Bør vi være bekymrede over efterspørgslen efter arbejdskraft?

Danmarks Statistik har den 31. august 2021 oplyst, at den sæsonkorrigerede ledighed nu er på 108.600.

Trods ledigheden har mange virksomheder svært ved at finde medarbejdere, når der er ledige job. I år angiver 37 pct. af Dansk Industris medlemsvirksomheder, som havde søgt nye medarbejdere, at de har opgivet at besætte en ledig stilling grundet mangel på kvalificerede ansøgere.

Ifølge Dansk Industri er er den umiddelbare konsekvens, at én ud af ti virksomheder mister ordrer. På lidt længere sigt er det bekymringen, at flaskehalse og arbejdskraftmangel kan give anledning til stigende lønninger, omkostninger og inflation.

Marginaliserede grupper

Det bekymrende er ikke, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Problemet er den store gruppe af arbejdstagere, der tilsyneladende er så marginaliserede, at de har svært ved at blive absorberet på arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Arbejdsmarkedet i USA

I USA følges opgørelser over ledighed og jobskabelse ligeledes med stor opmærksomhed. Fredag den 3. september blev det såkaldte ”kongetal” offentliggjort.

Rapporten viste, at der i august blev skabt 235.000 job i USA. Det var mindre end jobskabelsen på 925.000 i juli og mindre end analytikerne havde forventet, men alligevel er der allerede mangel på arbejdskraft i USA i visse områder.

Jobrapporten viste da også, at lønvæksten var relativ høj, og det kan holde liv i inflationsfrygten. I august steg timelønnen med 0,6 procent i forhold til måneden før. Det betyder, at lønnen nu er steget 4,3 procent på blot et år.

For at hjælpe den amerikanske økonomi gennem coronakrisen, køber Federal Reserve i øjeblikket obligationer for 120 milliarder dollar om måneden, men stigende inflation og et økonomisk comeback har pustet til spekulationen om, at en opstramning er på vej.

Finansmarkederne vurderer umiddelbart, at Federal Reserve vil vente yderligere et par måneder før neddrosling af dens obligationsopkøb annonceres. Derfor var reaktionen på fredagens jobtal da også en fortsat kursstigning på Wall Street.

Nobelpristager Joseph Stiglitz

Ikke alle er tilfreds med at det formentlig vil trække ud med at stramme op på pengepolitikken. Den amerikanske nobelprismodtager Joseph Stiglitz har udtalt, at de nuværende høje og stigende kurser på det amerikanske aktiemarkedet ikke er bæredygtige.‎

Stiglitz deler heller ikke bekymringen for konsekvenserne af at arbejdsudbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. ‎Et stramt arbejdsmarked tvinger arbejdsgiverne til at inddrage marginaliserede grupper i arbejdsstyrken, siger økonomen.‎ I det hele taget ville et strammere arbejdsmarked og en pengepolitik, der kan bidrage til et mere normalt renteniveau, være gavnlig for USA, sagde Stiglitz til TV-stationen CNBC’s‎‎ “Squawk Box Europa” torsdag den 2. september 2021.

‎”USA har kun formået at inddrage marginaliserede grupper i arbejdsstyrken og reducere uligheden, når vi har haft et meget stramt arbejdsmarked”, sagde Stiglitz.

‎Grunden til at han glæder sig over det igangværende opsving og stigende beskæftigelse er, at det vil flytte økonomien “ud af denne verden af nul-renter.”‎

‎”Nul-renter fordrejer risikovillighed. Det skaber bobler, og det ville faktisk være godt med et strammere arbejdsmarked og en genoprettelse af renten til mere normale niveauer”‎.

Bolden ligger hos den amerikanske centralbank

Joseph Stiglitz giver dermed en blandet støtte til den linje den amerikanske centralbankchef følger under Jerome Powell. På den ene side er han enig i, at situationen på det amerikanske arbejdsmarked ikke er bekymrende. På den anden side er Stiglitz bekymret for de negative konsekvenser af centralbankens ekspansive pengepolitik og det meget lave renteniveau.