Til nogles forundring og manges forargelse har Klimaminister Dan Jørgensen ansat forfatter Kaspar Colling Nielsen som taleskriver. Han skal angiveligt sætte ord på de klimavisioner og pipe dreams, ministeren og hans nyorganiserede storrumsministerium arbejder på.

Kristian Ditlev Jensen

Daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard, der også var optaget af klodens varme luft, havde i 2008-09 ansat kogebogsforfatter (og nu præst i Skagen) Kristian Ditlev Jensen som taleskriver. Kristian Ditlev Jensen blev så optaget af fiktionen hos Hedegaard, at han fratrådte stillingen 1. april 2009 for at hellige sig arbejdet som forfatter.

Anita Furu

Anita Furu er blandt Danmarks mest talentfulde forfattere, hvilket blev slået fast, da hun i 2018 vandt Bogforums debutantpris på 50.000 kroner. Det for bogen ”Mit halve liv”, der omhandlede en forældreløs, jødisk piges kamp for at finde sin egen plads i livet.

Samtidig er Anita Furu ansat som taleskriver i Statsministeriet. Her skriver hun de taler, som Mette Frederiksen holder i Folketinget, og når den socialdemokratiske regeringschef kommer rundt i landet.

Jobbet som taleskriver for Mette Frederiksen, er et særdeles godt lønnet et af slagsen. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Statsministeriet, at Anita Furus løn inklusive pensionsindbetalinger, årligt står skatteyderne i lige under 900.000 kroner.

Der spekuleres på, om det er Anita Furu, der har fundet på Mette Frederiksens Corona-mantra: ”Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand”.

Hun har muligvis været inspireret af det amerikanske udtryk ”Living apart together” eller ”Living together – apart”.

Peder Frederik Jensen

Miljøminister Lea Wermelin har også sikret sig professionel hjælp til hendes taler. Det er forfatter Peder Frederik Jensen, der siden slutningen af sidste år har betjent Lea Wermelin. Peder Frederik Jensen er forfatter til en række romaner og novellesamlinger og vandt i oktober sidste år den litterære pris Timbuktuprisen. Foreløbig har samarbejdet dog ikke ført til, at Wermelins taler er fundet værdige til referat i landsdækkende medier.

I Ungarn præsenterede premierminister Viktor Orbans regering fredag den 20. marts et lovforslag, der vil gøre det muligt for regeringen at forlænge den nuværende nødretstilstand med henvisning til Corona-nødsituationen.

Partierne i Ungarns parlament drøfter mandag den 23. marts forslaget med det regerende Fidesz parti.

De særlige beføjelser vil gøre det muligt for premierminister Viktor Orbans regering at “suspendere anvendelsen af visse love, fravige lovbestemmelser og træffe ekstraordinære foranstaltninger” med henblik på at garantere borgernes liv, sundhed, personlige og materielle sikkerhed såvel som samfundsøkonomien.

Under en udvidet og ubegrænset nødretssituation kan enhver, der offentliggør falske eller forvrængede kendsgerninger, der hæmmer forsvaret af folkesundheden eller skaber “forvirring eller uro” straffes med op til fem års fængsel.

Kritik af Ungarn

Ungarns håndtering af Corona-krisen kritiseres i en række europæiske medier. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalovforslag: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet”. Når Ungarns leder, Viktor Orban, vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.

Danske foranstaltninger

I Danmark har det også givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kan fremover:

• “Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
• “Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
• Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
• Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
• “Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
• Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Loven ophæves den 1. marts 2021.

Bekymring for friheds- og menneskerettigheder

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.

Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til, at myndighederne – efter en summarisk Folketingsbehandling – nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

https://www.berlingske.dk/globalt/lykke-friis-om-orbans-coronalovforslag-det-er-de-facto-en-afvikling-af

 

For at hjælpe virksomheder og selvstændige, der er ramt økonomisk, har regeringen lanceret en række hjælpepakker til erhvervslivet:

• Større virksomheder kan udskyde betaling af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.
• Små og mellemstore virksomheder kan udskyde betaling af skat og moms.
• Arbejdsgivere kan få pengene retur fra staten for sygedagpenge, hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af coronavirusset.
• Bankerne får mere spillerum til at låne penge til danske virksomheder med frigivelsen af “den kontracykliske kapitalbuffer”.
• Arrangører som spillesteder og sportsklubber kan få kompensation for aflysning af arrangementer med flere end 1000 deltagere.
• Virksomheder kan få kompensation for 75 til 90 procent af den løn, som virksomheden betaler fyringstruede medarbejdere, der sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som konsekvens af coronaudbruddet.
• Virksomheder, hvis indtægter er ramt som følge af spredningen af coronavirusset, kan låne penge af staten til at dække almindelige udgifter.
• Små virksomheder, der er særligt hårdt ramt på grund af coronavirusset, skal kunne få dækket op til 80 procent af de faste udgifter. Det er et forslag fra regeringen, der onsdag endnu ikke er vedtaget i Folketinget.
• Selvstændige med op til 10 ansatte skal kunne få op til 23.000 kroner om måneden i kompensation for tab i omsætningen. Det er ligeledes et forslag fra regeringen.

Statsgarantier til SAS

For at undgå, at flyselskabet SAS ender i en økonomisk ruin, har den danske og svenske stat stillet garantier for i alt tre milliarder svenske kroner svarende til godt to milliarder danske kroner for SAS.

Begrundelsen er ifølge finansminister Nicolai Wammen, at SAS har stor betydning for både Skandinaviens og Danmarks tilgængelighed. Det vedrører i høj grad også arbejdspladser, virksomheder og hele økonomien generelt. Finansministeren har kaldt sikkerhedsstillelsen “det første skridt” og understreget, at den danske stat er klar til at gøre “hvad end der er nødvendigt” for at sikre SAS’ overlevelse.

Den danske stat ejer 14,2 procent mens den svenske regering ejer 14,8 procent af SAS. Den tredjestørste aktionær er den svenske Knut and Alice Wallenberg’s foundation, som ejer 6,5 procent af SAS. Den svenske forretningsmand Gerald Engström ejer knap fem procent af aktierne i SAS.

Forsøget på at bremse coronavirussets udbredelse har den sidste uges tid ført til tomme lufthavne kloden rundt. Derfor meldte SAS sidste søndag ud, at det nu går på vågeblus og sender 10.000 svarende til 90 procent af arbejdsstyrken hjem.

I Danmark sendes 4.000 ud af 4.200 medarbejdere hjem. Udover statsgarantierne skal den statslige lønkompensationsordning dække en del af medarbejdernes løn.

Norsk milliardgaranti klar til kriseramte Norwegian og SAS

Den 20. marts 2020 blev det oplyst, at den norske regering ligeledes er klar med en lånegaranti på 6 mia. norske kroner, heraf 1,5 mia. til SAS og 3 mia. til Norwegian.

Hvem skal hjælpes?

SAS og andre luftfarts- og transportselskaber er i vanskeligheder. Hoteller og restauranter og mange andre virksomheder er ligeledes i vanskeligheder.

Bør staten udover de generelle hjælpeforanstaltninger holde hånden under alle?

Under finanskrisen i 2008-9 holdt de såkaldte bankpakker liv i de større pengeinstitutter og i lande med en væsentlig automobilindustri som f.eks. USA, blev bilfabrikkerne holdt flydende med statsstøtte. Begrundelsen var bankernes og bilfabrikkernes systemiske betydning. Hvis bankerne gik ned, ville det berøre ikke kun ejerne, men også indlånskunder og mindre virksomheders kassekreditter og lamme hele det økonomiske liv. Bilfabrikkerne i USA var en del af et enormt netværk af større og mindre underleverandører og fallitter ville sprede sig over hele det økonomiske system.

Systemiske risici ved flyselskaber, restaurant- og hotelkæder?

I dagens Danmark er der ikke lignende systemiske risici, hvis SAS, andre flyselskaber, restauranter og hotelkæder skulle gå bankerot.

Ligesom på andre områder er der selvfølgelig god grund til at være bekymrede for de ansatte og leverandørerne, som søges afhjulpet med de generelle hjælpepakker.

Statslige garantier eller anden direkte statsstøtte vil ikke få kunderne tilbage i flysæderne, ved restaurantbordene eller på hotelværelserne.

Hvad med Jensens Bøfhus?

Hvis SAS skal reddes for enhver pris, hvad så med Jensens Bøfhus og hotelkæderne Best Western, Choice og First Hotels?

Kontanter når krisen kradser – og helst dollars!

Nationalbanken hævede torsdag den ledende rente med 0,15 procentpoint. Nationalbanken oplyser, at ændringen af renten sker ”på baggrund af salg af valuta”.

Kronen er under pres

Den virkelige årsag er, at den danske krone længe har stået svagt i forhold til euroen, der selv har haft besvær med at holde kursen over for amerikanske dollar.

Danmark er næppe hårdere ramt end så mange andre af corona-krisen, men under ekstreme kriser er der en tendens til, at små valutaer bliver presset fordi mange foretrækker den sikkerhed som placeringer i amerikanske dollar giver.

Umiddelbart forestiller man sig skumle udenlandske sammensværgelser, der gennemføre koordinerede angreb på den danske krone. Realiteten er, at hovedparten af ”spekulanterne” er skikkelige danske virksomheder og private, der udviser rettidig omhu og veksler deres kronekonti til – typisk – dollarkonti.

Men hvorfor er små valutaer særligt udsatte i den nuværende situation?

Realiteten er, at bunden er gået ud af oliemarkedet, der onsdag kollapsede til sit laveste niveau i 18 år. Oliepriserne er i frit fald. På oliebørsen i London er prisen på råolie fra Nordsøen nede på 24 dollars pr. tønde, mens amerikansk råolie på oliebørsen i New York er faldet til godt 20 dollar pr. tønde – den laveste pris i dette årtusinde.

På børserne for aktier ser det ikke meget bedre ud. Både i USA og Europa er kurserne faldet som en sten. På Wall Street har handelen flere gange været suspenderet, fordi kursfaldene var for store. Det brede S&P 500-indeks har tabt omkring 30 pct. af sin værdi på under en måned. Dow Jones og Nasdaq er ligeledes faldet med omkring 30 pct. i forhold til de seneste toppe.

Årsagen til de store kursfald er den altomsiggribende coronavirus, som får investorerne til at sælge ud af deres aktie- og obligationsbeholdninger. Normalt ville fald i kurserne på værdipapirer være ledsaget af stigende priser på guld, sølv og visse råvarer. Det er ikke tilfældet denne gang – ikke engang guld vil investorerne vide noget af. Guldprisen er faldet med 2,5 pct.

Når både aktier, obligationer og råvarer falder på samme tid, er det ifølge analytikere udtryk for, at investorer hurtigt forsøger at skaffe kontanter til at stå imod den økonomiske turbulens, som corona-krisen fører med sig.

Verden befinder sig allerede i en global recession, mener kreditvurderingskoncernen S&P Global Ratings, og pandemien har ikke engang toppet endnu. I USA skal vi måske helt frem til juli eller august, før udbruddet er under kontrol, advarer præsident Donald Trump.

Hjælpepakker

Både i USA og i Europa er der vedtaget gigantiske hjælpepakker, hvor vi taler om adskillige tusinde milliarder kroner.

Også den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Bank of England og den europæiske centralbank, ECB, har hjulpet til ved at sænke renten og lancere en række kvantitative lempelser og omfattende programmer for opkøb af stats- og erhvervsobligationer. Samtidig har regeringer og centralbanker forsikret, at man er parat til mere – whatever it takes!

Kontanter er den sikre havn!

Problemet er, at investorerne åbenbart frygter, at det ikke er nok.

I den situation er der simpelthen ingen andre steder at gemme sig end i kontanter og helst amerikanske dollars. Derfor ser vi nu, at alle, der har mulighed for det, flytter deres placeringer fra norske kroner, danske kroner, svenske kroner, engelske pund og euro til amerikanske dollars.

 

I Kina var corona-virussens hastige udbredelse betinget af kinesernes intense rejseaktivitet i forbindelse med Det Kinesiske Nytår (chūnjié) eller månenytår/forårsfestival.

Det kinesiske nytår startede den 25. januar 2020, og nytårsfesten varer frem til fuldmåne 15 dage senere – den 11. februar, hvor nytårsfesten slutter med en fest der kaldes Lanternefestival, som fejres om aftenen med lys i røde lanterner og børn der går rundt med lanterner i en parade.

Nytåret markerer begyndelsen på Rottens år.

Nytåret er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Denne traditionelle festival har en historie på mere end 4000 år.

Nytårsaften og nytårsdag fejres som en familiefest, hvor familier genforenes. Der bliver ofret til familiens forfædre, og det er her man forener de levende familiemedlemmer med dem, der var døde. I Kina fejres forfædre med stor respekt, fordi de var ansvarlige for at lægge fundamentet til familiens rigdom og berømmelse.

Persisk nytår – Nowruz

Fredag den 20. marts 2020 truer det Persiske Nytår – Nowruz, der også kaldes Irans Nytår. Nytåret har været festligholdt i mere end 3000 år af forskellige trosretninger. I Iran er dagen især noget særligt i shiamuslimske kredse. I 2010 anerkendte FN officielt Nowruz som “International Day of Nowruz”.

Nowruz falder ikke på eksakt samme tidspunkt hvert år, men markeres i det døgn, hvor dag og nat er lige lange – altså forårsjævndøgnet, der er det ene af to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator, og i Danmark er det eksakte tidspunkt i år kl. 4.49 fredag den 20. marts.

Nowruz har sin oprindelse i Iran og og i Zoroastra-religionen og markerer forårets komme på den nordlige halvkugle, og den første dag i den iranske kalender. Familier samles på dagen til de traditionelle ritualer, der også omfatter besøg på hellige steder og templer.

Coronaepidemien i Iran

Iran er blevet hårdt ramt af corona-pandemien, og ligesom i de fleste andre lande er der indført restriktioner på befolkningens bevægelsesfrihed og moskeer og offentlige institutioner er lukket.

De første tilfælde af coronavirus i Iran blev annonceret 19. februar i den hellige by, Qom, hvor embedsmænd antydede, at en inficeret forretningsmand havde bragt sygdommen fra Kina. Virussen har siden spredt sig over hele landet med mere end 17.000 bekræftede tilfælde – et antal, der antages at være alvorligt undervurderet.

Den politiske elite i Iran har ikke undgået covid-19. Snesevis af embedsmænd er inficeret og parlamentsmedlemmer og en rådgiver for Irans øverste leder blandt de døde.

Dødstallet i Iran fra covid-19-infektioner steg til over 1.000 onsdag og pessimistiske fremskrivninger forudsiger at infektionerne ikke vil toppe før i slutningen af maj. Det samlede dødstal kan blive så højt som 3,5 millioner.

Økonomiske sanktioner og en dysfunktionel ledelse

Iran er stadig underlagt skarpe amerikanske økonomiske sanktioner, og der er næppe tvivl om, at sanktionerne har udstillet en i forvejen dysfunktionel regering, der har tøvet med at træffe de nødvendige samfundsmæssige foranstaltninger og frygt for yderligere at forværre den økonomiske situation.

Den iranske regerings fejlhåndtering af corona-krisen kan dog ikke bortforklares. Det oprindelige afslag på at lukke samfundsaktiviteter ned og myndighedernes vægring ved at offentliggøre præcise dødstal har svækket regimets troværdighed.

Der har været tegn på en magtkamp mellem præsident Hassan Rouhanis regering og Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, som har bestyrkethar kun tilføjet følelsen af dysfunktion i landet.

Fortsatte angreb på amerikanske styrker i Irak

Trods corona-krisen i Iran har regimet ikke indstillet angrebene på amerikanske styrker i Irak. Præsident Rouhani har tilkendegivet, at Iran planlægger yderligere gengældelsesaktioner for amerikanernes likvidering af general Qasem Soleimani i januar. Så sent som i denne uge blev der genn emført et raketangreb på en base i Irak, hvor adskillige amerikanske soldater blev kvæstet.

Oprør over lukningen af shiamuslimske helligdomme

Allerede fredag den 20. marts under Nowruz kan situationen i Iran blive langt værre. I mandags tvang shiamuslimske tilbedere sig fysisk adgang til to shiitiske helligdomme, der blev lukket ved udbruddet. Folkemængden stormede forgårdene til Imam Reza templet i Mashhad og Fatima Masumeh templet i Qom.  I Qom plejer der døgnet rundt på alle ugens dage at være mange besøgende i helligdommen, hvor de berører og kysser figurerne. Sundhedsmyndighederne har ikke været trygge ved den trafik har presset på overfor præstestyret for at få lukket helligdommene.

Mandag blev det så over det iransk stats-TV annonceret, at templerne ville være lukket som følge af covid-19 faren. Meddelelsen udløste massive protester og demonstranter brød gennem afspærringerne. Politiet måtte tage hårdhændede metoder i brug og arrestere folk for at genskabe roen. Spørgsmålet er om fredagens nytårsfest, hvor de shiamuslimske helligdomme traditionelt tiltrækker pilgrimme fra hele landet, kan gennemføres uden uroligheder.

Sunnimuslimske Saudi Arabien

Saudi Arabien har lukket alle sunni-muslimske hellige steder. og tirsdag blev det meddelt, at den traditionelle fredagsbøn var aflyst indtil videre.

 

 

 

Danske Banks generalforsamling tirsdag den 17. marts 2020 blev aflyst som følge af coronakrisen. Dermed er beslutningen om udbyttebetaling til bankens aktionærer udskudt. Bestyrelsen havde ellers lagt op til, at der skulle udbetales et samlet udbytte til bankens i alt 280.000 aktionærer – herunder A.P. Møller Holding – på: 7,3 mia. kr.

Danske Bank havde i 2019 et overskud på niveau med sidste år: 15,1 mia. kr.

Banken angiver selv at indtjeningen i væsentligt omfang kommer fra gebyrer og stiftelsesprovisioner m.v. i forbindelse med lånekonverteringer. Der var angiveligt også en god kundeudvikling og udlånsvækst på andre områder.

Kapitalkrav

Siden finanskrisen i 2008 er kapitalkravene til pengeinstitutter skærpet, men centralbankerne er optaget af at minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009, og efter deres opfattelse, var vi endnu ikke i mål, da coronakrisen brød ud.

De såkaldte Basel IV-reformer lægger op til nye internationale kapitalkrav, der meget nemt kan betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter meget snart skal sætte væsentligt større beløb til side.

Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil en fuld implementering af Basel IV i gennemsnit indebære at kapitalkravet til europæiske banker øges med 24,4 procent.

I Danmark vil Basel IV indebære en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027. Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til.

Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til, at man kan tillade at de går ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.

Modstand mod nye kapitalkrav

Pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, er ikke begejstret ved udsigten til nye kapitalkrav. Basel IV-kravene er efter FinansDanmarks opfattelse helt unødvendige, da danske institutter i dag allerede har polstret sig med mere end 100 milliarder kr. siden finanskrisen.

Baggrunden for øgede kapitalkrav

Den Europæiske Bankmyndighed og Basel-komiteen har næppe noget særskilt ønske om at genere den danske banksektor. Baggrunden for kapitalkravene er selvfølgelig de ubehagelige erfaringer fra finanskrisen i 2008.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

Insolvente banker

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, og det endelige regnskab viser, at staten faktisk tjente på bankpakkerne. Dermed kunne myten om, at bankerne tørrede tabet ved den finansielle krise af på staten og lod skatteborgerne betale regningen, til dels manes i jorden, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Kriser koster på den økonomiske vækst

Det må ej heller glemmes, at Finanskrisen førte dansk økonomi ind i en dyb lavkonjunktur, som vi først for nylig er kommet ud af igen. En nylig analyse fra Nationalbanken viser, at finansielle kriser også har permanente nationaløkonomiske effekter, og vi kommer således næppe nogensinde til at indhente den økonomiske vækst, vi ville have haft uden finanskrisen.

Man kan håbe, at den danske økonomi og verdensøkonomien hurtigt kommer op i omdrejninger igen efter coronakrisen, men vi skal ikke regne med at kunne indhente de økonomiske tab vi påføres under krisen.

Verden over knokler forskere i døgndrift for at blive de første til at producere en vaccine mod coronavirussen. Kapløbet skyldes først og fremmest den alvorlige situation, som pandemien har medført, hvor Danmark og en lang række andre lande er i undtagelsestilstand, og tusindvis af borgere verden over med al sandsynlighed vil dø af virussen i den kommende tid.

Hvis det lykkes, frygter forskere, at det land, der kommer først med en vaccine, først og fremmest vil bruge den på sine egne borgere. Desuden kan de være styret af økonomiske interesser.

I den situation kan danskere og andre europæere blive hårdt ramt, fordi vi har afhændet vores vaccineproduktion.

Vaccineproduktionen solgt

For fire år siden solgte den danske stat sin vaccineproduktion til Saudi-Arabien. Flere andre lande i EU har også solgt eller outsourcet vaccineproduktionen til Asien.

Derfor er Danmark og hele EU på længere sigt meget sårbare, når vi ikke har en national eller regional basisproduktion af vacciner.

Hvis det faktisk lykkedes et forskerhold på f.eks. Københavns Universitet at udvikle en vaccine mod corona, så ville det forhold, at vi ikke længere har en statslig vaccineproduktion betyde, at den nyopdagede vaccine formentlig ville blive solgt til en større privat vaccineproducent.

Afhængighed af private virksomheder

Kristeligt Dagblad beskriver den 17. april 2020 det afhængighedsforhold, Danmark og andre lande har bragt sig i som følge af, at de vacciner, der anvendes, produceres og sælges af private virksomheder.

En række ekspertudtalelser, der refereres af Kristeligt Dagblad, anfører at corona-smitten demonstrerer, at beslutningen om at sælge den statslige vaccineproduktion i Danmark og andre lande, kan have store konsekvenser for sygdomsbekæmpelse i Danmark og EU.

Baggrunden for salget af SSI Vaccine

Allerede i 2011 blev Statens Seruminstitut, SSI, pålagt at yde rabatter på vacciner. Rabatten skulle stige år for år og i 2016 nå 72 mio. kr.

Det betød en belastning af Seruminstituttets økonomi, der i 2013 førte til, at konsulentfirmaet PwC blev bedt om en rapport, der lagde op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge den såkaldte Diagnostica-afdeling og vaccineproduktionen.

I slutningen af 2014 blev salgsprocessen indledt, og der blev opnået tilslutning fra alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlod senere aftalen.

I marts 2016 blev SSI Diagnostica solgt til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

I juni 2016 blev SSI Vaccineproduktion solgt til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines, for 15 mio. kr. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

Kritik fra Rigsrevisionen

I januar 2018 offentliggør Rigsrevisionen en beretning, der på en række punkter udtrykker kraftig kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af Statens Seruminstituts vaccineproduktion.

Rigsrevisionen anslog i beretningen, at statens samlede udgifter, mens salget stod på, løb op i 1,3 – 1,5 milliarder kroner. Her vejer driftsunderskuddet i vaccineproduktionen tungest. Salget indbragte som nævnt i alt 15 mio. kr.

Rigsrevisionen fandt, at Sundhedsministeriet undervurderede salgets kompleksitet. Det blev således trods det langstrakte forløb ikke sikret, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet.

Rigsrevisionen kritiserede også det var det mest positive forventede økonomiske resultat, der lå til grund for salgsscenariet, og dette grundlag blev ikke opdateret med den nyeste negative udvikling i vaccineproduktionens økonomi.

Rigsrevisionen kritiserede også, at der ikke var en plan for it-adskillelsen mellem SSI og vaccineproduktionen og den sideløbende it-adskillelse for Diagnostica. Derved blev it-adskillelsen og derved hele salget forsinket i en periode, hvor underskuddet for vaccineproduktionen voksede.

Rigsrevisionen forholdt sig ikke til, om det var hensigtsmæssigt at afhænde den statslige vaccineproduktion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Corona-krisen har nu ført til, at det i en række lande nu er forbudt at spekulere i et kursfald på aktiemarkedet. I finansjargonen hedder det at ”gå short i en aktie”, og det sker, ved at spekulanten for en aftalt periode låner aktier og så sælger dem. Det sker i håb om, at på det tidspunkt hvor aktierne skal returneres til ejeren, er det muligt at købe dem tilbage til en lavere pris for at score differencen.

Lars Tvede

Det har vakt opmærksomhed, at iværksætteren og rigmanden Lars Tvede fra sit skattely i Schweiz beredvilligt til flere aviser har fortalt, at han i forbindelse med corona-krisen faktisk har scoret en af sit livs hurtigste fortjenester. Efter at have læst to økonomiske analyser om coronavirussen tilbage i februar gik Tvede fra at være ikke-bekymret til at være voldsomt bekymret. Resolut solgte han sin aktier og begyndte i stedet at handle short, har han forklaret.

Frankrig og Belgien kan nu føres til listen af lande, hvor børsmyndighederne har forbudt shortsalg i bestemte aktier, hvilket kommer, efter at de spanske børsmyndigheder tidligere tirsdag, og Italien fredag har forbudt shortsalg i en række aktier. Det skriver Blomberg News.

Bear market

Shortsalg bidrager i sig selv til at forstærke faldet i et vigende marked – et såkaldt ”bear market”. Forbuddene mod shortsalg indføres i et forsøg på at afskærme de nationale aktiemarkeder fra de store udsving og især fald, der er forårsaget af corona-virussen.

Fra USA kan Los Angeles Times rapportere, at corona-virussen har fået folk til at bestorme udsalgssteder for våben, spiritus og marihuana.

Ifølge avisen har mange i Californien reageret på coronavirussen ved at efterspørger håndvåben. Ifølge LA Times var der allerede lørdag den 14. marts en lang kø foran Martin B. Retting Gun Shop i Culver City. Mange ventede tålmodigt i o til 5 timer på deres mulighed for at købe en pistol.

En læge, der ville købe en pistol i butikken, sagde: ”Jeg vil købe en pistol, jeg tror, ​​de kalder det en Glock, men jeg er ikke sikker. Jeg har et hus og en familie, og de har brug for beskyttelse, hvis tingene bliver værre. Min bekymring er at de civile systemer og ordensmagten bryder sammen. ”

En anden kunde, 39-årige John Grove, sagde til avisen: ”Politikere og anti-våbenorganisationerne har fortalt os i længere tid, at vi ikke har brug for pistoler. Men lige nu er mange mennesker virkelig bange, og de kan tage den beslutning selv. ”

I Californien er der krav om en omfattende baggrundskontrol, registreringskrav og en 10-dages ventetid før et våbenkøb kan gennemføres. Så de, der lørdag nået frem til disken i Martin B. Retting Gun Shop, bliver nødt til at vente i en uge på at tage et skydevåben i besiddelse.

Ejeren af ​​Laguna Guns & Accessories i Elk Grove, Californien, fortalte LA Times, at han ikke har set pistoler sælge i dette tempo siden lige efter skoleskyderiet i Sandy Hook i 2012.

Salget af marihuana og spiritus er ifølge LA Times også stigende som følge af corona-virussen.

 

Aflyste rejser, begrænsning i turisme og restaurationsliv, lukninger af skoler og universiteter, aflysning af begivenheder og hjemsendelser af offentligt ansatte og hjemmearbejde samt inden- og udenlandske leverandørers leveringsproblemer kan ikke undgå at betyde, at corona-situationen vil få økonomiske konsekvenser, der øger risikoen for at sidste års vækst vendes til egentlig recession i  verdensøkonomien.

USA

I USA pumpede den amerikanske centralbank torsdag og fredag likviditet for 1,5 billion – 1.500 milliarder – dollars ud på finansmarkederne.

Federal Reserve Bank of New York, som er den del af det amerikanske centralbanksystem, the Fed, der står for markedsoperationer, meddelte torsdag den 12. marts 2020, at den vil tilføre det såkaldte repo-marked 1,5 billion dollars i øget likviditet på det amerikanske obligationsmarked. I erklæringen blev markedsinterventionerne begrundet med et forsøg på ”at tackle de meget usædvanlige forstyrrelser på finansmarkederne som følge af coronavirus-udbruddet.”

På repo-markedet opkøber the Fed statsobligationer og andre værdipapirer med en tilknyttet aftale om, at sælger efterfølgende mod betaling af en mindre rente kan tilbagekøbe (repo) papirerne til samme kurs.

Allerede torsdag tilbød the Fed repoforretninger for 500 milliarder dollars, og fredag den 13. marts har the Fed fulgt op med tilbud på 1 billion (1000 milliarder) dollars i repo-forretninger.

Beslutningen om dramatisk at øge omfanget af Fed-repo-operationer kom “efter instruktion” fra Federal Reserve formanden, Jerome Powell, sagde New York Fed i en erklæring.

Feds initiativ til at tilføre de finansielle markeder likviditet kommer midt i bekymringen blandt økonomer og investorer for de potentielle økonomiske konsekvenser af coronavirus-udbruddet, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, torsdag den 12. marts 2020 formelt erklærede var en pandemi.

Alle tre store amerikanske aktieindekser faldt næsten 8 procent torsdag, efter at præsident Trump forbød alle rejser fra Den Europæiske Union til USA og lovgiverne i Kongressen baksede med en økonomisk redningsplan.

Den amerikanske centralbank sænkede renten i sidste uge, og Feds indgriben i de finansielle markeder repræsenterer et markant skift i centralbankens plan om at nedbringe de beholdninger af gælds- og værdipapirbeholdninger, der blev opbygget i forbindelse med finanskrisen og recessionen i 2008.

I løbet af 2018 og 2019 var Fed begyndt at sælge de mere end 4.000 milliarder dollars i aktiver, der blev købt for at stimulere økonomien efter finanskrisen i 2008.

Fed intervenerede kortvarigt på repo-markedet mod slutningen af ​​2019 og igen i februar 2020 for at holde obligationsmarkedet flydende.

Banker og talsmænd for den finansielle sektor har under hele coronavirus-panikken forsikret, at de har kapital nok og likviditet til at holde det finansielle system stabilt. Præsident Trump mødtes onsdag med administrerende direktører for de fleste af de største amerikanske banker og han understregede bankernes finansielle styrke i hans tale til nationen onsdag aften: “Dette er ikke en finanskrise. Dette er bare en midlertidig krise, som vi som nation sammen vil overvinde”, sagde Trump. “Vores banker og finansielle institutioner er fuldt kapitaliserede og utroligt stærke, og vores arbejdsløshed er på et historisk lavpunkt”, fortsatte Trump. “Denne enorme økonomiske velstand giver os fleksibilitet, reserver og ressourcer til at håndtere enhver trussel, der kommer vores vej.”

Europa

Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte torsdag den 12. marts 2020, at banken er klar med et låneprogram til banker, som kan låne til en lavere rente end normalt. Programmet er særligt målrettet til at sikre flere udlån til små og mellemstore virksomheder.

Desuden vil ECB ligesom the Fed i USA øge sit opkøbsprogram af obligationer med 120 milliarder euro frem mod slutningen af 2020. Det kan betyde, at store virksomheder, som skal låne penge, får det til en lidt lavere rente end i dag. Til gengæld har ECB ikke nedsat renten, som nogle økonomer ellers på forhånd havde ventet. Renten er allerede negativ på minus 0,50 procent, og vurderingen har været, at en yderligere nedsættelse ikke ville have realøkonomisk effekt.

– ECB sikrer med dagens pengepolitiske pakke, at bankerne har tilstrækkelig likviditet til at øge udlånet til de virksomheder der oplever tab i forbindelse med virusudbruddet, siger han i en skriftlig kommentar.

Med paletten af tiltag følger ECB i hælene på flere andre centralbanker, der også har sat tiltag i søen for at mindske de økonomiske konsekvenserne af virusset.

I Storbritannien er der også indført et låneprogram, som især er tiltænkt små og mellemstore virksomheder.

Det danske aktiemarked har mistet mellem 25 og 30 pct. af sin kursværdi siden starten af corona-krisen og finansanalytikere sammenligner med situationen i 2008 og Black Monday tilbage i 1987.

Danmark

I Danmark har Folketinget fredag den 13. marts godkendt en hjælpepakke til erhvervslivet, der bl.a. omfatter udskydelse af A- og B-skat og AM-bidrag for samlet over 90 milliarder kroner. Udskydelse af moms for store virksomheder for estimeret 30 milliarder kroner og en forøgelse af det beløb, firmaer må have stående på deres skattekonto hos staten. Virksomheder, der har måttet aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere, kan i et vist omfang få kompensation. Samtidig er mulighederne for løn- og sygedagpengekompensation udvidet, ligesom der er etableret garantiordninger for 70 pct. af nye lån til henholdsvis små og store virksomheder og ordningen om arbejdsfordeling er gjort mere fleksibel.

For de store systemiske pengeinstitutter er den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer frigivet. Den skal understøtte bankernes mulighed for med at låne penge ud til nødlidende virksomheder i krisetider. Dermed vil der være 200 milliarder kroner mere til udlån.