Libyen, med omkring 7 millioner indbyggere, udviklede sig til kaos efter det NATO-støttede oprør mod Muammar Gaddafi i 2011.

Siden 2015 har Libyen imidlertid haft en overgangsregering baseret på en politisk aftale under forhandlinger mellem parterne i Schweiz faciliteret af FN.

GNA-regeringen (Government of National Accord) har af FN’s Sikkerhedsråd (og EU) siden været anerkendt som den eneste legitime regering i Libyen.

Regeringen, der har været ledet af teknokraten Fayez al-Sarraj, har imidlertid ikke været støttet af oprørere organiseret i Libyens Nationale Hær, LNA, under ledelse af general Khalifa Haftar.

LNA og Khalifa Haftar har sit stærkeste fodfæste i Benghazi og kontrollerer mere eller mindre hele den østlige halvdel af Libyen, der er verdens 18. største land.

Haftar har øjensynligt været støttet af Rusland, Egypten og flere andre afrikanske stater, og det så faktisk en overgang ud til, at oprørerne kunne true den FN-anerkendte regering i hovedstaden Tripoli med premierminister Fayez Al-Sarraj i spidsen. Tripoli-regeringen modtog imidlertid massiv støtte fra Tyrkiet, og balancen blev genoprettet.

Præsidentvalg den 24. december 2021

I oktober sidste år blev de to store sider i Libyens borgerkrig – den internationalt anerkendte nationale samlingsregering i Tripoli og Khalifa Haftars østlige libyske nationale hær i Benghazi – enige om en våbenhvile.‎

Som et led i køreplanen for definitivt at afslutte borgerkrigen og efter pres fra FN afholdes der 1. runde i et præsidentvalg en 24. december 2021, mens parlamentsvalget er blevet udskudt til januar eller februar. Der er dog endnu ikke aftalt tidspunkt og de nærmere regler for valget.‎

Libyen efter Gaddafi

Fjernelsen af Gaddafi udløste en lang periode med borgerkrigslignende tilstande og politisk ustabilitet. Danmark bidrog som bekendt aktivt i fjernelsen af Gaddafi med op mod seks F-16 kampfly, der kastede 923 bomber over Libyen – 11 pct. af NATO’s samlede præcisionsguidede bomber – men indsatsen bragte hverken demokrati eller menneskerettigheder til Libyen, som man påstod. Derimod brød landets sundhedsvæsen, uddannelsessystem og selve statsmagten sammen.

Danmarks engagement i Libyen betegnes som en dansk militær succes, men den internationale indsats har også haft negative sideeffekter.

Muammar Gaddafi havde mange tuareger fra det nordlige Mali ansat i sin hær frem mod sit fald i Libyen i 2011, og de måtte grundet manglende statsborgerskab rejse til tilbage til Mali, og oprørsgrupper fik dermed adgang til våben og trænede soldater.

Der er således ingen tvivl om, at Gaddafis fald har bidraget til at destabilisere hele Sahel-regionen og har forstærket Al-Qaida i det Islamiske Maghreb’s evne til at udføre terrorangreb. Det er den trussel, der ligger bag beslutningen om at sende et dansk troppekontingent til Mali.

Kandidater ved præsidentvalget

Ved fristen for kandidatanmeldelser udløb den 22. november 2021 havde i alt 96 mænd og 2 kvinder ladet sig registrere.

Mange er efterfølgende af forskellige grunde afvist som kandidater, men tilbage er blandt andre Saif al-Islam Gaddafi, søn af Muammar Gaddafi, Khalifa Haftar, leder af den oprørske Libyan National Army, Aref Nayed, formand for Ihya Libya Party, og den nuværende premierminister Abdul Hamid Dbeibeh.

De vigtigste kandidater:

• Nouri Abusahmain, Former President of the General National Congress
• Salama Al-Ghweil, Minister of State for Economic Affairs
• Saif al-Islam Gaddafi, Popular Front for the Liberation of Libya (Son of former Libyan leader Muammar Gaddafi)
• Aref Ali Nayed, Former Libyan Ambassador to United Arab Emirates
• Hunayda al-Mahdi, Social sciences researcher
• Fathi Bashagha, Former Interior Minister of the Government of National Accord
• Fathi Benshatwan, Former Minister of Energy
• Abdul Hamid Dbeibeh, Future of Libya, Interim Prime Minister of Libya
• General Khalifa Haftar, Commander of the Libyan National Army
• Leila bin Khalifa, Activist
• Ahmed Maiteeq, Former Deputy Head of the Presidential Council
• Aguila Salah Issa, Speaker of the Libyan House of Representatives
• Khalid Shakshak, Head of Audit Bureau

I anledning af sexismesagerne hos blandt andre Berlingske Media og TV2 udbreder den skandaliserede tidligere hospitalsdirektør, Eva Zeuthen, sig om virksomhedskulturens betydning.

Eva Zeuthen, der fra sit eget virke bør vide hvordan det ikke skal gøres, ernærer sig nu som kommentator på Berlingske og som rådgiver og partner i Zeuthen Storm, der netop er parat til at hjælpe virksomheder med at gennemføre kulturundersøgelser.

Samme dag, som det oplyses, at chefredaktør på Berlingske Tidende, Mette Østergaard, er kæreste med Jonas Kuld Rathje, der er chefredaktør på B.T., inddrager Eva Zeuthen pludselig shipping, som en branche, hvor ordentlighed og det brede perspektiv i særlig grad konstant bør italesættes og manifesteres.

Er sexisme et særligt problem i shipping eller er det et forsøg på at vende fokus væk fra mediebranchen? Eva Zeuthen har tidligere udbredt sig om Landbrug & Fødevarer som en organisation, hvor de i meget høj grad har brug for at se sig selv udefra. Ikke overraskende mener Zeuthen således, at det er en helt rigtig udmelding, at det næste skridt er en kulturundersøgelse, som Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, har sagt i kølvandet på opsigelsen fra organisationens direktør, Anne Arhnung, i kølvandet på sager om sexisme.

Zeuthens gode råd er, at kulturundersøgelsen foretages af eksterne, af nye ansigter og med en anden forståelsesbaggrund end den, der præger organisationen. Og kulturanalysen er ikke tilstrækkelig. Efterfølgende skal der på rigtig mange planer arbejdes med erkendelsen af, at verden er i farver, at den anskues forskelligt, og at den ikke kun er grøn som landbruget og blå som Vesterhavet.

Man må forstå, at virksomheden Zeuthen Storm vil være parat til at påtage sig den vanskelige opgave.

Efter møde i den amerikanske centralbanks FOMC-udvalg (Federal Open Market Committee) onsdag den 15. december 2021 blev det meddelt, at den amerikanske centralbanks rentesats ville blive fastholdt uændret på 0-procent. Finansmarkederne vurderer imidlertid, at den amerikanske centralbank i 2022 i lyset af den inflationære udvikling vil være parat til hele 3 renteforhøjelser.

Fra 1. januar 2022 vil centralbanken fortsætte sine støtteopkøb i markederne for værdipapirer men reducere opkøbene af statsobligationer med 20 mia.  dollars og realkreditobligationer med 10 mia. dollars.

Den amerikanske centralbank har især til opgave at sikre at inflationen og beskæftigelsen er under komntrol. Inflationen er i øjeblikket noget højere end målet på omkring 2 pct. Men samtidig er der også hensynet til beskæftigelsen: “With inflation having exceeded 2% for some time, the committee expects it will be appropriate to maintain this target range until labor market conditions have reached levels consistent with the committee’s assessments of maximum employment.”

Det betyder med andre ord, at hvis inflationen fortsætter på et højt niveau, og hvis arbejdsløsheden fortsat falder, er centralbanken parat til at rulle den ekspansive pengepolitik tilbage og hæve renteniveauet.

FN-kommissionen ”The World Commission on Environment and Development” med den norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand fremlagde i 1987 rapporten ”Vores fælles fremtid” som efterfølgende overalt kaldes ”Brundtlandrapporten”

Rapporten var en væsentlig del af grundlaget for Rio-konferencen i 1992, der i Rio-deklarationen, fastslog 27 principper for det internationale samarbejde om miljø og udvikling.

Disse principper omhandler bl.a. bæredygtighed: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Det er også fastslået, at bæredygtighed ikke kun er et spørgsmål om miljø, men om 3 aspekter: et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt aspekt.

Regeringsledere fra FN’s 192 medlemslande blev i 2015 enige om 17 ambitiøse verdensmål – og 169 delmål – for en bæredygtig, global udvikling.

Verdensmålene eller SDG-målene sætter en ramme og en retning for løsningen af klodens største problemer inden 2030. Målene handler blandt andet om at udrydde fattigdom, sult og ulighed, sikre bæredygtige økosystemer, herunder biodiversiteten på land og i havene, samt begrænse de menneskeskabte klimaforandringer og forureningen af miljøet.

Fra bæredygtighed til ESG-processer

I Danmark har der siden 1987 været talt om bæredygtighed. Verdensmålene har betydet, at bæredygtighedsdiskussionen nu tilsyneladende har fået konkret indhold, og mange politikere og erhvervsfolk demonstrerer deres ståsted i bæredygtigheds-og klimadebatten med en SDG-roset i knaphullet. I erhvervslivet tales der også i møder og strategier om bæredygtighed, men i de fleste virksomheder bliver det foreløbig ved snakken – i kun omkring hver 10. virksomhed er der fastsat konkrete mål.

Det forhindrer ikke, at de fleste virksomheder ved festlige lejligheder og især i markedsføringssammenhænge fuldt og helt bakker op om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Uden blusel hævder selv tobaksfabrikanter, at de har en stærk interesse i, at kloden og økonomien udvikler sig bæredygtigt – socialt såvel som miljømæssigt.

Med alvorstung ansvarlighed anføres det, at hvis den globale økonomi ikke udvikler sig bæredygtigt, og når verden ikke de opstillede mål, kan der være risiko for stigende uro, konflikter, øget global opvarmning og dermed også mere usikre betingelser for vækst og den fremtidige afsætning.

Den enkelte virksomhed vil derfor på papiret gå langt for at overbevise kunder og aktionærer om at virksomheden har – og lever op til – sit ansvar for at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst.

Rådgivningsbranchens gode tilbud

Rådgivningsbranchen har for længe siden øjnet forretningsmulighederne. Virksomhederne bombarderes med tilbud om, at de 17 SDG’er (Sustainable Development Goals) bør være et centralt element i enhver virksomheds arbejde med CSR.

Sagesløse virksomheder overbevises om, at kunder, myndigheder, banker, leverandører og samarbejdspartnere i stigende grad ønsker at samarbejde med virksomheder, som klart kan vise, hvordan de bidrager til en bæredygtig og ansvarlig udvikling i verden. I den aggressive markedsføring tilbydes ekspertbistand til at hjælpe danske virksomheder med at indarbejde SDG’erne i mål og strategier, så de skaber øget top- og bundlinje på en effektiv måde – for både virksomheden selv og resten af verden.

Revisions- og rådgivningsbrancherne har samtidig travlt med at overbevise virksomheder om, at et selskabs værdi kan ikke længere alene kan baseres på finansielle informationer og finansielle data.

Det hævdes, at investorer og analytikere i stigende grad inddrager data for bæredygtighed – såkaldte ESG-data (Environmental, Social and Governance) i deres vurdering af selskabers værdiskabelse og i analysen af selskabets langsigtede vækstmuligheder.

Derfor er det afgørende at professionalisere ESG-processer og ESG-data – noget revisorer, rådgivere og marketingsfolk gerne for betaling er virksomhederne behjælpelig med!

Køber kunderne ESG-bullshitten?

Forbrugerstuder viser, at 80 procent af danskerne i dag forventer, at deres fødevarer produceres bæredygtigt og etisk korrekt. På de fleste andre forbrugsområder er forventningerne til bæredygtighed formentlig også ganske høj. I hvert fald bliver enhver afsløring af ikke-bæredygtige varer og produktionsprocesser altid mødet med overraskelse og forargelse.

Når de fleste forbrugere anser det for en selvfølge, at deres fødevarer og andre forbrugsvarer produceres bæredygtigt, så er ”bæredygtighed” som markedsføringsparameter under pres. Brands, der har haft travlt med at kommunikere alle mulige (og umulige) bæredygtighedsinitiativer, og brands, der alene slår sig op på det bæredygtige, bør alvorligt overveje om deres markedsføringsstrategi er den rette.

Meget tyder på, at der er alenvid forskel mellem forbrugernes forventninger og virksomhedernes initiativer på bæredygtighedsområdet.

Selvom 80 procent af danskerne forventer, at deres fødevarer produceres bæredygtigt, så er der hele 63 procent der mener, at der er plads til forbedringer. Det viser, at der er grænser for, hvilken vægt forbrugerne lægger på virksomhedernes markedsføring af, hvor bæredygtige de er.

Forbrugere har i de senere år har været vidner til en masse kommerciel kommunikation om enkeltstående bæredygtighedsinitiativer – herunder ikke mindst en masse reklamer med FN’s bæredygtighedsmål, og kampagner i stil med ”vi går ind for genbrug og alle vores biler kører på el” eller ”vi støtter FSC-mærket (Forest Stewardship Council) og bæredygtige skove, der bakkes op af grønne organisationer som WWF og Greenpeace”, ” Too Good To Go – madspild – ikke hos os”, etc.

Forbrugerne er formentlig ret ligeglade.

De forventer, at de produkter de køber er bæredygtige, men alligevel har over halvdelen af forbrugerne svært ved at finde ud af, hvilke brands og virksomheder, der rent faktisk er bæredygtige.

Den larmende og selvpromoverende markedsføring af alle mulige såkaldte bæredygtigheds-initiativer kan meget vel få nogle til at tvivle på, om virksomhederne nu også har rent mel i posen. Tag ikke fejl af, at forbrugerne mistror brands, hvis de ikke er meget transparente, konkrete og præcise i deres bæredygtighedskommunikation. Hvis der først opstår tvivl om, hvorvidt de ”gemmer” på noget, så påvirker det brandet negativt.

Kundernes sunde skepsis i forhold til virksomhedernes klimatiltag

Dannie Kjeldgaard, professor, Ph.d., Institut for Marketing & Management, SDU, har i december 2020 ment følgende ifølge Markedsføring:

”Det er en interessant undersøgelse, og den viser jo, at der er en sund portion skepsis fra de danske forbrugeres side i forhold til de klima-tiltag, mange virksomheder i dag ofte taler om i den kommercielle kommunikation. Det er for de fleste virksomheder og brands en meget svær balancegang ikke at komme galt af sted i kommunikationen og i stedet for at blive opfattet som klima-helte, betragtes som greenwashere. Måske er mit bedste råd, at virksomhederne bare skal opføre sig ordentligt på dette område og lade være med at tale så meget om det. Det at ville skabe en bæredygtig forretning er jo en corporate beslutning, der ikke nødvendigvis skal blæses ud i reklamer og anden form for branding”.

Politisk er der stigende opmærksomhed på problemet med greenwashing og vildledning af forbrugerne i bæredygtighedens navn

I finanslovsaftalen for 2022 indgår en styrkelse af Forbrugerombudsmanden med 7,0 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025. Aftalepartierne er enige om at styrke tilsynet hos Forbrugerombudsmanden. Sigtet er at imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til greenwashing.

Advokat Heidi Højmark Helveg tilbyder i Markedsføring den 13. december 2021 tre gode råd til, hvordan beskyldninger for greenwashing undgås: Man bør være konkret, man bør redegøre for ambitioner og mål og handlingsplaner og man skal kunne dokumentere rigtigheden af alle udsagn om faktiske forhold.

Carlsbergfondet har samlet repræsentanter på tværs af fagområder og sektorer og skabt ”Vision Danmark 2050”, der er en fælles vision for fremtidens Danmark baseret på solid viden, kreativ forestillingsevne og velfunderede synspunkter.

Visionen om Danmark som foregangsland for løsninger af de klimamæssige, sociale og samfundsstrukturelle udfordringer, alle lande står overfor, bygger på 5 såkaldte ”hjørnesten”: fremtidssikring, åbenhed, dannelse, samhørighed og tolerance.

Visionen konkretiseres gennem 8 initiativer med følgende overskrifter: 1: Vores samfund er kendetegnet ved “et meningsfuldt liv” hele livet, 2: Danmark er et foregangsland for demokratiske principper, solidaritet og aktivt medborgerskab, 3: Uddannelse understøtter realisering af potentiale og muligheder fra grundskole til livslang læring,4: Vi spiller en aktiv rolle i at fremme og styrke internationalt samarbejde i en multipolær verden i forandring, 5: Vi har et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv og entreprenørskab, 6: Danmark udveksler talent og arbejdskraft med hele verden, 7: Vi er et foregangsland for forskning og innovation, 8: Danske spidskompetencer indgår i løsninger af globale problemer og styrker den danske økonomi.

”Vision Danmark 2050” vil på nogle områder givet give anledning til debat. Argumentationen for lavere aktieavancebeskatning, offentlige-private partnerskaber, OPP, og et arbejdsmarked, der er mere åbent for udenlandsk arbejdskraft, vil givet blive mødt af modstand fra visse kredse. Ligeledes vil anbefalingen af en øget international diplomatisk indsats og at Danmarks EU-forbehold bør overvejes støde på modstand.

Digitale kompetencer er stærkt efterspurgte indenfor mediebranchen. Digitale udviklere er de nye helte i news room og efterspørgslen efter kompetencer indenfor sociale medier er ligeledes i vækst under pandemien, der tvinger folk til at blive hjemme. Forbrugeradfærden har ændret sig dramatisk i løbet af de sidste 12 måneder – fokus er skiftet, og der bruges nu rigtig mange penge på digitale kanaler.

I takt hermed, har der været en enorm stigning i efterspørgslen efter mediefolk med it-kompetencer og kendskab til de betalte sociale medier, hvor efterspørgslen det sidste år ifølge data fra LinkedIn er steget med over 116 pct.

Bliver der set gennem fingre med it-kyndiges krænkelser?

Den udtalte mangel på kvalificerede it-kræfter er en del af forklaringen på, at notoriske sexkrænkere har kunnet spadsere til nye velbetalte job i mediebranchen, når deres adfærd umuliggjorde fortsat tilstedeværelse på deres hidtidige arbejdsplads. Der er eksempler fra DR, TV2, B.T. og Ekstrabladet, hvor IT-kyndige trods utilstedelig adfærd har fået meget lang snor. Flere af tilfældene er under MeToo kommet frem i lyset.

Rasmus Bjerre

I efteråret 2020 kommer det frem, at DR-chefen Rasmus Bjerre, der på daværende tidspunkt var en magtfuld redaktør, der blandt andet bestemte over indholdet i Danmarks Radios populære radiopodcasts, blev fyret fra DR.

Rasmus Bjerre havde til en fest  sagt til den unge praktikant, nuværende P3-vært, Maria Fantino: ”Du skal kneppe min kæreste, og jeg vil kigge på”.

Maria Fantino besluttede sig for at fortælle om Rasmus Bjerres invitation til sin nærmeste DR-chef. Det viste sig, at der havde været flere alvorlige sager mod Rasmus Bjerre. Sager om både krænkende og grænseoverskridende opførsel.

Efter fyringen fra DR får Rasmus Bjerre i foråret 2018 et nyt velbetalt chefjob i Podcast24syv – et søsterselskab til licenskanalen Radio24syv.

Den nu forhenværende DR-chef, Rasmus Bjerre, truer ifølge Maria Fantino, i en e-mail til hende i oktober 2019 med et sagsanlæg og et økonomisk erstatningskrav:

Nyt job på Gyldendal

Rasmus Bjerre får i januar 2020 et nyt magtfuld chefjob. Denne gang på det kulturradikale forlag Gyldendal, der ledes af Danmarks Radios tidligere kulturchef, Morten Hesseldahl.

I sensommeren 2020 eksploderer sagerne om sexchikane i mediebranchen. Tv-værtinden Sofie Linde fortæller om en anden højt profileret DR-medarbejder, der har truet hende med oralsex til en julefrokost på licensstationen.

Sagen fører til, at Rasmus Bjerre efterfølgende også bliver fyret fra sit nye job som chef på Gyldendal.

Sidst i september 2020 bliver ledelsen på Gyldendal kontaktet af både medarbejdere og samarbejdspartnere, der gør opmærksom på, at forlagets digitale chef efter sigende skulle have krænket flere kvinder i Danmarks Radio.

Det får Gyldendal og den tidligere DR-chef Morten Hesseldahl til at iværksætte en intern undersøgelse af Rasmus Bjerre.

Allerede kort tid efter Rasmus Bjerres ansættelse i januar 2020 gør flere personer med tilknytning til Gyldendal en forlagsredaktør opmærksom på, at der er problemer med den digitale chef, men Gyldendals ledelse foretog sig intet.

Først mandag den 5. oktober 2020 fortæller forlaget, at man har fyret den chikaneanklagede Rasmus Bjerre.

Gyldendal oplyser, at der ikke er sexchikane involveret i den pludselige fyring af Rasmus Bjerre. Forlaget har fundet andre grunde til at afskedige deres digitale chef efter cirka ni måneder i chefstolen.

Mike Kaltoft Jensen

I forbindelse med Michael Dyrbys afgang som chefredaktør for dagbladet B.T. er andre krænkelsessager på B.T. kommet frem i lyset.

Anne Louise Kragh Rühe var en af otte studentermedhjælpere på B.T., der i november sidste år klagede til ledelsen på B.T. over sexistisk behandling fra en af avisens redaktører, Mike Kaltoft Jensen, som havde sendt »grænseoverskridende« sms’er.

Sagen førte til en advarsel, men åbenbart fandt man, at B.T. ikke kunne undvære Mike Kaltoft Jensens kompetencer, og han fik lov til at beholde sin højtstående stilling på B.T.

Mandag den 13. december 2021 blev det oplyst, at redaktør Mike Kaltoft Jensen, der havde sendt sms’er afsted til studentermedhjælperen Anne Louise Rühe, er afskediget fra B.T.

Fyringen kommer, efter at redaktøren ifølge HR-chef Lise Glerup trods advarslen igen havde opført sig upassende og i sidste uge havde sendt en ”chikanerende besked” til en medarbejder på redaktionen.

Mike Kaltoft Jensen, der har beskrevet sig selv som ”cycling fanatic” og ”Digital Editor” har allerede før han kom til B.T. nøje fulgt Michael Dyrbys eskapader, og har nu ledsaget Michael Dyrby ud af vagten.

Ifølge frihedsbrevet.dk skriver Mike Kaltoft Jensen til medarbejderen:

En pita med kylling… Nu tør jeg ikke true qua tidligere sager, men jeg har lyst til det 😉

Ved en tidligere episode, hvor den løstansatte hentede mad til redaktionen, glemte han at få den pågældende redaktørs bestilling med hjem. Det skulle være denne smutter, der i beskeden giver redaktøren lyst til at “true”.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skal årsagen til fyringen dog findes i, at B.T.-ledelsen tolker beskeden som et tegn på, at afsenderen, når han nævner “tidligere sager”, gør grin med sin advarsel – som han modtog i september 2020 – og at han derfor fortsætter en grænseoverskridende tone, som B.T.s ledelse ikke tolererer.

Beretningerne om Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens terrorregimente bringer mindelser fra Firkløverregeringens første år. Internt i Venstres folketingsgruppe havde partiformanden, finansminister Henning Christophersen, problemer med at styre de ligeledes udadreagerende skrigeskinker, Birthe Rønn Hornbech, Elsebeth Kock-Petersen og Britta Schall Holberg. Christophersen og statsminister Poul Schlüter kunne i en sluttet kreds under aftenspisninger i Statsministeriet slet ikke skjule deres gysen ved den blotte tanke om at være ”en lille dreng i et hjem med sådanne ældre søstre”.

https://www.altinget.dk/artikel/total-fej-kujon-her-er-de-nye-smser-fra-barbara-bertelsen-og-hvorfor-de-er-vaesentlige

De miljøøkonomiske vismænd offentliggjorde den 7. december 2021 en rapport om beskatning af privatbilisme og beskæftigelseseffekter af drivhusgasbeskatning.

Beskæftigelseseffekterne af en ensartet CO2e-afgift på 1.200 kr. vil ramme virksomheder og deres beskæftigede forskelligt.

Vismændene har tidligere vurderet, at en ensartet CO2e-afgift på 1.200 kr. pr. ton være tilstrækkelig til at nå det danske reduktionsmål på 70 pct. i 2030, men det vil ske på bekostning af beskæftigelsen i landbruget og i visse dele af industrien.

I landbruget vil beskæftigelsen alt andet lige falde med cirka 25 procent, hvis der indføres en ensartet drivhusskat på 1.200 kroner pr. ton CO₂-ækvivalent frem mod 2030. Det svarer til 11.000 årsværk i landbruget.

Hårdest ramt bliver mælkesektoren med et fald på cirka 35 procent, mens fødevareindustrien mister ni procent. Beregningerne viser også, at antallet af job, der forsvinder, hvis den ensartede drivhusskat indføres, er størst i det vestlige Danmark. De ansatte, der har størst risiko for at miste deres job, har typisk kortere uddannelser og bor på landet.

Vismændene anfører, at ca. en tredjedel af de lønmodtagerjob, der i landbruget er i risiko, er besat af udenlandsk arbejdskraft fra Europa, mens ca. en tredjedel af de udsatte selvstændige vil nå pensionsalderen inden 2030.

I industrien er det kun få virksomheder, der bliver kraftigt belastet af en afgift på 1.200 kroner, nemlig først og fremmest beton- og teglværker samt olieraffinaderier.

De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, offentliggjorde den 6. december 2021 skattepublikationen Revenue Statistics 2021 med de nyeste tal for 2020 for landenes skatteudskrivninger.

Danmark indtager suverænt førstepladsen med et skattetryk på 46,5 pct. af BNP. Frankrig har det næsthøjeste skattetryk med 45,4 pct. Bortset fra 2017 og 2018, hvor Frankrig var højere, har Danmark siden 2002 haft rekorden. Mexico har det laveste skattetryk med 17,9 pct.

De 10 lande med højest skattetryk (i procent af BNP):

Danmark 46,5

Frankrig 45,4

Belgien 43,1

Italien 42,9

Sverige 42,6

Østrig 42,1

Finland 41,9

Holland 39,7

Grækenland 38,8

Tyskland 38,3

I Danmark kradses 34,5 pct. af skatterne ind af staten, mens 12 pct. opkræves af kommunerne.

Enhedslisten har offentligt krævet, at der på finansloven skulle afsættes midler, der kunne sikre gratis eller skattebetalt tandlæge til alle unge mellem 18 og 25 år. Målet for Enhedslisten er, at forslaget om gratis tandpleje på sigt skal rulles ud til alle aldersgrupper.

I aftalen om finansloven for 2022 fik Enhedslisten delvist kravet imødekommet. Med finanslovsaftalen indføres gratis tandpleje for unge (18-21-årige). Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at prioritere i alt ca. 102,2 mio. kr. i 2022, 234,2 mio. kr. i 2023, 323 mio. kr. i 2024 og 413 mio. kr. i 2025 til at tilbyde gratis tandpleje for unge via børne- og ungdomstandplejen.

Jyllands-Postens dækning

Den 1. januar 2003 indgik koncernen bag Jyllands-Posten et selskabsmæssigt, men ikke redaktionelt samarbejde med Politikens Hus i JP/Politikens Hus A/S.

JP/Politikens Hus A/S ejes af Jyllands-Posten Holding A/S (50 pct.) og A/S Politiken Holding (50 pct.).

I forbindelse med fusionen afløste Carsten Juste den mangeårige chefredaktør og administrerende direktør Jyllands-Posten, Jørgen Ejbøl. I 2016 overtog Jacob Nybroe poste som ansvarshavende chefredaktør, og han udgør sammen med Marchen Neel Gjertsen og Steen Rosenbak Jyllands-Postens chefredaktion.

Marchen Neel Gjertsen med rødder i Enhedslisten

Marchen Neel Gjertsen var formand for Folketingets Presseloge 2017 – 2019. Gjertsen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2010 med praktik på Dagbladet Information, hvor hun efter endt uddannelse fik fast job.

Efter tre måneder i stillingen som souschef for Politikens Christiansborg-redaktion, vendte Gjertsen i maj 2015 tilbage til Jyllands-Posten, hvor hun overtog jobbet som politisk analytiker og leder af den politiske redaktion efter Christine Cordsen. Senere i 2018 blev Marchen Neel Gjertsen ansat af Pierre Collignon som politisk redaktør og dermed medlem af nyhedsledelsen på Jyllands-Posten.

Det interessante er Marchen Gjertsens fortid som kandidat for Enhedslisten samt et medlemskab af SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål var at omstyrte det danske samfund.

Marchen Gjertsen stillede i 2005 op til kommunalvalget i Odense for Enhedslisten – i øvrigt sammen med Anna Rytter og Asmaa Abdol-Hamid.

Jyllands-Posten – et liberalt dagblad

Jyllands-Postens Fond, der gennem Jyllands-Posten Holding A/S ejer 50 pct. af JP/Politikens Hus A/S, har som hovedopgave at støtte udgivelsen af Jyllands-Posten, “som et af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser uafhængigt liberalt dagblad”.

Under hensyn hertil skal fonden endvidere yde støtte til løsning af sociale, kulturelle eller andre samfundsmæssige opgaver, der tjener til opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark. Denne fondsstøtte skal fortrinsvis gives på områder, hvor det offentlige ikke har mulighed for at yde støtte i tilstrækkeligt omfang.

Politiken – en uafhængig radikal-socialliberal avis og organ for dansk frisind

Politiken-Fonden, der også ejer 50 pct. af JP/Politikens Hus A/S, har som formål gennem erhvervelse og besiddelse af aktier i A/S Politiken Holding og på anden måde dels at sikre og underbygge den fortsatte beståen af Dagbladet Politiken og af Ekstra Bladet. Dels igennem holding-virksomhed at drive anden medievirksomhed og medierelateret virksomhed, og understøtte disse virksomheders udvikling på en sund og økonomisk basis.

Fondens formål er tillige at sikre, at Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikalt-socialliberale blade og organer for dansk frisind i overensstemmelse med Politikens hidtidige traditioner. Fonden vælger chefredaktører for Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet.

Fondens formål er endvidere at yde tilskud til kulturelle, presse- eller uddannelsesmæssige formål samt dermed beslægtede opgaver, alt efter fondens bestyrelses beslutning.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE13530963/er-tandhygiejne-vigtigere-end-klima/https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE13530963/er-tandhygiejne-vigtigere-end-klima/