Når Stine Bosse, radikale, folkesocialister, Lykketoft, Dansk Metal og repræsentanter for våbenindustrien med skinnende øjne, patos og stakåndet opstemthed pludselig hylder ”en tung forsvarspolitisk akse mellem Frankrig og Tyskland”, og når politikerne skifter holdning nærmest fra det ene minut til det andet er det en såre naturlig reaktion at holde fast i det man har.
Når JA-partierne samtidig gentager deres strategi fra foregående afstemninger vedr. EU, hvor man fuldstændigt forplumrer budskabet, nærer det den skepsis, der bunder i en normal og sund portion mistro hos danskerne.
Bare det, at man ikke ville nævne ordet “forbehold” eller “EU” i teksten på stemmesedlen, er jo kun med til at bestyrke skeptikerne i opfattelsen af urent trav. Nærmest barokt bliver det, når JA-siden skal argumentere for, hvorfor teksten var udformet som den var. Ikke en gang det formåede de sammensvorne at forklare, med enslydende udlægninger.
Den 1. juni 2022 vil det igen vise sig, at et flertal af danskere af let forståelige grunde er betænkelige ved risikoen for at indgå i et sikkerhedspolitisk samarbejde uden forsvarsforbehold i et EU, som har selvstændige politiske agendaer dikteret af medlemslande som Frankrig med stormagtsdrømme og langt mere indflydelse end os.
https://nordschleswiger.dk/de/meinung-leserbriefe/hvad-skal-vi-stemme-om-1-juni
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 
Slap nu af Søren Skafte, inden du maler dig selv op i et hjørne, som selv du ikke kan komme ud af. Du leverede selv for få dage siden en kæde af gode argumenter FOR at ophæve forsvarsforbeholdet. DET kan selv den mest eksalterede tekst fra dig ikke tildække. 🙂
LikeLike
Jeg har bestemt ikke argumenteret for at ophæve forsvarsforbeholdet, som har tjent os godt i 30 år. JA-siden skylder os stadig en forklaring og begrundelse for hvad vi kan opnå ved at ophæve forbeholdet og hvad vi afskæres fra ved at opretholde det.
LikeLike