Er Nytår noget fanden har skabt?

Hassan_Rouhani

I Kina var corona-virussens hastige udbredelse betinget af kinesernes intense rejseaktivitet i forbindelse med Det Kinesiske Nytår (chūnjié) eller månenytår/forårsfestival.

Det kinesiske nytår startede den 25. januar 2020, og nytårsfesten varer frem til fuldmåne 15 dage senere – den 11. februar, hvor nytårsfesten slutter med en fest der kaldes Lanternefestival, som fejres om aftenen med lys i røde lanterner og børn der går rundt med lanterner i en parade.

Nytåret markerer begyndelsen på Rottens år.

Nytåret er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Denne traditionelle festival har en historie på mere end 4000 år.

Nytårsaften og nytårsdag fejres som en familiefest, hvor familier genforenes. Der bliver ofret til familiens forfædre, og det er her man forener de levende familiemedlemmer med dem, der var døde. I Kina fejres forfædre med stor respekt, fordi de var ansvarlige for at lægge fundamentet til familiens rigdom og berømmelse.

Persisk nytår – Nowruz

Fredag den 20. marts 2020 truer det Persiske Nytår – Nowruz, der også kaldes Irans Nytår. Nytåret har været festligholdt i mere end 3000 år af forskellige trosretninger. I Iran er dagen især noget særligt i shiamuslimske kredse. I 2010 anerkendte FN officielt Nowruz som “International Day of Nowruz”.

Nowruz falder ikke på eksakt samme tidspunkt hvert år, men markeres i det døgn, hvor dag og nat er lige lange – altså forårsjævndøgnet, der er det ene af to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator, og i Danmark er det eksakte tidspunkt i år kl. 4.49 fredag den 20. marts.

Nowruz har sin oprindelse i Iran og og i Zoroastra-religionen og markerer forårets komme på den nordlige halvkugle, og den første dag i den iranske kalender. Familier samles på dagen til de traditionelle ritualer, der også omfatter besøg på hellige steder og templer.

Coronaepidemien i Iran

Iran er blevet hårdt ramt af corona-pandemien, og ligesom i de fleste andre lande er der indført restriktioner på befolkningens bevægelsesfrihed og moskeer og offentlige institutioner er lukket.

De første tilfælde af coronavirus i Iran blev annonceret 19. februar i den hellige by, Qom, hvor embedsmænd antydede, at en inficeret forretningsmand havde bragt sygdommen fra Kina. Virussen har siden spredt sig over hele landet med mere end 17.000 bekræftede tilfælde – et antal, der antages at være alvorligt undervurderet.

Den politiske elite i Iran har ikke undgået covid-19. Snesevis af embedsmænd er inficeret og parlamentsmedlemmer og en rådgiver for Irans øverste leder blandt de døde.

Dødstallet i Iran fra covid-19-infektioner steg til over 1.000 onsdag og pessimistiske fremskrivninger forudsiger at infektionerne ikke vil toppe før i slutningen af maj. Det samlede dødstal kan blive så højt som 3,5 millioner.

Økonomiske sanktioner og en dysfunktionel ledelse

Iran er stadig underlagt skarpe amerikanske økonomiske sanktioner, og der er næppe tvivl om, at sanktionerne har udstillet en i forvejen dysfunktionel regering, der har tøvet med at træffe de nødvendige samfundsmæssige foranstaltninger og frygt for yderligere at forværre den økonomiske situation.

Den iranske regerings fejlhåndtering af corona-krisen kan dog ikke bortforklares. Det oprindelige afslag på at lukke samfundsaktiviteter ned og myndighedernes vægring ved at offentliggøre præcise dødstal har svækket regimets troværdighed.

Der har været tegn på en magtkamp mellem præsident Hassan Rouhanis regering og Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, som har bestyrkethar kun tilføjet følelsen af dysfunktion i landet.

Fortsatte angreb på amerikanske styrker i Irak

Trods corona-krisen i Iran har regimet ikke indstillet angrebene på amerikanske styrker i Irak. Præsident Rouhani har tilkendegivet, at Iran planlægger yderligere gengældelsesaktioner for amerikanernes likvidering af general Qasem Soleimani i januar. Så sent som i denne uge blev der genn emført et raketangreb på en base i Irak, hvor adskillige amerikanske soldater blev kvæstet.

Oprør over lukningen af shiamuslimske helligdomme

Allerede fredag den 20. marts under Nowruz kan situationen i Iran blive langt værre. I mandags tvang shiamuslimske tilbedere sig fysisk adgang til to shiitiske helligdomme, der blev lukket ved udbruddet. Folkemængden stormede forgårdene til Imam Reza templet i Mashhad og Fatima Masumeh templet i Qom.  I Qom plejer der døgnet rundt på alle ugens dage at være mange besøgende i helligdommen, hvor de berører og kysser figurerne. Sundhedsmyndighederne har ikke været trygge ved den trafik har presset på overfor præstestyret for at få lukket helligdommene.

Mandag blev det så over det iransk stats-TV annonceret, at templerne ville være lukket som følge af covid-19 faren. Meddelelsen udløste massive protester og demonstranter brød gennem afspærringerne. Politiet måtte tage hårdhændede metoder i brug og arrestere folk for at genskabe roen. Spørgsmålet er om fredagens nytårsfest, hvor de shiamuslimske helligdomme traditionelt tiltrækker pilgrimme fra hele landet, kan gennemføres uden uroligheder.

Sunnimuslimske Saudi Arabien

Saudi Arabien har lukket alle sunni-muslimske hellige steder. og tirsdag blev det meddelt, at den traditionelle fredagsbøn var aflyst indtil videre.

 

 

 

2 thoughts on “Er Nytår noget fanden har skabt?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s