Forsvarslobbyen og Dansk Industri hævder, at det ikke er uden omkostninger at Danmark står uden for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Det hævdes, at store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder vil få det vanskeligere som udbydere af materiel og ydelser, så længe vi står uden for samarbejdet.
Argumentationen lyder, at når forsvarsagenturet, EDA, på basis af indstillinger fra PESCO laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Projekterne finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond, EDF, hvor EU-budgettet bidrager med 20 pct. mens 80 pct. af midlerne skal komme fra medlemsstaterne.
Forsvarslobbyen hævder, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for EU-udbud af forsvarsmateriel, end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er ”inde i hjertet af EU”!
Kan det virkelig være rigtigt, at vi skal splitte den nationale enighed om forsvarspolitikken, bare fordi danske våbenproducenter skal have mulighed for at hente penge i Den Europæiske Forsvarsfond?
Nej selvfølgelig ikke. Tabet er da heller ikke stort. Realiteten er, at der 30 år efter Maastricht stadig ikke i EU er noget der ligner fælles forsvars- og sikkerhedsinteresser.