikke for alvor ændret billedet, at formanden for det tjekkiske parlament, Milos Vystrcil, i sidste uge aflagde et besøg i Taiwan. Den tjekkiske præsident, Milos Zeman, skyndte sig at undskylde med at det bare var ”en barnlig provokation”.

Sverige har som det eneste EU-land været kølig overfor Kina som følge af den kinesiske forfølgelse af boghandelen Gui Minhai, der har et svensk pas. Sverige har faktisk også opfordret til EU-sanktioner mod Kina i anledning af den nationale sikkerhedslov i Hong Kong.

Det var i virkeligheden først da Italien sidste år, som den hidtil største europæiske økonomi, blåstemplede det kinesiske silkevejsprojekt, at andre i Europa vågnede op. I Bruxelles var man bekymrede for, at det italienske træk var med til at øge allerede dybe uenigheder blandt EU-lande om, hvordan man skal håndtere det fremadbrusende Kina.

Hvad skal der komme ud af Topmødet?

Vi må forvente, at EU-trioen på Topmødet får slået fast med syvtommersøm, at

• Hvis ikke Kina stopper med at krænke menneskerettigheder og internationale aftaler i Hong Kong, Uighurerne i Xinjang og Tibet vil EU kræve en FN-undersøgelse af krænkelser af menneskerettigheder i Kina.
• Kina skal ophøre med at trænere den i 7 år forhandlede EU-Kina investeringsaftale. Kina må i overensstemmelse med WTO-reglerne give EU-virksomheder lige adgang til markederne og ophøre med at dumpe stål og andre varer på det europæiske marked. Ellers vil EU iværksætte beskyttelsesforanstaltninger mod unfair kinesisk handelspraksis.
• Det må ligeledes gøres klart, at før kinesiske firmaer får lov til at stå for EU’s kritiske 5G netværk skal alle tvivlsspørgsmål vedrørende spionage, krænkelse af private oplysninger eller muligheden for kinesiske cyperangreb være afklaret.

https://sorenskafte.com/2020/08/22/taenketankens-pipedreams/

Sunday Times bringer den 13. september 2020 et indlæg fra de tidligere britiske premierministre John Major og Tony Blair. De kritiserede den “chokerende” meddelelse fra den britiske regering i sidste uge om, at den planlægger lovgivning, der vil krænke tilbagetrækningstraktaten fra EU, som regeringn underskrev i januar, da landet formelt forlod EU.

Premierminister Boris Johnson siger, at den kontroversielle lovgivning er nødvendig for at løse usikkerheden omkring Nordirlands stilling i Brexit-aftalen og sikre fortsat fri og uhindret handel mellem England, Wales, Nordirland og Skotland i Storbritannien.

Mens den politiske og juridiske diskussion raser mellem UK og EU kan Quality Meat Scotland, QMS, oplyse, at oksekødsproducenterne siden et lavpunkt i april har oplevet prisstigninger og i øjeblikket kan notere de højeste afregningspriser i årevis. Det bemærkes, at QMS er en officiel skotsk institution, der promoverer skotsk kødproduktion og i øvrigt administrerer mærkevarebeskyttelsen – Protected Geographical Indication, PGI – af skotske oksekøds- og lammekødsmærker.

Stigende priser på oksekød i EU

Priserne på oksekød er også steget i hele Europa, men er siden forsommeren faldet tilbage, og priserne ligger stadig under niveauet i 2018.

De danske afregningspriser for oksekød har tidligere haft svært ved at konkurrere med de øvrige EU-landes priser. Men det billede er ifølge Landbrug & Fødevarer ændret – den danske notering for oksekød fra køer ligger på eller op til én krone højere end den gennemsnitlige pris i EU-landene.

”Storbritannien har nu de højeste producentpriser for oksekød i hele Europa og verden, og afstanden er udvidet i det sidste kvartal”, udtaler Stuart Ashworth fra QMS.

QMS mener også, at et Brexit uden en handelsaftale med EU vil betyde endnu højere priser i på oksekød i UK.

Ifølge Farmers Weekly kan Boris Johnsons trussel om at forlade EU uden en aftale betyde, at UK efter Brexit vil opleve endnu højere oksekødspriser.

Selvom nogle politiske kommentatorer mener at Johnsons udtalelser er et forhandlingskneb for at presse EU til at give sig på kravene om statsstøtte og adgang til fiskerifarvande, kan resultatet meget vel blive højere priser.

UK-told på importeret oksekød?

Den britiske regering har sagt, at hvis der ikke opnås en aftale, vil den indføre told på importeret oksekød fra alle lande og dermed stille oksekød fra Irland på lige fod med importeret oksekød fra Brasilien og Argentina.

Selv om britiske eksportprodukter også ville blive ramt af told ved indførsel i EU betyder det forhold, at UK ikke er selvforsynende med oksekød, og dermed nettoimportør, at QMS vurderer at sluteffekten vil være, at priserne på oksekød i UK vil blive drevet op.

Det Forenede Kongerige er omkring 86 pct. selvforsynende for oksekød, mens der kan være forskelle afhængig af udskæring m.v.

Den skotske kalveproduktion ligger i øjeblikket ifølge QMS lidt under gennemsnittet, og der er generelt en forventning om, at mængden af kvæg i forsyningskæden i løbet af de næste seks måneder vil være lidt mindre end normalt og dermed understøtte en fortsættelse af de nuværende høje priser.

Effekten på markedet for lammekød

Det Forenede Kongerige er nettoeksportør af lam, og det betyder, at det er uundgåeligt, at priserne vil falde fra deres nuværende høje niveauer i tilfælde af et Brexit uden en aftale og med en toldbarriere i forhold til EU.

QMS vurderer, at det endnu er for tidligt at sige noget omhvor meget priserne skal falde for at UK-producenter fortsat vil være konkurrencedygtige. Det vil afhænge af om EU vil være i stand til at købe billigere lam fra andre steder i tilstrækkelige mængder.

New Zealands toldfrie kontingent vil blive delt mellem EU og Det Forenede Kongerige næste år, hvilket betyder, at det ikke vil være i stand til at sende så meget lam ind i EU’s toldfri som tidligere.

Dette kan skabe lige vilkår med det britiske lam, medmindre EU øger adgangen til New Zealand.

Det er også uvist, om nogle af omkostningerne ved en eventuel told kan væltes over på forbrugerne, eller om tolden vil betyde reduceret efterspørgsel fordi forbrugerne substituerer lammekød med med andet kød, siger QMS.

Omkring 6.000 demonstranter – nogle sortklædte og maskerede og nogle iført gule veste – marcherede lørdag i Paris. Konfrontationer mellem demonstranter og en talstærk politistyrke, der mindede om situationen inden Corona-pandemien, førte til 250 anholdelser og demonstranter, der måtte indkassere talrige knippelslag.

Protesterne angik denne gang ikke stigende benzinpriser, men social uretfærdighed og de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af Covid-19, på et tidspunkt hvor antallet af smittede i Frankrig overstiger 10.000 om dagen.

Demonstranterne havde ønsket at blokere Champs-Élysée boulevarden i Paris, men det blev forhindret af politiet.

Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen prøver i Weekendavisen, nr. 37, at begå et karaktermord på både digterpræsten Kaj Munk og på hans næstyngste barn, Inger Solvej Mehring, der har boet i USA i 39 år, i anledning af et interview i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Svineren består i, at Weekendavisens journalist mener skriver, at ”æblet faldet ikke langt fra stammen”, i sammenkædningen af Inger Mehring som Trump-tilhænger og Kaj Munks “oprindelige begejstring for stærke ledere”: ”Han gennemskuer al den bestikkelsespolitik, som florerer som ukrudt og tidsler vildt og voldsomt,” siger hun om præsident Trump, som hun håber vinder valget. Hans taler på video deler hun konsekvent på de sociale medier.

Milton Friedman, der døde i 2006, er en af alle tiders mest indflydelsesrige økonomer. Forgrundsfigur i den neoklassiske liberale Chicagoskole, hvor Friedman har ydet sine væsentligste bidrag dels inden for forbrugsteori, hvor han har påvist, at forbruget afhænger af den langsigtede udvikling i indkomsten, dels inden for pengeteori, hvor han har demonstreret, at efterspørgslen efter penge er en stabil funktion af få variable.

Milton Friedman har et omfattende økonomisk forfatterskab bag sig og bl.a. udgivet ”The Optimum Quantity of Money” (1969) og ”Monetary Trends in the United States and the United Kingdom” (1982) og sammen med sin kone, Rose, bl.a. ”Free to Choose” (1980).

Milton Friedman modtog Nobelprisen i økonomi (officielt Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel) i 1976 for “his achievements in the field of consumption analysis, monetary history and theory, and for his demonstration of the complexity of stabilization policy.”

Friedman var en kontroversiel deltager i den offentlige debat, og bl.a. kendt for udtalelser som: ”There’s no such thing as a free lunch”, og ”If you put the federal government in charge of the Sahara Desert, in 5 years there’d be a shortage of sand”.

I dag – den 13. september 1970 – for 50 år siden skrev Friedman en berømt artikel i New York Times, om at virksomheder i stedet for CSR skulle fokusere på at maksimere indtjeningen:

”A Friedman doctrine‐- The Social Responsibility Of Business Is to Increase Its Profits”.

Erhvervsredaktionen på Berlingske meddeler den 12. september 2020, at holdet udvides med en ny erhvervskommentator. Det er ”erhvervskvinden” Eva Zeuthen Bentsen, som ved siden af sit job som partner i den rådgivningsvirksomhed, hun selv har været med til at skabe, Zeuthen Storm, vil skrive om erhvervsliv, den offentlige sektor og ledelse i Berlingske.

Eva Zeuthen Bentsen præsenteres som cand.merc. i strategi og ledelse fra CBS, tidligere hospitalsdirektør på Gentofte Hospital og tidligere medlem af regeringens ledelseskommission.

Det bliver spændende at følge, om Zeuthen kan bidrage til at øge kvaliteten af Berlingskes dækning af erhvervsstoffet.

Fyret fra Gentofte Hospital

Eva Zeuthen Bentsen har siden hun ved årsskiftet 2014/15 blev fyret som hospitalsdirektør ved Gentofte Hospital ernæret sig som konsulent.

Baggrunden for fyringen var den skandaløse administration af eksterne forskningsmidler på Gentofte Hospital og på Rigshospitalet. Der var mangelfuld kontrol med midlerne på hospitalerne, og forskningsmidler blev brugt til private og ekstravagante formål. Fem overlæger blev politianmeldt og tiltalt for svindel for sammenlagt ca. 6,5 mio. kr. Udover den mangelfulde kontrol med forskningsmidlerne afdækkede skandalen at Eva Zeuthen Bentsen og andre medlemmer af hospitalsdirektionen havde afholdt udgifter til en omfattende rejseaktivitet og repræsentation uden dokumentation for udgifternes tjenstlige relevans.

Ledelseskommissionen

Henvisningen til Eva Zeuthen Bentsens medlemskab af Ledelseskommissionen bidrager ikke til positive forventninger.

Siden formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, forsvandt i en shitstorm som følge af hans ansvar for Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen, har vi ikke hørt en lyd om kommissionens anbefalinger.

Baggrunden for skandaliseringen af Ledelseskommissionens formand var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag har sin egen konsulentvirksomhed. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

Nuværende kommunikationschef i Københavns Lufthavn, Peter Goll, orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck med Allan Søgård Larsens billigelse hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Et dødt vildsvin ramt af sygdommen AFS, er fundet tæt ved Cottbus i Tyskland. Myndighederne har umiddelbart etableret et fire kilometer langt hegn omkring stedet.

Der er nu svinepest i Tyskland. Det tyske landbrugsministerium bekræftede sent onsdag aften, at der fundet et dødt vildsvin smittet med afrikansk svinepest i den sydøstlige del af Tyskland. Prøverne skal nu verificeres, men det betragtes som en formalitet. Det kan få store konsekvenser for den tyske eksport af grisekød ud af Europa. Hvor store konsekvenser det vil få for Danish Crown er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at spå om.

De døde vildsvin er fundet tæt på den polsk-tyske grænse i kommunen Spree-Neise øst for Cottbus. Det er ikke langt fra det område i Polen, hvor der for omkring et år siden blev fundet afrikansk svinepest blandt vildsvin.

Det tyske landbrugsministerium bekræfter

Landbrugsminister Julia Klöckner meddelte på et pressemøde i Berlin torsdag den 10. september, at et vildsvin i den østlige delstat Brandenburg var blevet testet positivt.

Hun sagde, det inficerede område vil blive afspærret. Myndighederne har forberedt sig på, at svinepesten nu finde i Tyskland, og de vil træffe foranstaltninger til at forhindre, at sygdommen spredes yderligere, tilføjer hun.

Det døde vildsvin blev fundet 6 km fra den polske grænse, og kun 30 km fra det sidste bekræftede tilfælde af ASF i Polen.

Der blev udtaget en prøve, og et positivt resultat blev bekræftet på Friedrich-Loeffler-Institut laboratorium, Tysklands nationale institut for dyresundhed.

Biosikkerhed advarsel

Instituttet sagde de ansvarlige veterinærmyndigheder på stedet skal nu træffe de nødvendige foranstaltninger og understregede, at det var “nu yderst vigtigt for landmændene til nøje at overholde landbrugets biosikkerhed”.

Forbundsministeriet for Fødevarer og Landbrug havde sat landet i højeste beredskab for tilstedeværelsen af ASF efter vildsvin var blevet fundet døde i det vestlige Polen.

Ministeriet advarede om, at en indtrængen af ASF i Tyskland ville have “alvorlige konsekvenser for dyrene såvel som for økonomien. Og en indtrængen i vildsvinebestanden “ville være kritisk”, da “mulighederne for at kontrollere sygdommen er begrænsede”.

Betydning for tysk eksport

Det store spørgsmål er nu, hvilke konsekvenser det får for den tyske eksport til blandt andet Kina og Japan. Tyskland eksporterer årligt omkring en million ton grisekød til lande udenfor Europa.

”Vi har forskellige planer liggende klar i skuffen. Lige nu handler det om at holde hovedet koldt og følge udviklingen i Tyskland. I løbet af få dage vil vi have et overblik over, hvilke konsekvenser det får for den tyske eksport ud af Europa, men det giver ikke mening at spå om, hvilken betydning det får for den danske notering, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Prisen på grisekød i Tyskland har stor betydning for priserne i hele Europa.

Det tyske magasin, Agrarheute, skriver, at vildsvinet blev fundet i bydelen Sembten. Her har de tyske myndigheder grebet ind og med hegn sikret området mod indtrængning af andre vildsvin. Hegnet er fire kilometer langt. Agrarheute følger udviklingen i Tyskland herunder på de tyske slagterier.

Afrikansk svinepest i Tyskland

Hegn har begrænset vildsvinebestanden i Danmark og formand for LandboSyd, Mogens Dall, beklager at svinepesten nu er kommet til Tyskland. Han ærgrer sig over, at de tyske myndigheder ikke som de danske valgte at sikre grænserne mod vildsvin og bekæmpe dem i områderne. Herhjemme har hegnet på den dansk-tyske grænse betydet, at bestanden af vildsvin er blevet begrænset væsentlig.

Fra flere sider er det anført, at prisen for hegnet på omkring 80 mio. kr. er alt for høj. Mogens Dall konstaterer nøgternt, at prisen på hegnet svarer til blot en dags dansk eksport af svinekød.

I Polen har der været 66 fund af svinepest alene i år, og i Tyskland er det første tilfælde af afrikansk svinepest nu bekræftet.

Generalsekretæren for Copa og Cogeca, paraplygruppen for europæiske landbrugsorganisationen, udtalte: “Identifikationen af inficerede vildsvin i Tyskland i dag er naturligvis en kilde til bekymring for hele den europæiske svinekødssektor. Ikke desto mindre bør vi berolige. Tyskland beviste sin evne til hurtig reaktion og effektive foranstaltninger, og Brandenburg-regionen har en begrænset svineproduktion.”

Afrikansk Svinepest, ASF

Siden august 2018 har der været rapporter om en massiv forekomst af sygdommen i Kina. Moldova, Rusland og Ukraine rapporterer også fortsat tilfælde af ASF. Sidste år udslettede ASF omkring 120 millioner svin i Kina, mere end en tredjedel af landets svinebestand.

Tilfældene er nu blevet bekræftet i omkring 10 europæiske lande.

Tyskland er klart Europas største svinekødsproducent – og en vigtig leverandør af svinekød til Kina. Allerrde i maj 2020 advarede man om, at risikoen for ASF i Tyskland “ville være betydelig”.

Importører uden for EU er tilbøjelige til at iindføre et totalt forbud mod import af svinekød fra lande med risiko for smitsomme svin, selv om sygdommen kun er hos vildsvin.

I UK siger National Pig Association, at der er frygt for, at handelen med svinekød vil blive skadet med en bredere afsmittende virkning på det det tyske svinekødsmarked.

Indflydelse på svinenoteringen i Danmark

Det har endnu ikke været  muligt at aflæse reaktionen på oplysningen om den tyske svinepest på den danske svinenotering.

Da energiselskabet DONG Energys daværende bestyrelsesformand, Fritz Schur, i 2012 fyrede den administrerende direktør, Anders Eldrup, var forklaringen til offentligheden, at der var foregået “rystende” ting i virksomheden. Man havde opdaget nogle meget usædvanlige lønforhold, sagde Schur for rullende kameraer. Én medarbejder især tjente mere end direktøren. Medarbejderen kunne endda tage 20 millioner kroner med sig, hvis han selv valgte at sige op.

“Vi har aldrig set en situation, hvor folk kunne gå med så stort et beløb,” sagde Fritz Schur.

Medarbejderen hed Jakob Baruël Poulsen.

Kort efter eksploderede sagen i medierne. ”Barylen” og de andre såkaldte guldfugle – Torsten Lodberg Smed, Christian Skakkebæk og Rune Bro Roin – blev bortvist fra DONG Energy.

Fyringen drejede sig imidlertid om mere end løn og bonusser

Inden fyringen havde Jakob Baruël Poulsen og Anders Eldrup længe arbejdet intenst på en plan. De kaldte den Project Red.

Idéen var, meget forsimplet, en massiv og ambitiøs satsning på vindenergi. DONG Energy skulle være førende inden for havvindmølleparker.

Det krævede meget store investeringer at opføre vindmølleparkerne. De penge skulle i høj grad komme fra pensionskasser (de havde allerede købt sig ind i flere vindmølleprojekter tidligere). Samtidig kunne DONG Energy få fingre i lukrative offentlige støttemidler til vindenergi.

Anders Eldrup vurderede, at Baruëls plan var et potentielt guldæg, der kunne betyde, at DONG Energys vinddivision inden for de kommende ti år ville være mere end 80 milliarder kroner værd.

Der var bare to ret store problemer

Project Red blev af bestyrelsesformanden og ejeren (repræsenteret ved Finansministeriet) anset for risikabel. Planen blev derfor ikke umiddelbart godkendt, men for at holde på ”Guldfuglene” skruede Eldrup op for løn, aftrædelsesordninger og diverse bonusser.

Det andet problem var at DONG Energy i 2012 reelt var nødlidende. Fritz Schur, Eldrup og ”Guldfuglene” havde kørt selskabet ud over kanten med fejlslagne investeringer i bl.a. gasfyrede kraftværker, hvor selskabet på salgstidspunktet i januar 2014 havde en nettogæld på over 33 mia. kr.

Hertil kom langt større betalingsforpligtelser i de kommende år, hvis den ambitiøse strategi vedrørende havvindmøller og off shore-aktiviteter skulle realiseres.

DONG Energys værdi var faldet fra 60-80 milliarder til 31,5 milliarder kroner

Dong Energy blev på salgstidspunktet i januar 2014 prissat til 31,5 mia. kr. og med kapitaltilførslen til 44,5 mia. kr.

Forud for den planlagte børsnotering i 2008 blev værdien af DONG Energy konservativt anslået til mellem 60-80 milliarder kroner.

Finansministeren oplyste i maj 2012 i et aktstykke til Folketinget, at selskabet nu kun var 38,8 mia. kr. værd, og så sent som i september 2013 da Østjysk Energi solgte sine aktier, blev den samlede værdi oplyst til 33,2 mia. kr.

Driftsunderskuddene i 2012 og 2013 og det fortsatte fald i værdien af de vilde investeringer i gasfyrede kraftværker, betød at værdien af selskabet var faldet til 31,5 milliarder kr. i januar 2014. Selskabet havde samtidig opbygget en nettogæld på 33 mia. kr.

Den virkelige DONG-skandale er således ikke salget til Goldman Sachs, men i at Finansministeren, departementschef David Helleman og afdelingschef Peter Brixen var helt passive mens Eldrup, Schur og Guldfuglene i løbet af nogle få år satte offentligt ejede værdier for mindst 50 milliarder kr. over styr.

DONG Energys fortvivlede økonomi betød, at ikke kun realiseringen af det ambitiøse investeringsprogram i havvindmøller, olie/gas m.v. men selve selskabets overlevelse var afhængig af mere egenkapital.

Først i begyndelsen af 2013 kom det offentligt frem, at DONG Energy skulle have ny kapital.

Som hovedaktionær kunne Staten selv have skudt penge i DONG, men dette var der ikke politisk flertal for. Derfor besluttede man at lave en kapitaludvidelsen i energiselskabet med penge udefra.

I starten af 2014 godkendte Folketingets finansudvalg kapitaludvidelsen i DONG, hvor blandt andre Goldman Sachs, ATP og PFA skød omkring 13 mia. kr. i energiselskabet.

Fra starten af var modstanden mod kapitaludvidelsen dog stor. Særligt Goldman Sachs’ investeringsstruktur, der lugtede meget af skattely, skabte røre langt ind i den daværende SRSF-regering. Som en direkte konsekvens af kapitaludvidelsen i DONG valgte SF at forlade regeringen.

Better Place

Et af de eventyr, hvor DONG Energy tabte penge, var involveringen i det californiske Project Better Place. DONG kastede 200 mio. kr. i projektet, der skulle skaffe mindst en halv mio. elbiler i Danmark inden 2020.

Better Place forventede at kunne erobre omkring 20 pct. af el-bilmarkedet, der i 2020 ville udgøre over 500.000 el-biler.

Ideen bag Better Place var, at man skulle købe el-bilen og så leje et batteri hos Better Place. Herefter kunne man selv lade batteriet op hjemme i garagen eller på arbejdspladsen, mens man kunne bytte batteriet på en ladestation, som der skulle etableres en række af rundt i landet.

DONG-direktør Anders Eldrup var entusiastisk i hans anprisning af projektet. Ideen om at udnytte vindmølle-strømmen til opladning om natten, hvor der er overskud af vindmøllestrøm, tiltalte ham. Det ville bidrage til at sætte DONG Energys klimaindsats på verdenskortet forud for klimatopmødet i København i december 2009.

At el-bilerne dengang ikke kunne køre mere end 150 km på en opladning, var ifølge Anders Eldrup ikke et problem: 80 pct. af alle bilture var på under 100 kilometer, så det ville kun være relativt få, der havde behov for en ”optankning” undervejs. I de fleste tilfælde kan man lade bilen op hjemme i garagen eller ude på p-plads, mens man er på arbejde, lød det optimistisk.

DONG Energys Henrik Poulsen stopper engagementet i Better Place

Allerede i januar 2013 stoppede DONGs nye topchef Henrik Poulsen engagementet i Better Place, som DONG ejede 17 pct. af.

Uden kapitalindskud fra ejerne var firmaets dage tale, og i maj 2013 gik Better Place konkurs.