Den danske delegation til OSCE har været ude at rejse

Sadyr Japarov Kirgisistan

OSCE – Organization for Security and Co-operation in Europe – er udstyret med en parlamentarisk forsamling, der hvert år mødes nogle hyggelige dage i Østrigs hovedstad, Wien.

Desværre er det grundet Covid-situationen besluttet, at dette års vintermøde den 24. – 26. februar 2021 afholdes virtuelt over internettet.

Den danske delegation til OSCEs Parlamentariske Forsamling (OSCE PA), der ligesom venstremanden Michael Aastrup Jensen er parat til at gå langt for at finde en tjenstlig anledning til en udlandsrejse, besluttede i stedet at observere præsidentvalget i Kirgisistan, der blev afholdt den 10. januar 2021.

Som de siger i delegationen: ”Det er måske bare en anelse morsommere at sidde derude og længes hjem, end at sidde derhjemme og længes ud…”.

Den danske delegation til OSCEs Parlamentariske Forsamling, der består af venstremanden Peter Juel-Jensen, Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, og socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, har derfor tilbragt dagene 5. – 12. januar 2021 i Kirgisistan, herunder i landets eksotiske hovedstad, Bisjkek.

Budgettet for rejsen, hvor de 3 folketingsmedlemmer var ledsaget af delegationssekretær Eva Esmarch, var fastsat til 116.000 kr.

Der foreligger endnu ikke oplysninger, om delegationen observerede uregelmæssigheder under præsidentvalget, ligesom det også er uoplyst, om rejseselskabet var i stand til at overholde rejsebudgettet.

Kirgisistan

Præsidentvalget den 10. januar 2021 var ellers kulminationen på 3 måneders uro i Kirgisistan efter parlamentsvalget den 5. oktober 2020.

Præsident Sooronbai Jeenbekov havde ikke forudset at valget den 5. oktober 2020 ville udløse rasende protester mod hans regime, og indebære, at han måtte gå af, hvis han ikke ville lide samme skæbne som præsident Nicolae Ceaușescu i Rumænien!

Den hidtil upåagtede Sadyr Japarov blev herefter udpeget til premierminister og midlertidig præsident i Kirgisistan. I en tale til parlamentarikere forsamlet i præsidentens residens den 16. oktober 2020 betegnede han sin nye position som et resultat af en “peaceful and legal transfer of power.” Ved præsidentvalget opnåede han officielt 79 pct. af stemmerne, men med en hidtil uset lav valgdeltagelse på 39 pct.

Sadyr Japarovved , der tidligere har været sat i forbindelse med organiseret kriminalitet, lovede ved indsættelsen den 28. januar 2021, at han ville skabe “a dictatorship of law, where justice and prosperity prevail”.

Jeenbekov er den tredje præsident i Kirgisistan, der er tvunget væk fra embedet af folkelige oprør. Ligesom Askar Akayev og Kurmanbek Bakiyev, som blev væltet henholdsvis 2005 og 2010, har Jeenbekov valgt at gå i eksil. I hvert fald har han og flere familiemedlemmer forladt landet for at foretage en ”pilgrimsrejse” til Mekka.

Samtidig med præsidentvalget afholdtes den 10. januar en folkeafstemning, hvor et overvældende flertal foretrak en ændring af det parlamentariske system til et præsidentielt regime. Vejen er hermed banet for en forfatningsændring, der betyder at Kirgisistan kan se frem til et endnu mere autoritært styre med en præsident med nye beføjelser og begrænset indflydelse fra parlamentet, der har 120 medlemmer.  

Ny regering

Den 3. februar 2021 godkendte parlamentet Kirgisistans nye regering med Ulugbek Maripov, 41, som ny Premierminister.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s