Enighed i USA om gigantisk økonomisk hjælpepakke. Uenighed i EU betyder 2 ugers forsinkelse.

EU-budget

Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere

Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)

Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.

Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.

Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen

Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

Uenighed i EU betyder, at plan for fælles økonomisk nødhjælp udskydes to uger

EU’s stats- og regeringschefer afholdt torsdag et virtuelt topmøde – forbundet via videokameraer, computere og skærme.

Der var ifølge iagttagere en “intens politisk debat”, men den endte uden det ønskede resultat for de EU-lande, som savner akut nødhjælp til økonomier i frit fald som følge af coronakrisen.

Landene i nord er imod de såkaldte coronaobligationer, som er en fælles gældsudstedelse, der skal holde hånden under de hårdest ramte økonomier.

Det udelukkede både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

Nogle EU-lande ønsker fleksible lån fra EU’s redningsfond (ESM), og Italien, Spanien og andre lande i syd har krævet, at de lån skal udstedes uden betingelser.

Konklusionen blev, at eurozonens finansministre nu er pålagt “i løbet af to uger” at udarbejde en pakke af initiativer, der skal imødegå de alvorlige økonomiske følger af coronavirus.

Den Internationale Valutafond, IMF, udbetaler coronavirus-støtte

Kirgistan modtager 120,9 millioner dollar, som skal hjælpe det centralasiatiske land. I kroner svarer beløbet til omkring 820 millioner.

Pandemien har skabt et hul i betalingsbalancen på anslået 400 millioner dollar og svækket udsigterne for Republikken Kirgistan, der blev det første af 80 ansøgerlande, der har modtaget coronastøtte fra IMF.

IMF forudser, at coronavirus vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som eller værre end finanskrisen i 2009. Det ventes imidlertid, at udviklingen vil vende i 2021, vurderede IMF mandag.

G20 vil bekæmpe coronakrisen med 5000 milliarder dollar

G20-landene, der er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU, varsler efter en videokonference torsdag den 26. marts fælles front mod corona og lover en koordineret indsats mod økonomiske og sociale følger. Der vil blive skudt 5000 milliarder dollar ind i den globale økonomi som en del af en målrettet finanspolitik, økonomiske tiltag og garantiordninger for at modvirke de sociale, økonomiske og finansielle effekter af pandemien, lyder det i meddelelsen.

Finansministre og centralbankchefer i G20-landene vil koordinere og arbejde tæt sammen med blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det nærmere indhold af fællesindsatsen er ikke oplyst, men G20-lederne har tilkendegivet, at de vil udvide produktionen af medicinsk udstyr, så den kan leve op til den stigende efterspørgsel.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s