I slutningen af 2019 blev USA vurderet til at være det bedst forberedte land i verden til at håndtere en pandemi. Vurderingen og udarbejdelsen af Global Health Security Index blev foretaget fra 2018 til 2019 af Nuclear Threat Initiative (NTI) og Johns Hopkins Center for Health Security (JHCHS) med vejledning fra et internationalt panel af eksperter fra 13 lande og Economist Intelligence Unit.
Mere end 100 forskere brugte et år på at indsamle og validere offentligt tilgængelige data. Rapporten bemærker, at selvom USA samlet set ligger på 1. pladsen, er pandemi-forberedelserne ikke perfekte, og faktorer, der kan påvirke vurderingen, inkluderer ”risikoen for social uro og terrorisme og lav offentlig tillid til regeringen”.
Rapporten er gravet frem igen som led i det politiske slagsmål mellem Demokrater og Republikanere, hvor præsident Trumps kritikere har påstået, at administrationens passivitet skulle have gjort USA sårbart over for den igangværende coronavirus-pandemi.
Den gennemsnitlige samlede GHS-indeks score er 40,2 ud af en mulig 100. Mens OECD-lande med høj indkomst opnår en gennemsnitlig score på 51,9, viser indekset, at den samlede internationale beredskab for epidemier og pandemier samlet er meget svag.
Danmark nr. 8
Danmark ligger pænt i en international sammenligning. Med en index-score på 70.4 ligger Danmark som nr. 8 af de 195 lande.
Det bemærkes dog, at Danmark kun ligger på en 19. plads i kategorien “RAPID RESPONSE TO AND MITIGATION OF THE SPREAD OF AN EPIDEMIC”, og helt nede som nr. 28 i kategorien ”COMMITMENTS TO IMPROVING NATIONAL CAPACITY, FINANCING AND ADHERENCE TO NORMS”.