Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens konsulentvirksomheds dækorganisation, The Alliance of Democracies Foundation, står bag Copenhagen Democracy Summit, der afholdes i København mandag og tirsdag 11. – 12. maj 2021.

På talerlisten er bl.a. udenrigsminister Jeppe Kofod, demokratiaktivisten fra Hongkong Nathan Law og Taiwans præsident, Tsai Ing-wen.

Den kinesiske ambassade i København er ikke begejstret: ”Vi modsætter os på det kraftigste indblanding i vores interne affære fra enhver udenlandsk regering, organisation eller individ. Anti-kinesiske aktiviteter af udenlandske kræfter sammen med separatister, som taler for uafhængighed for Hongkong og Taiwan, vil slå fejl”, har den kinesiske ambassade meddelt.

Allerede sidste år, blev Anders Fogh Rasmussens dækorganisation, Alliance of Democracies, ramt af kinesiske sanktioner – angiveligt fordi organisationen havde inviteret repræsentanter for Taiwan til arrangementer.

Sanktionerne betyder, at medarbejdere har forbud mod at indrejse i selve Kina samt de delvist selvstyrende kinesiske områder Hongkong og Macau. Desuden lukkes der for at gøre forretninger med kinesiske virksomheder.

Anders Fogh Rasmussen siger i dag, at ”principper er vigtigere end profitter”.

Siden Anders Fogh Rasmussen trådte af som generalsekretær for NATO har han mod honorar engageret sig i flere opsigtsvækkende konsulentopgaver: Han har rådgivet den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, og den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og også en lettisk bank under anklage for hvidvask mv.

Ingen er derfor længere overrasket over Fogh Rasmussens dispositioner, men sidste år sendte Anders Fogh Rasmussen alligevel sin håndgangne mand i byen for at forsvare sin bemærkelsesværdige ko-vending i forhold til Kina.

Langfredag den 2. april 2021 kunne man i Berlingske Tidende læse et indlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation.

Jonas Parelle-Plesner har tidligere været ansat i det danske udenrigsministerium og i Anders Fogh Rasmussens konsulentfirma, Rasmussen Global. Nu er Parello-Plesner direktør i den af Fogh Rasmussen oprettede og kontrollerede organisation, Alliance of Democracies Foundation.

Jonas Parello-Plesner har også i tidligere indlæg forsøgt at hvidvaske Anders Fogh Rasmussen og den skamløse fraternisering med Kina, som Fogh Rasmussen som statsminister stod for. Vi må forstå, at det gav mening dengang. Vi skulle samarbejde og handle samt overføre vores værdisæt til Kina.

Denne gang er Parello-Plesners ærinde at advare mod den kraftige statslige regulering af de sociale medier, der lægges op til i mange lande.

Vi må ikke glemme vores demokratiske værdier – hedder det, og der mindes om den autoritære fremfærd vi har set i Kina, der allerede fra 2009 lukkede af for vestlige platforme. Riget i midten har indført hårde straffe mod for eksempel spredning af rygter på egne sociale medier. Der skal kunne slås ned på anderledes tænkende, der ikke følger partiets diktater.

Skæbnens ironi

Det er skæbnens ironi, at netop Anders Fogh Rasmussen udsættes for Kinas vrede. På sin vis er Kinas vrede over Anders Fogh Rasmussens kyniske holdningsskifte. Ingen har som Fogh Rasmussen advokeret for kordiale forbindelser med Kina, dengang det forekom at være den lønsomme position.

Danmarks fedteri for Kina

Enhver kan på Udenrigsministeriets hjemmeside konstatere, at Danmarks officielle forhold til Kina i ekstrem grad stadig er præget af fedteri og den traditionelle danske underdanige respekt for Kina. Ingensinde glemmes det, at Kina er Danmarks 6. vigtigste eksportmarked.

Det gælder i forhold til menneskerettigheder i Kina, Tibetsagen, håndteringen af Tibet og Dalai Lama, undertrykkelsen af Østturkestans uyghurer, Kinas overgreb på Hong Kong og Kinas håndtering af corona-pandemien. Underdanigheden kommer også til udtryk i et uklædeligt sleskeri omkring de kinesiske Panda-bjørne i Københavns ZOO.

Allerede i 1985 og 1986 indgik daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen overenskomster med Kina om investeringsbeskyttelse, teknisk- og videnskabeligt samarbejde bl.a. indenfor husdyrbrug og et program om medicinsk-biologisk samarbejde.

Massakren på Den Himmelske Fredsplads i Beijing – den blodige nedkæmpelse af studenteroprøret på Tiananmen-pladsen den 4. juni 1989 – satte for en tid stop for fraterniseringen med Kina.

Fra begyndelsen af 1990’erne blev den aktive danske Kina-politik genoptaget med fuld styrke med talrige danske ministerbesøg i Kina og kinesiske delegationer i Danmark.

Anders Fogh Rasmussen indleder partnerskab

Anders Fogh Rasmussen var i 2004 ledsaget af en større erhvervsdelegation på officielt besøg i Kina, hvor forarbejdet til et omfattende strategisk partnerskab (Comprehensive Strategic Partnership) mellem Danmark og Kina blev gjort.

Mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister, blev aftalen formelt indgået i 2008. Aftalen udgør rammen om samarbejdet mellem Danmark og Kina og fokuserer på de områder, hvor Danmark og Kina er enige om at intensivere samarbejdet.

Anders Fogh Rasmussen har siden erkendt, at aftalen blev indgået dels af hensyn til økonomien og dels af politiske grunde: Med aftalen sendte Danmark et signal om at man bakkede op om ledelsen i Beijing og dens bestræbelser på at åbne landet.

”Vi håbede på, at kineserne ville blive ved med at åbne deres økonomi og også gradvist ville åbne sig politisk. Det troede jeg også selv på” har Anders Fogh Rasmussen udtalt i et interview med Berlingske Tidende i august 2020.

Når Fanden bliver gammel…

Anders Fogh Rasmussen indser nu – mere end 40 år efter begivenhederne på Tiananmen-pladsen den 4. juni 1989 – at Danmark skal gøre op med det strategiske partnerskab med Kina, som han selv var med til at sætte i søen. Han indrømmer, at han som statsminister tog fejl af Kina – men et ”moralsk svigt” vil han ikke tage på sig: ”Vi håbede på, at kineserne ville blive ved med at åbne deres økonomi og også gradvist ville åbne sig politisk. Det troede jeg også selv på.”

Dansk-kinesisk arbejdsprogram 2017-2020

I 2015 – 65-året for dansk-kinesiske diplomatiske relationer – nåede fedteriet overfor Kina under S-SF-RV-regeringen hidtil usete højder.

Med afsæt i det omfattende Strategiske Partnerskab lancerede Danmark og Folkerepublikken Kina i 2017 et fælles arbejdsprogram (China-Denmark Joint Work Programme 2017-2020) for myndighedssamarbejdet.

Det aktuelle fælles arbejdsprogram mellem Danmark og Kina kan ses her. 

Arbejdsprogrammet indeholder konkrete aftaler om samarbejde, der involverer 80 danske og kinesiske myndigheder.

Forlængelse af programmet?

Den næste fase af arbejdsprogrammet skulle efter planerne have været lanceret i 2020 i forbindelse med markeringen af 70 året for diplomatiske relationer mellem Folkerepublikken Kina og Danmark, men Danmark og Kina forhandler stadig om fornyelsen af arbejdsprogrammet under den strategiske samarbejdsaftale fra 2008.

Med udenrigsminister Jeppe Kofods optræden på Anders Fogh Rasmussens dækorganisations arrangement, Copenhagen Democracy Summit, er det meget svært at se, hvordan en fornyelse af arbejdsprogrammet kan lade sig gøre.

Danmark har flagret, men andre ser mere klart

Den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith, siger det ligeud:

“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra fødevaresikkerhed og sundhed til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele.  Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at Corona får især kvinder til at trøstespise.

Ifølge Davide Giacalone, lektor i testning og optimering af forbrugerprodukter ved SDU Innovation and Design Engineering på Institut for Teknologi og Innovation, der med sin corona-forskning lever op til SDU’s motto: ”Frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager”, spiste hver tredje af os under første corona-nedlukning flere søde sager og skyllede det ned med rigelige mængder af sodavand og alkohol.

Lektor Davide Giacalone siger

–  Vi ved fra litteraturen, at folk bruger fødevarer som chokolade, slik, kager og alkohol som emotionel comfort food, som kan dulme svære følelser, og uddyber:

– Vi ved fra studier at folk, som går gennem en svær periode, også får en dårligere kost. Det samme billede gør sig gældende med folk, der lider af angst og depression; de spiser generelt mere usundt i form af mere slik, kage og alkohol. Det er en fortolkning, men det er nærliggende at tænke, at de samme mekanismer gør sig gældende under en corona-lockdown.

Danske universiteters svage internationale placering

I Danmark bruges en væsentlig del af de samlede ganske store investeringer i uddannelse på grundskolen. Opgjort efter midlerne til de videregående uddannelser ligger vi under EU-gennemsnittet og helt nede på 25. pladsen blandt OECD-landene.

Det er derfor ikke overraskende, at Danmark langt fra har en stærk international placering, hvad angår kvaliteten af de videregående uddannelser.

Bortset fra Roskilde Universitet, RUC, kan vi i disse år kan vi alligevel notere stor søgning til de videregående uddannelser og de danske universiteter. Særligt elever med høje karakterer fravælger RUC.

SDU’s ydmyge placering på ranglister

THE (Times Higher Education) har siden 2004 til benefice for studenter, universitetsfolk, regeringer og virksomheder offentliggjort data om forskellige universiteters performance.

Ifølge World University Rankings 2021 er University of Oxford verdens bedste universitet. Cambridge ligger på 6.pladsen, men ellers er det USA, der dominerer listen over verdens bedste universiteter med 8 blandt verdens 10 bedste universiteter, og med i alt 172 institutioner repræsenteret sammenlignet med Japans 110 og UK’s 100.

Danmark er ydmygt placeret.

Syddansk Universitet ligger på ranglisten nede i intervallet 251-300, mens Roskilde Universitet rangeres helt i bunden i intervallet 601-800 blandt verdens 1.258 universiteter.

Københavns Universitet er rangeret som nr. 84, Aarhus Universitet som nr. 106 og DTU som nr. 187. CBS og Aalborg er placeret i intervallet 201-250,

Onsdag den 19. maj 2021 – kl. 19:00 – kan du i København høre et foredrag: Egypten i dag. Egypten som rejseland.

Det er Danmarks ambassadør i Egypten, Svend Olling, som er aftenens foredragsholder, og som det hedder i foromtalen: Med ham ”er du sikret opdateret viden og stort kendskab til Egypten i dag. Svend har altid været et rejsende menneske. Han har tidligere været udstationeret i både USA og senest Tyrkiet. Begge steder er kortene fyldt med nåle over alle de steder han besøgte i løbet af udstationeringerne”.

Udenrigsministeriet har siden T.E. Lawrence og ”Lawrence of Arabia” haft en svaghed for Mellemøsten. Siden 2003 har Danmark styrket sin indsats i Mellemøsten og Nordafrika som en del af den generelle danske udenrigs- og udviklingspolitik. ”Det Arabiske Initiativ” blev lanceret af den daværende udenrigsminister Per Stig Møller i 2003, som en udenrigspolitisk indsats rettet mod landene i den arabiske verden. Initiativet havde to formål: 1) at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden, og 2) at støtte eksisterende lokale reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika.

Det helt urealistisk ambitiøse initiativ kuldsejlede, da Jyllands-Posten den 30. september 2005 bragte en artikel – “Muhammeds ansigt” – af avisens kulturredaktør Flemming Rose. I artiklen blev der slået til lyd for, at man af hensyn til demokratiet og ytringsfriheden måtte fremføre mere kritik end hidtil af islam og islamiske ledere. Artiklen var illustreret med tolv danske tegneres karikaturer af “Muhammed som de ser ham”. Nogle af disse – især tegneren Kurt Westergaards fremstilling af en ondsindet Muhammed med en tændt bombe i sin turban – skabte stor harme i muslimske kredse og en protestbølge voksede i ind- og udland frem til foråret 2006. I nogle muslimske lande kom det så vidt, at rasende menneskemængder hærgede danske ambassader og konsulater, samtidig med at danske varer blev boykottet. Opgjort i penge tegnede der sig et milliardtab for dansk erhvervsliv. Nogle af tegnerne og Jyllands-Postens kulturredaktør måtte gå under jorden på grund af dødstrusler.

Det arabiske forår

De danske bestræbelser på at reformere Mellemøsten kørte igen fast, da frugthandleren Mohamed Bouazizi den 17. december 2010 satte ild til sig selv i en lille by i det centrale Tunesien. Oprøret – som vi kom til at kende som Det Arabiske Forår – bredte sig fra land til land.

I Egypten markeres den 25. januar 2011 som begyndelsen på revolutionen med demonstrationer, offentlige møder, civil ulydighed, optøjer, strejker og voldelige sammenstød med myndighederne.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP)

Det danske udenrigsministerium er imidlertid ikke sådan at knække, og samarbejdsprogrammet er siden 2017 fortsat under navnet ”Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP)”.

Det erkendtes dog på Asiatisk Plads, at dansk demokrati- og udviklingsarbejde havde vanskelige vilkår i de borgerkrigshærgede lande Yemen, Libyen og Syrien. Indsatsen for at fremme menneskerettigheder, ligestilling og jobskabelse – de gennemgående værdier i Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, hvis mål er at fremme god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder for især unge og kvinder – blev derfor koncentreret om Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.

1 mia. kr. til Marokko, Jordan, Tunesien og Egypten

Over en femårig periode fra 2017 til 2022 støtter DAPP en målrettet indsats i de fire fokuslande Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien med én milliard kroner.

Udenrigsministeriet har til Folketinget oplyst, at en midtvejsevaluering af den igangværende programfase er påbegyndt, og en status for programmet forventes forelagt Udviklingspolitisk Råd (UPR) i løbet af foråret 2021. Herudover dokumenteres DAPPs arbejde og resultater løbende ved udgivelse af artikler fra DAPPs aktiviteter i de fire fokuslande og i regionen på DAPPs hjemmeside: www.dapp.dk.

Jubilæums-konference

I 2021 er det 10 år siden, at Det Arabiske Forår brød ud i Mellemøsten. Det markerer DAPP med en to-dages konference på Rødding Højskole den 8. – 9. juni 2021 (Pga. corona-situationen er konferencen flyttet fra den 9.-10. marts). Udenrigsminister Jeppe Kofoed åbner konferencen, som også har tidligere udenrigsminister Per Stig Møller som deltager.

Imens i Egypten

I Egypten er der uroligheder. På sociale medier er der blevet delt videoer, som viser, at der har været demonstrationer i Kairo og i byerne Alexandria, Al-Mahaila, Damietta og Suez.

I Kairo skete det blandt andet på Tahrir-pladsen i Kairo, der blev kendt fra Det Arabiske Forår i Egypten. Det var denne plads, der var epicentret for det folkelige oprør, der i 2011 væltede den daværende præsident, Hosni Mubarak.

Nu høres krav om, at den diktatoriske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, træder tilbage.

Den egyptiske revolution

Den ægyptiske revolution i 2011, også kendt som den 25. januar-revolution, startede den 25. januar 2011 og spredte sig over Egypten. Oprøret bestod af demonstrationer, marcher, besættelser af pladser, civil ulydighed og strejker – oprindelig rettet mod den stigende politibrutalitet.

Millioner af demonstranter ikke kun med muslimsk baggrund, men fra forskellige religioner og samfundsgrupper blev efterhånden mobiliseret og krævede, at ​​den egyptiske præsident Hosni Mubarak gik af.

Voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter resulterede i mindst 846 dræbte og over 6.000 sårede. Demonstranterne brændte samtidig over 90 politistationer af over hele landet.

Demonstranternes primære krav var rettet mod Mubarak-regimet og hovedstaden Kairo blev beskrevet som “en krigszone” ligesom havnebyen Suez oplevede hyppige voldelige sammenstød. Egyptens sikkerhedsstyrker, der oprindeligt var loyale over for Mubarak, blev gradvist erstattet af militære tropper.

Den 11. februar 2011 annoncerede vicepræsident Omar Suleiman, at Mubarak trak sig som præsident og overførte magten til det øverste rådsråd (SCAF).

Hosni Mubarak var i 1981 ”valgt” ved et valg, hvor han var eneste kandidat, og efterfulgte præsidenterne Anwar Sadat, Gamal Abdel Nasser og Muhammad Naguib, der havde magten i Egypten siden den såkaldte 1952-revolution, hvor et militærkup tvang Kong Farouk til at abdicere og omdannede Egypten til en republik.

Militærjuntaen, ledet af Mohamed Hussein Tantawi, bebudede den 13. februar 2011, at forfatningen blev suspenderet, begge parlamentshuse opløst, og militæret ville regere i seks måneder (indtil valg kunne afholdes).

Det Muslimske Broderskab

Efter revolutionen mod Mubarak og en periode med styring af det øverste råd for de væbnede styrker kom Det Muslimske Broderskab til magten i Egypten gennem en række valg. Ægypterne valgte ved et frit valg i juni 2012 med 51,7 procent af stemmerne islamisten Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskabs politiske gren: Friheds- og Retfærdighedspartiet, som han blev formand for i april 2011.

Mursi-regeringen stødte imidlertid på hård modstand efter hans forsøg på at vedtage en islamisk forfatning. Det udløste generel protest fra sekulære grupper og fra militæret, og masseprotester brød ud mod hans styre den 28. juni 2013.

Præsident Abdul Fattah al-Sisi

Den 3. juli 2013 blev Mursi afsat ved et statskup ledet af forsvarsministeren, general Abdul Fattah El-Sisi.

El-Sisi blev Egyptens præsident ved valget i 2014.

Sisi har som Mubarak kørt en hård linje over for det nu forbudte Muslimske Broderskab og alle kritikere af regimet. Offentlige protester er forbudt, og tusindvis af islamister sidder fængslet sammen med sekulære aktivister og kendte bloggere. Menneskerettighedsorganisationer har udnævnt al-Sisi som en af Mellemøstens strengeste despoter. De fyldte fængsler er fyldt med såkaldte afvigere. Hundreder af web-sites er blokerede, og landets presse er under nøje overvågning af sikkerhedstjenester.

Al-Sisi ikke hidtil udfordret

Hidtil har præsident Abdul Fattah al-Sisi ikke for alvor været udfordret – det vil næppe ske så længe Broderskabets islamister er sorteret fra på forhånd.

Blandt landets islamister er det kun salafisterne fra Nourpartiet, der får lov til at stille op til valgene. Den ordning er kommet i stand, fordi Nourpartiet støttede kuppet mod Broderskabets præsident i 2013. Derfor opfattes Nourpartiet som ”de tålte islamister”, der hellere vil overleve politisk end at kaste sig ud i ideologisk magtovertagelse for enhver pris.

Det Muslimske Broderskab kan som nævnt ikke stille op til valgene. Broderskabet kan hverken stille op som parti eller med løsgængere fra organisationen. Årsagen er, at Broderskabet allerede i 2012-13 viste, at organisationens egentlige mål er at islamisere både forfatning og samfund.

Siden kuppet mod Mursi i 2013 har præsident al-Sisi bekæmpet Broderskabet og kaldt de tidligere magthavere for en terrororganisation. Med Broderskabet uden for parlamentarisk indflydelse har næsten halvdelen af den egyptiske befolkning ingen at stemme på.

Kritikken af al-Sisi

Præsident al-Sisi kritiseres for den udbredte korruption i Egypten. Sisi kritiseres også for en forfatningsændring, der vil tillade ham at blive siddende som præsident til 2030, hvor han ellers skulle være trådt tilbage i 2022.

Samtidig er de generelle levevilkår i Egypten harske. Fødevarepriserne er steget voldsomt efter al-Sisi efter aftale med IMF indførte en række kriseforanstaltninger, der reducerede tilskuddene til fødevarer og brændstof. Indgrebene kom efter at Egypten havde måttet søge hjælp hos den Internationale Valutafond, IMF, efter en valutakrise i 2016.

Egyptens officielle statistiske departement oplyste i juli 2019, at 33 pct. af egypterne lever under fattigdomsgrænsen – en stigning fra 28 pct. i 2015 og 17 pct. i 2000.

Frankrig

Frankrig har faktisk protesteret mod menneskeretssituationen i Egypten. Human Rights Watch, Amnesty International og andre organisationer har protesteret, og 500 borgere har i avisen Le Monde underskrevet en protest mod forholdene i Egypten.

Alligevel blev præsident, Abdul Fattah al-Sisi modtaget i Paris mandag den 7. december 2020 med pomp og pragt af præsident Emmanuel Macron. Al-Sisi modtog ovenikøbet Frankrigs fornemste orden – Æreslegionens Storkors.

Danmarks holdning til Egypten

Det er velkendt i Danmark, hvordan Egyptens præsident, Abdul Fattah al-Sisi, slår hårdt ned på menneskerettighedsaktivister og oppositionelle elementer. Dagbladet Information har beskrevet hvordan tre ægyptiske menneskerettighedsaktivister blev anholdt efter et møde med 13 ambassadører fra blandt andet Danmark, men løsladt igen efter en international protestkampagne.

Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte selv i slutningen af september 2020 Egypten, hvor han blandt andet drøftede migration og menneskesmugling med den ægyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry. Ifølge landets udenrigsministerium løber danske investeringer i Egypten alene inden for de seneste år op i omkring en million dollar.

Jeppe Kofod har for nylig annonceret en relancering af dansk udenrigspolitik, der skal være baseret på værdier, herunder menneskerettighederne, men Jeppe Kofod har ikke ønsket at kommentere menneskerettighedssituationen i Egypten.

Spørgsmålet melder sig: Hvornår kan vi vente at se præsident Abdul Fattah al-Sisi blive modtaget af Dronningen i København og udstyret med Elefantordenen?

Imens kan vi den 19. maj fordrive tiden med ambassadør Svend Ollings utvivlsomt maleriske rejseberetninger fra diktaturet.

Danmark bruger mange af skatteborgernes penge på undervisning. Blandt OECD-landene ligger Danmark på 3. pladsen efter hvor mange offentlige midler, der bruges på uddannelse.

Hvis både offentlige og private midler til undervisning medtages ligger Danmark helt nede på 14. pladsen blandt OECD-landene.

Uden at det kan aflæses i resultaterne, bruger vi i Danmark en væsentlig del af de samlede investeringer i uddannelse på grundskolen. Opgjort efter midlerne til de videregående uddannelser ligger vi under EU-gennemsnittet og helt nede på 25. pladsen blandt OECD-landene.

Svag international placering

Det er derfor ikke overraskende, at Danmark langt fra har en stærk international placering, hvad angår kvaliteten af de videregående uddannelser.

I disse år kan vi alligevel notere stor søgning til de videregående uddannelser og de danske universiteter.

Roskilde Universitet, RUC, er det eneste universitet i Danmark, som oplever et fald i antallet af nye studerende. Særligt elever med høje karakterer fravælger RUC.

RUC oplyser, ”at de er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. På RUC dyrker vi den projekt- og problemorienterede tilgang til videns udvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.”

Det er helt forståeligt, at RUC’s ”udfordringer og eksperimenter” fravælges – og hvilke velkvalificerede studerende ønsker i øvrigt at frekventere et decideret taber-universitet?

Ydmyg placering på ranglister

THE (Times Higher Education) har siden 2004 til benefice for studenter, universitetsfolk, regeringer og virksomheder offentliggjort data om forskellige universiteters performance.

Ifølge World University Rankings 2021 er University of Oxford verdens bedste universitet. Cambridge ligger på 6.pladsen, men ellers er det USA, der dominerer listen over verdens bedste universitet med 8 blandt verdens 10 bedste universiteter, og med i alt 172 institutioner repræsenteret sammenlignet med Japans 110 og UK’s 100.

Danmark er ydmygt placeret: Københavns Universitet er rangeret som nr. 84, Aarhus Universitet som nr. 106 og DTU som nr. 187. CBS og Aalborg er placeret i intervallet 201-250, Syddansk Universitet lidt dårligere i intervallet 251-300, mens Roskilde Universitet rangeres helt i bunden i intervallet 601-800 blandt verdens 1.258 universiteter.

”Klamphuggeri”

Bundplaceringen kan måske bidrage til at forklare RUC-rektors årelange kamp mod en usund ”præstationskultur”? Helt uforståeligt, at universitetets bestyrelse bliver ved med at finde sig i de bortforklaringer Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, spiser offentligheden af med!

RUC kom igen-igen i offentlighedens kritiske søgelys, da udlændinge- og integrationsministeriet fjernede et omdiskuteret, statsfinansieret studie fra ministeriets hjemmeside. Der var tale om rapporten ”Magt og (m)ulighed”, udarbejdet af to forskere fra Roskilde Universitet, og bestilt og betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rapporten blev karakteriseret som ”klamphuggeri”, ”pseudovidenskab”, ”absurd” og ”pinlig”.

Når udgifterne dækkes af skatteborgerne

Vi får nok aldrig opklaret hvordan RUC ville klare sig, hvis institutionen skulle leve af rekvireret forskning og de studerende (eller deres forældre) selv skulle betale for undervisningen. Min antagelse er, at forretningsmodellen lynhurtigt ville lide skibbrud og RUC gå fallit.

Selvom de velvillige danske skatteborgere holder institutionen flydende, er situationen alligevel alvorlig for de sagesløse studerende på RUC, der efterfølgende skal konkurrere med kandidater fra andre universiteter om de attraktive poster.

I takt med Det Konservative Folkepartis fremgang i meningsmålingerne har det ikke skortet på opfordringer fra mange sider om at partiet burde udvikle og fremlægge detaljerede politikker på alle områder.

Der kan ikke advares nok mod at følge disse anbefalinger, som langt fra altid er velmente!

Søren Pape Poulsen havde den 7. maj 2021 en klog kronik i Berlingske Tidende. Pape beskriver her i generelle vendinger partiets politik og får understreget at konservatismen altid står på tre ben – det sociale, det liberale og det nationale. Søren Pape markerer partiets mærkesager vedrørende skat, erhvervs- og beskæftigelsespolitik, et bedre sundhedsvæsen, borgernes frie valg og indsatser for børn, ældre og hjemløse, en stram udlændingepolitik med krav til statsborgerskab, en konsekvent retspolitik og en troværdig forsvarspolitik, hvor Danmark lever op til forpligtelserne i NATO.

Ikke et ord om Gud, Konge og Fædreland eller forpligtelsen til at forvalte vores økonomi, natur, miljø og klima, så vi ikke efterlader ubetalte regninger til vores efterkommere. Heller ikke noget om kunst og kultur, dannelse og forvaltningen af vores historiske arv og af danske værdier.

Søren Pape Poulsen ved nemlig godt, at alle i Danmark med den mindste politiske interesse, udmærket er klar over, hvor de har Det Konservative Folkeparti i disse spørgsmål.

Partiets repræsentanter skal vedholdende gøre deres indflydelse gældende i de politiske processer overalt, hvor de kan gøre en forskel, og leve op til den almene opfattelse af konservative stemmer, der arbejder!

Kunsten er ikke, at partiets talsmænd partout skal artikulere og udbasunere en mening om hvad som helst eller udnytte enhver fotoopportunity til at komme i medierne – tværtimod!

Det fortælles, at den navnkundige konservative gruppeformand, Knud Østergaard, da den meget kendte og populære Suzanne Bjerrehuus i 1990 havde opnået opstilling til Folketingsvalget, mente, at hendes valg lå på den flade hånd, men han rådede hende til at holde en lav profil og helst tilbringe valgkampen på f.eks. Tenerife.

Suzanne Bjerrehus lyttede ikke, men drog til Christiania med et større presseopbud og erklærede – til hendes potentielle vælgeres store mishag – helhjertet støtte til det kontroversielle Fristadseksperiment.

Jeppe Nybroe blev tilbage i november ansat som redaktionschef på Avisen Danmark. Jysk Fynske Mediers fælles indlandssektion opruster og i den forbindelse mente man, at der måske kunne være behov for at gøre avisen Danmarks artikler lidt mere ”interessante”. I hvert fald ansatte man den notoriske Jeppe Nybroe som redaktionschef.

Nu oplyser chefredaktør Peter Rasmussen til Journalisten, at Jeppe Nybroe stopper om tre måneder.

“Han stopper om tre måneder. Det blev besluttet umiddelbart før 1. maj, og det var en helt udramatisk beslutning om, at sådan skulle det være,” siger Peter Rasmussen til Journalisten og tilføjer, at en ny podcastredaktion og et nyt nyhedsbrev stiller nogle nye krav.

Ifølge Peter Rasmussen er det hele organiseringen af redaktionen, som er oppe i luften i øjeblikket.

Før ansættelsen på Avisen Danmark, som er en del af Jysk Fynske Medier, havde Jeppe Nybroe inden og siden 2018 været kommunikationschef med base i i Det Danske Hus i Ramallah på Vestbredden i Palæstina.

Jeppe Nybroes berømmelse

I september 2007 fratrådte Jeppe Nybroe sin stilling som feteret nyhedsvært i DR. Det sket efter beskyldninger om manipulation i indslag i TV Avisen; I TV Avisen søndag 29. juli 2007 rapporterede Jeppe Nybroe fra Irak i forbindelse med tilbagetrækningen af de danske tropper fra landet. Fra ladet på et militærkøretøj fortalte Nybroe seerne, at soldaterne og han selv netop var på vej ud af Irak – Danmarks deltagelse i krigen var forbi.

Den 2. august 2007 kunne TV2 imidlertid afsløre, at Jeppe Nybroe i indslaget i virkeligheden på vej ind i Irak, ind til de danske soldaters lejr. Efter en nærmere undersøgelse af Nybroes redigeringsteknik afslørede JyllandsPosten, at han i en reportage bragt i DR’s udenrigsmagasin Horisont den 16. januar 2006, om amerikanske troppers jagt på oprørsstyrker i Irak, havde manipuleret med lydsporet således, at lyden fra den samme eksplosion blev indsat flere forskellige steder i indslaget.

Gidsel i Libanon

Den 3. september 2007 stoppede Nybroe hos DR, men hans trængsler var imidlertid ingenlunde ovre. Efter års ro om Jeppe Nybroe blev hans bog om 28 dage som gidsel i Libanon, ”Kidnappet – i islamisternes fangehul”, i februar 2015 af eksperter gransket minutiøst for fejltolkninger og fejl. Graverarbejdet var igangsat af en anmeldelse i Weekendavisen af DR-værten, Adam Holm.

Fagbladet Journalisten beskriver den 2. februar 2015 sagen: I sin anmeldelse, der blev bragt i Weekendavisen, skriver Adam Holm blandt andet:

”Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder (…) Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.”

Når Adam Holm omtaler “narrative friheder” som en hyppig erhvervslidelse hos udenrigskorrespondenter han måske tænkt på journalister som afdøde Frank Esmann og den særdeles levende POV-redaktør, Annegrethe Rasmussen?

En smule offentlig kritik kan dog ikke holde en naturbegavelse som Jeppe Nybroe nede.

Tiden der fulgte

I august 2016 blev han ansat som vært på programmet “Krimicentralen”, der blev lavet i samarbejde med Ekstra Bladet og produktionsselskabet Monday og vist på TV3.

Sigge Winther Nielsen har skrevet en bog: ”Entreprenørstaten – Hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft – og hvordan vi fikser det”.

I bogen postulerer den gode Sigge for, at en vej ud af det morads som konkurrencestaten ikke har svar på, er opbygningen af en entreprenørstat. Det er ifølge Sigge en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.

Siden Sigge Winther Nielsen forlod DR og Deadline er han på rekordtid avanceret til vicedirektør i fagforeningen DJØF, hvor han har ansvar for økonomi og investeringer. Derudover ansvarlig for politik, presse, udvikling og medieforretningen (herunder djøf-bladet).

Da Sigge er samtidig familiefar med 2 små børn, er det indlysende, at når Sigge har tid til at skrive bøger og varetage bestyrelsesarbejde, er det fordi han ikke har nok at lave i sin velbetalte DJØF-stilling. Derved adskiller han sig ikke fra de fleste andre i DJØF-sekretariatet, men det gør det ikke mindre forargeligt.

Nyhedsbureauet SWNS kunne i sidste uge berette en rørende historie om et ældre canadisk ægtepar, hvor hustruens syn svigtede. Den 79-årige ægtemand søgte professionel hjælp til at lære hvordan han kunne hjælpe hende med at ordne hår og makeup.

Han opsøgte beauty-skolen Delmar College of Hair and Esthetics i Alberta i Canada, og‎ bad om hår- og makeup-lektioner for at hjælpe sin kone, som han havde været gift med i 50 år. Manden, der bad om at forblive anonym, fortalte skønhedsskolens personale, at hans kone, der altid havde lagt vægt på sit udseende, var ved at miste sit syn og derfor kom til at brænde sig selv med krøllejernet, ligesom hun også havde problemer med at lægge makeup.

I løbet af en times tid underviste en af skolens studerende ham i den rette brug af et krøllejern, og hvordan man anvender mascara.

Skolens leder, Carrie Hannah, fortalte SWNS, at manden hele tiden trak et billede af konen frem fra tegnebogen og fortalte om hendes forskellige talenter. På skolen syntes de, det var “meget modigt” af ham at komme ind og bede om hjælp, og de var alle “rørte over hans hengivenhed”.

Manden vendte efterfølgende tilbage til skolen sammen med sin kone for at takke alle, og Carrie Hannah sagde, at “They both also are impressed with his new professional skills and her hair is looking great!”

Selvom prisen på minkskind i øjeblikket fortsætter med at stige blandt andet som følge af en stærk økonomisk udvikling i Kina og andre asiatiske markeder, ligger den danske pelsbranche underdrejet.

Regeringen besluttede i november sidste år, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus, som viste nedsat følsomhed over for antistoffer. Det kom senere frem, at lovgrundlaget ikke var på plads, men det kom det, og 15. januar trådte et forbud mod minkhold i kraft. Det gælder frem til 31. december i år.

Fra slut-60’erne var det blevet oprørs-hipt at gå i soldaterskjorter, grønne army-jakker og frakker fra postvæsenet, hvor en del unge var løsarbejdere. Butikken Janus i Larsbjørnsstræde i København var storleverandør af indisk og etnisk tøj til de unge, men hvis det revolutionære sindelag rigtig skulle demonstreres, krævede det en Afghanerpels af fåreskind. Pelsens glatte side vender udad. Den var som regel brunfarvet og dekoreret med borter og plantemotiver i gyldent broderi. Ofte var der lange pelshår på krave, langs forkant og på nederste kant af ærmer og frakke. I mangel af en rigtig Afghanerpels, kunne en fåreskindspels fra de svenske, finske eller russiske vinterkrigslagre, gøre fyldest – især hvis man også var iført et palæstinensertørklæde, der kunne signalere de rette PLO-sympatier.

Mange af Informations lidt ældre læsere er ikke uden kendskab til pelsværk, og selvom forholdet for mange af dyrevelfærdsgrunde i dag er ambivalent, ville de givet have værdsat, hvis Information havde dækket den skelsættende begivenhed, at pels- og modeforretningen Birger Christensen opgiver pelsværket, lukker butikken i København og fremover kun vil sælge mode til andre butikker og fra egen webshop.

Nu er det i stedet Berlingske Tidendes tante Møhge, Birgitte Erhardtsen, der den 6. maj 2021 render med historien og får lejlighed til at lufte endnu én af hendes bizarre såkaldte business analyser.

Desværre er Birgitte Erhardtsens begrænsede viden om forretningslivet åbenbart baseret på Matador. Birger Christensen sammenlignes derfor med manufakturhandler Arnesen, og nedturen forklares ved at forretningstalentet er betinget af en særlig blodtype, der over generationer udvandes og fordufter.

Den 12. april 2021 blev det meddelt, at Peter Goll bliver partner med Kresten Schultz-Jørgensen og indtræder som partner og kommerciel direktør i Oxymoron Communications.

Det betyder samtidig, at Peter Goll overfører alle aktiviteter fra sit nuværende rådgivningsselskab GOLL IMPACT til OXY.

OXY har i de sidste 2 år fokuseret på indhold, det vil sige særlige sektorer, samfundstransformation og kundernes konkrete forretning, og med Goll skal der tilføres nye kompetencer, der kan styrke den udvikling yderligere.

Ifølge Den Store Danske kommer bureau-navnet ”oxymoron” af græsk oxys ”skarp, skarpsindig, sur” og en afledning af moros ”dum”.

Et oxymoron er en talefigur, der sammenstiller begreber, som modsiger hinanden logisk, f.eks. larmende stilhed, tøsedreng, dumsmart, redelig reklame og astroturfing.

Kresten Schultz-Jørgensen

Kresten Schultz-Jørgensen ydede som chefredaktør sit bidrag at dagbladet Aktuelt efter en langvarig dødskamp sluttelig blev kørt sænk. Med dagbladet Dagen gik det hurtigere: med Schultz-Jørgensen som chefredaktør i 2002 nåede avisen kun at udkomme 41 gange, inden selskabet bag gik konkurs den 6. december samme år.

I 2007 stiftede han bureauet LEAD Agency, som han forlod igen i 2018, hvor han stiftede Oxymoron. Tanken var dengang at fokusere på personlig rådgivning ”inden for mixet mellem ledelse og kommunikation”:

”Jeg er inspireret en anden rådgivningsmodel, hvor man bruger trusted advisors og derfor vil jeg fremover lave personlig rådgivning. Det skal ikke være et stort bureau, men blot mig selv og maks. fire andre medarbejdere”.

Læsere af Berlingske Tidende udsættes for Kresten Schultz-Jørgensens følsomme klummer – senest om pandemiens helte. Schultz-Jørgensen er desuden kendt for bøger, der kredser om fællesskabets, demokratiets og kulturens muligheder i en verden, der bliver mere global.

Noget kunne tyde på, at Schultz-Jørgensens oprindelige forretningsmodel for Oxymoron er slået fejl. I hvert fald er sigtet med Peter Golls partnerskab nu at tilføre nye kompetencer og dynamik.

Peter Golls spidskompetencer

Konkurrencerådet uddelt i 2018 en lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgår af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag har sin egen konsulentvirksomhed. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

Peter Golls ansvar

Uanset andres involvering var det Peter Goll, der fra sit direktørsæde i Falck orkestrerede hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig. Sagen blev anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) og kendt som bagmandspolitiet.

Peter Goll havde som en del af Falcks koncernledelse med titel af Senior Vice President Falck og Global Head of Business Projects og Customer Relations Manager Falck orkestreret hele den masterplan for at få Bios ned med nakken, som Konkurrencerådet altså vurderede til at være ulovlig.

Kritik fra Kresten Schultz-Jørgensen

Kresten Schultz Jørgensen, der i januar 2019 var medlem af bestyrelsen i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, hvor han også er formand for PR-brancheudvalget, udtalte til Dansk Markedsføring – talerør for medie-, salgs-, marketings-, reklame- og kommunikationsfolk – at Falck og de tilknyttede bureauer bl.a. havde brudt med to af de helt centrale elementer i den professionelle del af PR-branchens etiske DNA: Den første er, at man ikke må sværte andre til. Den anden er, at man ikke må sejle under falsk flag, som Konkurrencerådet konkluderer i sin afgørelse, at Falck har gjort.

Han understregede, at den form for adfærd er uforenelig med det etiske regelsæt, som medlemmerne af brancheforeningen bør følge, og han frygtede, at sagen potentielt kunne skade hele den danske PR- og kommunikationsbranche.

Kresten Schultz-Jørgensen henviste til, at den internationale organisation for kommunikationsbranchen, The International Communications Consultancy Organisation, ICCO, i oktober 2017 vedtog den såkaldte Helsinki-deklaration.

Deklarationen, som de danske PR-firmaer tiltrådte i november 2018, definerer i 10 artikler de etiske og professionelle retningslinjer for kommunikationsvirksomhed.

Ifølge Kresten Schultz-Jørgensen dokumenterer Konkurrencerådets afgørelse, at adskillige etiske retningslinjer overtrædes i Falck/Bios-sagen. F.eks. fremgår det i Helsinki-deklarationens artikel 6: “To be forthcoming about sponsors of causes and interests and never engage in misleading practices such as “astroturfing”.

Nyt syn på Peter Goll

Kresten Schultz Jørgensens tidligere kritiske syn på Peter Goll og Falck-sagen er nu afløst af velvilje:

”Peter er efter min mening en af de skarpeste rådgivere i Danmark. Han har den kommercielle erfaring, der skaber relevans for kunderne, og han har ført drevet et PR-firma på højeste hylde. Og så har vi kendt hinanden gennem tyve år. Det giver en sikkerhed i rollefordelingen og en respekt begge veje.”