EU den 15. september: State of the European Union

Migrant plan

Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil onsdag den 15. september 2021 holde den årlige tale om unionens tilstand: State of the European Union.

Blandt emnerne vil være energi, den grønne omstilling og den ”Fit for 55”-pakke, der blev præsenteret den 14. juli 2021. “Klar til 55” henviser til det emissionsreduktionsmål på mindst 55 pct., som EU har sat for 2030.

Kvotesystemet

Et af hovedelementerne i ”Fit for 55”-lovpakken er en revision af kvotesystemet. Siden tilblivelsen i 2005 har det europæiske kvotesystem – EU ETS (Emissions Trading Scheme) – været tænkt som et af de primære værktøjer til at reducere udledninger og sikre, at EU’s klimamål opfyldes.

Her fastsættes en pris pr. ton CO2, der udledes for eksempel fra fabrikker eller kraftværker. Man giver incitament til at forurene mindre ved gradvist at nedbringe mængden af CO2-kvoter på markedet, hvilket gør kvoterne dyrere.

Kommissionen lægger op til en gevaldig opstramning af hele kvotesystemet og til stigende CO2-priser, der betyder, at det bliver dyrere at bruge fossile brændsler.

Det er positivt, da investeringer i grøn energi dermed kan få et ordentligt skub. Og det er godt, at kvotesystemet fremadrettet også skal omfatte blandt andet transport og bygninger og på den måde kan være med til at fremme brugen af grøn brint og andre CO2-positive teknologier.

De fleste fagøkonomer peger på at en ensartet og høj CO2-beskatning er den bedste og mest omkostningseffektive måde at nå klimamålene på. Det sagt, anerkender de fleste, at et udvidet og effektiviseret kvotesystem på EU-niveau er vejen frem.

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)

EU-kvoter og høje priser på CO2 indebærer en stor risiko for såkaldte ”kulstoflækager” – hvor EU-virksomheder flytter kulintensiv produktion til udlandet eller EU-produkter erstattes af mere kulintensiv import. Kulstoflækager vil flytte CO2-emissioner ud af EU og derfor undergrave klimaindsatsen i EU og globalt. Kommissionens forslag til en mekanisme – Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) – sigter derfor på at udligne prisen på kulstof mellem indenlandske produkter og import, og forestillingen er, at det kan fungere som følger: EU-importører vil købe kulstofcertifikater svarende til den kulstofpris, der ville være blevet betalt, hvis varerne var produceret i henhold til EU’s regler for kulstofprisfastsættelse. Hvis en producent uden for EU kan dokumentere, at der allerede udenfor EU er betalt for det kulstof, der bruges til fremstilling af de importerede varer, kan CO2-omkostningerne trækkes fra af EU-importøren.

Systemet er kompliceret, og det er spørgsmålet om det kan udformes på en måde, der vil blive accepteret af vores handelspartnere, herunder USA.

Planøkonomi

”Fit for 55” indeholder også en række planøkonomiske tiltag med særskilte mål for enkeltsektorer. Det planøkonomiske supplement til kvotesystemet vil ikke bare forringe omkostningseffektiviteten, det vil også åbne en ladeport for lobbyvirksomhed, hvor alle mulige særinteresser vil presse på for at tilgodese netop dem. Det vil ske i klimaets navn, men vil reelt have mere snævre formål, som i praksis vil fordyre og svække klimapolitikken.

Vedvarende energi

Stigende elektrificering af industri, transport, opvarmning og et væld af andre sektorer er hjørnestenen i den grønne omstilling af Europa. Det kræver rigtig meget strøm fra vedvarende fra vindmøller og solceller.

EU-Kommissionen er ikke indstillet på at afvente effekten af kvotesystemet og markedskræfterne, men hæver delmålet for andelen af vedvarende energi i energiforbruget fra de nuværende 32 procent til 40 procent.

Et højere mål for vedvarende energi er i sig selv alene et politisk signal om EU’s grønne ambitioner. Danske erhvervsinteresser støtter et ambitiøst mål for vedvarende energi, fordi det åbner for, at flere eksportkroner ruller Danmarks vej og øger beskæftigelsen.

Bilparken

Det detaljerede reduktionsmål for nye biler er ligeledes helt ulogisk i forhold til et kvotesystem, som netop skal sikre, at reduktionerne sker, hvor det er billigst. I et kvotesystem skal man alene fokusere på den samlede reduktion og overlade det til markedet, virksomhederne og forbrugerne at finde ud af, hvor og hvordan det skal ske.

Energieffektivisering

I en dansk sammenhæng kan man nævne de detaljere mål vedrørende energieffektivisering. Energy Efficiency Directive vil fastsætte bindende årlige mål for reduction af energiforbruget, og f.eks. vil ”The public sector will be required to renovate 3% of its buildings each year to drive the renovation wave, create jobs and bring down energy use and costs to the taxpayer”.

En sådan målsætning er fuldstændig arbitrær og grebet ud af luften. Det bør imidlertid betænkes, at der fra dansk side er presset på for netop at få skærpede EU-krav til energieffektiviseringer.

Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux, der er blandt de virksomheder i Danmark, der hvert år udleder enorme mængder CO2, stiftede i 2018 lobbyorganisationen ”SYNERGI”.

Med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som formand og officiel og betalt lobbyist, argumenterer Synergi for, at energieffektivisering effektivt kan bidrage til at nå vores klimamål.

Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.

Det mærkelige er, at det åbenbart er lykkedes – enten at overbevise eller tvinge – de kølige hjerner i EU-Kommissionen til at se Rockwool-batts som løsningen på klimaudfordringen.

Reform af EU’s energibeskatning

Med ”Fit for 55”-lovpakken vil Kommissionen gennemgå EU’s energibeskatning. De nuværende regler er nemlig 10 år gamle og understøtter ikke i tilstrækkelig grad de klimapolitiske målsætninger. Faktisk beskattes fossile brændstoffer typisk mindre end vedvarende energi. Det skyldes, at det nuværende system består af uklare definitioner og nationale smuthuller. Derfor er det logisk og på høje tid at få revideret direktivet for minimumsbeskatning af energikilder, så forbrugerne guides mod de grønne løsninger.

Skat er medlemslandenes kompetence, så en skatte- og afgiftsreform vil være vanskelig og formentlig kræve tid.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s