Politik og lobbyvirksomhed

Venstrekvinden Jane Heitmann har efter 11 år på Christiansborg og i en alder af 54 taget springet over til lobbyfirmaet Rud Pedersen som public affairs-direktør.

Heitmann, der oprindelig var klinikassistent, selvstændig indenfor dentalbranchen, og siden cand.mag i dansk, har læst teologi, og startet en lederuddannelse, mener, at den viden, erfaring og de kompetencer, hun har fået på Christiansborg kan udnyttes i lobbyvirksomheden.

Fra Rud Pedersen, Socialdemokratiet og Carsten Hansen til Lars Løkke Rasmussen

Sidst vi hørte noget til Rud Petersen, var da Jakob Engel-Schmidt forlod en stilling som PA Director hos Rud Pedersen Public Affairs.

Engel-Schmidt oplyste dengang, at stillingen som sekretariatschef for Lars Løkke Rasmussens politiske netværk indebar et vemodigt farvel til Rud Pedersen Public Affairs, hvor han sammen med gode kollegaer de seneste år har rådgivet virksomheder og NGO’er om dansk politik.

Jakob Engel-Schmidt befandt sig efter eget udsagn ellers godt i det særlige miljø hos Rud Pedersen, men han vil utvivlsomt også passe godt sammen med Lars Løkke Rasmussen.

Dengang Engel-Schmidt stadig var medlem af Venstre var han fuldt aflønnet på sygeorlov i ni måneder efter afsløringen af, at han var blevet taget af politiet for narkokørsel. Sygeorloven blev afløst af en ”almindelig orlov”, hvor han optjente eftervederlag, mens han under orloven havde lønnet arbejde.

Som bekendt er Jakob Engel-Schmidt siden avanceret til kulturminister i SVM-regeringen.

Rud Pedersen og Falck-sagen

Rud Petersen Public Affairs er ellers mest kendt for at sælge lobbyydelser leveret af kapaciteter som den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen, og skurken i Tibet-sagen, tidligere ambassadør for Danmark i USA, Kina og Tyskland Friis Arne Petersen.

Rud Pedersens skrammede image stammer bl.a. fra firmaets involvering i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen.

Baggrunden for offentlighedens indsigt i Rud Pedersens metoder var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Peter Goll

Tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, nu medindehaver af Schultz J & Goll – tidligere Oxymoron, Peter Goll, orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Advice præsenterer sig selv som et integreret bureau, der har taget det bedste fra digital-, marketing-, reklame- og kommunikationsbureauet og smeltet sammen og ”koblet det med vores stærke rødder i strategisk rådgivning”.

Socialdemokratiets tidligere partisekretær, Jens Christiansen

I Falck-sagen var det den daværende direktør for Advice, den tidligere socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen, der stod for den strategiske rådgivning af Falck.

Lobbyisme en god forretning

Lobbyfirmaer som Rud Pedersen, Grace Public Affairs, LEAD Agency og Advice har ganske pæne vækstrater. Det går med andre ord godt for dem, der er villige til at påtage sig at advokere for nogle pengestærke virksomheders interesser.

Et hurtigt kig ned over nogle af ovennævnte firmaers regnskaber taler sit eget sprog. Fra 2019 til 2021 gik LEAD Agencys bruttofortjeneste fra godt 25 millioner til knap 33 millioner kroner. Advice A/S gik fra 115 til knap 153 millioner kroner. Grace Public Affairs gik fra godt 13 til godt 21 millioner kroner. Og Rud Pedersens bruttofortjeneste gik fra 41 til 48 millioner kroner.

Carsten Hansens baggrund

Det er ikke ganske klart hvilke tjenester og til hvem Carsten Hansen gennem Rud Pedersen Public Affairs leverede ”konsulentydelser”. Det vides således ikke, om det var hans baggrund som varmemester, som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2006-2011, som formand for kaffe- og brændevinsklubben ”Rustbankerne”, som sex-krænker eller som minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 2011 – 2015, der var baggrundens for hans ansættelse hos Rud Pedersen Public Affairs?

Danmarks Radio

Danmarks Radio kunne den 14. februar 2021 præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af den daværende socialdemokratiske sekretariatsleder, Bjarne Corydon, trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

På tilsvarende måde var det ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, men Jeppe Kofod var indtil for nylig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Jeppe Kofod blev ikke genvalgt ved valget i november 2022, og mon ikke Mette Frederiksens forklaringsproblemer, når hun skulle forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holdt hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”, var årsagen til Jeppe Kofod nu er helt ude i et mørke, hvor åbenbart ikke engang Rud Petersen har haft bud efter ham.