Den globale omstilling fra kul og andre fossile brændsler er en gigantisk opgave, og det er spørgsmålet om det er muligt inden 2050.

I 2020 blev verdens energiforbrug ifølge Statistical Review of World Energy, 2021, dækket af: olie (31.2 pct.), kul (27.2 pct.), naturgas (24.7 pct.), hydro (vedvarende) (6.9 pct.), kernekraft (4.3 pct.) og andet (vedvarende) (5.7 pct.)

Mens over 80 pct. af det globale energiforbrug stadig dækkes af fossile brændsler, faldt forbruget af naturgas i Danmark i første halvår af 2022 med næsten 30 pct. sammenlignet med samme periode året før, mens forbruget af olie og kul steg. Det fremgår af Energistyrelsens kvartalsstatistik, der viser at kulforbruget i de centrale kraftvarmeværker steg med 2,7 pct.

Verdens brug af kul vil ramme et rekordhøjt niveau i 2022 ifølge en rapport udgivet i sidste uge af Det Internationale Energiagentur (IEA), og overgå den sidste rekord, der blev sat i 2013. IEA forventer, at kulforbruget vil forblive på et højt niveau frem til 2025, før det falder igen.

Kul er langt den største enkeltkilde til de globale CO2-udledninger, og IEA har tidligere forudsagt, at kul var på vej ud af energiproduktionen.

Men der er sket meget siden.

I 2021 på COP26 i Glasgow var der blandt kulmodstandere optimisme, men tre måneder senere angreb Rusland Ukraine og udløste uro på de globale energimarkeder.

Da naturgaspriserne steg som reaktion på faldet i tilførslerne af russisk gas, skiftede Europa til kul. Tørke og hedebølger i Kina og tekniske problemer med Frankrigs atomreaktorer betød mindre vandkraft og atomkraft, som sol og vind ikke kunne erstatte, hvilket drev endnu mere efterspørgsel i retning af kul og naturgas.

Samlet set steg både Europas, Kinas og Indiens efterspørgsel efter kul i 2022, mens kulforbruget faldt i USA.

På trods af stigningen i det samlede globale kulforbrug er der forhold der trækker i den anden retning.

Høje kulpriser og opbremsningen af den økonomiske aktivitet i bl.a. Kina vil påvirke efterspørgslen efter kul negativt. Samtidig vil især de høje priser på fossil energi anspore til investeringer i vedvarende energi.

Ifølge IEA’s rapport om vedvarende energi fra 2022 forventes verden at installere 2.400 gigawatt (GW) vedvarende energi i de næste fem år. Krigen i Ukraine kan således nok have forårsaget omlægninger i energiproduktionen i retning af kul, men krigen kan også have stimuleret interessen for investeringer i vedvarende energi.

Tidligere transport-, bygnings- og boligminister for LA (28. november 2016 – 27. juni 2019), Ole Birk Olesen, fylder onsdag den 21. december 2022 50 år.

Ole Birk Olesen er gift med fotograf Sif Meincke, ægteparret har to sønner og bor i København. Han blev for Liberal Alliance genvalgt ved valget den 1. november og er i øjeblikket finansordfører og miljøordfører.

Ole Birk Olesen er søn af fhv. gårdejer Nis Olesen og fhv. kontorassistent Margit Olesen og voksede op på en gård i Gram i Sønderjylland. Forældrene stemte Venstre, og da han var 17 år, meldte Ole Birk Olesen sig ind i Venstres Ungdom. Da Venstre på et tidspunkt slog ind på en “socialdemokratisk midterkurs” forlod Birk Olesen partiet.

Da Ole Birk Olesen som 24-årig kom i praktik som journalist på Ekstra Bladet i 1997, meldte han sig ud af partipolitik, og først da Ny Alliance opstod i 2007 – og året efter blev til Liberal Alliance (LA) – sluttede han sig igen til et parti.

Ved folketingsvalget i 2011 blev han valgt ind som spidskandidat for LA i Østjyllands Storkreds. Da partiet trådte i regering i november 2016, fik han posten som Transport-, bygnings- og boligminister.

I Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog “Insider. Fire år med Løkke” fremgår det, at statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde alt for at undgå, at Ole Birk Olesen blev transportminister i VLAK-regeringen. Årssagen var ifølge Ammitzbøll-Bille, at Birk Olesen i sin tid som journalist på Ekstra Bladet havde skrevet nogle ufordelagtige artikler om udlandsrejser, som Løkke havde stået for i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg amt.

I 2019 opnåede han som et af partiets få medlemmer genvalg. Og ved folketingsvalget i år var han med til at give partiet den helt store fremgang – fra 3 til 14 mandater.

Vendekåben Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen har til tider været kontroversiel. Han er således i visse kredse blevet betegnet som “Den sorte snog” efter den britiske tv-komedieserie “Blackadder” med Rowan Atkinson,

I Rigsretssagen om integrationsminister Inger Støjberg, var Ole Birk Olesen således udsat for voldsom kritik. Mens Liberal Alliance var regeringsmedlem modsatte Ole Birk Olesen sig en dommerundersøgelse af Inger Støjberg, mens Birk Olesen siden meget aktivt argumenterede for en Rigsretssag mod Inger Støjberg.

Simon Kollerup

I slutningen af april 2020 kunne Ritzaus Bureau oplyse, at Ole Birk Olesen på Facebook havde rettet et voldsomt angreb på den socialdemokratiske erhvervsminister Simon Kollerup.

Det sker efter, at de to flere gange har haft hårde politiske diskussioner i forbindelse med erhvervsministerens handlinger under coronakrisen. Ikke mindst har Ole Birk Olesen været voldsomt imod, at erhvervsministeren har kritiseret private virksomheder, selv om de har holdt sig inden for loven.

”Som minister formår han netop at spille rollen som den politiker, som de fleste af os gerne vil have til at lede landet. Han fremstår velovervejet, rolig og med oprigtigt gode intentioner for landet. Ikke som en, der bare meler sin egen kage. Men er det sådan, Simon Kollerup i virkeligheden er som menneske? Langt fra”, skrev Ole Birk Olesen.

Minister Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen, der i perioden 2016-2019 var transport-, bygnings- og boligminister, har selv ry for at være arrogant og have svært ved at erkende egne fejl. Som minister var han igen, igen i mediernes søgelys.

Én af årsagerne var den fortsatte skandale omkring Niels Bohr Bygningen.

Den nye bygning til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der blev påbegyndt i 2015, skulle oprindeligt have kostet 1,7 mia. kr.

I december 2017 blev budgettet forhøjet til 2,9 mia. kr. Det skete efter konsulentfirmaet Ernst & Young for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gennemførte en granskning af Bygningsstyrelsens etablering af Niels Bohr Bygningen for Københavns Universitet.

Rapporten afdækkede, at der i Bygningsstyrelsen ikke var reageret i tide på de udfordringer, som projektet var udsat for. Projektet blev fordyret med i størrelsesordenen 1,3 mia.kr. i forhold til det aktstykkegodkendte totalbudget på ca. 1,6 mia.kr. – en budgetoverskridelse på over 80 pct.!

Vejdirektoratet har siden overtaget ansvaret for byggeriet og fagbladet Ingeniøren kan nu oplyse, at byggeriet bliver endnu dyrere end forventet.

Budgetoverskridelsen i 2017 gav anledning til tvivl om ministerens og ministeriets tilsynspligt i forhold til Bygningsstyrelsen. Hvordan kunne man overse, at Bygningsstyrelsen ikke havde det nødvendige styringsmæssige grundlag for fremadrettet på betryggende vis at kunne styre større byggeprojekter? Findes der ikke resultatkontrakter og andre styringsinstrumenter i Bygnings- og Boligministeriet?

Sagen gav anledning til berettiget tvivl om Birk Olesens tilsyn med Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet.

Ole Birk Olesens anstrengte forhold til Folketinget

På Transportministeriets hjemmeside forsøgte Birk Olesen egenhændigt at give et positivt billede af hans indsats som minister. De overordnede dagsordener – Frihed, fremgang og fremtid – blev fremhævet, men realiteten var, at han som minister vaklede fra krise til krise.

Postnord

På et møde den 14. marts 2017 blev Ole Birk Olesen i absolut sidste øjeblik reddet af daværende finansminister Kristian Jensen. På mødet tilsidesatte transportministeren den sædvanlige arrogance og beklagede ydmygt, at postordførerne ikke var blevet tilstrækkeligt orienteret om Postnords økonomi: ”Det skulle være sket før” lød det fra ministeren.

Når Birk Mortensen overhovedet overlevede ministerstormen, var det alene fordi finansministeren kunne bekræfte, at partierne finanslovsordførere faktisk var blevet orienteret om den katastrofale situation i Postnord.

Uber

I slutningen af marts 2017 kunne selvsamme liberale transportminister, Ole Birk Olesen, notere, at den taxilov han var blevet påtvunget af et politisk flertal for, var den direkte anledning til, at kørselsselskabet Uber kastede håndklædet i ringen og forlod landet.

Udover at Birk Olesen måtte sluge den bitre pille overfor sine egne vælgere, måtte han lide den tort at blive ydmyget internationalt. Via Reuters gik ministerens navn den halve verden rundt under overskriften ”Nye regler får Uber til at trække sig ud af Danmark”.

Ole Birk Olesen er et lysende eksempel på hvordan Liberal Alliance gang på gang opgav alle liberale positioner og kastede al anstændighed og alle valgløfter over bord, for at forblive i Lars Løkkes dysfunktionelle regering. Straffen kom ved Folketingsvalget i juni 2019, hvor partiet kun netop klarede spærregrænsen.

Kvinder er uden moral og ære

Ole Birk Olesens udfald mod Simon Kollerup er ikke enestående. Ole Birk Olesen har også lagt sig ud med alle landets feminister, der igen og igen har rippet op i hans famøse udtalelser tilbage i 2011.

Til mediet damefrokosten.com udtalte han dengang bramfrit: ”Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke”!

Men hvem er Ole Birk Olesen egentlig?

Inden indvælgelsen i Folketinget i 2011 og ministerposten fra november 2016 var Birk Olesen redaktør af Netavisen 180Grader. Inden da var han i 5 år journalist ved Berlingske Tidende, og før det, journalist på Ekstra Bladet fra 1999 til 2002.

Discount-Pia

I 1998 havde Birk Olesen forfattet en artikel i Ekstra Bladet om Pia Kjærsgaard, ”Discount-Pia”. Af artiklen fremgik det, at ”Pia Kjærsgaards taktik går ud på at hoppe og springe for fotografer og journalister. Pia sad med en kold pizza i den ene hånd og greb ud efter telefonen med den anden, så det hele så ekstra travlt ud”, skrev journalistpraktikant Birk Olesen i artiklen.

Han undlod at fortælle, at det var ham selv, der havde opfordret Pia Kjærsgaard til at sidde med en daggammel pizza i hånden af hensyn til fotografen.

Det er efterhånden længe siden, men i DF har man en lang hukommelse. DF’s tidligere transportordfører, Kim Christiansen, betegnede ham som inkompetent og arrogant og kemien mellem de to var ekstremt dårlig i Birk Olesens ministertid.

Enhedslistens daværende transportordfører, Henning Hyllested, har om Birk Olesen sagt, at: ”Jeg synes at han virker arrogant, men det har jeg tilskrevet, at han er uvant i jobbet. Han kan virke lidt kantet. Jeg vil endda sige kejtet”.

Det med arrogance synes at være et karaktertræk, der har kendetegnet ham siden han som ung praktikant første gang satte sine ben på Christiansborg.

Kristian Thulesen Dahl

”Pia Kjærsgaards kronprins amok: Din luder”, hed det på forsiden af Ekstra Bladet i 2001, hvor Kristian Thulesen Dahl beskyldes for at have forfulgt en malaysisk kvinde fra det ene morgenværtshus til det andet.

Artiklen var skrevet af Ole Birk Olesen.

Konservativ Ungdom

De Konservative får også Ole Birks journalistiske krabask at mærke. På partiets landsmøde i 2004 opdager han at nogle beduggede KU’ere ved 01-tiden om natten synger ”Det var et herligt KU-møde”. Ole Birk Olesen beskrev herefter detaljeret i Berlingske Tidende hvordan KU sang fascistisk inspirerede slagsange fra 30erne.

180grader

Ole Birk Olsen var som journalist frækkere end de fleste, og startede efterfølgende den højreorienterede netavis 180grader. Efter det første leveår kommer netavisen ud med et underskud på 900.000 kr. og senere træder Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen til, skyder et ukendt beløb ind i avisen, og køber 40 pct. af selskabet igennem sit holdingselskab Seier Capital. Seier Christensen trak sig ud af foretagendet i 2016.

180 grader eksisterer i princippet fortsat som brugerstyret netavis.

I anledning af oplysninger fra Danmarks Statistik om at der er kommet 300 flere lønmodtagere fra september til oktober måned og i samme periode 1.400 flere offentligt ansatte, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen: ”Som ny beskæftigelsesminister er det selvsagt en fuldkommen fantastisk nyhed, at beskæftigelsen nu stiger igen efter den meget flotte rekord, der blev sat tilbage i september”.

Det er fint, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer kan fastholdes på 2.098.588 omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Samtidig er det bekymrende, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger langt mere end i den private sektor. I oktober 2022 var der således 871.720 fuldtidsbeskæftigede offentligt ansatte.

Bekymringen er, at de 2.970.796 der er beskæftiget i ordinære jobs skal forsørge 297.000 på SU, 747.929 under folkepensionsalderen på offentlig forsørgelse og 1.062.234 på folkepension.

Det nyvalgte folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Christian Friis Bach, der ifølge Ritzau og andre medier sammen med Martin Lidegaard havde håbet på en plads i regeringen, har tvunget Berlingske Tidende til den 20. december 2022 at bringe en rettelse.

Berlingske Tidende beskriver i en artikel den 15. december 2022 at Christian Friis Bach i sin tid som udviklingsminister havde misinformeret Folketinget i Lars Løkke Rasmussens GGGI-sag. Den ærekære Friis Bach har tvunget Berlingske Tidende til den 20.12.2022 at præcisere, at selvom Folketinget blev misinformeret kendte Friis Bach ikke til fejlen.

Realiteten i GGGI-sagen og Christian Friis Bachs afgang som Udviklingsminister

Da sagen om Lars Løkke Rasmussens kostbare rejseaktivitet som formand for udviklingsorganisationen GGGI i efteråret 2013 rasede, oplyste den daværende udviklingsminister og bestyrelsesmedlem i GGGI, Christian Friis Bach, overfor Folketinget og pressen, at han intet kendte til rejserne.

Den 21. november 2013 meddelte Friis Bach på et pressemøde i København, at han trak sig som udviklingsminister. Det skete på baggrund af, at Folketinget kritiserede Christian Friis Bach for at have tilbageholdt informationer, men han ”var kommet i tanke om”, at han i foråret 2013 personligt havde deltaget i et bestyrelsesmøde i GGGI, hvori Lars Løkkes rejser som formand for GGGI blev godkendt, uden at han tilsyneladende havde bemærket det, selvom rejsereglerne var detaljeret beskrevet i et bilag til dagsordenen.

Friis Bach som udviklingsminister

Da S, R, SF-regeringen, hvor Friis Bach beklædte posten som udviklingsminister, tiltrådte den 3. oktober 2011, blev alle fagministerierne beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de krævede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Regeringens projekt vedrørende ”Effektiv Administration” skulle for enhver pris tvinges igennem. Bevillinger skulle målrettes mod kerneopgaverne. Det betød, at ministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Resultatet var et veritabelt blodbad i centraladministrationen., hvor ministerierne brutalt skilte sig af med i hundredvis af især ældre, erfarne (og dyre) medarbejdere. I Christian Friis Bachs eget Udenrigsministerium fik 60 medarbejdere umiddelbart marchordre og flere fulgte.

Dem, der i den periode kom tæt på Friis Bach, kunne ikke registrere den mindste fortrydelse over regeringens radikale og brutale personalepolitik – tværtimod forekom udviklingsministeren fuldstændig ubekymret over de personlige konsekvenser og den svækkelse fremfærden indebar for bistandsadministrationen.

Mens Friis Bach i Udviklingsministeriet huskes for GGGI-sagen, har han ikke efterladt sig varige spor på dansk udviklingspolitik.

Friis Bachs meritter i tiden der fulgte

Efter afgangen som udviklingsminister var Christian Friis Bach 2014-2017 undergeneralsekretær i FN og leder af FN’s økonomiske kommission for Europa, 2014-2017.

Christian Friis Bach har siden han forlod FN i Geneve i håbet om forefaldende småopgaver i FN-systemet opretholdt kordiale forbindelser til organisationen. Således mente Christian Friis Bach, at kritikken af WHO’s forhold til Kina covid-håndtering ”ramte ved siden af”. Han påpegede dog samtidig, at WHO og FN-systemet generelt er ”bureaukratisk og handlingslammet”, og at der er behov for grundlæggende reformer af struktur, finansiering og governance. En reorganiseringsopgave Friis Bach i givet fald ville være parat til at forestå, måtte man forstå.

Fyringen fra Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp fyrede i april 2019 af generalsekretær Christian Friis Bach. Fyringen gav anledning til uro i nogle af de 28 medlemsorganisationer, og spekulationer om der måske var forhold i Bachs adfærd overfor kvindelige medarbejdere, der var årsagen til fyringen. Både FN-Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke krævede en grundig redegørelse af både beslutningsgrundlaget og forløbet frem til fyringen.

Den officielle begrundelse for fyringen var: “Et enigt forretningsudvalg vurderer, at der er behov for en anden ledelsesprofil til at føre Dansk Flygtningehjælp godt igennem de nødvendige forandringer, således at positionen som en af verdens førende humanitære organisationer videreføres.”

Dansk Flygtningehjælp er en såkaldte NGO – en ikke-statslig organisation. Imidlertid er det kun en mindre del af aktiviteterne, der finansieres af medlemmerne og ved indsamlinger – kun omkring 125 mio. kr. om året.

Hovedparten af de samlede aktiviteter på over 3 mia. kr. finansieres af donorer, herunder den danske stat.

Dansk Flygtningehjælp driver også indtægtsdækket virksomhed – sprogundervisning og diverse integrationsaktiviteter.

Denne del af virksomheden har givet dundrende underskud i de sidste 2 regnskabsår. Flygtningehjælpen har over 7.000 ansatte og bistås i øvrigt i Danmark af over 8.000 frivillige.

Dansk Flygtningehjælp har en vaklende økonomi, men organisationen ville ligesom fleste danske NGO’er kollapse totalt, hvis de ikke var afstivet med en kraftig, bærende konstruktion af skattekroner. Betegnelsen NGO – ikke statslig organisation – er derfor aldeles misvisende.

Samtidig er det over en årrække gået sådan, at store NGO’er som for eksempel Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis er blevet kapret af partipolitiske interesser. De optræder uden blusel med politiske krav, som man ellers kun finder hos de yderligtgående, venstreorienterede og radikale partier – men slipper for at stå til ansvar overfor Rigsrevision og andre tilsynsmyndigheder, som statslige og offentlige institutioner må leve op til.

Fyringen af Christian Friis Bach efter blot 18 måneder på posten tyder dog på, at organisationens ledelse i april 2019 tog konsekvensen af generalsekretærens åbenbare inadækvate ledelsesadfærd.

Radiovært

Christian Friis Bach, der i en periode havde meldt sig ud af Det Radikale venstre, var med på holdet, da den Aarhusbaserede Radio4 den 1. november 2019 overtog Radio24syvs del af FM-båndet.

Christian Friis Bach har været vært for programmet ”Den danske forbindelse”. Programmet, der med radioens egne ord var “et anderledes udenrigspolitisk magasin, som samler op på de vigtigste internationale begivenheder.”

I programmet var de primære kilder hverken udlandskorrespondenter, -redaktører eller -kommentatorer. Det var derimod danskere, som er rejst ud i verden for at leve, studere, bo og arbejde.

Christian Friis Bach supplerede selv i programmet beretningerne fra udlandsdanskere, “som er øjenvidne til, hvad der faktisk foregår på gaden i Hong Kong eller som kan give os nye perspektiver på et Rusland, vi har svært ved at forstå.”

Programmet løb over 6 måneder, men på trods af alle værtens ”rigtige” meninger, blev programmet aldrig rigtig interessant.

Warfair

I foråret 2020 etablerede Christian Friis Bach importvirksomheden Warfair med visionen om at skabe fred gennem handel.

Warfair importerer varer fra krigs- og konfliktzoner, der skal lanceres på det europæiske marked i samarbejde med kvalitetsbrands.

Det første samarbejde er med Coffee Collective, hvis butikker skal sælge importeret kaffe fra det krigshærgede Yemen.

Christian Friis Bachs vision er, at handlen med varer fra sådanne konfliktramte områder kan skabe fred og fremgang i det pågældende land.

Christian Friis Bach og seksuelle krænkelser i Det Radikale Venstre

Det var X-factor-værten Sofie Linde, der genstartede hele sexchikane-debatten og MeToo-bølgen med en personlig historie om en utidig chef, der forsøgte at bruge sin magt seksuelt ved en julefrokost. Siden er lignende sager væltet ud skabene i flere brancher.

Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, greb bolden og kritiserede statsminister Mette Frederiksen for at udnævne Jeppe Kofod til udenrigsminister, fordi Kofod for 12 år siden havde sex med en 15-årig pige.  Senere stod kvindelige folketingsmedlemmer fra flere partier offentligt frem og talte om krænkelser, de har været udsat for i politik.

Internt i Det Radikale Venstre var debatten intens og nåede et foreløbigt højdepunkt, da partiets politiske leder, Morten Østergaard, onsdag den 7. oktober brødebetynget annoncerede sin afgang på grund af en ti år gammel sexchikanesag omhandlende “en hånd på låret” af folketingsmedlem Lotte Rod. Senere er Morten Østergaards synderegister udvidet betydeligt.

Folketingsgruppen valgte Sophie Carsten Nielsen som ny politisk leder i kampvalg med Martin Lidegaard. Stemmefordelingen hed 12-4, men desuagtet er Sofie Carsten Nielsens troværdighed blevet draget i tvivl, da det efterfølgende har vist sig, at hun kendte til flere sager om krænkelser, end hun i første omgang lod forstå.

Christian Friis Bach, som igen var blevet medlem af Det Radikale Venstre, blev af nogle (hvem mon?) i det radikale bagland set som partiets potentielle redningsmand, blev inddraget i krænkelsesdebatten, da han lørdag morgen den 10. oktober 2020 skulle deltage i programmet ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her skulle han tale om nødvendigheden af at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb og krænkelser.

Men kort før han skulle på, fortalte redaktøren ham, at der gik rygter om, at han var blevet fyret fra sit tidligere arbejde som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp som følge af seksuelle krænkelser.

Christian Friis Bach har i et længere opslag på Facebook afvist alle anklager, men han oplyser samtidig, at han har levet i et ”åbent” ægteskab, og forhold til andre end hustruen (der ligeledes er radikal politiker), er forekommet.

Folketingsmedlem

I marts 2021 blev Christian Friis Bach valgt til at efterfølge Marianne Jelved som Folketingskandidat i Hjørring.

Friis Bach udtalte, at ”det går tilbage for demokrati og frihed i verden for tiende år i træk, og der er en tendens til, at lande vender sig indad mod sig selv. Det er en farlig tendens, som jeg gerne vil bidrage til at få vendt”.

Ved Folketingsvalget den 1. november 2022 blev Christian Friis Bach valgt i Nordjylland med 1.489 stemmer – og erobrede dermed den lidet prangende 25. plads på listen over de store stemmeslugere i Nordjylland.

Onsdag den 21. december bliver Kinas leder fra 2003-2013, Hu Jintao, 80 år.

Hu Jintaos besøg i Danmark i 2012

I dansk kontekst kendes Hu Jintao måske særligt for sin rolle i Tibetsagen. Da han i 2012 var på statsbesøg i Danmark, blev en demonstration skjult for ham, og betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere.

Tibetkommission I og II

Sagen udløste flere undersøgelser og senest har Tibetkommission II placeret ansvaret i det, der blev kendt som Tibet-skandalen, hvor grundlovssikrede menneskerettigheder blev krænket, i Udenrigsministeriet og i Politiets Efterretningstjeneste.

Den 28. marts 2022 afgav Tibetkommissionen II sin beretning, hvor der rejses hård kritik mod både mod Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge Kommissionen har Udenrigsministeriet flere gange bøjet sig for de kinesiske interesser, og har sammen med PET i årevis lagt et tungt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule lovlige demonstrationer, når der var officielt besøg fra Kina.

Kommissionen har undersøgt 212 kinesiske besøg i alt og 182 millioner dokumenter, og har foretaget 108 afhøringer af bl.a. tre tidligere statsministre, højtstående embedsmænd, samt en række myndighedspersoner i både politi, forsvar og efterretningstjenester.

Udenrigsministeriet i fokus

Efterhånden som Tibet-Kommissionens undersøgelser skred frem, er der i stigende grad fokuseret på Udenrigsministeriets ansvar for den danske ordensmagts ulovlige håndtering af demonstrationer mod Kinas politik i Tibet under det kinesiske statsbesøg i Danmark i 2012 samt to efterfølgende besøg på højt niveau i 2013 og 2014.

Kommissionen afhørte således i flere omgange den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen. Mens Friis Arne Petersen var ambassadør i Kina, blev Hu Jintaos statsbesøg i København i 2012 regnet for at være den helt store diplomatiske præstation.

Fra afhøringer i Tibet-Kommissionen er det klarlagt, at Friis Arne Petersen – både som direktør i Udenrigsministeriet 1997 til 2005, som ambassadør i Kina 2010 til 2015 og som ambassadør i Tyskland 2015 til 2020 – havde den opfattelse, at for at undgå at kinesiske besøgende ”tabte ansigt” kunne det være nødvendigt at bøje reglerne.

Tidligere indhentningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, den nu pensionerede oberst Steffen Wied, har ifølge Berlingske i Tibetkommissionen berettet om et for kommissionen hidtil ukendt brev fra Københavns Politi, der beskrev en række grundlovsstridige tiltag, der skulle sikre at kineserne ikke ”tabte ansigt” – og en opsigtsvækkende ordveksling med Friis Arne Petersen, mens Wied gjorde tjeneste som forsvarsattaché ved ambassaden i Berlin.

Ifølge referatet havde den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, angiveligt ikke meget til overs for Folketingets beslutning om at granske Københavns Politis krænkelser af fredelige pro-Tibet-demonstranters ytringsfrihed under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012.

”Da Tibetkommission I blev nedsat, harcelerede han (Friis Arne Petersen, red.) over, at der blev gjort så meget ud af den sag. Det var fuldstændig unødvendigt, og han mente, at når der var så betydningsfuldt et besøg som det her, så måtte man også bøje reglerne”, sagde Steffen Wied i Tibetkommissionen ifølge avisreferatet.

Folketinget har endnu ikke taget stilling til Tibetkommissionens beretning

Med en pressemeddelelse den 28. marts 2022 oplyste Justitsministeriet, at Tibetkommissionen II havde afgivet beretning, der var sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg. Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets forretningsorden, at kommissionens beretning skal behandles af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Udvalget afgiver en beretning over kommissionsberetningen.

I Folketinget forberedes sagen i Retsudvalget inden behandlingen i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Offentligheden har ikke hørt meget til Folketingets behandling af denne penible sag, og under alle omstændigheder er sagen ikke afsluttet inden Folketingsvalget den 1. november 2022.

Efter forhandlinger mellem Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen er EU’s Ministerråd natten til søndag den 18. december 2022 blevet enig om en ny aftale for det europæiske ETS-system (Emission Trading System).

Kvotesystemet

ETS-systemet sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede. CO2-kvotehandelssystemet i EU – ETS (Emission Trading System) – er det vigtigste enkeltelement i EU’s klimapolitik. Systemet har hidtil omfattet emissioner fra omkring 10.000 kraftværker og industrianlæg i de 27 medlemsstater. Under ETS-systemet tildeles særligt konkurrenceudsatte virksomheder et vist antal gratis kvoter eller forureningskreditter og skal enten begrænse deres emissioner til denne mængde eller købe flere kreditter. Antallet af udstedte kreditter falder hvert år, og virksomheder kan sælge deres ubrugte kreditter. Køb og salg af emissionskreditter skaber en markedspris for CO2-kvoter, der tilskynder virksomhederne til investeringer i lavemissionsteknologier.

Kvotehandelssystemet sikrer i princippet en ensartet prissætning af CO2 på tværs af sektorer og produkter, og – ideelt set – garanterer systemet dermed, at de ønskede CO2-reduktioner opnås på den mest omkostningseffektive måde.

ETS-systemet har hidtil omfattet kraftværker, olieraffinaderier og anlæg, der producerer stål, aluminium, cement, papir og organiske kemikalier og andre materialer, og har haft det overordnede mål at reducere emissionerne i disse sektorer med 43 pct. i forhold til 2005-niveauet inden 2030.

Udvides med søtransport og affaldsforbrænding

Med de aftalte ændringer i ETS-systemet bliver søtransport, som tegner sig for ca. 4 pct. af EU’s emissioner, også være omfattet fra 2024 og helt indfaset i 2026. Kommunale affaldsforbrændingsanlæg bliver ligeledes omfattet af CO2-kvotesystemet, så de fra 2028 skal betale for CO2-kvoter for fortsat at kunne udlede CO2.

De mest konkurrenceudsatte virksomheder, der hidtil har modtaget gratis kvoter, skal leve med, at disse kvoter gradvist fjernes og er helt udfaset i 2034.

Ændringerne bevirker, at de omfattede sektorer nu forventes inden 2030 at have reduceret deres emissioner med 62 pct. i forhold til 2005-niveauet.

Beskyttelsen af konkurrenceudsatte virksomheder med klimatold

De gratis kvoter til industrier, der er særligt udsatte for konkurrence fra 3. lande, erstattes af en ny kulstoftold ved EU’s grænse, som har til formål at beskytte europæiske virksomheder mod import af billigere produkter fra lande med lavere miljøstandarder. Klimatolden (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM) indfases med samme hastighed, som gratiskvoterne udfases, og ventes dermed fuldt implementeret i 2034.

Den nye told vil afspejle prisen på EU’s eget kulstofmarked og vil i første omgang gælde for import, herunder jern og stål, cement, aluminium, gødning og elektricitet samt brint.

Udsigt til stigende kvotepriser

ETS-reformen betyder, at kulstofprisen ventes at stige til omkring € 100 fra de nuværende € 80-85 pr. ton CO2.

Udvidet kvotesystem – ETS II

Der oprettes også et særskilt ETS II-kulstofmarked for energiforbruget i bygninger og vejtransport. Dette andet emissionshandelssystem vil træde i kraft fra 2027 og vil blive ledsaget af etablering af en social klimafond (SCF), hvorfra medlemslandene kan få finansieret hjælpeforanstaltninger særligt sårbare borgere og små erhvervsdrivende. Finansieringen af fonden baseres på salg af CO2-kvoter. I første omgang sælges 50 mio. kvoter, der svarer til godt 30 mia. kr. Senere kommer fonden op på samlet 86,7 mia. euro (646 mia. kr.)

Provenuet skal anvendes på klimainvesteringer

Aftalen indebærer også at medlemslandene forpligtes til at alle indtægter fra ETS-kulstofmarkedet ubeskåret skal anvendes til klimavenlige investeringer. Kritikere påpeger, at efter de gældende EU-regler regnes visse investeringer i kul og gas fortsat for ”klimavenlige”.

Flere penge til grøn omstilling i de økonomisk dårligst stillede EU-lande

Der puttes flere kvoter – værdien afhænger af markedsprisen – i innovative teknologier og modernisering af energisystemet. Innovationsfonden forhøjes med 125 mio. kvoter til 575 millioner kvoter, hvilket med den aktuelle pris svarer til 359 mia. kr.

Moderniseringsfonden øges ved at bortauktionere yderligere 2,5 pct. af kvoterne, som vil støtte EU-lande med BNP pr. indbygger under 75 pct. af EU-gennemsnittet.

På mødet tirsdag-onsdag i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, FOMC, blev det besluttet at forhøje den pengepolitiske styringsrente med 0,5 procentpoint til 4,5 pct.

USA

FOMC-komiteen er meget opmærksom på, at Ruslands krig mod Ukraine forårsager enorme menneskelige og økonomiske vanskeligheder. Krigen og relaterede begivenheder bidrager til et opadgående pres på inflationen og tynger den globale økonomiske aktivitet.

Centralbanken har tidligere i år i flere omgange forhøjet renten med 0,75 procentpoint, men det forbrugerprisindeks, der blev offentliggjort i USA tirsdag den 13. december, har betydet, at man denne gang mente at kunne nøjes med 0,5 procentpoint.

På de amerikanske finansmarkeder er der delte meninger om behovet for fortsatte rentestigninger. Synspunktet er, at inflationen er aftagende, og at behovet for rentestigninger er aftagende.

Centralbankchef Jerome (Jay) H. Powell er imidlertid fast besluttet på at fastholde renten på et højt niveau, indtil inflationen viser konkrete tegn på at komme tilbage til centralbankens mål om en inflation i omegnen af 2 pct.

Da inflationen stadig stiger, på trods af de seneste arbejdsmarkedsrapporter, kan det meget vel indikere et renteniveau i den kommende tid, der ligger højere end 4,5 pct.

Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer flere rentestigninger i 2023 op til 5 – 5,25 pct. Skrækscenariet er situationen i begyndelsen af 1980’erne, hvor den daværende centralbankchef Paul Volcker for at imødegå den voldsomme inflationen måtte hæve renten så dramatisk, at den amerikanske økonomi blev trukket ind i recession.

Jay Powell bekendtgjorde centralbankens beslutninger på et pressemøde i Washington kl. 14.30 ET (20.30 dansk tid).

EU

Torsdag var der også rente møde i Den Europæiske Centralbanks (ECB).

Centralbankens chef, Christine Lagarde, strøg ligesom Powell i USA de finansielle markeder mod hårene. Styringsrenten blev godt nok kun hævet med 0,5 procentpoint til 2,0 pct., men samtidigt slog Lagarde fast, at renteforhøjelserne langt fra er overstået og kampen mod inflationen kommer til at fortsætte.

Renten forventes allerede til marts at være på 3,0 procent og ECB vil ydermere fra marts 2023 begynde at sælge ud af de godt 5.000 milliarder euro i obligationer, den har opkøbt de seneste otte år.

Det var det modsatte af hvad finansmarkederne håbede – at renterne snart topper.

Det bliver værre!

Det står lysende klart, at ECB i den nuværende inflationssituation ikke ønsker at markedsrenterne falder. Meldingen fra ECB betød da også, at de europæiske aktiemarkeder fredag blev presset ned.

Selvom stigningen var langt mindre end frygtet er signalerne tydelige – der kommer flere slag i fremtiden!

Aktiemarkederne har reageret ved at styrtdykke på grund af frygten for en recession, der vil påvirke virksomhedernes indtjening mere, end det allerede var forventet. Aktiemarkedet forudser en ”mild” recession, men hvis det bliver værre og mere langvarigt må yderligere fald forventes.

UK

For finansmarkederne var det også en dårlig nyhed at Bank of England i Storbritannien torsdag hævede renten med 0,5 procent til 3,5 procent.

Danmark

I Danmark er begivenhederne ikke gået upåagtet hen. Boligejerne fik endnu et slag efter ECB’s renteforhøjelse, der blev fulgt op af den danske Nationalbank, der satte renten op med et halvt procentpoint torsdag.

Af SMV-regeringens programerklæring af 14. december 2022 ”Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering” fremgår, at regeringen vil føre en politik, der styrker fællesskabet og tilliden i samfundet. Derfor vil regeringen fremme åbenhed og transparens, som er vigtige forudsætninger for befolkningens tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning.

Ny offentlighedslov?

Regeringen vil nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal skabe grundlag for, at der kan fremsættes forslag til en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

Det er det første vi hører til offentlighed i forvaltningen siden Folketingets Retsudvalg den 26. januar 2022 afholdt en høring om offentlighedsloven fra 2013.

Vi har i den mellemliggende tid ikke hørt meget fra regeringen og de såkaldte ”gamle partier” om at lade offentligheden få indsigt i den offentlige forvaltning og i hvordan de politiske beslutninger træffes.

Senest kom det frem, at den tidligere regering ville afskære offentligheden fra indsigt i undersøgelse om mordbranden på Scandinavian Star.

Begrundelsen var tilsyneladende, at offentlighed kan skade undersøgelsen af den over 30-årige gamle sag. Ellers henvises der rask væk til behovet for et ”lukket rum” for politiske overvejelser.

Uanset begrundelse, bruges offentlighedsloven aktivt til at forhindre offentlighedens indsigt i den offentlige forvaltning.

At loven anvendes indskrænkende, er veldokumenteret. Det erindres stadig hvordan departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, opfordrede sine ansatte til at tilrettelægge deres arbejde, så der sikres størst mulig lukkethed. Desuden har vi haft hele balladen omkring Tibet-Kommissionen og de slettede e-mails i Politiet og Udenrigsministeriet, instrukskommissionen og Mink-skandalen og slettede SMS-beskeder.

Det Konservative Folkeparti

Sagen er penibel for partier, der traditionelt har støttet åbenhed. Det Konservative Folkepartis Landsråd har faktisk flere vedtagelser med krav om ændringer i loven og mere åbenhed.

Det skal da heller ikke glemmes, at det var justitsminister i Poul Schlüters Firkløverregering, Erik Ninn-Hansen, der i 1985 stod bag den oprindelige Offentlighedslov, som han motiverede således:

”Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver.

Jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste. En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere offentligheden på et rigtigt faktisk grundlag. Som det er fremhævet i loven og i vejledningen er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt. Det er mit håb, at myndighederne vil leve op til dette ønske fra folketinget om en øget åbenhed i den offentlige forvaltning.”

Mørkelygten og lov om offentlighed

Årsagerne til den stigende ulyst til åbenhed fortaber sig, men det kan konstateres, at der siden Ninn Hansens tid i Det Konservative Folkeparti og i andre politiske kredse er blevet mindre interesse i åbenhed omkring den politiske proces og den offentlige forvaltning. Det klare bevis er den offentlighedslov, som blev vedtaget i 2013 under S-SF-R-regeringen med støtte fra Venstre og De Konservative. Loven blev dengang mødt af store offentlige protester, fordi den på en række centrale punkter gør det umuligt for offentligheden at opnå indsigt i beslutninger og beslutningsprocesser.

Udover paragraf 22 om åbenhed omkring kalendere er det især to paragraffer, der direkte modarbejder princippet om meroffentlighed, der – ud over offentlighedslovens hensigt om, at der skal gælde størst mulig åbenhed i den offentlige forvaltning – også tilsiger, at forvaltningen kan give indsigt i videre omfang, end loven egentlig tilsiger.

Princippet om ”meroffentlighed” ofres ikke den store opmærksomhed.

Tværtimod er erfaringen med offentlighedsloven, at de to kontroversielle paragraffer 24 og 27, benyttes flittigt af embedsværket. Paragraf 24 giver mulighed for at forhindre indsigt i dokumenter, når de har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister, og paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Det er værd at bemærke det lille ord ”kan” i forbindelse med paragraf 27, for det er en mulighed og ikke en pligt at benytte paragraffen. Men det er den i adskillige tilfælde blevet til overflod for at forhindre aktindsigt.

Endelig er der den såkaldte generalklausul i §33, stk. 5, der i særlige tilfælde undtager offentlighed.

Det Konservative Folkeparti fortryder

Det Konservative Folkeparti indså forholdsvis hurtigt, at det havde været en fejltagelse, at partiet i 2013 støttede stramningen af offentlighedsloven. På partiets landsråd i 2015 bebudede Søren Pape Poulsen et opgør med offentlighedsloven:

”Vi skal tåle at kunne blive set i kortene. Derfor vil jeg gerne i dag klart og tydeligt sige, at Det Konservative Folkeparti er klar til at tage et opgør med offentlighedsloven.”

Søren Pape Poulsen erklærede i et interview i Politiken, at man er ”gået for langt” med loven, da ”det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed.”

Regeringsgrundlaget for VKLA

I regeringsgrundlaget for V, K og LA blev det mellem Venstre, Liberal Alliance og Der Konservative Folkeparti faktisk aftalt, at ”når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler”.

Paragraf 24

Ifølge den gældende paragraf 24 kan alle dokumenter undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, ”hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”. I praksis har det med ombudsmandens ord medført, at der er sket ”væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt” ikke mindst for medierne.

Med andre ord vil alle vigtige oplysninger om beslutningsprocessen i dokumenter, selv hvis de ikke indgår i en forelæggelse for f.eks. regeringens Koordinations- eller Økonomiudvalg eller et møde mellem ministre, kunne overstreges og undtages fra aktindsigt.

Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens eftermæle blev sværtet af Tamilsagen, men hans kloge ord om behovet for offentlighed burde stadig være retningsgivende for Folketingets holdning til hvilke muligheder borger og pressen har for at følge med i og dermed føre kontrol med, at Folketing og offentlighed får retvisende oplysninger og sikkerhed for at alt går rigtigt til i ministeriernes udførelse af deres opgaver.

Søren Pape Poulsen gjorde intet som justitsminister

VKLA-regeringen formåede ikke at ændre offentlighedsloven, som bebudet i regeringsgrundlaget. Det er så meget mere påfaldende, fordi Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, som justitsminister havde ansvaret for den betændte sag.

Med Barbara Bertelsen som departementschef i Justitsministeriet har det været en smal sag og sabotere alle lempelser af offentlighedsloven. Spørgsmålet er også, om den uerfarne justitsminister overhovedet gjorde et behjertet forsøg på at leve op til beslutningen på Det Konservative Landsråd og løftet i regeringsgrundlaget.

I bagklogskabens lys burde alarmerne have lydt ved Søren Pape Poulsen som bannerfører for konservative værdier.

Ministeransvaret

Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab har den 13. december 2022 i Politiken skrevet:

”Vi burde tilbageføre loven om undersøgelseskommissioner til tamilsagens tid, hvor kommissionsundersøgelser kunne udtale sig om ministre eventuelle retlige ansvar.

Vi burde præcisere ministeransvarlighedsloven. Især med henblik på beslutningerne i de vigtige ministerudvalg. Koordinationsudvalgets sager burde refereres skriftligt. Ideelt set burde vi også ændre grundloven så meget, at vi ikke skal bruge næsten alle højesteretsdommere i en rigsretssag.

Tømningen af Højesteret er nemlig også et værn mod at gøre ministre ansvarlige for retsbrud. Grundlovsændringer har dog kun få politikere mod på. Alt for meget beskytter nu ministre, der begår lovbrud”.

Enig med Knudsen, men før vi kommer til undersøgelseskommissioner, ministeransvar og rigsret skal lovbruddene afdækkes. Så hvorfor har vi stadig ikke offentlighed i forvaltningen?

@JakobEllemann bør genopfriske sin romerske historie. Cæsar krydsede ikke Rubicon for at gå i krig mod gallerne.

Floden Rubicon markerede grænsen til det romerske kerneområde i syd, og efter romersk lov var det for en hærfører forbudt at krydse floden med sin hær fra nord. Loven havde således til formål at sikre den romerske republik mod militære trusler fra egne styrker.

Da Julius Cæsar i år 49 f.Kr. med ordene “jacta est alea” (terningen er kastet) havde taget beslutning om at krydse Rubicon og forfølge Pompejus med sin hær, var det klart, at en militær konflikt med det romerske senat ikke var til at undgå.

På mødet tirsdag-onsdag i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, FOMC, blev det besluttet at forhøje den pengepolitiske styringsrente med 0,5 procentpoint til 4,5 pct.

FOMC-komiteen er meget opmærksom på, at Ruslands krig mod Ukraine forårsager enorme menneskelige og økonomiske vanskeligheder. Krigen og relaterede begivenheder bidrager til et opadgående pres på inflationen og tynger den globale økonomiske aktivitet.

Centralbanken har tidligere i år i flere omgange forhøjet renten med 0,75 procentpoint, men det forbrugerprisindeks, der blev offentliggjort i USA tirsdag den 13. december, har betydet, at man denne gang mente at kunne nøjes med 0,5 procentpoint.

På de amerikanske finansmarkeder er der delte meninger om behovet for fortsatte rentestigninger. Synspunktet er, at inflationen er aftagende, og at behovet for rentestigninger er aftagende.

Centralbankchef Jerome (Jay) H. Powell er imidlertid fast besluttet på at fastholde renten på et højt niveau, indtil inflationen viser konkrete tegn på at komme tilbage til centralbankens 2 pct.-mål.

Da inflationen stadig stiger, på trods af de seneste rapporter, kan det meget vel indikere et renteniveau, der ligger højere end 4,5 pct.

Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer flere rentestigninger i 2023 op til 5 – 5,25 pct. Skrækscenariet er situationen i begyndelsen af 1980’erne, hvor den daværende centralbankchef Paul Volcker for at imødegå den voldsomme inflationen måtte hæve renten så dramatisk, at den amerikanske økonomi blev trukket ind i recession.

Jay Powell bekendtgjorde centralbankens beslutninger på et pressemøde i Washington kl. 14.30 ET (20.30 dansk tid).