Interessant. Så bliver det altså fremover Claus Oxfeldt som områdechef for sikkerhed i Kriminalforsorgen Hovedstaden, vi skal have fat i, når farlige fanger som Peter Langkjær Madsen, aka Ubådsmorderen eller Raket-Madsen, undviger.

Endnu mere interessant er det, at det er Ina Eliasen, der har ansat Claus Oxfeldt.

Ina Eliasen var tidligere HR-direktør ved Rigspolitiet, men siden 1. juli 2020 har hun været direktør for Kriminalforsorgen, og herunder ansvarlig for den klokkeklare fejl, at placere U-bådsmorderen, Peter Madsen, i Herstedvester Fængsel.

Ina Eliasen har været tæt involveret i skandalen omkring en af hendes afdelingsledere, Bettina Jensen. Skandalen har afdækket, at markante fejl har præget Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser i 2015 og 2016.

I tiden før Ina Eliasen i 2017 blev HR-direktør i Rigspolitiet, blev udbudsreglerne ikke overholdt i en stor del af Rigspolitiets aftaler. Det viser en analyse, som Rigspolitiet selv har gennemført. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.

Ifølge analysen er udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover har det ikke været muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter er sket efter reglerne.

Som afdelingsleder gav Bettina Jensen opgaver til konsulenter uden at sætte ydelserne i udbud. Rigspolitiets ledelse gjorde ingenting, og reglerne var ikke blevet fulgt i forbindelse med køb af konsulentydelser for cirka 150 millioner kroner.

Rigspolitiet ved Bettina Jensen købte således uden udbud ydelser for i alt 43,3 millioner kroner fra konsulenterne Mariann Færø, Christine Thorsen og Christian Behrens. I øvrigt har dagbladet B.T. beskrevet, at hun også gav opgaver til konsulenten Peter Andersen, som hun var på tæt venskabelig fod med.

Afdelingsleder Bettina Jensen har tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne heller ikke i DR har været overholdt?

Mandag den 16. november 2020 blokerede Ungarn og Polen for vedtagelsen af det nye EU-budget for 2021-27 på 1050 mia. euro og for Corona-genopretningspakken på 750 mia. euro. Vi taler om i alt svimlende 13500 mia. kroner!

Ungarn og Polen protesterede mod, at det tyske EU-formandskab og EU-Kommissionen i aftalen med Europa-Parlamentet er gået længere end aftalt vedrørende krav om overholdelsen af reststatsprincipper (rule of law) som betingelse for anvendelse af EU-midler, herunder midlerne i Corona-genopretningspakken.

Europa-Parlamentet har sagt, at det ikke genforhandler aftalen, og nogle EU-lande har tilkendegivet, at de om nødvendigt vil gå videre uden Ungarn og Polen.

Genopretningsfonden kan i princippet aftales i henhold til en mellemstatslig aftale eller forstærket samarbejde i henhold til EU-reglerne, uden om Ungarn og Polen. Det er dog et problem, at de nationale parlamenter skal godkende at EU kan øge ”egne ressourcer”, der er en forudsætning for budgettet og finansieringen af Corona-hjælpepakken.

EU kan i nødsfald operere med et midlertidigt budget for 2021 – men uden en aftale om det syvårige budget vil der kun blive brugt penge på landbrug, udenrigsanliggender og administrative betalinger. For nye tildelinger fra strukturfondene, skal der opnås enighed mellem medlemsstaterne.

Igangværende projekter kan finansieres af det nuværende syvårige budget i yderligere tre år, hvilket betyder, at strukturfondene ikke umiddelbart vil falde til nul fra januar.

Det tyske EU-formandskabs hovedpine

Det tyske EU-formandskab prøver febrilsk at løse den gordiske knude, men en løsning kan have lange udsigter.

Polens premierminister Mateusz Morawiecki og Ungarns premierminister Viktor Orban mødtes ansigt til ansigt i Budapest torsdag den 26. november, og efter dette møde er der ikke udsigt til en snarlig løsning. Både Morawiecki og Orban har gravet hælene i, og kræver, at før EU’s midler kan knyttes til retsstatsprincippet skal det bekræftes ved en traktatændring.

Traktatændring?

Traktatændringer betragtes som et no-go område af medlemsstaterne, fordi det risikerer at åbne en politisk “Pandoras æske”.

De to ledere beskyldte efter mødet i Budapest det tyske EU-formandskab og parlamentet for at overskride den aftale, som EU’s ledere indgik i juli. Ifølge opfattelsen i Budapests og Warszawa er der ikke i Topmødekonklusionerne en sådan forbindelse mellem EU-midler og retsstatsprincippet.

Begge ledere gentog, at den med parlamentet aftalte retsstatskondition, er uacceptabel, og de vil bevare deres vetoret over budget og genopretningspakken på 1,8 billioner EUR, som de siger er deres ret i EU-traktaterne.

Viktor Orban sagde, at “der mellem EU og Ungarn foregår grundlæggende debatter primært om migration og national suverænitet, men også om kønsspørgsmål, og jeg kan ikke udsætte Ungarn for risikoen for at blive tvunget af et simpelt flertal til at indtage holdninger, som det ungarske folk ikke kan acceptere”.

Morawiecki sagde, at retsstatsmekanismen er vilkårlig og politisk motiveret og kunne bruges mod ethvert land. Han advarede om, at det kan føre til “opløsning af EU”.

Fælles erklæring fra Polen og Ungarn

De to ledere tilbød ikke meget i form af et muligt kompromis, men med henvisning til den fælles erklæring, foreslog Orban at begrænse eventuelle yderligere budgetbetingelser her og nu til beskyttelse af EU’s finansielle interesser, og fortsætte drøftelserne i Det Europæiske Råd ”whether a link between the Rule of Law and the financial interests of the Union should be established”.

Hvis der var enighed om, at der skulle være en sådan mekanisme, var den videre procedure stipuleret i EU-Traktaten: herunder indkaldelse af en regeringskonference, der skulle forhandle de nødvendige traktatændringer.

Viktor Orban advarede dem, der tror, at Ungarn og Polen vil rokke sig, fordi de to lande også har brug for støtte fra den pandemiske genopretningsfond. “Denne debat kan ikke løses med penge,” sagde Orban.

Begge regeringsledere bekræftede også at de har indgået en Musketer-ed om, at de ikke vil acceptere noget forslag, der anses for uacceptabelt af den anden.

Esplanaden har med reklamefilmen ”Together, All The Way” ifølge flere eksperter lanceret den måske mest pinlige reklame, der nogensinde er produceret.

Filmen varer blot 3 minutter og 48 sekunder og minder mest om en Benetton-reklame fra 1990’erne, men fra start til slut sovset ind i woke buzzwords og uhæmmet forherligelse af globalisering.

I 1990’erne virkede den kulørte markedsføring for Benetton, men i dag er eksperter kritiske.

Blandt de hårdeste kritikere er lektor på Institut for Medievidenskab ved Syddansk Universitet Bo Walther Kampmann, der har anmeldt ”Together, All The Way” for KForum. I teksten skriver Bo Walther Kampmann, at reklamen er ”universets kummerligste video”, der sætter ”en fed streg under arrogancen og den tilbageholdte rosévinsbøvs fra Esplanaden”.

Han suppleres af brandingsekspert Hanne Feldthus, der har anmeldt videoen på marketingbranchens site Bureaubiz.

”En gang imellem ser man en kommerciel film, hvor man taber kæben af faglig forargelse, men at det kunne være Mærsk, der udløste sådan en reaktion, havde jeg alligevel ikke troet,” skriver Hanne Feldthus og opfordrer læserne til selv at se videoen: ”Bare så I ikke tror, at jeg er på piller”.

”Organisatoriske ændringer”

Den 1. september 2020 meddelte Mærsk, at transport- og logistikvirksomheden skulle igennem en række organisatoriske ændringer: Rederiet Safmarine og speditionsfirmaet Damco ophører som selvstændige enheder og bliver i stedet lagt ind under Mærsk-navnet. Samtidig bliver det tyske rederi Hamburg Süd, som Mærsk købte i 2017, knyttet tættere til Esplanaden.

I Esplanadens pressemeddelelse camoufleres det, der i realiteten er besparelser og fyringer i A.P. Møller – Mærsk A/S, af formuleringer, der gør direktør Vincent Clerc fortjent til årets bullshit-pris:

“Our customers are at the heart of our vision. Their evolving supply chain needs are increasing the demand for multiple modes of transport and to meet these needs, we’re bringing our company’s expertise and capabilities even closer together”.

“With the integration of Safmarine, we can present Safmarine customers with the full ocean and supply chain offering and more scale. At the same time, I’m very excited to have Safmarine’s passion for customers closer to Maersk by uniting our teams”.

“Our colleagues in Damco have delivered a remarkable effort under challenging market conditions, serving customers through focus, discipline and expertise which will now be a strong asset for our customers in Maersk.”

NOVO og Ørsted har for længe siden overhalet A.P. Møller – Mærsk A/S som Danmarks mest værdifulde selskab, og først i en fondsbørsmeddelelse i oktober 2020 – pakket ind i oplysningen om den positive økonomiske udvikling i 3. kvartal – fik Mærsk oplyst hvor mange medarbejdere, der vil blive afskediget i forbindelse med den ”omstrukturering”, som blev meldt ud i begyndelsen af september: 2.000 medarbejdere!

” Together, All the Way” og Søren Skou som Mr. Chance

Selvom der stilles spørgsmål til Mærsks kommunikation og eksperter kritiserer den nye reklamefilm er CEO i A.P. Møller – Mærsk A/S, Søren Skou, glad for filmen: ”Det er en fin film. Jeg er ikke reklameekspert, og det er også svært for mig at sætte mig ind i, hvad der rammer et ungt publikum. Men det er vigtigt for os at signalere, at vi er en multikulturel og en mangfoldig virksomhed, fordi vi skal kunne tiltrække medarbejdere rundt om i verden,” forklarer Søren Skou til Berlingske Tidende.

Søren Skou, der sikkert er en glimrende shippingmand, kommer i sit forsvar for den talentløse reklamefilm ufrivilligt til at fremstå som Peter Sellers som den retarderede midaldrende gartner, Mr. Chance, i filmen ”Being There”. Der lyttes andægtigt til Mr. Chance, der med sine enfoldige betragtninger fra det eneste han kender til: havearbejde, tillægges profetiske evner for at vurdere den økonomiske situation, når han f.eks. med alvorsfuld mine udtaler: “Spring is the time for planting”.

Hvorfor skal specielt de ledende embedsmænd behandles som rådne æg? Når Justitsministeriets departementschef i april 1989 insisterede på, at ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”, og at regeringen skulle afvise en kommissionsdomstol, var det fordi afhøringer af embedsmænd i Justitsministeriet ville afsløre embedsværkets medansvar for den ulovlige forvaltning i Tamilsagen.

Udadtil henvistes dengang som nu til hensynet til det tillidsfulde forhold mellem ministre og de øverste embedsmænd: ”Hvis embedsmændene skal over i Folketinget og fortælle oppositionen, hvordan de for eksempel har rådgivet deres minister, så er det en meget vanskelig og uhensigtsmæssig situation at sætte embedsmændene i. Ved at benytte de etablerede undersøgelsesformer får man lagt tingene frem. De er uvildige og trukket væk fra Folketinget, og undersøgelsen varetages af nogen, der har forstand på det”, siger formanden for DJØF, Henning Thiesen.

Mon ikke Henning Thiesen med “nogen, der har forstand på det” tænker på gode medlemmer af DJØF?

https://www.berlingske.dk/danmark/embedsmaend-vil-ikke-afhoeres-af-folketingets-politikere-i-minksag-det-vil

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, sagde tirsdag den 24. november, at han er “sikker” på, at Polens og Ungarns blokering af budget og genopretningspakke som følge af kravet om at EU-midler forudsætter overholdelse af retsstatsprincippet, snart vil blive ophævet.

De to lande har blokeret for EU-budgettet for 2021-27 og Corona-hjælpepakken på tilsammen 1,8 billioner EUR. I danske kroner udgør budgettet 7875 mia. kroner og Corona-genopretningspakken 5625 mia. kroner. Vi taler om i alt svimlende 13500 mia. kroner!

Der har ikke fra Budapest og Warszawa været tegn på, at de ville lette deres modstand mod den retsstatsforbindelse, som de hævder kan bruges som et middel til politisk pres. Polens premierminister Mateusz Morawiecki vil torsdag i Budapest koordinere planerne med Ungarns premierminister Viktor Orbán.

Det tyske EU-formandskabs dilemma

Det vides ikke hvad der er baggrund for den tyske udenrigsministers optimisme, men det tyske EU-formandskab har en stærk interesse i at blokeringen ophæves inden næste topmøde i midten af december.

Det tyske formandskab, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet indgik tidligere på måneden en aftale om reglerne for den nye mekanisme, og parlamentet har sagt, at det ikke genforhandler den aftale, der blev indgået dengang.

Kan Ungarn og Polen hægtes af?

Nogle EU-lande har tilkendegivet, at de om nødvendigt vil gå videre uden Ungarn og Polen. Genopretningsfonden kan i princippet aftales i henhold til en mellemstatslig aftale eller forstærket samarbejde i henhold til EU-reglerne, uden om Ungarn og Polen. Det er dog et problem, at de nationale parlamenter skal godkende at EU kan øge ”egne ressourcer”, der er en forudsætning for budgettet og finansieringen af Corona-hjælpepakken.

EU kan i nødsfald operere med et midlertidigt budget for 2021 – men uden en aftale om det syvårige budget vil der kun blive brugt penge på landbrug, udenrigsanliggender og administrative betalinger. For nye tildelinger fra strukturfondene, skal der opnås enighed mellem medlemsstaterne.

Igangværende projekter kan finansieres af det nuværende syvårige budget i yderligere tre år, hvilket betyder, at strukturfondene ikke vil falde til nul fra januar.

Baggrunden for krisen i EU

På et EU-ambassadørmøde i Bruxelles mandag den 16. november 2020 blokerede Ungarn og Polen for vedtagelsen af det nye EU-budget for 2021-27 på 1050 mia. euro og for Corona-genopretningspakken på 750 mia. euro. Vi taler om i alt svimlende 13500 mia. kroner!

Ungarn og Polen protesterede mod, at det tyske EU-formandskab og EU-Kommissionen i aftalen med Europa-Parlamentet er gået længere end aftalt vedrørende krav om overholdelsen af reststatsprincipper (rule of law) som betingelse for anvendelse af EU-midler, herunder midlerne i Corona-genopretningspakken.

Ungarn og Polen opfatter kritikken som politisk motiveret. I argumentationen har landene henvist til den kommunistiske fortid i Europa og udtalt, at EU-landene heldigvis ikke længere er i et politisk system, hvor man kan blive “sanktioneret for ideologisk afvigelse”.

Kan Ungarn og Polen blokere?

Ungarn og Polen kan effektivt blokere, fordi godkendelsen af EU-budgettet kræver enstemmighed, ligesom de nationale parlamenter skal godkende at EU kan øge ”egne ressourcer”, der er en forudsætning for budgettet og finansieringen af Corona-hjælpepakken.

De to medlemsstater “udtrykte forbehold” med hensyn til retsstatsbetingelser, men “ikke til indholdet” af budgetaftalen, siger en talsmand for det tyske EU-formandskab.

Retsstatsbetingelsen

Retsstatsbetingelsen (rule-of-law conditionality) betyder, at i tilfælde hvor der forbindelse med EU-finansierede aktiviteter brydes med EU-værdier eller regler, kan EU-Kommissionen anbefale, at EU-finansieringen suspenderes eller EU-midlerne fryses, hvis et kvalificeret flertal af EU’s medlemsstater godkender det.

Mandagens blokering betyder, at hverken budgettet eller genopretningsmidlerne – som begge er afgørende for at pumpe EU-midler ind i en europæisk økonomi, der er hærget af pandemien – kan være klar fra begyndelsen af 2021.

Blokeringen betyder, at EU igen-igen er kastet ud i en “krise”.

Den tyske forbundskansler Angela Merkel, formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, arbejder på højtryk for at løse den fastlåste situation.

Problemet blev nævnt på den videokonference EU’s stats- og regeringschefer havde torsdag i sidste uge, men på trods af den tyske udenrigsministers optimisme er der ikke udsigt til en løsning.

Europa-Parlamentet, der endnu ikke har stemt om EU-budgettet, ventes at være meget lidt tilbøjelig til at udvande kravene om overholdelse af retsstatsprincipperne.

På EU-Topmødet i juli 2020, hvor der efter vanskelige forhandlinger blev opnået enighed om budget og Corona-hjælpepakke, var retsstatsbetingelsen også på bordet, men endte i vage formuleringer.

Ungarn og Polen er lodrette modstandere af retsstatsbetingelsen eller mekanismen, og de er angiveligt skuffede over, at EU-landene ikke har holdt sig til den aftale, der blev indgået mellem EU’s stats- og regeringschefer på juli-Topmødet.

Samtidig har Holland, Finland, Danmark, Sverige, Luxembourg, Belgien og Østrig presset på for skærpede betingelser. Ministre i en række EU-lande talte tirsdag med store ord i en appel til Ungarn og Polen.

Danmarks holdning

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger i en skriftlig kommentar, at den danske regerings holdning “er klokkeklar”:

”Det må simpelthen ikke være en – bogstaveligt talt – gratis omgang, hvis et EU-land bryder de principper og værdier, som de selv har skrevet under på, da de meldte sig ind i EU. Det er helt afgørende, at vi snart får godkendt EU-budgettet og genopretningsfonden, så pengene kan komme ud og skabe vækst i Europa, fremme den grønne omstilling og sikre arbejdspladser både ude og hjemme”.

Der er dog intet der tyder på, at Jeppe Kofods stålsatte holdning og trusler gør indtryk overhovedet i Warszawa og Budapest.

Når regering og ledende embedsmænd gang på gang tilsidesætter hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet smitter det af på forvaltningskulturen overalt i samfundet.

Når det gælder terrorbekæmpelse, udlændinge og bandekriminalitet har den almindelige danskers opfattelse af, hvor stærk en beskyttelse demokratiet og retssamfundet bør yde organiserede kriminelle, fremmedkrigere og østeuropæiske tyveknægte, der udfordrer det danske samfunds sammenhængskraft og grundlæggende værdier, længe har været i skred.

Befolkningens ligegyldighed over for det mere generelle skred i grundlæggende principper er næret af en forvaltningskultur overalt i den offentlige forvaltning, hvor hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet er tilsidesat.

Derfor har minkskandalen kunnet glide igennem adskillige lag af topministre, departementschefer, Rigspolitiet, Forsvaret, veterinære myndigheder og landets dygtigste jurister, uden at der i rette tid blev slået alarm.

Minkskandalen og regeringens redegørelser om forløbet op til og lige efter beslutningen om at aflive alle mink i Danmark trods manglende lovhjemmel og de mange andre møgsager med forbindelse til centraladministrationens embedsværk, har givet anledning til spørgsmål om forholdene i en række ministerier. Mere generelt stilles der spørgsmål ved om der er uhensigtsmæssigheder og uklarheder i den måde, ministerierne ledes på, og med hensyn til de regler, der gælder om hvem der har det overordnede ansvar for fejl i et ministerium. Det er således foreslået, at det bør overvejes om systemet kan forbedres ved at adskille den faglige og politiske rådgivning af ministrene.

Nye kommissioner og organisatoriske ændringer vil næppe løse noget som helst. Det er ikke afgørende, om ministrene udstyres med særlige rådgivere, politiske kabinetter eller sågar statssekretærer eller viceministre, som vi kender fra andre lande. Centraladministrationen og DJØF ville stå sig bedre ved at fokusere på at genskabe en forvaltningskultur, hvor hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet igen kom i højsædet?

Det forfald i ministerierne, som møgsagerne er udtryk for, er foregået over en årrække, men blev særligt tydeligt efter regeringsskiftet i 2011.

Solcellesagen

Det første kritisable forhold, der kom til offentlighedens kendskab, var den støtteordning for solceller, den daværende vidtløftige radikale energiminister Martin Lidegaard iværksatte i 2012. Ordningen løb løbsk, og det endte med, at regningen til skatteborgerne for Lidegaards lovsjusk landede på over fem mia. kr.

En væsentlig del af milliardregningen blev dengang ”betalt” ved at udskyde en række andre grønne initiativer, der ellers var aftalt ved energiforliget i marts 2012.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard slap i første omgang uhørt billigt med en næse for at have overset adskillige huller i solcelleloven og fejlinformeret Folketinget.

Siden pudsede Statsrevisorerne imidlertid Rigsrevisionen på sagen for at finde ud af, hvordan loven var forberedt og hvordan hullerne i støttelovgivningen kunne opstå.

Forholdet til Rigsrevisionen

Lone Strøm var tiltrådt som ny Rigsrevisor den 1. maj 2012, og med hende som chef lagde Rigsrevisionen ikke fingrene imellem i vurderingen af kritisable sagsforløb i centraladministrationen.

De ledende kadrer i ministerierne på Slotsholmen kunne have respekteret magtens tredeling og fokuseret på, at forvaltningen levede op til kravene om lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet. Men nej – de blev rasende over Rigsrevisionens indtrængen på deres enemærker, og i 2013 blev der i forbindelse med solcellesagen gjort forsøg på at sætte Rigsrevisionen på plads.

Departementscheferne i Statsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet forberedte et brev, der med afsæt i den igangværende undersøgelse af solcellesagen skulle forhindre Rigsrevisionen i at gå ind i undersøgelser af ministeriernes lovforberedende arbejde.

Modet svigter

Modet svigtede imidlertid den daværende departementschef i Statsministeriet, Kettel Thomsen, og konsorter, og det endte med, at departementschefernes brev blev konverteret til et brev fra den daværende regeringstop med finansminister Corydon i spidsen til formanden for Folketinget.

Formålet var stadig at forsøge at spænde ben for Rigsrevisionens undersøgelse, men den blev gennemført alligevel, og endte i øvrigt med at koste jobbet for Energistyrelsens direktør.

Nyt oprør i januar 2018

Onsdag 24. januar 2018 blev der under en ny regering gjort et nyt forsøg på oprør mod Rigsrevisionen. I en pressemeddelelse erklærede Sundheds- og Ældreministeriet sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterer ministeriet nogle beregninger, som departementschef Per Okkels “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, tillader stillingen som Rigsrevisor ikke Lone Strøm at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd. Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han, selvom han i de senere år har bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på de større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

Peder Larsen mener, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

Er centraladministrationen udygtig?

Peder Larsen er ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Nyt angreb på Rigsrevisionen i februar 2018

Det var den udøvende magts ledende embedsmænd på Slotsholmen, der i februar 2018 stod bag planerne om at flytte nogle af Folketingets egne institutioner væk fra København. Ifølge Ekstrabladet var det Statsministeriets og Finansministeriets departementschefer, der var de reelle dirigenter bag det det fælles brev, som regeringspartiernes tre gruppeformænd har sendt til Folketingets formand med forslag om at flytte institutioner som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand uden for København. Konkret drejede det sig om de tre uafhængige institutioner Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat, der alle hører under den lovgivende magt, Folketinget. De tre har samlet cirka 383 ansatte.

Modsat udflytningerne af de statslige arbejdspladser, der var en ren regeringsbeslutning og ikke krævede et flertal in Folketinget på forhånd, er en udflytning af job i Folketingets institutioner ikke noget, som regeringen kan beslutte.

Gruppeformændene lokkes til at gøre arbejdet

Ifølge DR tilkendegav gruppeformændene for Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i brevet til Folketingets formand, at ”Vi finder det naturligt, at Folketinget i lighed med de statslige myndigheder overvejer at placere dele af Folketingets institutioner uden for de større byområder”.

Statsministeriets daværende departementschef, Christian Kettel Thomsen, afviste i et interview med Altinget den 27. februar 2018, at det skulle være ham selv og Finansministeriets magtfulde departementschef, Martin Præstegaard, der med støtte fra statsminister Lars Løkke, stod bag brevet til Folketingets formand. Det var der imidlertid ingen der troede på, og Christian Kettel Thomsen og Martin Præstegaard har i dag ikke noget at skulle have sagt på Slotsholmen.

Ingen vej udenom

Centraladministrationen må ubetinget fokusere på at genopfinde en forvaltningskultur, hvor hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet igen kommer i højsædet.

Den 11. oktober 2019 blev det i Oslo oplyst, at Nobels Fredspris for 2019 var tildelt den etiopiske premierminister Abiy Ahmed Ali. Han fik prisen for hans indsats for at fremme fred og internationalt samarbejde, specielt for hans indsats for at løse konflikten med nabolandet Eritrea.

Nobels fredspris

Næsten en million flygtninge fra de omkringliggende lande opholder sig lige nu i Etiopien, og den etiopiske premierminister har spillet en aktiv rolle som konfliktmægler i Eritrea, men også i Sudan, Sydsudan og Somalia.

Borgerkrig

Et år senere – i november 2020 – raser en indædt borgerkrig i Etiopien. Oprørsstyrker kontrollerer den nordlige regionshovedstad, Mekelle. Regeringsstyrker har angiveligt omringet byen, og et endeligt opgør forestår. Oprørerne – The Tigray People’s Liberation Front – er langtfra indstillet på at give op, og kampene kan ikke undgå at gå ud over civilbefolkningen.

Borgerkrigen brød ud i lys lue i denne måned efter der i årevis har været kontroverser mellem Tigray regionen og den føderale regering under ledelse af premierminister Abiy Ahmed.

Den Afrikanske Unions hovedsæde ligger i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, og byen fungerer som hjemsted for dialog og konfliktmægling. AU har forsøgt at mægle, men Abiys regering har indtil videre afvist fredsbestræbelserne.

Under alle omstændigheder er der risiko for, at borgerkrigen i Etiopien kan være på vej ind i en fase, der vil være fuldstændig ødelæggende for hele landet.

En etiopisk borgerkrig vil være langt mere omfattende end de uroligheder vi har været vant til i Sudan og Somalia. Med 110 millioner borgere – og mere end 80 forskellige etniciteter – har Etiopien Afrikas andenstørste befolkning efter Nigeria, og en borgerkrig vil destabilisere hele det skrøbelige Østafrika.

FN har kun begrænsede muligheder for at gribe ind, men vil nu igangsætte en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået i den nordlige Tigray-provins. FN’s bekæmpelse af græshoppesværme i Tigray-regionen gik i stå, da krigshandlingerne gik i gang. Millioner af sultne græshopper har derfor lige nu frit lejde til at spise sig igennem den kommende høst, og en forestående sultkrise kan derfor hurtigt komme ud af kontrol, når krigen tager fokus fra de eksisterende udfordringer.

Mange tusinde flygtninge har allerede krydset grænsen til det skrøbelige naboland Sudan, og flere og flere nødstedte etiopiere søger ly i de provinser, der grænser op de konfliktramte områder.

Sidste gang Etiopien gennemlevede en borgerkrig (1974-1991), døde mere end 1,4 millioner mennesker. Heraf var omkring en million dødsfald relateret til sult.

Dæmning

Ægypten, Etiopien og Sudan har samtidig en strid om Etiopiens gigantiske dæmningsprojekt ved den Blå Nil.

Projektet – det 4 mia. dollars dyre Grand Ethiopia Renaissance Dam (GERD), der blev påbegyndt i 2011 – er genstand for intense drøftelser mellem Etiopien, Ægypten og Sudan.

Ægypten og Sudan, der i forhold til dæmningen og den opstemmede sø ligger “downstream”, er ikke begejstrede for projektet.

Etiopien hævder, at projektet ikke vil påvirke vandforsyningen af Sudan og Ægypten. Det enorme vandreservoir, der opbygges bag dæmningens 145-meter høje hydropower-installationer vil i takt med vandkraftudnyttelsen blive frigjort.

Sudan og Ægypten er imidlertid ikke beroligede. Hvad vil der ske i tilfælde af de tilbagevendende tørkesituationer i Etiopien?

I alle tilfælde har års forhandlinger endnu ikke resulteret i noget, der ligner en aftale mellem de 3 lande.

Danmark i Etiopien

Danmark har siden 2004 haft en ambassade i Addis Ababa med en stab på over 20 personer, der varetager bistandssamarbejdet med Etiopien og en lang række afrikanske organiosationer.

Den 22. november 2018 underskrev Etiopien og Danmark en aftale på i alt 995 millioner danske kroner (svarende til 4,26 milliarder Birr / 150 millioner USD) til gennemførelse af det danske landeprogram for Etiopien 2018-2022. Landeprogrammet er tæt tilpasset de etiopiske nationale strategier, herunder vækst- og transformationsplanen (GTP II), den grønne økonomistrategi (CRGE) og implementeringen af den omfattende ramme for håndtering af flygtningeproblemer (CRRF).

https://etiopien.um.dk/~/media/etiopien/ethiopia%20country%20programme%20document%20final%2016102018.pdf?la=en

Fredag den 20. november 2020 oplyste justitsminister Nick Hækkerup, at Socialdemokratiet bakker op om en uvildig undersøgelse af rigspolitichef Thorkild Fogde rolle som led i en større undersøgelse af mink-skandalen.

Thorkild Fogde har de seneste dage været under beskydning, efter at det er kommet frem, at Thorkild Fogde var orienteret om, at beslutningen om at aflive alle dansk mink var ulovlig, da politiet begyndte at hjælpe med aflivningen.

Mink-skandalen er langtfra den eneste sag, der har kastet et dårligt lys over Rigspolitiet.

HR-direktør fra det skandaleramte Rigspoliti ny direktør for kriminalforsorgen

Ina Eliasen var tidligere HR-direktør ved Rigspolitiet, men siden 1. juli 2020 har hun været direktør for Kriminalforsorgen, og herunder ansvarlig for den klokkeklare fejl, at placere U-bådsmorderen, Peter Madsen, i Herstedvester Fængsel.

Udbudsskandalerne i Rigspolitiet

Ina Eliasen har været tæt involveret i skandalen omkring en af hendes afdelingsledere, Bettina Jensen. Skandalen har afdækket, at markante fejl har præget Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser i 2015 og 2016.

I tiden før Ina Eliasen i 2017 blev HR-direktør i Rigspolitiet, blev udbudsreglerne ikke overholdt i en stor del af Rigspolitiets aftaler. Det viser en analyse, som Rigspolitiet selv har gennemført. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.

Ifølge analysen er udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover har det ikke været muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter er sket efter reglerne.

Som afdelingsleder gav Bettina Jensen opgaver til konsulenter uden at sætte ydelserne i udbud. Rigspolitiets ledelse gjorde ingenting, og reglerne var ikke blevet fulgt i forbindelse med køb af konsulentydelser for cirka 150 millioner kroner.

Rigspolitiet ved Bettina Jensen købte således uden udbud ydelser for i alt 43,3 millioner kroner fra konsulenterne Mariann Færø, Christine Thorsen og Christian Behrens. I øvrigt har dagbladet B.T. beskrevet, at hun også gav opgaver til konsulenten Peter Andersen, som hun var på tæt venskabelig fod med.

Afdelingsleder Bettina Jensen har tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne heller ikke i DR har været overholdt?

Bettina Jensen slap i første omgang

Bettina Jensen fratrådte sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017. Det skete efter gensidig aftale. I november 2019 blev det oplyst, at Københavns Politi havde besluttet ikke at indlede en straffesag om blandt andet bestikkelse mod Bettina Jensen.

Oplysningen om, at Københavns Politi havde sagt stop, kom fra den ledende anklager – advokaturchef Dorit Borgaard, der udtalte at: ”Efterforskningen har ikke kunnet påvise, at hun har modtaget bestikkelse eller begået andre strafbare forhold i forbindelse med sin ansættelse i Rigspolitiet”.

Daværende rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, har tidligere indrømmet, at der skete “markante fejl”. Sagerne rejste imidlertid alvorlig tvivl om Rigspolitiet. Når Bettina Jensen ikke kunne drages til ansvar, betød det så, at hendes omgåelse af udbudsregler m.v. har været sanktioneret af Rigspolitiets ledelse?

Rigsadvokaten skrider ind

Rigspolitiet – der anmeldte Bettina Jensen, var ikke tilfreds med, at Københavns Politi ville lade sagen falde. Det må antages at HR-direktør Ina Eliasen har været på banen. I hvert fald blev der klaget til Rigsadvokaten, der i januar 2020 bad Københavns Politi genoptage efterforskningen i straffesagen.

Rigspolitiet vil kræve den fratrædelsesgodtgørelse på 1,4 millioner kroner, som Bettina Jensen modtog ved sin fratræden i 2017, tilbagebetalt.

Hvad med andre ministerier?

Sagen rejser også spørgsmålet: Når selveste Politiet ikke overholder gældende regler, er der så også i andre ministerier tale om systematiske overtrædelse af reglerne, herunder vedrørende udbud? Hvordan har praksis været i Justitsministeriet, og hvorfor blev tidligere rigspolitichef Henrik Højbjerg ”belønnet” med et tilbud, han ikke kunne afslå – udstationering i New York?

Britta Nielsen slipper ikke så let som Bettina Jensen

Den fra Socialministeriet bedrageritiltalte Britta Nielsen må ærgre sig over, at hendes sag ikke også fra starten blev bedømt af advokaturchef Dorit Borgaard. Selvom Britta Nielsen i 2017 modtog Dronningens fortjenstmedalje i sølv efter 40 års uafbrudt arbejde i Socialministeriet, har hun ikke undgået en straffesag for at betænke sig selv og hendes familie med midler, der var tiltænkt sociale formål. 

Regeringen vil nominere Ulrik Vestergaard Knudsen til at blive ny generalsekretær i OECD. Ulrik Vestergaard Knudsen er i øjeblikket vice-generalsekretær i OECD, og før det var han direktør i Udenrigsministeriet.

OECD’s nuværende generalsekretær, Angel Gurría, 70, tidligere udenrigsminister i Mexico, der har haft posten siden 2006, træder tilbage med udgangen af maj 2021.

OECD har eksisteret siden 1961 og har hovedkvarter i Paris.

Organisationen, der ofte kaldes “de rige landes klub”, sigter mod at fremme økonomisk udvikling og verdenshandel, har 37 medlemslande og har som vigtigste mål at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. Generalsekretæren er formand for OECD Council, der består af medlemslandenes samt EU’s faste repræsentanter, og han leder sekretariatet, der består af 3300 ansatte økonomer, jurister, statistikere, digitale eksperter, kommunikationsfolk m.v.

OECD Council træder en gang om året sammen på ministerniveau, hvor regeringschefer, udenrigs-, handels- og økonomiministre mødes

Muligheden for at nominere kandidater til posten som ny generalsekretær for en 5-års periode løber frem til slutningen af oktober.

Herefter vil der blive foretaget interviews og konsultationer.

Annonceringen af en ny generalsekretær ventes at finde sted en gang i starten af 2021.

Andre kandidater

Sverige har nomineret tidligere EU-kommissær Cecilia Malmstrom.

USA har nomineret Christopher P. Liddell, vicestabschef I Det Hvide Hus. Liddell, der blev født I New Zealand, har dobbelt statsborgerskab. Før Liddell kom til Det Hvide Hus, var han økonomidirektør (CFO) i General Motors Co., CFO i Microsoft Corp., og CFO of International Paper Co.

Canada har nomineret tidligere finansminister Bill Morneau.

Tjekkiet har nomineret Mr. Vladimír Dlouhý, der har været vicestatsminister og minister for økonomi, industri og handel. Han er formand for Czech Chamber of Commerce og Viceformand for EUROCHAMBRES, sammenslutningen af europæiske handelskamre, der repræsenterer over 20 million virksomheder i 44 lande.

Australien har nomineret finansminister Mathias Cormann.

Estland har nomineret Estlands præsident, Kersti Kaljulaid. Kersti Kaljulaid har været medlem af Verdensbankens rådgivningspanel for World Development Report 2021 samt medlem af Europarådets Council on Foreign Relations.

Polen har nomineret klima- og miljøminister Michal Kurtyka

Schweiz har nomineret den tidligere centralbankchef Philipp Hildebrand

Grækenland har nomineret tidligere undervisnings- og udviklingsminister Anna Diamantopoulou, der i øjeblikket er formand for den Athen-baserede tænketank “DIKTIO” – Network for Reform in Greece and Europe.

Chris Liddell

Af de 10 har mange anset Chris Liddell for favorit. En amerikaner har aldrig haft generalsekretærposten i organisationens 60-årige historie.

Kilder siger dog, at et Trump-nederlag i det amerikanske præsidentvalg vil reducere hans chancer for at få jobbet.

Kersti Kaljulaid

Estlands præsident siden 2016, den 50-årige Kersti Kaljulaid, er en interessant kandidat.

Kaljulaid har været økonomisk rådgiver for den estiske statsminister, direktør for et kraftværk og medlem af EU’s revisionsret fra Estlands medlemskab af EU i 2004.

Kersti Kaljulaid har stået i spidsen for Estlands vellykkede bud på et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC). Som led i kampagnen rejste Kaljulaid verden rundt, der endte med at Estland i 2019 opnåede et sæde i Sikkerhedsrådet i perioden 2020-2021.

Præsident Kaljulaid har også for nylig været vært for virtuelle topmøder i Tallinn for 12, hovedsagelig central- og østeuropæiske EU-medlemsstater med sigte på at udvikle transport-, energi-, digital- og miljøinfrastrukturer.

Thorkil Kristensen 1960-1969

Danmark har før haft posten som generalsekretær i OECD. Venstrepolitikeren, finansministeren og professoren Thorkil Kristensen (Thorkil Livrem) var generalsekretær 1960-1969.