JA-siden hævder, at vi bestemt ikke får en EU-hær ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. En ophævelse vil heller ikke have indflydelse på det transatlantiske forsvarssamarbejde i Nato.

Hvad får vi så?

Danmark får lov til at deltage og tage ansvar i PESCO-samarbejdet (Permanent Structured Cooperation) og dansk industri får måske andel i de øgede bevillinger til Den Europæiske Forsvarsfond, EDF, og Danmark bliver fuldt medlem af det europæiske forsvarsagentur, EDA (European Defence Agency).

Agenturet blev oprettet i 2004, og især Frankrig lægger ikke skjul på, at de ser agenturet som et instrument til at skabe større europæisk autonomi i forhold til USA og den amerikanske våbenindustri, der har en dominerende position i leveringen af militært isenkram i Nato.

Agenturets formål er at samordne og fremme fælles våbenudvikling og våbenindkøb. Projekter drejer sig om tættere forsvarssamarbejde på alle mulige konkrete områder. Der er planer om alt fra nye angrebshelikoptere, europæiske dronefly og militære robot-ubåde til en europæisk spionskole og tættere samarbejde om overvågning og forsvar mod cyber-angreb. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i det europæiske forsvarsagentur, men Danmark har observatørstatus i agenturet.

Flertalsafgørelser og afskaffelse af veto-ret?

Det er værd at bemærke, at de spilleregler, som Danmark skal følge i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP/CSDP for Common Security and Defence Policy) hele tiden ændres.

Danmark må acceptere, at de andre lande allerede har godkendt det såkaldte strategiske kompas med en ambitiøs handlingsplan for styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvis forbeholdet ophæves, får Danmark medansvar for den militære indsatsstyrke på 5000 mand – The EU Rapid Deployment Capacity – der allerede er besluttet. Vi skal også bidrage til et korps af rådgivere, der hurtigt kan udsendes til problemområder, ligesom vi skal deltage i fælles øvelsesaktiviteter og vi forpligtes på at styrke den militære mobilitet.

Danmark skal også acceptere, at der allerede er enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”. Det forudses, at effektiviseringen kan fremmes ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden. Det betyder, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s militære samarbejde fremover oftere bliver taget af en koalition af villige.

Slagsmål om autonomi i forhold til Nato og USA

Det Strategiske Kompas har været en prioritet under det nuværende franske EU-formandskab, hvor Emmanuel Macron længe har ivret for EU’s ”strategiske autonomi”. Danmark lander midt i en grundlæggende uenighed mellem de franske ambitioner om større forsvarspolitisk uafhængighed fra NATO og USA på den ene side – overfor andre lande, der insisteret på klare referencer til, at NATO ”remains the foundation of the collective defence of its members”.

EU-skeptiske betænkeligheder

EU-skeptiske danskere er af let forståelige grunde betænkelige ved risikoen for at indgå i et samarbejde uden forsvarsforbehold om unionspolitiske agendaer dikteret af medlemslande som Frankrig med stormagtsdrømme og langt mere indflydelse end os. Når det ydermere allerede er besluttet, “at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces” er det kun et spørgsmål om tid før der indføres flertalsafgørelser i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Forsvarsindustriens interesser

Store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder er mere optaget af, at forsvarsforbeholdet indebærer vanskeligheder for udbydere af materiel og ydelser.

Når forsvarsagenturet – efter indstilling fra PESCO og finansieret af Den Europæiske Forsvarsfond – laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Selvom danske virksomheder eventuelt kan deltage som samarbejdspartner med en virksomhed fra et PESCO-land, hævder forsvarslobbyen, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for PESCO-udbud end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er medlem.

Det kan naturligvis gå ud over store virksomheder som Terma, der bygger skibsradarer, og Hydrema, der producerer ingeniørmaskiner, men det rammer potentielt alle danske forsvarsfirmaer, der lever af at være nyskabende eller er underleverandører til større udenlandske firmaer. I den første kategori finder vi et firma som Systematic, der startede småt i Århus i slutningen af 1980’erne med at udvikle software til det danske søværn men i dag leverer en vifte af styringsprogrammer til militære enheder i hele verden. I kategorien som underleverandører findes en lang række små virksomheder, der fungerer som komponentleverandører – fx når der bygges nye F-35 kampfly, hvor fynske Multicut Global leverer dele til motoren, eller i produktionen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren, hvor nordsjællandske Mikkelsen Electronics leverer kabler og styrebokse.

Skal vi følge forsvarsindustriens indstilling?

Men hvis vi skal sige JA til at ophæve forsvarsforbeholdet af hensyn til den danske forsvarsindustris økonomi, bør det siges åbent.

Det Konservative Folkepartis valgplakat til folkeafstemningen den 1. juni 2022 viser en soldat iført sort baret og dermed er tjenstgørende i kamptropperne eller artilleriet.

Der er noget galt med baretten. Ifølge reglementet bæres baretten således at baret- eller tjenestestedsmærke er over venstre øje. Pulden trækkes til højre, således at den falder mod højre øre. Måske er billedet spejlvendt?

Soldaten er iført en grøn uniformsskjorte med Dannebrog på skulder og bryst. Det ligner en skjorte fra det for længst udfasede uniformssystem M/84, hvor Dannebrog i øvrigt var placeret på venstre skulder og ikke på brystet.

Af UNIFORMSBESTEMMELSER FOR HÆREN (UBH) af september 2020 fremgår, at det generelle uniformssystem i forsvaret er uniformssystemet MTS M/11. Uniformssystemet består af en MTS M/11, almindelig model og MTS M/11, let model.

Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for camouflageuniformens karakteristiske ”Multi Terræn Sløring”.

Berlingske Tidende har trukket en af Udenrigsministeriets tidligere Über-laksko, fhv. departementschef Ulrik Federspiel, af stalden for en vurdering af hvordan USA opfatter bestræbelserne på at etablere EU’s ”autonome” forsvars- og sikkerhedspolitik.

Ulrik Federspiel, der hævder at han engang har spillet tennis (nej, ikke badminton!) med George Bush senior, er ellers mest kendt for monumental dårlig dømmekraft i den såkaldte Rushdie-skandale.

Salman Rushdie

Historien er, at forfatteren Salman Rushdie i november 1996 modtog EU’s litteraturpris, også kaldet Aristeionprisen.

Det iranske præstestyre med ayatollah Khomeini i spidsen havde i 1989 udstedt en ”fatwa” samt en pris på Rushdies hoved efter udgivelsen af romanen ”De Sataniske Vers”.

Forud for prisoverrækkelsen begik regeringen en kapitalbrøler ved at aflyse forfatteren Salman Rushdies planlagte prismodtagelse i København den 14. november 1996 og ved i en pressemeddelelse herom at bruge den “aktuelle politimæssige situation i Danmark” som begrundelse – en løgn der var om muligt endnu grovere end Morten Bødskovs løgnehistorie i Christianiasagen!

Det var departementschef Ulrik Federspiel, der som praktisk ansvarlig for sagens håndtering fejlede fatalt og ubegribeligt ved ikke straks at indse, at et nej til Rushdie ville udløse et ramaskrig i kultur- og bredere kredse, bl.a. fordi det risikerede at bombe den internationale indsats mod det iranske præstestyres fatwa mange år tilbage.

Ulrik Federspiel blev kort efter lempet ud af statsministeriet og forsat til en ambassadørpost i Irland.

Efter sin pensionering fra udenrigstjenesten har Ulrik Federspiel suppleret sin rigelige tjenestemandspension med et lønnet hverv som rådgiver for Haldor Topsøe.

Federspiels fejltagelse

Ulrik Federspiel erklærer i Berlingske, at USA ser positivt på EU’s forsvarssamarbejde. Federspiels fejlvurdering er i lodret modsætning til virkeligheden, hvor flere af de helt afgørende amerikanske forudsætninger ikke imødekommes.

USA er kritisk overfor de franske ambitioner om ”autonomi”

USA ser i princippet positivt på et styrket EU-forsvarssamarbejde, men forudsætter, at det bidrager til den transatlantiske og den globale sikkerhed og forudsat, at forsvarsaktiviteterne er komplementære til Nato:

“The United States recognizes the importance of a stronger and more capable European defense, that contributes positively to transatlantic and global security and is complementary to NATO”.

USA har også tillid til at Danmark under alle omstændigheder vil bidrage til at styrke det transatlantiske forsvarssamarbejde mellem USA og de europæiske Nato-medlemmer:

” Whichever path Denmark chooses, the U.S. is confident the transatlantic vision Denmark brings to security matters will continue to make it a force for strengthened cooperation with our European allies.”

Hvad vil Frankrig?

De amerikanske forudsætninger kolliderer på afgørende måde med de franske visioner for “strategic autonomy” og frigørelsen af europæisk forsvars afhængighed af USA:

 “On the one hand, it entails the capacity to act autonomously, that is, to have the institutional framework and capability means necessary to respond to any type of crisis, across the full spectrum of operations, from hybrid to high-intensity conflicts. This implies a complete armed forces model as well as a first entry capability. On the other hand, “strategic autonomy” involves an autonomous assessment and decision-making capacity through proper intelligence and command capabilities. Last but not least, it reflects the willingness to reduce extra-European dependencies in all fields, whether it concerns military equipment or critical infrastructures in strategic areas such as transport, energy, space, or digital technologies (i.e., raw materials, critical minerals, artificial intelligence, data storage, quantum computing, and 5G, to name a few).

In short, it aims at ensuring France’s and Europe’s autonomy over assessment, decision, and action, a triptych which has guided France’s approach vis-à-vis European defence in recent years and continues to guide it under the current French Presidency of the EU Council (PFUE 2022).”

Der er således slet ingen tvivl om, at hvis Danmark ophæver forsvarsforbeholdet i EU, vil vi placere os midt i en konflikt mellem EU-lande som Frankrig med stormagtsdrømme og vores reelle sikkerhedshensyn og loyalitet til vores vores Nato-partnere i USA, UK og Canada.

Dokumentation: Den amerikanske udtalelse

The United States and the Kingdom of Denmark enjoy a close relationship and alliance, built on mutual commitments to democracy, freedom, trade, rule of law, security, and prosperity.

The United States cooperates closely with Denmark on European and other regional political and security matters, working extensively to promote peace and stability.

Denmark is a valuable NATO Ally and a reliable contributor to multinational stability operations and international assistance efforts.  These ongoing efforts include humanitarian and security assistance to the people of Ukraine to support their resistance to Putin’s premeditated, unprovoked, and unjustified invasion.

The United States understands the interest of the Danish government and parties in reinforcing European security, and we appreciate Denmark’s long-standing commitment as a NATO Ally.  We also appreciate Denmark’s leadership in strengthening the U.S.-EU relationship.

The United States and the EU have strong ongoing security cooperation.

The United States recognizes the importance of a stronger and more capable European defense, that contributes positively to transatlantic and global security and is complementary to NATO.

It is the sovereign choice of every independent state to determine its alliances and security partnerships, and it is up to the people of Denmark to determine via referendum the path forward with respect to joining EU security and defense activities.

Whichever path Denmark chooses, the U.S. is confident the transatlantic vision Denmark brings to security matters will continue to make it a force for strengthened cooperation with our European allies.

Forsvarslobbyen og Dansk Industri hævder, at det ikke er uden omkostninger at Danmark står uden for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Det hævdes, at store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder vil få det vanskeligere som udbydere af materiel og ydelser, så længe vi står uden for samarbejdet.

Argumentationen lyder, at når forsvarsagenturet, EDA, på basis af indstillinger fra PESCO laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Projekterne finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond, EDF, hvor EU-budgettet bidrager med 20 pct. mens 80 pct. af midlerne skal komme fra medlemsstaterne.

Forsvarslobbyen hævder, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for EU-udbud af forsvarsmateriel, end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er ”inde i hjertet af EU”!

Kan det virkelig være rigtigt, at vi skal splitte den nationale enighed om forsvarspolitikken, bare fordi danske våbenproducenter skal have mulighed for at hente penge i Den Europæiske Forsvarsfond?

Nej selvfølgelig ikke. Tabet er da heller ikke stort. Realiteten er, at der 30 år efter Maastricht stadig ikke i EU er noget der ligner fælles forsvars- og sikkerhedsinteresser.

https://www.euractiv.com/section/politics/short_news/le-pen-wants-to-stop-military-cooperation-with-germany/

Mette Frederiksen har gentagne gange understreget, at forbeholdene er grundlaget for danske EU-politik. Udenrigsminister Jeppe Kofod fastslog i Deadline på DR den 6. februar 2022, at forsvarsforbeholdet ingen hindring er for Danmarks nuværende ageren og ambitioner.

”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod,” understregede Jeppe Kofod.

Det er heller ikke længe siden, at tidligere forsvarsminister Trine Bramsen i Altinget ikke så noget behov for en folkeafstemning om at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold.

“Jeg kan ikke se behovet her og nu. Og jeg vil være bekymret for, at vi får et blankt nej, hvis vi bare udskriver en afstemning uden at kunne forklare, hvorfor vi skulle stemme ja,” siger Trine Bramsen og trækker paralleller til afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet i 2017. Hun var dengang sit partis retsordfører.

Regeringen skylder os en redegørelse for, hvorfor vi skal ophæve forsvarsforbeholdet, og hvorfor vi pludselig skal have mere og ikke mindre EU?

Danmark sikkerhedspolitiske kort spilles bedst gennem Nato. Vi skal ikke opbygge skyggeorganisationer, der næppe kommer til at virke efter hensigten. Sluk for drømmen om Europas forenede hær og lad os fortsætte i en alliance, hvor aftaler sker mellem lande og ikke over hovedet på landene og bring så vores bidrag til Nato op på de lovede 2 pct.

Mette Frederiksen har gentagne gange understreget, at forbeholdene er grundlaget for danske EU-politik. Udenrigsminister Jeppe Kofod fastslog i Deadline på DR den 6. februar 2022, at forsvarsforbeholdet ingen hindring er for Danmarks nuværende ageren og ambitioner.

”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod,” understregede Jeppe Kofod.

Regeringen skylder os en redegørelse for, hvorfor vi skal ophæve forsvarsforbeholdet, og hvorfor vi pludselig skal have mere og ikke mindre EU?

Med den seneste udvikling i forsvarsunionen i EU er regeringens garanti om en folkeafstemning, hvis der kommer et forslag om en traktat med en overstatslig hær, værdiløs.

I EU har deltagerne i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP/CSDP for Common Security and Defence Policy) allerede godkendt det såkaldte strategiske kompas med en ambitiøs handlingsplan for styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er således allerede besluttet at oprette en militær indsatsstyrke på 5000 mand – The EU Rapid Deployment Capacity, et korps af rådgivere, der hurtigt kan udsendes til problemområder, fælles øvelsesaktiviteter og styrke den militære mobilitet.

Der er samtidig enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”. Det forudses, at effektiviseringen kan fremmes ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden. Det betyder, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s militære samarbejde fremover oftere bliver taget af en koalition af villige.

Det Strategiske Kompas har været en prioritet under det franske EU-formandskab, hvor Emmanuel Macron længe har ivret for EU’s ”strategiske autonomi”. De franske ambitioner om større forsvarspolitisk uafhængighed fra NATO er i processen blevet mødt af skepsis fra andre lande. Især østeuropæiske EU- og NATO-medlemmer har insisteret på klare referencer til, at NATO ”remains the foundation of the collective defence of its members”.

EU-skeptiske danskere er af let forståelige grunde betænkelige ved risikoen for at indgå i et samarbejde uden forsvarsforbehold om unionspolitiske agendaer dikteret af medlemslande som Frankrig med stormagtsdrømme og langt mere indflydelse end os. Når det ydermere allerede er besluttet, “at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces” er det kun et spørgsmål om tid før der indføres flertalsafgørelser i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/regeringen-lover-ny-folkeafstemning-hvis-der-kommer-overstatslig-h%C3%A6r/ar-AAW4yRV?ocid=msedgdhp&pc=U531&cvid=2fc679812fb24d37a7b5e3cdb8c62aa7

Den enerådende socialdemokratiske regering udrydder uden hjemmel alle mink, annoncerer med alvor og patos ikke eksisterende forsvarsaftaler med USA, sender ubrugelige respiratorer til Italien og nægter Ukraine det krigsmateriel de mangler, fordi vi enten selv skal bruge det, eller også er det kassabelt. Nu skal vi så pludselig uden skygge af redelig argumentation ophæve et forsvarsforbehold i EU, der med bred folkelig opbakning har gjort god gavn i 30 år. Samtidig forekommer der at være en behandlingskrævende tilstand i landets øverste administrative ledelse.

Hvordan mon Mette Frederiksen egentlig selv synes, det går?

Når Stine Bosse, radikale, folkesocialister, Lykketoft, Dansk Metal og repræsentanter for våbenindustrien med skinnende øjne, patos og stakåndet opstemthed pludselig hylder ”en tung forsvarspolitisk akse mellem Frankrig og Tyskland”, og når politikerne skifter holdning nærmest fra det ene minut til det andet er det en såre naturlig reaktion at holde fast i det man har.

Når JA-partierne samtidig gentager deres strategi fra foregående afstemninger vedr. EU, hvor man fuldstændigt forplumrer budskabet, nærer det den skepsis, der bunder i en normal og sund portion mistro hos danskerne.

Bare det, at man ikke ville nævne ordet “forbehold” eller “EU” i teksten på stemmesedlen, er jo kun med til at bestyrke skeptikerne i opfattelsen af urent trav. Nærmest barokt bliver det, når JA-siden skal argumentere for, hvorfor teksten var udformet som den var. Ikke en gang det formåede de sammensvorne at forklare, med enslydende udlægninger.

Den 1. juni 2022 vil det igen vise sig, at et flertal af danskere af let forståelige grunde er betænkelige ved risikoen for at indgå i et sikkerhedspolitisk samarbejde uden forsvarsforbehold i et EU, som har selvstændige politiske agendaer dikteret af medlemslande som Frankrig med stormagtsdrømme og langt mere indflydelse end os.

https://nordschleswiger.dk/de/meinung-leserbriefe/hvad-skal-vi-stemme-om-1-juni

Det er næppe kritikken fra Dansk Folkeparti, der har tvunget Socialdemokratiet til at ændre spørgsmålet på stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni 2022 om forsvarsforbeholdet.

I store dele af Socialdemokratiet er der indgroet skepsis overfor et snævert EU-samarbejde om sikkerhedspolitik og de centraleuropæiske drømme om etableringen af en ”EU-hær”, og Socialdemokratiet har da også været faste i kødet, når spørgsmålet om forsvarsforbeholdet er luftet. Udenrigsminister Jeppe Kofod har flere gange slået fast – senest i Deadline på DR den 6. februar 2022 – at forsvarsforbeholdet ingen hindring er for Danmarks nuværende ageren og ambitioner.

”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod,” understregede Jeppe Kofod.

Dansk Metal, der organiserer mange ansatte i forsvarsindustrien, har ikke lagt skjul på, at de gerne så forsvarsforbeholdet ophævet, men mange gode socialdemokrater har uanset holdning til forbeholdet undret sig over, at hverken EU eller forsvarsforbeholdet var nævnt i den oprindelige formulering.

Foreløbig har vi heller ikke set mange fremtrædende socialdemokrat ytre sig i debatten forud for folkeafstemningen. Mogens Lykketoft ivrer for et ja, men ham er der jo ingen der regner med.

Måske vil vi opleve, at den socialdemokratiske ungdomsorganisation, DSU, inden den 1. juni 2022 indtager den samme som KU og anbefaler NEJ til folkeafstemningen.

https://www.altinget.dk/artikel/efter-kritik-stemmeseddel-om-forsvarsforbeholdet-aendres