Det Middelfart-baserede Selfinvest, der rummer den globale USTC-koncern, leverede et rekordregnskab for 2019/20 med et resultat før skat, der runder én milliard kroner. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Koncernen, som ud over Bunker Holding også tæller logistikfirmaet SDK Freja, oplyser, at de er ”A PRIVATELY OWNED GROUP WITH STRONG FAMILYVALUES”.

Bag USTC, United Shipping & Trading Company, der blandt andet tæller oliehandelsvirksomheden, Bunker Holding – moderselskab til det kontroversielle Dan-Bunkering, står en far og hans to døtre: Torben Østergaard-Nielsen, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen

Berlingske Tidende beretter servilt, at USTC er Torben Østergaard-Nielsens livsværk, men selskabet er på vej gennem et generationsskifte, og de to døtre fik sidste år overdraget hovedparten af aktierne. Berlingske Tidende finder dog ikke anledning til at nævne, at selskabet er tiltalt for i strid med internationale sanktioner i 2015 -2017 at sælge jetbrændstof til det borgerkrigshærgede Syrien.

Retssagen begynder 26. oktober 2021

Sagen går i gang ved retten i Odense den 26. oktober 2021 og der er afsat 18 dage frem til 14. december. Hvis Dan-Bunkering, Bunker Holding og administrerende direktør i Bunker Holding, Keld R. Demant, bliver dømt efter anklageskriftet, kan der blive tale om klækkelige bøder til selskaberne, fængselsstraf til topchefen og konfiskation af fortjenesten på 18 mio. kr.

Det tog tid at rejse tiltale mod Dan-Bunkering for at overtræde EU-embargo mod Syrien

Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet, SØIK, er kendt for en helt utrolig sendrægtighed.

Den 11. november 2020 kan Ritzau oplyse, at SØIK nu langt om længe har taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

På det tidspunkt var der indført EU-sanktioner mod Syrien med et “forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien”.

Sigtelse i januar 2020

Tilbage i januar 2020 blev der af SØIK efter et uskønt efterforskningsforløb rejst sigtelse mod Dan-Bunkering, ejeren – holdingselskabet Bunker Holding, og en direktør. At der nu er rejst tiltale betyder, at anklagemyndigheden har vurderet, at den sag, politiet har arbejdet på, kan bære at der rejses tiltale ved retten.

Det var DR, der kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete i 2019 på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev allerede i 2019 af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, men efter de amerikanske myndigheders involvering havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen har Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste vurderer anklagemyndigheden til at være mindst 18 mio. kr.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegner selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation. I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for at de tiltalte undgår domfældelse som følge af forældelsesfrister er desværre overhængende.

Dan-Bunkerings ejerforhold

Bunker Holding, der ejer virksomheden Dan-Bunkering, omsatte i 2019 for omkring 70 milliarder kroner og er blandt Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning.

Bunker Holding er den største virksomhed i USTC Group, der ejes af Selfinvest Aps, der ejes af selskabets stifter Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre.

USTC Group beskæftiger sig med bunkervirksomhed, tankskibsfart, transport, risikohåndtering og IT. Koncernen har over 2.500 ansatte og kontorer i 33 lande.

Fra koncernens hovedkvarter i Middelfart på Fyn jonglerer stifteren, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen med olie og skibe – og en mindre it-virksomhed.

Torben Østergaard-Nielsen bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, men faktum er, at manden fra Middelfart er alt andet end ordinær. Torben Østergaard-Nielsen – eller Tøn, som de fleste kalder ham – har bygget sit eget virksomhedsimperium, og han er blandt Danmarks rigeste, men han må altså nu lide den tort, at hans virksomhed er tiltalt for kriminelle forhold.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil onsdag den 15. september 2021 holde den årlige tale om unionens tilstand: State of the European Union.

Blandt emnerne vil være energi, den grønne omstilling og den ”Fit for 55”-pakke, der blev præsenteret den 14. juli 2021. “Klar til 55” henviser til det emissionsreduktionsmål på mindst 55 pct., som EU har sat for 2030.

Kvotesystemet

Et af hovedelementerne i ”Fit for 55”-lovpakken er en revision af kvotesystemet. Siden tilblivelsen i 2005 har det europæiske kvotesystem – EU ETS (Emissions Trading Scheme) – været tænkt som et af de primære værktøjer til at reducere udledninger og sikre, at EU’s klimamål opfyldes.

Her fastsættes en pris pr. ton CO2, der udledes for eksempel fra fabrikker eller kraftværker. Man giver incitament til at forurene mindre ved gradvist at nedbringe mængden af CO2-kvoter på markedet, hvilket gør kvoterne dyrere.

Kommissionen lægger op til en gevaldig opstramning af hele kvotesystemet og til stigende CO2-priser, der betyder, at det bliver dyrere at bruge fossile brændsler.

Det er positivt, da investeringer i grøn energi dermed kan få et ordentligt skub. Og det er godt, at kvotesystemet fremadrettet også skal omfatte blandt andet transport og bygninger og på den måde kan være med til at fremme brugen af grøn brint og andre CO2-positive teknologier.

De fleste fagøkonomer peger på at en ensartet og høj CO2-beskatning er den bedste og mest omkostningseffektive måde at nå klimamålene på. Det sagt, anerkender de fleste, at et udvidet og effektiviseret kvotesystem på EU-niveau er vejen frem.

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)

EU-kvoter og høje priser på CO2 indebærer en stor risiko for såkaldte ”kulstoflækager” – hvor EU-virksomheder flytter kulintensiv produktion til udlandet eller EU-produkter erstattes af mere kulintensiv import. Kulstoflækager vil flytte CO2-emissioner ud af EU og derfor undergrave klimaindsatsen i EU og globalt. Kommissionens forslag til en mekanisme – Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) – sigter derfor på at udligne prisen på kulstof mellem indenlandske produkter og import, og forestillingen er, at det kan fungere som følger: EU-importører vil købe kulstofcertifikater svarende til den kulstofpris, der ville være blevet betalt, hvis varerne var produceret i henhold til EU’s regler for kulstofprisfastsættelse. Hvis en producent uden for EU kan dokumentere, at der allerede udenfor EU er betalt for det kulstof, der bruges til fremstilling af de importerede varer, kan CO2-omkostningerne trækkes fra af EU-importøren.

Systemet er kompliceret, og det er spørgsmålet om det kan udformes på en måde, der vil blive accepteret af vores handelspartnere, herunder USA.

Planøkonomi

”Fit for 55” indeholder også en række planøkonomiske tiltag med særskilte mål for enkeltsektorer. Det planøkonomiske supplement til kvotesystemet vil ikke bare forringe omkostningseffektiviteten, det vil også åbne en ladeport for lobbyvirksomhed, hvor alle mulige særinteresser vil presse på for at tilgodese netop dem. Det vil ske i klimaets navn, men vil reelt have mere snævre formål, som i praksis vil fordyre og svække klimapolitikken.

Vedvarende energi

Stigende elektrificering af industri, transport, opvarmning og et væld af andre sektorer er hjørnestenen i den grønne omstilling af Europa. Det kræver rigtig meget strøm fra vedvarende fra vindmøller og solceller.

EU-Kommissionen er ikke indstillet på at afvente effekten af kvotesystemet og markedskræfterne, men hæver delmålet for andelen af vedvarende energi i energiforbruget fra de nuværende 32 procent til 40 procent.

Et højere mål for vedvarende energi er i sig selv alene et politisk signal om EU’s grønne ambitioner. Danske erhvervsinteresser støtter et ambitiøst mål for vedvarende energi, fordi det åbner for, at flere eksportkroner ruller Danmarks vej og øger beskæftigelsen.

Bilparken

Det detaljerede reduktionsmål for nye biler er ligeledes helt ulogisk i forhold til et kvotesystem, som netop skal sikre, at reduktionerne sker, hvor det er billigst. I et kvotesystem skal man alene fokusere på den samlede reduktion og overlade det til markedet, virksomhederne og forbrugerne at finde ud af, hvor og hvordan det skal ske.

Energieffektivisering

I en dansk sammenhæng kan man nævne de detaljere mål vedrørende energieffektivisering. Energy Efficiency Directive vil fastsætte bindende årlige mål for reduction af energiforbruget, og f.eks. vil ”The public sector will be required to renovate 3% of its buildings each year to drive the renovation wave, create jobs and bring down energy use and costs to the taxpayer”.

En sådan målsætning er fuldstændig arbitrær og grebet ud af luften. Det bør imidlertid betænkes, at der fra dansk side er presset på for netop at få skærpede EU-krav til energieffektiviseringer.

Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux, der er blandt de virksomheder i Danmark, der hvert år udleder enorme mængder CO2, stiftede i 2018 lobbyorganisationen ”SYNERGI”.

Med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som formand og officiel og betalt lobbyist, argumenterer Synergi for, at energieffektivisering effektivt kan bidrage til at nå vores klimamål.

Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.

Det mærkelige er, at det åbenbart er lykkedes – enten at overbevise eller tvinge – de kølige hjerner i EU-Kommissionen til at se Rockwool-batts som løsningen på klimaudfordringen.

Reform af EU’s energibeskatning

Med ”Fit for 55”-lovpakken vil Kommissionen gennemgå EU’s energibeskatning. De nuværende regler er nemlig 10 år gamle og understøtter ikke i tilstrækkelig grad de klimapolitiske målsætninger. Faktisk beskattes fossile brændstoffer typisk mindre end vedvarende energi. Det skyldes, at det nuværende system består af uklare definitioner og nationale smuthuller. Derfor er det logisk og på høje tid at få revideret direktivet for minimumsbeskatning af energikilder, så forbrugerne guides mod de grønne løsninger.

Skat er medlemslandenes kompetence, så en skatte- og afgiftsreform vil være vanskelig og formentlig kræve tid.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har efter et møde i bankens bestyrelse – The Governing Council – den 9. september 2021 besluttet at begrænse udpumpningen af likviditet i det europæiske finansielle system. Det sker ved at reducere opkøbet af obligationer under det særlige pandemiprogram – Pandemic Emergency Purchase Program (PEPP), der blev iværksat for at modvirke effekterne af coronakrisen.

I de seneste måneder har ECB gennem PEPP-programmet hver måned opkøbt værdipapirer for 80 mia. euro. Sammen med andre programmer har de månedlige opkøb været på 100 mia. euro – svarende til 750 mia. kr.

Efter mødet i bestyrelsen udsendte ECB en pressemeddelelse, hvor det også fremgik, at den europæiske centralbank samtidig fastholder den historisk lave rente på minus 0,50 procent.

ECB har ikke oplyst, hvor meget opkøbene vil blive reduceret, men markedsanalytikere venter at opkøbene vil blive reduceret med 20-30 mia. euro om måneden.

Pengepolitisk stimulering af økonomien

Pengeudpumpningen fra ECB har givet mildnet de økonomiske konsekvenser af coronakrisen og afværget en langvarig økonomiske krise i euro-zonen – ikke mindst i de svage sydeuropæiske økonomier.

Den Europæiske Centralbank vurderer nu, at det ikke er nødvendigt at understøtte økonomien med lige så store opkøb som i de foregående to kvartaler.

Det er derfor naturligt at neddrosle opkøbene, mens ECB-renten foreløbig fastholdes. På lidt længere sigt må det dog forventes, at renten i euro-zonen vil stige.

ECB’s nuværende pengepolitik betyder for mange boligejere, at renterne på boliglån er rekordlave.

Til gengæld betyder den ekspansive pengepolitik og det lave renteniveau, at man får ingen eller skal betale negativ rente på sin opsparing i banken.

ECB er centralbank for landene i eurozonen, hvor Danmark ikke deltager. Da Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, betyder det, at den danske Nationalbank vil lægge sig tæt op ad ECB’s rente.

Stigende rente?

ECB-dispositionerne kom ikke uventet for markedsanalytikerne, og derfor var der kun mindre justeringer på de europæiske aktiemarkeder. Der kunne dog konstateres en lille stigning i kursen på bankaktier i forventning om at der med et kommende højere renteniveau igen er udsigt til indtjening på normale bankforretninger.

Med hendes parti på rekordlavt niveau i meningsmålinger før valget den 26. september 2021, har kansler Angela Merkel i Tyskland ‎‎netop afgivet hendes hidtil stærkeste erklæring i valgkampen.‎

I sin sidste tale til Tysklands Bundestag tirsdag den 7. september 2021 bad Merkel tyskerne om at vælge hendes kristelig-demokratiske partis kandidat, Armin Laschet, frem for centrum-venstre-Socialdemokratiets Olaf Scholz:

‎”Om et par dage skal vores borgere træffe et valg: enten mellem en regering med Socialdemokraterne og De Grønne, baseret på støtte fra Venstrepartiet Die Linke, eller en tysk regering ledet af CDU og CSU, med Armin Laschet som kansler. ”

Merkel har dermed distanceret sig fra sin vicekansler, socialdemokraten Olaf Scholz, der ellers fører kampagne på, at han er den sande og naturlige efterfølger til Merkels 16-årige embedsperiode.‎

Der venter potentielt lidt af en valglussing til Tysklands konservative søsterpartier CDU og CSU, når der er tysk valg 26. september.

I hvert fald giver en ny meningsmåling rekordlav tilslutning til partierne.

CDU/CSU

CDU og det bayerske søsterparti CSU står sammenlagt til at få 19 procent af stemmerne. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Forsa har foretaget på vegne af RTL’s nyhedskanal n-tv.

Ifølge n-tv er det laveste opbakning til den konservative blok nogensinde. Så sent som sidst i juni målte Forsa opbakningen til CDU/CSU til 29 pct.

Spidskandidaten for CDU/CSU, den 60-årige Armin Laschet, lignede for få måneder siden en klar favorit til kanslerposten, men en række uheldige offentlige episoder og udtalelser har svækket Laschet.

Da oversvømmelserne i Nordrhein-Westfalen i sommer var på sit værste, gjorde han det rigtige. Han trak i gummistøvler og besøgte de katastroferamte områder. Men så blev han fanget af en fotograf i noget, der ligner et grineflip, mens han stod og lyttede til en tale.

Det utidige grineri betød et alvorligt dyk i meningsmålingerne for CDU/CSU og kan nu være medvirkende til måske at koste ham posten som kansler Angela Merkels efterfølger.

SPD

I mellemtiden har de tyske socialdemokrater, SPD, fået vind i sejlene. SPD står i Forsas nye måling til at blive størst med 25 procent af stemmerne. I Forsa-målingen i juni 2021 opnåede SPD kun 15 pct.

De Grønne

Valget blev tidligere set som et kapløb mellem centrum-højre-partiet CDU/CSU og miljøpartiet De Grønne (Die Grüne). Selvom klima og miljø har været vigtige valgtemaer, har De Grønnes spidskandidat, den 40-årige Annalena Baerbock, mistet terræn – fra 21 til 17 pct. af stemmerne.

På det seneste har Annalena Baerbock imidlertid måttet notere sig ganske kraftig kritik. Hun skulle således ikke være ganske oprigtig i sit CV, og der har også været tale om manglende deklarering af visse indkomster.

Annalena Baerbock lancerede i midten af juni i Berlin sin bog ”Nu. Hvordan vi fornyer vores land” (Jetz. Wie wir unser Land erneuern) under stor medieopmærksomhed.

Kanslerkandidaten ville angiveligt med bogen vise, ”hvad der personligt driver hende som politiker, hvordan hun vil regere, og hvordan vi sammen evner fornyelsen”.

Siden er det blevet afsløret, at hun tilsyneladende har plagieret adskillige passager i bogen på 240 sider.

En østrigsk medieforsker, Stefan Weber, har på sin blog den 28. juni 2021 – https://plagiatsgutachten.com/blog/plagiatsvorwurf-gegenueber-annalena-baerbocks-buch-jetzt-wie-wir-unser-land-erneuern/ – hævdet at han har dokumentation for, at der er kopieret fra andres bøger og skrifter.

Avisen Bild har beredvilligt kolporteret anklagerne om at hele afsnit er afskrifter uden kildeangivelse, og sagen er grebet med kyshånd af De Grønnes modstandere.

Annalena Baerbock og De Grønne har afvist beskyldningerne og anklager Weber for hetz. Der er sågar blevet talt om nazi-lignende metoder.

Strategien frem mod valget

Det kristendemokratiske CDU har siden 1949 haft kanslerposten i 52 ud af 72 år, og partiets mest succesfulde kanslere gennem tiden er gået til valg på at bevare status quo. Tyskerne foretrækker det kendte og sikre, mens udsigten til forandringer er skræmmende. Netop det træk kan blive udslagsgivende, når tyskerne den 26. september går til forbundsdagsvalg.

SPD-kandidaten Olaf Scholz har været anset for bleg og kedelig, men han har uomtvistelig betydelig regeringserfaring, og han fører en effektiv kampagne på, at han er den sande og naturlige efterfølger til Merkels 16-årige embedsperiode.‎

Armin Laschet spiller også på tyskernes forkærlighed for det forudsigelige og sikre – ”keine experimente” har tidligere været godt slagord i tyske valgkampe. I hvert fald er Laschet begyndt at køre benhårdt på frygten for, at en SPD-regering under ledelse af Olaf Scholz vil være afhængig af De Grønne og Venstrepartiet og dermed indebære en farlig venstredrejning i forhold til den hidtidige regerings velovervejede midterkurs. Laschet spiller på, at Annalena Baerbock er grøn og uerfaren, og at Venstrepartiet har stillet spørgsmål ved Tysklands NATO-medlemskab.

‎

‎

Den 9. juli 2021 udstedte præsident Joe Biden i USA en såkaldt ”executive order” med henblik på at fremme konkurrencen i den amerikanske økonomi og forhindre monopol- og karteldannelser.

Den amerikanske Federal Trade Commission blev således anmodet om at udarbejde nye regler for at løse “nogle af de mest presserende konkurrenceproblemer i hele vores økonomi”.‎ Præsident Biden ønsker angiveligt at gøre det lettere at få en ødelagt smartphone repareret hurtigt og til en rimelig pris.‎

Federal Trade Commission, FTC, er et uafhængigt amerikansk regeringsorgan, som skal sikre den frie konkurrence og beskytte forbrugerne mod unfair forretningsmetoder. FTCs fem medlemmer er udnævnt af præsidenten med Senatets godkendelse og sidder for syv år ad gangen. FTC blev oprettet i 1914 som et led i præsident Wilsons antitrustlovgivning, men blev i begyndelsen kritiseret for ineffektivitet og for at være for sympatisk indstillet over for erhvervslivet. Efterhånden beskæftiger FTC sig overvejende med forbrugerbeskyttelse.

I juli meddelte FTC, at kommissionen bl.a. ville fokusere på producenter, der indførte reparationsrestriktioner for virksomheder, offentlige myndigheder, arbejdstagere og forbrugere.‎

Ifølge en ‎‎rapport i The Wall Street ‎‎Journal‎‎, kontaktede FTC allerede i juli McDonald’s franchise ejere for at få nærmere oplysninger om problemerne med ødelagte ismaskiner.‎

I USA er det åbenbart blandt faste McDonald-kunder velkendt, at McDonald’s ismaskiner ofte bryder sammen. Ismaskinerne kræver løbende rengøring og vedligeholdelse, men hvis noget går galt og maskinen ikke fungerer korrekt, kan/må personalet ikke selv med det samme udbedre problemet. McDonald kræver at der skal tilkaldes en autoriseret tekniker. Det tager tid og i mellemtiden må is-kunderne gå forgæves.

FTC undersøger ikke kun McDonalds men ser generelt på om producenter etablerer barrierer for at ejerne af produkter selv kan udbedre skader. Baggrunden for FTC-kampagnen er det åbenlyst urimelige i at virksomheder gør det næsten umuligt for brugere og uafhængige teknikere at reparere moderne produkter, især forbrugerelektronik.‎

‎EU måske længere fremme

I marts 2021 trådte ‎‎de første reparationslove for‎‎ husholdningsapparater nogensinde i kraft inden for EU. Kravene, der sigter på at få produkter til at holde længere, være mere bæredygtige og bidrage til den cirkulære økonomi, forpligter producenterne til at levere reservedele i op til 10 år. Reglerne gælder i første omgang lamper, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe.

I kritikken af de nye regler er det blevet anført, at adgang til reservedele og reparationsmanualer er forbeholdt “professionelle reparatører” i modsætning til “slutbrugere”, som fortsat har begrænset eller slet ingen adgang. ‎

Det er op til de nationale myndigheder at definere ”professionel reparatør” og kritikerne mener, at fabrikanterne alligevel selv vil afgøre, hvem de giver adgang til.‎

Yderligere åbning af markederne

Hvis reparationsmarkedet for eksempelvis elektronik skal være helt åbent, forudsætter det at de europæiske myndigheder i fremtidige forordninger giver adgang til reservedele og reparationsoplysninger til alle, herunder uddannelsesaktiviteter såsom reparationscaféer og forbrugere.‎

‎En anden reparationsbarriere er, at der er begrænset adgang til udbydere af reparationstjenester. Google er blevet kritiseret af uafhængige reparatører for siden 2019 at have blokere for uafhængige reparatørers annoncer på nettet. I USA rapporterer nogle værksteder om fald i indtægterne på så meget som 70 procent, efter at Google fjernede deres annoncer.

Fremtidig lovgivning bør også forhindre brug af software, hardware og varemærke/copyright til at gøre uafhængige reparationer ulovlige.

‎Den 3. juni 2020 ‎‎tabte‎‎ en uafhængig smartphonereparatør sin sag mod Apple i Norges højesteret. Henrik Huseby var anklaget for at importere falske iPhone-skærme til reparation af telefoner. Huseby hævdede, at han brugte “renoverede” skærme, og at Apple ikke stiller renoverede eller originale reservedele til rådighed for uafhængige reparatører, så han havde ikke noget alternativ. De tekniske detaljer i sagen kom ned til varemærkekrænkelse, da mange Apple-komponenter er markeret med et meget lille “Apple” logo usynligt for forbrugerne.‎

Der er også brug for at forbyde brug af softwarelåse og såkaldt reservedelsparring, der‎ bliver mere og mere almindelige inden for forbrugerelektronik og forhindrer reparation af uafhængige aktører uden adgang til OEM-software (Original Equipment Manufacturer) og diagnosticeringsværktøjer.‎

Nogle reservedele har et unikt serienummer, som er parret med en individuel enhed ved hjælp af software. Hvis nogen af disse dele skal udskiftes under en reparation, accepteres de ikke, medmindre de via software fra producenten er godkendt til enheden.‎ Ved denne praksis kan producenterne kræve, at kun nye ægte reservedele, der sælges af dem, kan bruges til at udføre en reparation. Dermed kan producenten effektivt kontrollere hvem der kan reparere, omkostningerne og typen af reparationer, der kan udføres.‎

‎

‎

‎

Regeringen har den 7. september 2021 med publikationen ”Danmark kan mere I” fremlagt ti fremskridt for Danmark i et tiårigt perspektiv.

Udspillet sigter angiveligt på at gøre Danmark rigere, grønnere og dygtigere og øge beskæftigelsen med mere end 10.000 personer frem mod 2030.

Som led i finansieringen af indsatserne foreslår regeringen en delvis afskaffelse af den såkaldte ”grønne check”. I FFL 2022 angives det samlede provenutab ved den grønne check til omkring 3 mia. kr. hvoraf omkring 1 mia. kr. vedrører pensionister.

Den grønne check

Den grønne check blev indført i 2010 som en skattefri kompensation på 1.300 kr. for de forhøjede energi- og miljøafgifter. I modsætning til en tidligere kompensation, der faktisk blev givet i form af en check – den såkaldte Schlüter-check – blev den ”grønne check” i 2010 givet ved forskudsopgørelsen som et nedslag i den beregnede indkomstskat. Der blev desuden ydet et tillæg på 300 kr. pr. barn under 18 år – dog til højest 2 børn!

Baggrunden for den grønne check var et politisk ønske om at kompensere mindrebemidlede, børnefamilier og pensionister for en række afgifts­forhøjelser i forbindelse med 2009-skattereformen – den såkaldte Forårspakke 2.0.

Den grønne check er siden justeret flere gange. Som led i aftalen om finansloven for 2012 blev der fra 2013 som en ekstra og generel kompensation for aftalte skatte- og afgiftsstigninger indført et supplerende tillæg til den grønne check til familier med lave indkomster. Tillægget er et fast nominelt beløb på 280 kr. årligt, og det tildeles personer med en indkomst, der i 2021 ikke overstiger et grundbeløb på 247.900 kr.

Som led i aftalen om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) fra efteråret 2014 blev den grønne check og den supplerende grønne check til børnene igen justeret og gradvist reduceret fra 2015 til 2022.

Ved aftalen fra november 2016 om afskaffelse af PSO-afgiften blev den grønne check og den supplerende grønne check for ikke-pensionister igen yderligere reduceret fra 2018 og frem mod 2025. Folkepensionister og førtidspensionister blev friholdt for denne yderligere reduktion i grøn check, og tillægget til grøn check for personer med lave indkomster blev fastholdt uændret.

Mindrebemidlede mister 525 kr. om året

For 2021 udgør den grønne check årlig 525 kr. for alle mindrebemidlede, og 280 kr. ekstra, hvis man tjener mindre end 247.900 kr. og 120 kr. for højest 2 børn under 18 år.

Den grønne check er indkomstafhængig og aftrappes ved indkomster over 424.200 kr. og bortfalder helt ved indkomster over 431.700 kr.

Pensionister får 875 kr. og 200 kr. for højest 2 børn under 18 år.

Regeringen vil nu helt afskaffe den grønne check for andre end pensionister, mens den supplerende grønne check for børn fortsætter og forhøjes til 240 kr. pr. barn.

Det betyder, at personer med en indkomst under 424.700 kroner mister 525 kroner om året samt op til 240 kr. for 2 børn. For personer med indkomst over 431.700 kroner i 2021 har afskaffelsen af den grønne check ingen betydning.

Regeringen forsvarer fjernelsen af den grønne check for nogle grupper, med at de til gengæld – ligesom alle andre – får billigere el, når elafgiften sænkes.

Danmarks Statistik har den 31. august 2021 oplyst, at den sæsonkorrigerede ledighed nu er på 108.600.

Trods ledigheden har mange virksomheder svært ved at finde medarbejdere, når der er ledige job. I år angiver 37 pct. af Dansk Industris medlemsvirksomheder, som havde søgt nye medarbejdere, at de har opgivet at besætte en ledig stilling grundet mangel på kvalificerede ansøgere.

Ifølge Dansk Industri er er den umiddelbare konsekvens, at én ud af ti virksomheder mister ordrer. På lidt længere sigt er det bekymringen, at flaskehalse og arbejdskraftmangel kan give anledning til stigende lønninger, omkostninger og inflation.

Marginaliserede grupper

Det bekymrende er ikke, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Problemet er den store gruppe af arbejdstagere, der tilsyneladende er så marginaliserede, at de har svært ved at blive absorberet på arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Arbejdsmarkedet i USA

I USA følges opgørelser over ledighed og jobskabelse ligeledes med stor opmærksomhed. Fredag den 3. september blev det såkaldte ”kongetal” offentliggjort.

Rapporten viste, at der i august blev skabt 235.000 job i USA. Det var mindre end jobskabelsen på 925.000 i juli og mindre end analytikerne havde forventet, men alligevel er der allerede mangel på arbejdskraft i USA i visse områder.

Jobrapporten viste da også, at lønvæksten var relativ høj, og det kan holde liv i inflationsfrygten. I august steg timelønnen med 0,6 procent i forhold til måneden før. Det betyder, at lønnen nu er steget 4,3 procent på blot et år.

For at hjælpe den amerikanske økonomi gennem coronakrisen, køber Federal Reserve i øjeblikket obligationer for 120 milliarder dollar om måneden, men stigende inflation og et økonomisk comeback har pustet til spekulationen om, at en opstramning er på vej.

Finansmarkederne vurderer umiddelbart, at Federal Reserve vil vente yderligere et par måneder før neddrosling af dens obligationsopkøb annonceres. Derfor var reaktionen på fredagens jobtal da også en fortsat kursstigning på Wall Street.

Nobelpristager Joseph Stiglitz

Ikke alle er tilfreds med at det formentlig vil trække ud med at stramme op på pengepolitikken. Den amerikanske nobelprismodtager Joseph Stiglitz har udtalt, at de nuværende høje og stigende kurser på det amerikanske aktiemarkedet ikke er bæredygtige.‎

Stiglitz deler heller ikke bekymringen for konsekvenserne af at arbejdsudbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. ‎Et stramt arbejdsmarked tvinger arbejdsgiverne til at inddrage marginaliserede grupper i arbejdsstyrken, siger økonomen.‎ I det hele taget ville et strammere arbejdsmarked og en pengepolitik, der kan bidrage til et mere normalt renteniveau, være gavnlig for USA, sagde Stiglitz til TV-stationen CNBC’s‎‎ “Squawk Box Europa” torsdag den 2. september 2021.

‎”USA har kun formået at inddrage marginaliserede grupper i arbejdsstyrken og reducere uligheden, når vi har haft et meget stramt arbejdsmarked”, sagde Stiglitz.

‎Grunden til at han glæder sig over det igangværende opsving og stigende beskæftigelse er, at det vil flytte økonomien “ud af denne verden af nul-renter.”‎

‎”Nul-renter fordrejer risikovillighed. Det skaber bobler, og det ville faktisk være godt med et strammere arbejdsmarked og en genoprettelse af renten til mere normale niveauer”‎.

Bolden ligger hos den amerikanske centralbank

Joseph Stiglitz giver dermed en blandet støtte til den linje den amerikanske centralbankchef følger under Jerome Powell. På den ene side er han enig i, at situationen på det amerikanske arbejdsmarked ikke er bekymrende. På den anden side er Stiglitz bekymret for de negative konsekvenser af centralbankens ekspansive pengepolitik og det meget lave renteniveau.

Det forlyder, at de politiske forhandlinger om en klimaaftale for landbruget er i den afgørende fase. Forhandlingerne er vanskelige og de mulige virkemidler er juridisk, teknisk og administrativt vanskelige. Regeringens klimamål for landbruget betyder, at der skal reduceres i CO2-udledningen med 40 til 60 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 svarende til reduktioner på 7,3 millioner ton CO2.

Regeringen tilbyder at finansiere klimaplanen med 22,6 milliarder kroner, hvor hovedparten finansieres ved at omlægge landbrugets EU-støtte, så flere penge går til grønne tiltag.

Hvis det overhovedet er muligt at nå til politisk enighed om en aftale, er det et åbent spørgsmål, om Fødevareministeriet overhovedet vil være i stand til at implementere en så kompliceret aftale.

Kritik af den nuværende administration

Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, oplyser at der nu skal ske markante ændringer i den kritiserede Landbrugsstyrelse under fødevareministeriet. Selvom Rasmus Prehn, der har læst samfundsfag og sociologi ved Aalborg Universitet, netop er udstyret med en ny taleskriver, står han overfor en meget stor opgave.

Landbrugsstyrelsens hidtidige direktør, Jette Petersen, er trådt tilbage, og styrelsen fik tidligere i maj hård kritik af Statsrevisorerne for dårlig kontrol med EU-støtte.

Ny direktør for Landbrugsstyrelsen

Det er netop oplyst, at Lars Gregersen tiltræder som ny direktør i Landbrugsstyrelsen den 1. oktober 2021. Lars Gregersen kommer fra en stilling som økonomidirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor han har haft SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, som chef.

Det er muligt at erfaringerne fra det særlige miljø på Københavns Rådhus kan komme Gregersen til gavn i Fødevareministeriet. En række dispositioner i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har betydet, at på Københavns Rådhus har SF nu nået muren i forhold til de andre partier. Lysten til at hjælpe partiet er helt væk. Selv Enhedslisten og Alternativet har vendt SF ryggen.

Kritik af forvaltningen af landbrugsstøtte

Statsrevisorerne afgav den 12. maj 2021 Beretning 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere. Miljø- og Fødevareministeriet – nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – blev kritiseret for ikke at have sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere.

Konsekvensen er, at der er risiko for uregelmæssigheder, omgåelser og efterfølgende underkendelser fra EuropaKommissionen og dermed tilbagebetaling af EU-støtte.

Efter mink-skandalen, der foreløbig har kostet Fødevareminister Mogens Jensen posten, blev det daværende Miljø- og Fødevareministerium splittet ad, og den ansvarlige departementschef, Henrik Studsgaard, blev fritaget for ansvar for landbrugssagerne.

Esben Lunde Larsen

Esben Lunde Larsen var miljø -og fødevareminister fra 2016-2018 for Venstre. I dag er han fellow ved World Resources Institute i Washington.

Landbrugsstøtte på 7 mia. kroner

Det kan således blive vanskeligt at placere et politisk ansvar for de kritiserede forhold, men det er Landbrugsstyrelsen under ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, der har det administrative ansvar for administrationen af de omkring syv milliarder kroner, der årligt uddeles i EU-tilskud til landbruget. Styrelsen hidtidige direktør, Jette Petersen, har derfor stået i første række, da ansvaret skulle placeres.

Ministeriet/Landbrugsstyrelsen har ifølge Statsrevisorerne ikke “sikret en tilstrækkelig kontrol” med modtagernes ejerforhold og har ikke “i tilstrækkeligt omfang” sikret sig, at “væsentlige krav” er overholdt. Den utilstrækkelige kontrol med landbrugstilskud kan betyde tilbagebetaling af EU-midler.

Det er specielt Landbrugsstyrelsens mangel på kontrol med, om landbrugere har lavet en kunstig opsplitning af deres bedrift for at omgå et loft over støtte, der får kritik.

Landbrugsstyrelsen

Indtil Fødevarestyrelsen kom i fokus under minksagen og i forbindelse med den fortsatte skandale om ned- og opgravning af de 15 millioner aflivede mink, havde Landbrugsstyrelsen længe ligget på en suveræn førsteplads over de mest kritiserede og udskældte statslige styrelse.

Landbrugsstyrelsens medarbejdere er gennemgående velmenende og med et positivt syn på dansk landbrug. Desværre står evnerne langt fra mål med de gode intentioner. Landbrugsstyrelsen er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider. Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også – som den aktuelle revisionsberetning viser – kostbar for danske skatteborgere.

Med Beretning 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere er det langt fra første gang at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er ude med riven efter den udskældte styrelse under Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Landbrugsstyrelsen hed tidligere NaturErhvervsstyrelsen, men skiftede navn efter skandalen om kvotekongerne og overflytningen af fiskeriområdet til Udenrigsministeriet. Fiskeri er nu tilbageført til ministeriet, men forvaltningen sker i en selvstændig Fiskeristyrelse.

Kritik fra alle sider

Rigsrevisionen og statsrevisorerne har tidligere kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.

Det Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriets departement, der som kompetent myndighed har ansvaret for at føre tilsyn med og overvåge det danske såkaldte betalingsorgan for landbrugsfondene – Landbrugsstyrelsen – og rapportere herom til EuropaKommissionen.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne mener tydeligvis, at departementet langt fra til alle tider har levet op det ansvar.

Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder at udbetalingen af EU-støtten forsinkes.

Landbrug & Fødevarers kritik af Landbrugsstyrelsens sendrægtighed med etablering af vådområder

AgriWatch kunne den 11. august 2020 berette, at daværende formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, var grumme træt af Landbrugsstyrelsens IT-problemer, der betød, at den oprindelige ansøgningsfrist for at få del i støtte til etablering af vådområder, var udsat til den 25. august 2020.

“Endnu engang er der it-problemer hos Landbrugsstyrelsen, som betyder, at de ikke kan modtage ansøgninger. Landmændene og vores oplandskonsulenter har gjort en kæmpe indsats og er klar med ansøgningerne, men fejl i it-systemet betyder, at nogle ansøgninger om minivådområder ikke kan modtages. Det er dybt frustrerende med de gentagne it-problemer på flere områder,” skrev Merrild i en skriftlig kommentar til AgriWatch.

Merrild fremhævede, at han var bekendt med flere landmænd, der holdt sig tilbage fra at søge om at etablere minivådområder, fordi der de seneste år har været adskillige tekniske og administrative problemer med ordningen.

“Hvis minivådområde-ordningen ikke leverer efter forventningerne i 2021, så skal kritikerne nok komme på banen og bebrejde os, at man ikke kan satse på frivillige miljøtiltag fra landmænd. Men de kritikere må meget gerne komme på banen nu, hvor der er så mange problemer fra myndighedernes side, og sammen med os forlange, at der kommer styr på tingene hos Landbrugsstyrelsen. Vi har brug for at få et system, der virker og kan håndtere den store interesse fra landmænd,” skrev Merrild.

Landbrugsavisen kan den 5. september 2021 berette, at landmænd stadig er afskrækket af bøvl med minivådområder. Seks ud af 10 færdiggjorte minivådområder fra 2018 venter stadig på penge fra Landbrugsstyrelsen, ligesom 21 ud 32 fra 2019 også gør det.

Hos styrelsen erkender man, at det har taget langt tid med udbetalingerne, men det drejer sig om, at der er tale om komplekse anlæg. Landbrugsstyrelsen er samtidig rystende nervøse for, at hele tilskuddet fra EU kan bortfalde, hvis der er fejl, der har betydning for kvælstofeffekten. I givet fald skal den danske stat betale pengene tilbage til Bruxelles.

Bæredygtigt Landbrug

Styrelsens kontrolindsats giver også anledning til kritik. Den tidligere formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har således kritiserer de kontrollanter, som opfører sig ”utilstedeligt, rethaverisk og aggressivt” overfor foreningens medlemmer.

Landbrugsavisen kunne igen den 20. februar 2021 berette om stærkt forsinkede støtteudbetalinger.

Tilbagebetaling af EU-støtte

Som påpeget af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kan Landbrugsstyrelsens dispositioner blive kostbare for Danmark.

Det er Avisen Danmark, der via et aktstykke i Folketingets Finansudvalg har afdækket hvordan der er lavet fejl i udbetaling af EU-støtte for 573 mio. kr. Det betyder, at danske skatteyderne nu står med en regning på mere end en halv milliard.

Landbrugsstyrelsen har i strid med EU’s regler i perioden 2015-2019 udbetalt 287 mio. kr. for meget til visse danske landmænd, mens andre har fået udbetalt 286 mio. kr. for lidt.

EU skal have sine penge tilbage, og det skal de landmænd, som har fået for lidt, også. Man kan ikke afkræve af de landmænd, som har fået for meget, at de skal betale det overskydende tilbage. Det vurderer Kammeradvokaten. Pengene må derfor hentes i statskassen. Tilsvarende kan man ikke pålægge EU at betale de landmænd, som har fået for lidt. Det får skatteyderne også lov til.

Styrelsens beklagelser

”Det har jeg det virkelig skidt med. Det er en klokkeklar fejl. Vi er virkelig kede af det, og vi beklager rigtig meget”, nåede Landbrugsstyrelsens tidligere direktør, Jette Petersen, at udtale til Avisen Danmark inden hun fik sparket.

Den danske stat har også tidligere været tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen.  I en korrespondance med finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.

Det må antages, at når Jette Petersen nu er blevet ofret, skyldes det, at passivitet fra Landbrugsminister Rasmus Prehns side, kunne have betydet, at han ligesom Mogens Jensen og 15 millioner mink, ville blive slagtet.

Andre problemer

Udover lange sagsbehandlingstider har Landbrugsstyrelsen heller ikke styr på økonomien. Derfor er styrelsen i gang med en tiltrængt effektivisering. Samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation som betyder, at styrelsens støtteordninger og IT-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af IT-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed.

Styrelsen er stærkt fokuseret på agilitet, og et decideret latterligt jobopslag om en ledig stilling som agil coach vakte opmærksomhed.

Udflytning

Ligesom mange landbrugsejendomme under Landboreformerne fra 1700 til 1850 måtte flytte fra landsbyerne og ud på de nye marker, måtte Landbrugsstyrelsen også leve med følgevirkningerne af den store udflytning af statslige arbejdspladser i 2016.

Landbrugsstyrelsen flyttede 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling til det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.

Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der betydelig modstand mod beslutningen om at statsansatte blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.

I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets daværende departementschef, Martin Præstegaard, advarede tidligere departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til et tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.

Allerede inden udflytningen var økonomiforvaltningen og støttekontrollen svag, ligesom styrelsen døjede med kroniske it-problemer og lange sagsbehandlingstider. Tumulten omkring udflytningen har tydeligvis ikke gjort problemerne mindre.

Qatar er i fokus. Både i anledning af alliancen med Taliban i Afghanistan og værtskabet for VM i fodbold i 2022.

DBU og Fifa

Det Internationale Fodboldforbund, Fifa (Fédération Internationale de Football Association), skal lægge fornyet pres på magthaverne i Qatar forud for næste års VM-slutrunde, så arbejdstagerrettighederne i landet kan blive forbedret. Det mener Dansk Boldspil-Union (DBU) og de øvrige nordiske fodboldforbund. De har derfor formuleret et nyt fælles brev til Fifa med det budskab.

Det sker på baggrund af en rapport fra Amnesty International, der i slutningen af august satte fokus på Qatars manglende evne til at undersøge, behandle og forebygge dødsfald blandt migrantarbejdere i landet. I rapporten fremgik det blandt andet, at over 15.000 migrantarbejdere er døde i Qatar i perioden 2010-2019. Tallet omfatter migrantarbejdere i alle arbejdsfunktioner – også dem der ikke har relation til VM-byggerier og infrastrukturelle projekter i forbindelse med fodboldslutrunden.

DBU vil fortsat presse på for, at der hele tiden sker forbedringer i Qatar. DBU slår dog samtidig igen fast, at et dansk VM-boykot aldrig kan komme på tale

DBU og andre europæiske fodboldforbund har tidligere rejst kritik og sendt breve til Fifa med spørgsmål og krav til ændringer for migrantarbejdernes forhold i Qatar.

Fifa blev stiftet i 1904 og hovedkvarteret ligger i Zürich, Schweiz. Den nuværende præsident hedder Gianni Infantino. I Danmark er Dansk Boldspil-Union medlem af Fifa

Lionel Messi

Lionel Messi er netop skiftet fra Barcelona FC til Paris Saint-Germain Football Club i Paris. Klubbens hjemmebane er Parc des Princes med plads til 48.712 tilskuere. PSG spiller til dagligt i den bedste franske række, Ligue 1. Klubben, der er en af de mest vindende klubber i fransk fodbold, er ejet af ørkenstaten Qatar.

Messi er dermed indrulleret i den propagandaindsats Qatar har iværksat forud for fodbold-VM i 2022, hvor blandt andet menneskerettigheds-situationen i Qatar er i fokus. Imageindsatsen – den såkaldte ”sportswashing” – betegner den praksis hvor en person, en gruppe, et selskab eller en nationalstat bruger sport for at forbedre sit omdømme ved at være vært for en sportsbegivenhed, køb eller sponsorering af sportshold eller ved deltagelse i selve sporten.

Beslutningen om VM

Allerede den 2. december i 2010 traf Fifa beslutning om, at den 22. udgave af VM i fodbold i 2022 skulle afvikles i Qatar. De øvrige kandidater var Japan, Australien, USA og Sydkorea.

Beslutningen har givet anledning til mistanke og undersøgelser om urent trav og korruption. Da fransk politi på et tidspunkt indkaldte fodboldikonet Michel Platini til forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar, nåede VM-skandalen nye højder. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar, og fransk politi viste interesse for et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010, hvor Michel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder Qatars kronprins og siden 2013 emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

Emiratet

Den 3. september 1971 opnåede Qatar selvstændighed. Landet havde hidtil været et britisk protektorat. Qatar med kun 2,5 mio. indbyggere og hovedstaden Doha er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster – herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017.

Landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

I december 2010 blev Fifa’s beslutning om VM 2022 i Qatar offentliggjort, og Platini modtog i februar 2011 en betaling på 2 mio. Schweizerfranc fra FIFA. Nicolas Sarkozy modtog nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget i 2012 et tilsagn på 250 mio. euro fra Qatar.

Qatar og dansk udenrigspolitik i Mellemøsten

Saudi-Arabien, Bahrain, De forenende Arabiske Emirater og Egypten m.fl. har haft et anstrengt forhold til Qatar. Årsagen er kompleks. En væsentlig faktor er det dødelige modsætningsforhold mellem sunni- og shia-muslimer og mellem Saudi-Arabien og Iran, som Qatar havde kordiale forbindelser til. På et tidspunkt indledte Qatars tidligere emir en ny mere udadvendt retning for landet, hvor man blandt andet oprettede tv-stationen Al-Jazeera. Men Qatars støtte til Iran og islamistiske grupper som Al Nusra-fronten og Det Muslimske Broderskab og Taliban i Afghanistan blev for meget for de andre sunnimuslimske stater i området.

Danmarks forhold til Qatar

I anledning af den aktuelle debat i Danmark om rimeligheden af dansk deltagelse i Qatar skal der stilfærdigt mindes om, at det ikke er længe siden Danmark var bedste ven med Qatar.

Mens andre lande holder sig på armslængdes afstand af Qatar, har Danmark ikke afbrudt kontakten med Qatar, som vi har stået på særdeles venskabelig fod med. Ikke mindst den løbende rådgivning fra Maersk på Esplanaden, der har påpeget de store muligheder indenfor olie, økonomi og handel, har gjort indtryk i det danske udenrigsministerium.

Kristian Jensen

Daværende udenrigsminister, Kristian Jensen, aflagde den 6. januar 2016 et besøg i Doha. Udenrigsministeren kastede sig under besøget ind i kampen til fordel for Mærsk Oil, der måtte erkende, at de havde fået skarp konkurrence på retten til olieudvinding i Qatar efter 2017. Dagbladet Børsen kunne berette, at Kristian Jensen mødtes med Qatars emir Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani og premierminister Sheikh Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani og drøftelserne drejede sig alene om Qatars største oliefelt, Al-Shaheen, som Maersk Oil ingenlunde kunne være sikker på efter udløbet af den hidtidige licens i midten af 2017.

Kongehuset også til Qatar

Trods betydelig offentlig kritik af, at det danske kongehus vikles ind i omgangen med udemokratiske og despotiske regimer, rejste Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen til Qatars hovedstad Doha den 2. – 3. marts 2016.

I Doha besøgte Kronprinsparret bl.a. Maersk Oil’s hovedkvarter, og under samtalerne med Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani, var der lejlighed til at lægge et god ord ind for Mærsk Olies koncessionsinteresser.

A.P. Møller – Mærsk må opgive olie- og gasforretningen

Indsatsen fra udenrigsminister Kristian Jensen fra Herning og fra det danske kongehus til fordel for Maersk olieinteresser i Qatar, bar desværre ikke frugt. Selvom Esplanaden naturligvis også selv pressede på; både Nils Smedegaard, daværende topchef i A.P. Møller – Mærsk, og Ane Uggla, datter af Mærsk Mc-Kinney Møller, besøgte også Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani.

Det endte med at franske Total S.A. blev valgt til at overtage koncessionen fra Maersk Oil til Qatars største oliefelt, Al-Shaheen.

Den tanke melder sig, om Total S.A. og Al-Shaheen allerede var på bordet på mødet i 2010 om Fodbold-VM 2022 i Elysée Palæet?

Qatar-koncessionen var dengang Mærsk Oils mest guldrandede oliekontrakt. Omtrent halvdelen af Mærsk Oils internationale omsætning kom fra Qatar, og uden koncessionen i Qatar mistede Maersk interessen for olie- og gasforretningen.

Den 21. august 2017 blev det meddelt, at A.P. Møller – Mærsk A/S (APMM) havde solgt Mærsk Olie og Gas A/S (“Maersk Oil”) til Total S.A. for 7,45 mia. dollars ved en kombineret aktie- og gældstransaktion.

Historien om Grønbechs Hotel i Allinge – eller når kunderne endelig gennemskuer, at Altingets forretningsmodel er baseret på annoncer og billigt/gratis stof, der – bortset fra Erik Holsteins analyser – efter en nødtørftig journalistisk bearbejdning og en tilsyneladende seriøs præsentation ligesom Grønbechs tarvelige svinekoteletter videresælges til uforskammet høje priser.

I Ugens Rapport fik man i det mindste hvad man betalte for – i Altinget spises man af med afklædt journalistik.