Debatten om indvandringsforskning

Det vakte opmærksomhed, da Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye først kritiserede RUC-rapporten ”Magt og (U)Mulighed” om social kontrol og efterfølgende fjernede den fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Samtidig fik Udlændinge- og Integrationsministeriets medarbejdere besked på ikke at benytte rapporten i deres undervisning af kommunale integrationsmedarbejdere.

Forskere fyret

I december 2020 besluttede Mattias Tesfaye – eller rettere regeringen – at forskerne bag ”Magt og (U)Mulighed”, projektleder Lise Paulsen Galal og projektdeltager Louise Lund Liebmann, heller ikke selv skal undervise kommunale integrationsmedarbejdere om social kontrol.

Mattias Tesfaye har til Netavisen Pio sagt: “Rapporten anbefaler at anvende arabisk- og koranundervisning som led i at dæmme op for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Det er ikke regeringens holdning, at skattekroner skal bruges til, at unge får teologiske argumenter for deres rettigheder. Hvis nogen skal undervises, burde det snarere være forældrene, der lærte lidt om Grundloven. Derfor skal forskerne bag den omtalte rapport ikke deltage på de temadage om social kontrol med kommunernes frontpersonale, som Styrelsen for International Rekruttering afholder. Og derfor har vi fjernet rapporten fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.”

Roskilde Universitetscenter

Lektor ved Roskilde Universitetscenter, Julia Suárez-Krabbe, angriber i Berlingske Tidende den 17. marts 2021 folketingsmedlemmerne Morten Messerschmidt og Henrik Dahl, der i en kronik i Berlingske Tidende den 10. marts 2021 har formastet sig til at udtrykke bekymring for fremmarchen af nogle ekstremt intolerante teoridannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab – teorier, der er kaldt ”Social Justice Theory” (SJT).

Julia Suárez-Krabbe finder det ”fornuftsstridigt, at Morten Messerschmidt og Henrik Dahl, der er uddannede hhv. jurist og sociolog, giver sig i lag med at evaluere fagfelter som postkolonial-, kritisk raceteori, hvidhedsstudier, migrations- og racismeforskning”.

Suárez-Krabbe oplyser, at hun i sin egen forskning bruger indsigter fra den dekoloniale retning og mange andre videnskabelige bidrag fra nord og syd, øst og vest, til at “forankre mit arbejde konkret i forhold til de problemer, vi står over for her. Så jeg har for eksempel arbejdet omkring statssanktioneret racisme, som den kommer til udtryk i den danske udlændingelovgivning og udøvelsen af den i deportationslejrene, af politikerne kaldet udrejsecentre. Jeg arbejder også meget omkring at bidrage med at finde veje ud af en fremtid dikteret af racistiske, kapitalistiske, naturødelæggende og patriarkalske strukturer”.

Kritisk debat – også i Frankrig

Det lyder ikke umiddelbart som om Mattias Tesfaye vil kunne finde anvendelse for Julia Suárez-Krabbes ”indsigter” i Udlændinge- og Integrationsministeriet, men der er måske andre aftagere blandt venstreorienterede politiske partier og civilsamfundets ”folkelige organisationer” som Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Amnesty International og Greenpeace m.fl. der ser indvandrings-, udlændinge- og asylpolitik som kerneopgaver.

Henrik Dahl, der er Liberal Alliances forskningsordfører, er i Kristeligt Dagblad den 25. februar 2021 citeret for følgende:

”Det faglige niveau er simpelthen så lavt inden for feltet af etnicitets-, køns- og kulturstudier. Det er venstreekstreme aktivister, som under dække af at lave forskning retfærdiggør alle mulige former for islamisk undertrykkelse”.

Henrik Dahl henviser til debatten i Frankrig, hvor landets minister for videregående uddannelser, Frédérique Vidal, har anklaget universiteterne for at være ”gennemsyret af islamo-gauchisme”. Altså et venstredrejet syn på islam.

Henrik Dahl mener, at noget lignende gør sig gældende herhjemme.

Kravene til troværdig indvandringsforskning

I Weekendavisen den 19. marts 2021 skriver socialantropolog, ph.d., professor emeritus ved Lund Universitet, Steven Sampson, om kravene til troværdig indvandringsforskning.

Han anfører, at hvis indvandringsforskere skal være troværdige, kan de ikke nøjes med at henføre indvandringsproblemer som resultatet af dansk racisme eller ”bureaukratisk vold”. Forskerne må løbe risikoen for, at indvandrere og de højtråbende antiracistiske aktivister bliver utilfredse, og måske ligefrem virtuelt eller fysisk angriber dem på samme måde, som det sker mod alle, der ytrer sig kritisk i indvandringsdebatten.

”Dansk racisme er ikke årsagen til vold mod børn og ægtefællen, patriarkalsk social kontrol, tvungne genopdragelsesrejser, ære og skam-mentaliteten, ungdomskriminalitet, glorificering af bandemiljøet, religiøs fundamentalisme, sort arbejde, velfærdssvindel og foragt for visse danske frihedsværdier og frisind”.

Forespørgsel i Folketinget

Debatten om indvandringsforskning er blusset op, efter at Weekendavisen omtalte nordens største konference for migrantforskning, der under temaet ”Koloniale/raciale historier, nationale narrativer og transnational migration” blev afviklet digitalt fra Helsinki i Finland med mere end 550 virtuelle deltagere. Foreløbig er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen indkaldt til en forespørgselsdebat af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.