Kim Hedegaard, ansvarlig for power-to-x hos Topsoe (tidligere Haldor Topsøe A/S), der er i gang med at opføre en stor fabrik i Herning, som skal producere elektrolyseanlæg, fortæller, at selskabet i øjeblikket undersøger, hvor deres produktionsanlæg af elektrolysator nummer to skal ligge, og at det ville være decideret uansvarligt ikke at se nærmere på incitamentsstrukturen i USA, der ser utrolig interessant ud.

I midten af august 2022 blev den amerikanske lovpakke Inflation Reduction Act vedtaget i USA, og de ca. 2600 mia. kr. lokker danske selskaber over Atlanten. Man må forstå, at hvis der i EU var mulighed for at opnå tilsvarende tilskud, er Topsoe parat til at overveje at undlade at udflage produktionen.

Godt at grundlæggeren af Topsoe, Haldor Frederik Axel Topsøe, døde i 2013. Han ville have korset sig, hvis han vidste at hans gamle virksomhed nu stor med hånden fremme efter offentlige tilskud.

Topsøe blev i 1968 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, i 1969 ved Danmarks Tekniske Universitet og i 1986 ved Chalmers tekniska högskola i Göteborg. I 1985 modtog han Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs guldmedalje og i 1991 fik han den prestigefyldte amerikanske ingeniørpris Hoover Medal. Desuden var han siden 1951 medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber i Danmark samt tilsvarende organisationer i Sverige (Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien) og USA. Han var med i Atomenergikommissionen fra 1955. I 1999 blev han af Ingeniørforeningen i Danmark udnævnt til “Århundredets Ingeniør”. Han har skrevet Danmarks Produktionsliv omkring 1935 (tildelt G.A. Hagemanns Guldmedalje 1944).

https://policywatch.dk/nyheder/article14928088.ece?utm_campaign=PolicyWatch&utm_content=2023-02-08&utm_medium=email&utm_source=policywatch

For fjerde gang uddeles HRH Crown Prince Frederik International Business Awards til virksomheder, som gennem eksport har promoveret Danmark og dansk eksport på en særligt bemærkelsesværdig måde.

Med hædersprisen HRH Crown Prince Frederik International Business Awards, som uddeles på Amalienborg 25. august 2023, bliver der sat fokus på eksporten af danske bæredygtige løsninger til hele verden. Prisen uddeles i tre kategorier; Business Excellence, Green Solutions og Export Achievements. Fælles for kategorierne er, at modtagerne skal have præsteret en vis økonomisk gennemslagskraft på eksportmarkederne eller på særligt succesfuld vis penetreret nye markeder med løsninger eller produkter, der taler ind i den grønne omstilling.

Der er deadline for nomineringer den 24. marts 2023.

Blandt de allerede modtagne nomineringer finder vi

Fauna Energi ved Martin Storm Rasmussen

Fauna Energi, der godt nok ikke har eksporteret noget som helst, opererede ikke desto mindre i et vanskeligt miljø, hvor Martin Storm Rasmussen blev udsat for, at el-leverandørerne krævede, at han betalte forud for el-leverancerne, mens kunderne først betalte efter at have fået leveret strømmen. Den visionære Martin Storm Rasmussen, der er nomineret i kategorien, kan i øjeblikket følges i DR, der i en længere programserie har valgt at følge den fascinerende forretningsmand.

I kategorien ”Export Achievements” er foreløbigt nomineret

Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering ved Torben Østergaard-Nielsen og United Shipping & Trading Company A/S (USTC-koncernen).

Dan-Bunkering, der trods vanskeligheder med EU’s sanktioner mod Syrien, lykkedes med i perioden 2015-2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til det borgerkrigshærgede land via russiske virksomheder. Den 17. november 2022 udsendte PwC en pressemeddelelse om at Torben Østergaard-Nielsen, ejerleder i United Shipping & Trading Company A/S (USTC), modtager Årets Hæderspris 2022 ved Landskåringen af Årets Ejerleder i PwC i Hellerup.

I Køge Kommune er befolknings-, erhvervs- og beskæftigelsesraterne for opadgående, og den udvikling burde både borgere og erhvervsliv nyde godt af. Desværre betyder inadækvat politisk og administrativ ledelse, at kommunens økonomi er udfordret. Derfor kniber det gevaldigt med at sikre borgerne den hjælp, de har krav på og behov for.

FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at (bortset fra de store kommuner København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense) er Køge den kommune, der kradser flest penge ind på parkering.

Køge kommune skiller sig markant ud med kommunens indtægter fra bøder for at parkere ulovligt!

Indtægter fra betalingsparkering er også høje – over 3,6 millioner kr. i 2021. Som bekendt er der mange kommuner, der slet ikke opererer med at borgerne skal betale for at parkere i kommunen, men der, hvor det stikker helt af, er som nævnt Køge kommunes uhæmmede idømmelse af parkeringsafgifter for at parkere ulovligt.

Konsekvensen er, at kommunen modtager mange klager over på grund af uigennemskuelige og uhensigtsmæssige regler vedrørende standsning og parkering i Køge Kommune. Reglerne kontrolleres nidkært – også åbenbart urimelige forbud mod parkering på fortov og vejrabatter på private villaveje, selvom ændrede regler utvivlsomt kunne bidrage til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen.

Det hører med til billedet af en fejlslagen kommune, at alle klager efter en summarisk og mangelfuld sagsbehandling, afvises – og borgerne trues oven i købet med at blive trukket i fogedretten.

Dansk Metal mener med henvisning til Kinas statsstøtte til grønne virksomheder og klimapakken, Inflation Reduction Act, i USA, at Europa snarest følger trop og ser på midlertidig statsstøtte og vækstplaner for Europas grønne industri.

Klimapakken i USA pumper 369 milliarder dollar ind i Nordamerikas grønne industri, svarende til omkring 2.500 milliarder kroner eller til anlæggelsen af 120 storebæltsbroer.

Dansk Metal skylder at fortælle os, hvor mange milliarder metalarbejderne i Danmark er parate til at skyde ind i Europas grønne industri?

https://www.information.dk/debat/2023/02/baade-kina-usa-laenge-givet-statsstoette-groen-industri-maa-eu-starthullerne

En række af de danske havvindmølleparker er opført med betydelig statslig støtte efter et offentligt udbud. Den teknologiske udvikling og stigende elpriser har betydet, at havvindmølleprojekter er blevet et attraktivt forretningsområde.

Udbudsmodellen

Med Energiaftale 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Den 28. februar 2019 besluttede energiforligskredsen, at den første af de tre parker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord min. 20 kilometer ude på havet. Den nye park skal hedde Thor efter Thorsminde, som er nærmeste landkending. Havmølleparken bliver på minimum 800 MW og maksimalt 1000 MW.

Thor Wind Farm I/S vandt i december 2021 udbuddet af Thor Havvindmøllepark.  

Der var fem konkurrerende bud på Thor Havvindmølleparken. De fem bydere havde alle erklæret sig parate til at betale henved 3 mia. kr. for retten til at realisere projektet. Udbuddet blev derfor i overensstemmelse med udbudsbetingelserne afgjort ved lodtrækning.

Bag Thor Wind Farm I/S står den kæmpestore tyske energikoncern RWE – det er således firmaerne RWE AG, RWE Renewables GmbH og RWE Renewables Management UK Limited, der formelt er interessenter i virksomheden.

RWE betaler for at bygge Thor Havvindmøllepark, og det er første gang, der gennemføres et udbud af havvind i Danmark uden offentlig støtte. Som noget nyt er ilandføringen – dvs. transformerstation på havet inklusive koblingsstation på land og kabler frem til transmissionsnettet i Idomlund – inkluderet i budprisen. Udover disse udgifter forventes RWE inden for få år at skulle betale 2,8 mia. kr. til staten, i takt med, at der fra 2026 produceres strøm. Herefter vil der i praksis ikke være noget økonomisk mellemværende mellem staten og budvinderen, og parken vil blive drevet på rent kommercielle vilkår uden støtte i resten af parkens 30-årige levetid.

Ifølge en politisk aftale fra 2022 skal der frem mod 2030 opføres 9 gigawatt ny havvind. Disse havvindmøller sendes i udbud ligesom Thor Wind Farm.

Åben Dør-ordningen uden støtte

Åben Dør-ordningen, ÅD, der har eksisteret siden 1999, giver energiudviklere mulighed for at ansøge om at opføre havvindparker uden om de statslige udbud. Selskaberne kan dermed selv tage initiativ til at opføre en havvindpark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering.

Det er et krav, at parkerne skal opføres uden statsstøtte, og udviklerne kan gratis lægge beslag på et dansk havareal ved først til mølle-princippet.

I 2021 modtog Energistyrelsen et stigende antal ansøgninger til ÅD-ordningen, og styrelsen gjorde i en rapport opmærksom på, at ordningen enten var, eller var tæt på at blive, “økonomisk attraktiv og fordelagtig ud over det tilsigtede”.

Udsigten til at ordningen kunne blive ændret førte yderligere til en enorm søgning til ÅD-ordningen.

I juni 2022 blev Åben Dør-ordningen ved en bred politisk aftale justeret. Rammerne for ordningen blev klarere, og det blev præciseret, at staten havde mulighed for at give afslag til projekter, der ikke ud fra samfundsmæssige og planlægningsmæssige hensyn er relevante at gennemføre. Præciseringen skulle sikre at ordningen i højere grad er forenelig med det øgede behov for planlægning af arealanvendelsen på havet og i relation til netudbygningen på land.

Den kommunale indsigelsesret blev ændret til en vetoret for kommuner beliggende inden for 15 km fra et projekt, og fremtidige projekter kan således kun gennemføres, hvis der kan opnås kommunal opbakning hertil fra samtlige berørte kommuner. Samtidig blev ordningen ændret, så der lukkes for havvindprojekter længere væk end 15 km.

Planerne om at stramme ÅD-ordningen førte til, at der inden regelændringerne den 2. juni 2022 blev indgivet et meget stort antal ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til havvind. I august 2022 var der således ifølge Energistyrelsen modtaget i alt 47 ansøgninger, hvor hovedparten havde forventning om, at de skulle behandles efter de gamle og lempelige regler.

Stop for ÅD-ordningen

Mandag den 6. februar 2023 blev det besluttet at sætte sagsbehandlingen af ansøgninger om havvindmølleprojekter under den såkaldte Åben Dør-ordning i bero.

Energistyrelsen indstillede dermed umiddelbart sagsbehandlingen af 33 ansøgninger om mulige danske havvindprojekter med med en samlet kapacitet på op mod 13 GW. Danmarks havvindmølleparker har i 2022 en kapacitet på 2,3 GW.

Opstandelse

I en tid hvor mantraet ellers er mere grøn strøm, og at det kun kan gå for langsomt med den grønne omstilling, har det vakt opstandelse blandt investorerne i havvindmølleprojekter.

Ulovlig statsstøtte?

Forklaringen er, at der er opstået tvivl om, hvorvidt reglerne i ÅD-ordningen er i strid med EU-retten. Energiministeriet og statsstøttejuristerne i Erhvervsministeriet har været bekymret for at uddelingen af rettigheder, der tydeligvis havde stor værdi, kunne opfattes som statsstøtte i strid med EU-reglerne. Ordningens ”først til mølle-princip” kunne ligeledes være juridisk problematisk: ”Det er vurderingen, at risikoen for strid med EU-retten blandt andet knytter sig til kombination af tildelingsprincip (først-til-mølle – det vil sige fraværet af konkurrence) og markedsudviklingen inden for havvind. Vurderingen sker derfor nu, fordi den blandt andet hænger sammen med markedsudviklingen,” lyder det fra Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, i en skriftlig kommentar til dagbladet Information.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er det sandsynligt, at ordningen ikke kan fortsætte. “Jeg er dybt bekymret. Det er jeg da. Med den viden, jeg har lige nu, frygter jeg, at ordningen ikke kan køre videre. Det anser jeg desværre som et sandsynligt udfald,” siger Lars Aagaard til Børsen og tilføjer, at han vil forsøge at finde en model, hvor dele af ordningen kan køre videre.

Lars Aagaard oplyser, at Energistyrelsen og statsstøttejurister fra Erhvervsministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen om deres bekymring. Det har ifølge ministeren bestyrket de danske myndigheders frygt for, at der er tale om statsstøtte. Arealet på havbunden er noget værd, og eftersom areal er en begrænset ressource, åbner det spørgsmålet om statsstøtte.

“Alternativet, at vi var kørt videre med den viden, at der var stor risiko for, at vi kunne tabe en sag om ulovlig støtte, var helt uacceptabelt. Det ville være investorerne, der ville blive mødt med et krav. Det ville være helt vildt ikke at reagere på den viden,” siger ministeren.

Ifølge Energinet er gasforsyningssikkerheden i Danmark høj. Den er dog det seneste år blevet udfordret. En række faktorer – ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 – har haft konsekvenser for forsyningssikkerheden i Europa. Desuden har sabotagen mod Nord Stream 1 og 2 i september 2022 givet gasmarkedet en forventning om, at der ikke i fremtiden vil blive importeret naturgas til EU fra Rusland.

Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og stigende efterspørgsel på gas i nogle dele af Europa har været medvirkende til at drive gaspriserne højt op.

I stedet for russisk gas køber EU nu LNG primært fra USA og Qatar, som dog ikke er tilstrækkeligt til helt at erstatte den russiske gas, og derfor har EU sørget for, at de europæiske gaslagre var fyldte ved indgangen til vinteren 2022.

En konsekvens af de stigende gaspriser har medført en øget produktion af biogas. I takt med at gasforbruget falder, betyder det, at andelen af biogas i det danske gassystem øges hurtigere end forventet.

Mængden af biogas tilført gassystemet forventes at stige fra 6,9 TWh i 2022 til 13,8 TWh i 2030, hvilket svarer til en årsandel på 32 pct. af det danske gasforbrug i 2022 og til 100 pct. i 2030.

Den danske biogasproduktion er et mærkbart bidrag til forsyningssikkerheden både i forhold til den stigende andel biogas i gassystemet, relativt til gasforbruget og i forhold til placeringen af biogasproduktionsanlæggene. Biogassen medvirker til en større decentral og spredt gasforsyning til de danske gasforbrugere. Decentralisering af forsyningen vil til en vis grad være med til at beskytte forbrugerne i tilfælde af forsyningssvigt.

I rejsecaféen, Cafe Globen, kan man torsdag den 23. februar 2023, kl. 19, høre mere om hvad Kongerigets Arktiske Ambassadør, Thomas Winkler, egentlig går og laver. Interesserede kan henvende sig til cafeen i Turesensgade 2b i København.

Der vil således være lejlighed til at forhøre sig om situationen i Arktisk Råd. Efter afslutningen på Den kolde krig og frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år, herskede der en slags arktisk exceptionalisme. Den handlede om, at de arktiske lande i regionens vigtigste politiske institution – Arktisk Råd – fandt måder at samarbejde på, selvom der var betydelig friktion mellem medlemmerne andre steder i verden.

Arbejdet i Arktisk Råd, der formelt blev stiftet i 1996 og hvor Rusland for tiden faktisk er formand, blev af USA, Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland og Canada sat på pause efter Ruslands angreb på Ukraine.

Thomas Winkler

Thomas Winkler har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1986, og fra 2008 til 2013 var han chef for Udenrigsministeriets Juridiske Tjeneste og bl.a. engageret i pirateribekæmpelse ud for Somalia og rammerne for de militære operationer i Irak og Afghanistan. Thomas Winkler har gjort tjeneste på ambassaderne i Moskva, Kiev og Stockholm og var fra 2013-2018 ambassadør i Moskva, efterfulgt af et enkelt år som ambassadør i Ottawa, inden han i 2019 blev arktisk ambassadør.

Arktis, Grønland og forholdet til USA, Rusland og Kina er i den grad i mediernes fokus. Især udløste det amerikanske købstilbud af Grønland forud for præsident Trumps planlagte besøg i Danmark intens debat.

Hanne Fugl Eskjær

Det var dengang påfaldende, at det danske Udenrigsministerium og den daværende danske arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var helt fraværende i den offentlige debat. Eskjær var åbenbart mere optaget af sit fagforeningsarbejde i DJØF som formand for offentlige chefer.

I 2019 blev Hanne Fugl Eskjær i utide deporteret til Canada, og den hidtidige ambassadør i Ottawa Thomas Winkler, blev efter kun 1 år på posten ny arktisk ambassadør.

Hanne Fugl Eskjærs performance som arktisk ambassadør var ikke prangende. Balladen omkring Trumps købstilbud var kun en skandale blandt flere. Kongerigets grænsestridigheder med Canada, der omfattede suverænitet over øen Tartupaluk/Hans Ø samt grænsedragning til søs i farvandet Lincoln Sea og på kontinentalsoklen i havområdet Labrador Sea, fik lov at ligge uløste hen. Det ville være synd at sige, at Hanne Fugl Eskjær fra Ottawa har beriget den danske offentlighed med informationer og analyser omkring Canada.

Kong Hans Ø

Sagaen om Kong Hans Ø var dramatisk. Øen er gold, ubeboet og virker helt ubetydelig. Men Hans Ø med et areal på kun 1,2 kvadratkilometer har været anledningen til veritable flagkrige mellem Canada på den ene side og Grønland og Danmark på den anden. Det skete blandt andet i begyndelsen af 00’erne.

Konflikten skyldtes, at øen ligger midt mellem Grønland og Canada, og landene på skift har opstillet deres flag på den øde ø for at gøre krav på den.

I 1922 lykkedes det efter en indsats fra Thomas Winklers side at afslutte kampen om ejerskabet over øen.

Canada, Danmark og Grønland indgik nemlig ikke kun en grænseaftale om øen, men også en maritim grænselinje på 3.962 kilometer.

Grænseaftalen deler først og fremmest Hans Ø mellem Canada og Kongeriget Danmark. Grænsen kommer til at følge den nord-sydgående kløft, der løber over øen. Det betyder, at Kongeriget Danmark har snuppet en lille smule mere af øen, end canadierne gør.

Med aftalen er den maritime grænse på 3.962 kilometer også fastlagt mellem landene. Det er fra Lincolnhavet nord for Grønland til Labradorhavet, der ligger sydvest for Grønland.

Mens Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering havde en bizar interesse i Østafrika, har SMV-regeringen nu sat de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika på pause. Hensigten var ellers tydelig nok – at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark.

Man ville sende et signal om, at hvis man som asylansøger kom til Danmark, så kunne man meget vel ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen var realiseret, ville en del flygtninge i stedet, kort efter de havde søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag skulle behandles. Hvis de havde fået bevilget asyl, kunne de permanent opholde sig i Rwanda. Men hvem har lyst til at opholde sig i et overbefolket land med 10 millioner indbyggere på et areal på størrelse med Jylland?

Konflikten mellem Rwanda og DR Congo

Det var juridisk problematisk at sende asylansøgere til Rwanda, men planerne var også forbundet med andre problemer.

Østafrika er en krudttønde, og situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo, der siden uafhængigheden fra Belgien i 1960 har været plaget af blodige borgerkrige.

Efter den første greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen, frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet.

Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i en del af DR Congo, der tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa fremstår som et ingenmandsland rigt på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

Gruppen består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, omringet Goma og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer ifølge de seneste tal nu lever som internt fordrevne.

M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

DR Congo foran valg

DR Congos præsident, Félix Antoine Tshisekedi, raser mod Paul Kagame og beskylder ham for støtte M23 for at sikre sig ressourcer, og taler om en mulig krig; Paul Kagame raser tilbage og har senest truet med ikke længere at byde congolesiske flygtninge velkommen i Rwanda.

En yderligere komplikation er, at DR Congo skal til valg i år. Det markerer endnu et skridt væk fra de katastrofale borgerkrige for over 20 år sien. Men samtidigt er det et rigtig skidt signal, hvis man må aflyse valget i den østlige del. Og i valgkampen kan der blive skruet voldsomt op for anti-Rwanda-retorikken fra Félix Tshisekedis side til fare for minoriteter, som allerede er blevet stemplet som M23 støtter.

Paven i Congo

Pave Frans har netop besøgt uroplagede DR Congo. Det benyttede landets præsident, Félix Tshisekedi, til at lange ud efter hele verden, da han siddende ved siden af ​​paven på en scene i Nationalpaladset anklagede verden for at glemme DR Congo, for at plyndre dets naturressourcer og for at medvirke til urolighederne i den østlige del af landet gennem “passivitet og tavshed”, skriver The New York Times.

“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.

Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.

Har Danmark definitivt opgivet alliancen med Rwanda?

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Lars Løkke Rasmussens udtalelser er bemærkelsesværdige, fordi Danmark ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet.

”Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne,” udtaler Lars Løkke Rasmussen i en fælles skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og det undersøgende medie Danwatch.

Venstrekvinden Jane Heitmann har efter 11 år på Christiansborg og i en alder af 54 taget springet over til lobbyfirmaet Rud Pedersen som public affairs-direktør.

Heitmann, der oprindelig var klinikassistent, selvstændig indenfor dentalbranchen, og siden cand.mag i dansk, har læst teologi, og startet en lederuddannelse, mener, at den viden, erfaring og de kompetencer, hun har fået på Christiansborg kan udnyttes i lobbyvirksomheden.

Fra Rud Pedersen, Socialdemokratiet og Carsten Hansen til Lars Løkke Rasmussen

Sidst vi hørte noget til Rud Petersen, var da Jakob Engel-Schmidt forlod en stilling som PA Director hos Rud Pedersen Public Affairs.

Engel-Schmidt oplyste dengang, at stillingen som sekretariatschef for Lars Løkke Rasmussens politiske netværk indebar et vemodigt farvel til Rud Pedersen Public Affairs, hvor han sammen med gode kollegaer de seneste år har rådgivet virksomheder og NGO’er om dansk politik.

Jakob Engel-Schmidt befandt sig efter eget udsagn ellers godt i det særlige miljø hos Rud Pedersen, men han vil utvivlsomt også passe godt sammen med Lars Løkke Rasmussen.

Dengang Engel-Schmidt stadig var medlem af Venstre var han fuldt aflønnet på sygeorlov i ni måneder efter afsløringen af, at han var blevet taget af politiet for narkokørsel. Sygeorloven blev afløst af en ”almindelig orlov”, hvor han optjente eftervederlag, mens han under orloven havde lønnet arbejde.

Som bekendt er Jakob Engel-Schmidt siden avanceret til kulturminister i SVM-regeringen.

Rud Pedersen og Falck-sagen

Rud Petersen Public Affairs er ellers mest kendt for at sælge lobbyydelser leveret af kapaciteter som den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen, og skurken i Tibet-sagen, tidligere ambassadør for Danmark i USA, Kina og Tyskland Friis Arne Petersen.

Rud Pedersens skrammede image stammer bl.a. fra firmaets involvering i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen.

Baggrunden for offentlighedens indsigt i Rud Pedersens metoder var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Peter Goll

Tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, nu medindehaver af Schultz J & Goll – tidligere Oxymoron, Peter Goll, orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Advice præsenterer sig selv som et integreret bureau, der har taget det bedste fra digital-, marketing-, reklame- og kommunikationsbureauet og smeltet sammen og ”koblet det med vores stærke rødder i strategisk rådgivning”.

Socialdemokratiets tidligere partisekretær, Jens Christiansen

I Falck-sagen var det den daværende direktør for Advice, den tidligere socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen, der stod for den strategiske rådgivning af Falck.

Lobbyisme en god forretning

Lobbyfirmaer som Rud Pedersen, Grace Public Affairs, LEAD Agency og Advice har ganske pæne vækstrater. Det går med andre ord godt for dem, der er villige til at påtage sig at advokere for nogle pengestærke virksomheders interesser.

Et hurtigt kig ned over nogle af ovennævnte firmaers regnskaber taler sit eget sprog. Fra 2019 til 2021 gik LEAD Agencys bruttofortjeneste fra godt 25 millioner til knap 33 millioner kroner. Advice A/S gik fra 115 til knap 153 millioner kroner. Grace Public Affairs gik fra godt 13 til godt 21 millioner kroner. Og Rud Pedersens bruttofortjeneste gik fra 41 til 48 millioner kroner.

Carsten Hansens baggrund

Det er ikke ganske klart hvilke tjenester og til hvem Carsten Hansen gennem Rud Pedersen Public Affairs leverede ”konsulentydelser”. Det vides således ikke, om det var hans baggrund som varmemester, som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2006-2011, som formand for kaffe- og brændevinsklubben ”Rustbankerne”, som sex-krænker eller som minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 2011 – 2015, der var baggrundens for hans ansættelse hos Rud Pedersen Public Affairs?

Danmarks Radio

Danmarks Radio kunne den 14. februar 2021 præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af den daværende socialdemokratiske sekretariatsleder, Bjarne Corydon, trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

På tilsvarende måde var det ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, men Jeppe Kofod var indtil for nylig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Jeppe Kofod blev ikke genvalgt ved valget i november 2022, og mon ikke Mette Frederiksens forklaringsproblemer, når hun skulle forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holdt hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”, var årsagen til Jeppe Kofod nu er helt ude i et mørke, hvor åbenbart ikke engang Rud Petersen har haft bud efter ham.

ChatGPT er nu officielt den hurtigst voksende forbrugerapplikation i historien, efter at den nåede 100 millioner månedlige aktive brugere i januar.

Firmaet OpenAI lancerede den foreløbig gratis chatbot ChatGPT den 30. november 2022, og det har ændret mange folks kendskab og opfattelse af kunstig intelligens – AI (Artificial Intelligence).

Robotten har imponeret med sit høje niveau, hvor den på få sekunder kan svare på næsten alt, skrive artikler, lave kode eller løse komplekse ligninger.

OpenAI, der er firmaet bag chatbotten, har oplyst, at man allerede efter få dage havde opnået en million brugere, og det tog kun OpenAIs chatbot to måneder fra lanceringen at nå milepælen 100 millioner brugere. Til sammenligning tog det TikTok 9 måneder, og Instagram 2,5 år at nå samme udbredelse.

Open AI har meddelt, at en kommerciel version – ChatGPT Plus – snart vil blive lanceret til en pris af 20 dollars/måned.

ChatGPT er en variant af den store sprogmodel GPT (Generative Pre-training Transformer), der er udviklet af firmaet OpenAI. GPT er en maskinlæringsteknologi, der er designet til at generere tekst, der ligner menneskelig tale.

Princippet bag chat.openai.com er kunstig intelligens (AI) og naturlig sprogforarbejdning (NLP), hvor den store sprogmodel GPT, der er trænet på en enorm mængde tekstdata, bruges til at generere svar til brugeren. Modellen har lært at forstå og formulere menneskelig sprogkommunikation, så den kan give informative og relevante svar på en bred vifte af emner. Datagrundlaget er ajourført frem til 2021, og ChatGPT kan derfor ikke svare på helt aktuelle problemstillinger eller på spørgsmål om begivenheder i 2022.

Målet med chat.openai.com er at give brugeren et hurtigt og pålideligt svar på deres spørgsmål, og platformen fungerer som en form for AI-drevet virtuel assistent. Man skal være opmærksom på at robotten ikke er ufejlbarlig og den er ikke i stand til at kreditere ophavet til oplysninger, der videregives.

For at prøve ChatGPT finder du ChatGPT-værktøjet på OpenAIs hjemmeside.