Danmarks arktiske ambassadør

I rejsecaféen, Cafe Globen, kan man torsdag den 23. februar 2023, kl. 19, høre mere om hvad Kongerigets Arktiske Ambassadør, Thomas Winkler, egentlig går og laver. Interesserede kan henvende sig til cafeen i Turesensgade 2b i København.

Der vil således være lejlighed til at forhøre sig om situationen i Arktisk Råd. Efter afslutningen på Den kolde krig og frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år, herskede der en slags arktisk exceptionalisme. Den handlede om, at de arktiske lande i regionens vigtigste politiske institution – Arktisk Råd – fandt måder at samarbejde på, selvom der var betydelig friktion mellem medlemmerne andre steder i verden.

Arbejdet i Arktisk Råd, der formelt blev stiftet i 1996 og hvor Rusland for tiden faktisk er formand, blev af USA, Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland og Canada sat på pause efter Ruslands angreb på Ukraine.

Thomas Winkler

Thomas Winkler har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1986, og fra 2008 til 2013 var han chef for Udenrigsministeriets Juridiske Tjeneste og bl.a. engageret i pirateribekæmpelse ud for Somalia og rammerne for de militære operationer i Irak og Afghanistan. Thomas Winkler har gjort tjeneste på ambassaderne i Moskva, Kiev og Stockholm og var fra 2013-2018 ambassadør i Moskva, efterfulgt af et enkelt år som ambassadør i Ottawa, inden han i 2019 blev arktisk ambassadør.

Arktis, Grønland og forholdet til USA, Rusland og Kina er i den grad i mediernes fokus. Især udløste det amerikanske købstilbud af Grønland forud for præsident Trumps planlagte besøg i Danmark intens debat.

Hanne Fugl Eskjær

Det var dengang påfaldende, at det danske Udenrigsministerium og den daværende danske arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var helt fraværende i den offentlige debat. Eskjær var åbenbart mere optaget af sit fagforeningsarbejde i DJØF som formand for offentlige chefer.

I 2019 blev Hanne Fugl Eskjær i utide deporteret til Canada, og den hidtidige ambassadør i Ottawa Thomas Winkler, blev efter kun 1 år på posten ny arktisk ambassadør.

Hanne Fugl Eskjærs performance som arktisk ambassadør var ikke prangende. Balladen omkring Trumps købstilbud var kun en skandale blandt flere. Kongerigets grænsestridigheder med Canada, der omfattede suverænitet over øen Tartupaluk/Hans Ø samt grænsedragning til søs i farvandet Lincoln Sea og på kontinentalsoklen i havområdet Labrador Sea, fik lov at ligge uløste hen. Det ville være synd at sige, at Hanne Fugl Eskjær fra Ottawa har beriget den danske offentlighed med informationer og analyser omkring Canada.

Kong Hans Ø

Sagaen om Kong Hans Ø var dramatisk. Øen er gold, ubeboet og virker helt ubetydelig. Men Hans Ø med et areal på kun 1,2 kvadratkilometer har været anledningen til veritable flagkrige mellem Canada på den ene side og Grønland og Danmark på den anden. Det skete blandt andet i begyndelsen af 00’erne.

Konflikten skyldtes, at øen ligger midt mellem Grønland og Canada, og landene på skift har opstillet deres flag på den øde ø for at gøre krav på den.

I 1922 lykkedes det efter en indsats fra Thomas Winklers side at afslutte kampen om ejerskabet over øen.

Canada, Danmark og Grønland indgik nemlig ikke kun en grænseaftale om øen, men også en maritim grænselinje på 3.962 kilometer.

Grænseaftalen deler først og fremmest Hans Ø mellem Canada og Kongeriget Danmark. Grænsen kommer til at følge den nord-sydgående kløft, der løber over øen. Det betyder, at Kongeriget Danmark har snuppet en lille smule mere af øen, end canadierne gør.

Med aftalen er den maritime grænse på 3.962 kilometer også fastlagt mellem landene. Det er fra Lincolnhavet nord for Grønland til Labradorhavet, der ligger sydvest for Grønland.