Berlingske Tidende har trukket en af Udenrigsministeriets tidligere Über-laksko, fhv. departementschef Ulrik Federspiel, af stalden for en vurdering af hvordan USA opfatter bestræbelserne på at etablere EU’s ”autonome” forsvars- og sikkerhedspolitik.
Ulrik Federspiel, der hævder at han engang har spillet tennis (nej, ikke badminton!) med George Bush senior, er ellers mest kendt for monumental dårlig dømmekraft i den såkaldte Rushdie-skandale.
Salman Rushdie
Historien er, at forfatteren Salman Rushdie i november 1996 modtog EU’s litteraturpris, også kaldet Aristeionprisen.
Det iranske præstestyre med ayatollah Khomeini i spidsen havde i 1989 udstedt en ”fatwa” samt en pris på Rushdies hoved efter udgivelsen af romanen ”De Sataniske Vers”.
Forud for prisoverrækkelsen begik regeringen en kapitalbrøler ved at aflyse forfatteren Salman Rushdies planlagte prismodtagelse i København den 14. november 1996 og ved i en pressemeddelelse herom at bruge den “aktuelle politimæssige situation i Danmark” som begrundelse – en løgn der var om muligt endnu grovere end Morten Bødskovs løgnehistorie i Christianiasagen!
Det var departementschef Ulrik Federspiel, der som praktisk ansvarlig for sagens håndtering fejlede fatalt og ubegribeligt ved ikke straks at indse, at et nej til Rushdie ville udløse et ramaskrig i kultur- og bredere kredse, bl.a. fordi det risikerede at bombe den internationale indsats mod det iranske præstestyres fatwa mange år tilbage.
Ulrik Federspiel blev kort efter lempet ud af statsministeriet og forsat til en ambassadørpost i Irland.
Efter sin pensionering fra udenrigstjenesten har Ulrik Federspiel suppleret sin rigelige tjenestemandspension med et lønnet hverv som rådgiver for Haldor Topsøe.
Federspiels fejltagelse
Ulrik Federspiel erklærer i Berlingske, at USA ser positivt på EU’s forsvarssamarbejde. Federspiels fejlvurdering er i lodret modsætning til virkeligheden, hvor flere af de helt afgørende amerikanske forudsætninger ikke imødekommes.
USA er kritisk overfor de franske ambitioner om ”autonomi”
USA ser i princippet positivt på et styrket EU-forsvarssamarbejde, men forudsætter, at det bidrager til den transatlantiske og den globale sikkerhed og forudsat, at forsvarsaktiviteterne er komplementære til Nato:
“The United States recognizes the importance of a stronger and more capable European defense, that contributes positively to transatlantic and global security and is complementary to NATO”.
USA har også tillid til at Danmark under alle omstændigheder vil bidrage til at styrke det transatlantiske forsvarssamarbejde mellem USA og de europæiske Nato-medlemmer:
” Whichever path Denmark chooses, the U.S. is confident the transatlantic vision Denmark brings to security matters will continue to make it a force for strengthened cooperation with our European allies.”
Hvad vil Frankrig?
De amerikanske forudsætninger kolliderer på afgørende måde med de franske visioner for “strategic autonomy” og frigørelsen af europæisk forsvars afhængighed af USA:
“On the one hand, it entails the capacity to act autonomously, that is, to have the institutional framework and capability means necessary to respond to any type of crisis, across the full spectrum of operations, from hybrid to high-intensity conflicts. This implies a complete armed forces model as well as a first entry capability. On the other hand, “strategic autonomy” involves an autonomous assessment and decision-making capacity through proper intelligence and command capabilities. Last but not least, it reflects the willingness to reduce extra-European dependencies in all fields, whether it concerns military equipment or critical infrastructures in strategic areas such as transport, energy, space, or digital technologies (i.e., raw materials, critical minerals, artificial intelligence, data storage, quantum computing, and 5G, to name a few).
In short, it aims at ensuring France’s and Europe’s autonomy over assessment, decision, and action, a triptych which has guided France’s approach vis-à-vis European defence in recent years and continues to guide it under the current French Presidency of the EU Council (PFUE 2022).”
Der er således slet ingen tvivl om, at hvis Danmark ophæver forsvarsforbeholdet i EU, vil vi placere os midt i en konflikt mellem EU-lande som Frankrig med stormagtsdrømme og vores reelle sikkerhedshensyn og loyalitet til vores vores Nato-partnere i USA, UK og Canada.
Dokumentation: Den amerikanske udtalelse
The United States and the Kingdom of Denmark enjoy a close relationship and alliance, built on mutual commitments to democracy, freedom, trade, rule of law, security, and prosperity.
The United States cooperates closely with Denmark on European and other regional political and security matters, working extensively to promote peace and stability.
Denmark is a valuable NATO Ally and a reliable contributor to multinational stability operations and international assistance efforts. These ongoing efforts include humanitarian and security assistance to the people of Ukraine to support their resistance to Putin’s premeditated, unprovoked, and unjustified invasion.
The United States understands the interest of the Danish government and parties in reinforcing European security, and we appreciate Denmark’s long-standing commitment as a NATO Ally. We also appreciate Denmark’s leadership in strengthening the U.S.-EU relationship.
The United States and the EU have strong ongoing security cooperation.
The United States recognizes the importance of a stronger and more capable European defense, that contributes positively to transatlantic and global security and is complementary to NATO.
It is the sovereign choice of every independent state to determine its alliances and security partnerships, and it is up to the people of Denmark to determine via referendum the path forward with respect to joining EU security and defense activities.
Whichever path Denmark chooses, the U.S. is confident the transatlantic vision Denmark brings to security matters will continue to make it a force for strengthened cooperation with our European allies.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 