I Zimbabwe afvises patienter med lokal valuta, mens medicin kan købes for dollars uden for klinikkerne

zimbabwe

Tilfældige anholdelser, tortur, korruption, journalister og oppositionspolitikere i lænker, bevæbnede soldater på gadehjørner og ved supermarkeder.

Zimbabwe er et af verdens fattigste lande med en gennemsnitsindtægt pr. indbygger på 475 US-dollar. Landet er samtidig kæmpestort – knap 391.000 km2.

Regeringens økonomiske politik har betydet, at landets gæld er vokset eksplosivt. Zimbabwes virksomheder producerer ikke nok til at imødekomme den lokale efterspørgsel eller til at tjene udenlandsk valuta ved at eksportere varer. I stedet har landet et stort og voksende handels- og valutaunderskud.

Emmerson Mnangagwas socialistiske regime i Zimbabwe gennemlever derfor i øjeblikket en ødelæggende økonomisk og humanitær krise, der forværres af coronaviruspandemien. Zimbabwe slår samtidig hårdt ned på alle modstandere og protester, mens landet har et desperat behov for udenlandske investeringer.

Ifølge Transparency’s Global Corruption Index 2019 rangerer Zimbabwe som nr. 158 ud af 180 og er dermed blandt de 25 mest korrupte lande i verden.

Sanktioner

USA, EU og UK har siden 2003 opretholdt sanktioner mod Zimbabwe. USA har opretholdt sanktionerne med den begrundelse, at Emmerson Mnangagwas regering ikke har iværksat de politiske og økonomiske tiltag, der er nødvendige for at genoprette tilliden til Zimbabwe. Det er således opfattelsen, at de sidste valg ikke var ”fully free and fair”.

Sanktionerne er målrettet mod enkeltpersoner, ligesom der er forbud mod at sælge våben m.v. til Zimbabwe og bistand til regeringen til ikke-humanitære programmer.

Det er således stadig muligt at yde bistand og nødhjælp direkte til den zimbabwiske befolkning.

Corona

Zimbabwe har i snart 6 måneder været præget af skrappe Lock Down-foranstaltninger, og regeringen har på ubestemt tid udvidet foranstaltningerne for at bremse spredningen af coronavirus.

Medicinsalg og et nødlidende sundhedsvæsen

Borgere i Harare, Zimbabwe, har beskyldt sygeplejersker for at gøre sundhedsklinikker til ulovlige, men meget lukrative valutacentraler, rapporterede New Zimbabwe mandag den 14. september 2020.

På et offentligt beboermøde i forstaden Highfields til Harare, klagede flere over, at de ikke har adgang til sundhedsydelser på offentlige klinikker, og de truede med at rejse sagen politisk for at gennemtvinge forbedringer.

Sygeplejersker vil angiveligt kun acceptere amerikanske dollars, men udsteder en kvittering lydende på zimbabwiske bondnotes. Sygeplejerskerne stikker de modtagne dollars i lommen, og bruger så deres egen private Ecocash konto til at betale for ydelsen.

Beboere klagede også over, at selv om de betaler for konsultationer, bliver de ikke forsynet med medicin, men henvises til at købe deres medicin på et privat apotek.

Nogle beboere hævdede, at selvom man ikke kunne få medicin på selve klinikken, forekom det, at sygeplejersker samtidig solgte medicin for US dollars uden for klinikken om aftenen.

Efter mødet bekræftede en embedsmand i sundhedsvæsenet, at sygeplejersker prioriterede patienter med amerikanske dollars, formentlig fordi Zimbabwes notorisk ustabile valuta er praktisk talt værdiløs. Inflationen i den zimbabwiske dollar er i øjeblikket oppe på 500 procent om året.

Ud over den angiveligt ulovlige trafik med medicinsalg kom det også frem under det offentlige møde, at kun otte af 42 sundhedsklinikker i Harare i øjeblikket var i drift, da et flertal af sygeplejersker har strejket de seneste to måneder i protest mod deres beskedne lønninger og dårlige arbejdsvilkår.

Zimbabwe – en fejlslagen stat

Præsident Emmerson Mnangagwa kom til magten i november 2017, efter at den mangeårige præsident, Robert Mugabe, trådte tilbage efter et militærkup og massedemonstrationer. Præsident Mnangagwa vandt i 2018 et kontroversielt valg præget af vold og valgsvindel.

Zimbabwe var engang en af de mest lovende økonomier på det afrikanske kontinent. Men under præsident Robert Mugabe blev landet præget af korruption, dårlig ledelse og i øvrigt lagt på is af det internationale samfund.

De 16 millioner indbyggere kæmper med en arbejdsløshed på over 80 procent foruden en tårnhøj inflation.

Tidligere Rhodesia

Republikken Zimbabwe, tidligere Sydrhodesia, Rhodesia og Zimbabwe-Rhodesia, er en republik i det sydlige Afrika. Zimbabwe er omkranset af Sydafrika i syd, Botswana i vest, Zambia i nordvest og Mosambique i øst og nordøst og har ingen kystlinje. Den nordvestlige grænse er defineret af Zambezifloden. Victoria Falls er et populært turistmål ved Zambezi. I syd er Zimbabwe separeret fra Sydafrika af Limpopofloden. Zimbabwe deler også en kort grænse med Namibia i vest via en smal landkorridor.

Landet har sit navn efter Great Zimbabwe, en oldtidsby i det sydlige Afrika, som var centrum for et stort rige kendt som Munhumutapa-imperiet. “Zimbabwe” kommer af Dzimbadzemabwe, der betyder “stort stenhus” på shona-sproget.

Ian Smith

Landet løsrev sig fra Storbritannien i 1965. På det tidspunkt var landet ledet af den hvide farmer Ian Smith, og det hvide mindretal opretholdt et strengt apartheid-styre.

Rhodesia var relativt velstående, men i realiteten kun støttet af Sydafrika. Rhodesia var gennem 70’erne præget af oprør og borgerkrig, og regeringen måtte til sidst overgive sig og udskrive frie valg.

Den 1. juni 1979 blev partileder Abel Muzorewa indsat som premierminister, og landet skiftede navn til Zimbabwe-Rhodesia.

37 år med Robert Mugabe

Da landet blev anerkendt som Zimbabwe i 1980, var det imidlertid med socialisten Robert Mugabe ved magten, som han beholdt i de næste 37 år. Da Mugabe blev præsident, udgjorde de hvide ca. 4 procent af befolkningen, men de ejede 70 procent af landets landbrugsjord, herunder alle de mest frugtbare områder.

Kontroversielle landreformer

Omfordelingen af landbrugsjord fra de store kommercielle farme har derfor stedse været et hedt politisk emne i Zimbabwe. Fra omkring 2000 førte den tvungne fjernelse af hvide jordejere til store prisstigninger på landbrugsvarer som korn og sukker, og Zimbabwes økonomi kollapsede. Zimbabwe var tidligere en vigtig madeksportør i regionen, men i de sidste år har hungersnød været udbredt på grund af Mugabes landreformspolitik.

Dette har efterladt den store majoritet af fattige og jordløse zimbabwianere i en værre forfatning på grund af et katastrofalt fald i produktiviteten, hyperinflation og omfattende arbejdsløshed.

Erstatning?

I slutningen af august 2020 blev det oplyst, at regeringen i Zimbabwe har indvilget i at betale kompensation til de hvide farmere, der blev smidt ud i 2002. Baggrunden er landets desperate behov for udenlandske direkte investeringer, men om erstatningerne rent faktisk vil blive betalt, vil vise sig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s