En delegation fra Erhvervsudvalget er sammen med medlemmer af Europaudvalget i Bruxelles den 23.-25. januar 2022 for at mødes med parlamentarikere, og embedsmænd m.fl. i EU-systemet. Formålet er angiveligt at varetage danske interesser (?) i forhandlingerne om Kommissionens forslag til revision af EU’s kapitalkravsregler (Baselregler m.v.).

Udover udvalgssekretærer deltager fra Europaudvalget Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V) og fra Erhvervsudvalget deltager Orla Hav (S), Anni Matthiesen (V), Torsten Schack Pedersen (V) og Katrine Robsøe (RV).

Hvad er de danske interesser?

Af programmet for studieturen fremgår, at delegationen allerede mandag under et frokostmøde med Ulrik Nødgaard, Ane Arnth Jensen og Sinne Backs Conan får lejlighed til at gøre sig bekendt med FinansDanmarks og den danske finanssektors modstand mod Kommissionens forslag til kapitalkrav, som støttes af den danske Nationalbank.

Banking Package 2021

EU-Kommissærerne Valdis Dombrovskis og Mairead McGuinness præsenterede den 27. oktober 2021 i Bruxelles den såkaldte ”Banking Package 2021” med forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.

Delegationen fra det danske Folketing mødes tirsdag den 25. januar med Mairead McGuinness, kommissær for finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet, og kapitalmarkedsunionen.

Det er ubestrideligt, at kapitalkravene i Banking Package 2021 over en årrække vil have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter, hvilket faktisk også er meningen!

Kravene vil fra 2025 gradvist blive introduceret over 5 til 8 år, men baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics er det FinansDanmarks umiddelbare skøn, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om over en årrække at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Danmarks Nationalbank har udtrykt skepsis overfor FinansDanmarks beregninger og tal, som Nationalbanken ikke kan genkende. I klart sprog har Nationalbanken i realiteten beskyldt FinansDanmark for at være fulde af løgn i organisationens skamløse overdrivelse af de fatale konsekvenser af de nye kapitalkrav.

Er den finansielle stabilitet truet?

Danmarks Nationalbank har den 2. december 2021 i den seneste analyse af den finansielle stabilitet i 2. halvår af 2021 konstateret, at kreditinstitutternes boligudlån er forbundet med øgede risici.

Denne konstatering flugter godt med EU-kommissionens krav om bedre polstring af de europæiske banker, som Nationalbanken da også støtter.

Outputgulv

Med de tidligere implementerede Basel III krav skal alle banker leve op til minimumskapitalkravet på 8 pct. Kravet indebærer, at den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Bankerne har i dag mulighed for at benytte interne modeller for opgørelse af de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet. Med henblik på at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande, skal Baselkomiteens såkaldte outputgulv ifølge forslagene i ”Banking Package 2021” implementeres gradvist i EU fra 2025.

Outputgulvet vil sætte grænser for, hvor lave risikovægtene kan blive i bankernes interne modeller for opgørelse af risiko på eksponeringer. For institutter, der benytter interne modeller og deres egne opgørelsesmetoder, kan det betyde en forhøjelse af deres risikovægtede eksponeringer og derved også en forhøjelse af de risikobaserede kapitalkrav.

Krav om større åbenhed omkring visse risici

I ”Banking Package 2021” er der også krav om at pengeinstitutterne skal oplyse om miljømæssige, sociale og governance relaterede risici – de såkaldte ESG risici.

Miljøorganisationer m.fl. har presset på for øgede kapitalkrav for bankers engagementer i fossile brændselssektorer. Argumentet har været at sådanne aktiver ville miste deres værdi med den grønne omstilling, men EU-Kommissionen har ikke fundet tiden moden til sådanne krav.

Bankerne bør igen tvinges til at lægge penge til side til at modstå eventuelle slag imod dansk økonomi og det finansielle system i Danmark

Det Systemiske Risikoråd, der med Nationalbanken i spidsen overvåger potentielle farer mod den finansielle sektor i Danmark, støtter EU-Kommissionens krav om bedre polstring af pengeinstitutterne. Rådet vurderer, at der i øjeblikket – som følge af de lave renter og lempelige finansielle vilkår i kombination med den økonomiske genopretning – opbygges risici i det finansielle system.

Kreditgivningen til husholdningerne er fortsat med at stige i det seneste år, og efterspørgslen efter lån er taget til i løbet af 2021 i takt med den stigende aktivitet på boligmarkedet.

Det Systemiske Risikoråd mener, at selv hvis udlånsvæksten aftager, er hele den finansielle sektor udsat, fordi udlånet allerede er på et højt niveau.

Som konsekvens af de statslige hjælpepakker er statsgælden steget kraftigt i både USA og Europa. Det reducerer efter Rådets opfattelse muligheden for, at stater kan afbøde negative effekter af en fremtidig krise. Ligeledes er centralbankernes handlerum blevet indsnævret efter yderligere rentenedsættelser og historisk store opkøbsprogrammer. Det understreger vigtigheden af, at kreditinstitutterne er robuste og velpolstrede og har kapital til at understøtte udlånet i en fremtidig krise.

Det Systemiske Risikoråd har derfor henstillet til erhvervsministeren, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer genaktiveres, med en sats på 2,0 pct. i december 2021 og til 2,5 pct. med virkning fra starten af 2023.

Den kontracykliske kapitalbuffer er groft sagt et krav om, hvor meget bankerne og realkreditinstitutterne skal lægge til side til dårligere tider.

Nationalbanken har længe ment at de store danske banker er underfinansierede

Nationalbanken gennemfører hvert halve år en såkaldt stresstest af danske banker og kreditinstitutter.

I stresstesten sammenholdes bankernes kapital med de gældende kapitalkrav i tre makroøkonomiske scenarier: Et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose, samt to recessionsscenarier, der begge indebærer en økonomisk nedgang i det følgende halvår.

Testen omfatter både de såkaldte systemiske banker (banker, der så store, at de hver især har betydning for samfundsøkonomien): Danske Bank, Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR Kredit, Spar Nord, og de ikke-systemiske banker: Arbejdernes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Kronjylland, Vestjysk Bank, Lån & Spar Bank, Jutlander Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sparekassen Vendsyssel, Den Jyske Sparekasse.

Ikke alle banker bestod stresstesten

Alle bankerne lever op til minimumskapitalkravet, hvor den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Til gengæld var det ikke alle banker, der bestod Nationalbankens halvårlige stresstest i 1. halvår af 2021. For mens alle de ikke-systemiske banker klarede frisag, var der enkelte af de store banker, som i det hårdeste stressscenarie kom under grænsen for det gearingskrav, der gælder fra den 28. juni og som betyder, at bankernes kernekapital som minimum skal udgøre 3 pct. af de ikke-risikovægtede aktiver.

Det var altså ikke alle bankerne, der kan leve op til det krav i det hårdeste stressscenarie. Sådan lød konklusionen fra Nationalbanken i en analyse, der blev præsenteret den 28. maj 2021. Nationalbanken har ikke oplyst navne, men skriver, at der er enkelte af de store banker, der ikke hverken lever op til kravene til deres kapitalbuffer eller til gearingskravet.

Ved den seneste stresstest var der også systemisk vigtige banker, som ville komme til at bryde deres bufferkrav i det hårdeste scenarie. SIFI-kravet på mellem 0 og 3 pct. af de ikke-risikovægtede aktiver er dog et såkaldt blødt krav, som vil betyde en række restriktioner – for eksempel at man ikke kan udbetale bonusser og udbytte til aktionærerne.

Hvis gearingskravet ikke opfyldes, kan Finanstilsynet lukke banken

Det er imidlertid mere alvorligt, at der er banker, der bryder gearingskravet om at kernekapitalen overstiger 3 pct. af eksponeringerne, fordi det er et minimumskrav, som bankerne skal opfylde, hvis de overhovedet skal have lov at drive bank.

Hvis en bank bryder gearingskravet, vil det få en kort frist til at få orden i sagerne. Lykkes det ikke, kan Finanstilsynet lukke banken.

Nationalbanken opfordrer til at de pågældende banker nøje overvejer, om de overhovedet er godt nok kapitaliserede i udgangspunktet.

I den tidligere stresstest levede alle bankerne op til gearingskravet. Resultatet af den nye test tyder altså ifølge Nationalbanken på, at der er danske banker, der nu klarer sig dårligere.

NEP-kravet

Ifølge Nationalbanker er der også flere af de systemisk vigtige banker, der kan komme i problemer i forhold til det såkaldte NEP-krav, der er krav til bankens nedskrivningsegnede passiver, der skal sikre, at banken har tilstrækkelige midler, der i en krisesituation kan anvendes til at absorbere tab. Populært sagt er det et kapitalkrav, der sikrer, at banken selv har penge nok til at betale, hvis den skal lukkes ned uden at det offentlige skal træde til.

Nationalbanken opfordrer bankerne til at sørge for at udstede nedskrivningsegnede passiver med lang løbetid i ”gode tider”, således at bankerne kan leve op til NEP-kravet. Hvis de venter til en krisesituation, hvor kapitalmarkederne ”fryser til”, og NEP-kravet er opfyldt med kortfristede gældsinstrumenter, kan det bliv e meget svært at få refinansieret og afsat nye gældsinstrumenter.

FinansDanmark modstander

Pengeinstitutternes interesseorganisation, FinansDanmark, er inderligt imod forslaget om at genopbygge den kontracykliske buffer og andre forslag om øgede kapitalkrav til de danske banker.

Organisationen argumenterer – ikke med bankernes egne interesser, men med hensynet til danske virksomheder. Hvis Risikorådets anbefaling følges, vil Danmark gå foran andre lande, og det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling. En forceret opbygning af bufferen vil alt andet lige hæmme bankernes mulighed for at hjælpe virksomheder, der skal på ret køl igen efter Coronakrisen, udtaler direktøren for FinansDanmark, Ulrik Nødgaard.

Bag Nationalbankens og Det Systemiske Risikoråds betimelige advarsler

Hverken EU-Kommissionen, Nationalbanken, Det Systemiske Risikoråd, Den Europæiske Bankmyndighed eller Basel-komiteen har næppe noget ønske om specielt at genere den danske banksektor. Baggrunden for kapitalkravene er selvfølgelig de ubehagelige erfaringer fra finanskrisen i 2008.

Henstillingerne om polstring falder formentlig i god jord hos de fleste borgere, der endnu har hjælpeforanstaltningerne og bankpakkerne under finanskrisen i frisk erindring.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt. (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er i disse dage i massiv modvind på grund af en skandale, som er blevet døbt “partygate”.

Balladen handler om en række fester, der blev holdt i Downing Street 10, hvor premierministeren har sit kontor og embedsbolig.

Festerne foregik i foråret 2020, mens Boris Johnson havde sendt landet i en streng lockdown, hvor familier i England ikke engang kunne mødes på tværs af husstande på grund af coronarestriktioner.

På det seneste er udtrykket “Operation Red Meat” rapporteret i britiske medier i forbindelse med omtale af ”partygate”.

Ifølge rapporter skulle Boris Johnson være optaget af at genvinde støtten fra parlamentsmedlemmer, vælgere og konservative partiforkæmpere, der har været utilfredse med Johnson for at bryde COVID-19-protokollerne.

”Operation Red Meat”

Denne indsats for at ”komme tilbage” indebærer ifølge analytikere en række politiske initiativer designet til at genoprette tilliden til ham. Tiltagene, der i pressen er døbt “Operation Red Meat”, skal omfatte: Et alkoholforbud på arbejdspladser knyttet til Downing Street 10, ingen stigning i BBC-licensafgiften i mindst to år, indsættelsen af Royal Navy for at dæmme op for bådflygtninge i Den Engelske Kanal og nye planer for at nedbringe den enorme pukkel af operationer på venteliste i det britiske sundhedsvæsen, NHS.

Mange har allerede omdøbt initiativerne til “Operation Dead Meat”, fordi de ikke mener at det vil lykkes for Boris Johnson at vende stemningen.

Ifølge rapporter har britiske myndigheder angiveligt også udarbejdet konkrete planer for genplacering af asylansøgere, der illegalt kommer ind i UK. Planerne omfatter tilsyneladende også planer om at oprette modtagecentre for sådanne asylansøgere i Ghana og Rwanda.

Det skal dog bemærkes, at det Ghanesiske udenrigsministerium har afvist enhver forbindelse til sådanne planer.

BBC rapporterer, at indenrigsminister Priti Patel i marts sidste år fremlagde planer om at revidere behandlingen af asylansøgninger i Det Forenede Kongerige. Personer, der illegalt ankommer til Det Forenede Kongerige vil ikke længere nyde de samme rettigheder som dem, der ankommer på legal vis.

Som en del af denne politik, er det tanken at anbringe illegale asylansøgere, der krydser den engelske kanal i Ghana og Rwanda. Uanset at Ghana har afvist tanken har det formentlig været hensigten at afskrække migranter, der kommer fra lande som Iran, Irak, Sudan og Syrien, fra at forsøge at rejse til Det Forenede Kongerige, hvis der var risiko for, at de ville ende i andre lande, mens deres asylansøgning behandles.

Britisk-dansk samarbejde?

Den britiske regerings overvejelser om at anbringe asylansøgere i lejre eller moidtagecentre i andre lande har sin parallel i Danmark.

På baggrund af det stigende asyltal i Europa i 2021 har Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, sikret sig et lovmæssigt grundlag for, at behandlingen af asylansøgninger til Danmark kan flyttes til et partnerland uden for EU.

Rwanda har vedvarende været nævnt som en mulighed, og udenrigsminister Jeppe Kofoed bekræftede den 25. oktober 2021 efter et møde med Rwandas udenrigsminister, at et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda havde været drøftet.

Siden har vi ikke hørt meget om overvejelserne om et modtagecenter for asylansøgere i et ”partnerland”. Ideen om at eksportere vores egne problemer med asylansøgere og kriminelle lever dog i bedste velgående. Senest har vi hørt om regeringens planer om at anbringe danske fængselsdømte i Kosovo.

Den globale flygtninge-byrde

Hvis vi et øjeblik skal hæve os over vores egne problemer med asylansøgere, er det en kendsgerning, at flygtningeansvaret er ulige fordelt.

Mere end 85 pct. af de fordrevne på verdensplan er i dag udviklingslandenes ansvar.

De fem største værtslande for flygtninge er Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland. Uganda alene huser tæt på 1,5 millioner flygtninge sammenlignet med 338.000 flygtninge i USA!

Uganda er et af de fattigere lande i Afrika, men det er også et af de mest gæstfrie steder i verden. Det giver flygtninge ret til fri bevægelighed, beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje samt ret til at starte en virksomhed. Regeringen sørger endog for jord til landbrug og husly til flygtninge.

Dette i kontrast til de fleste andre steder i verden, hvor flygtninge, selv når de er så heldige at få asyl, befinder sig i en højest usikker situation i årevis.

Olie kan stige til 150 dollar per tønde i dette kvartal hvis Rusland-Ukraine spændingerne fører til et “negativt forsyningschok” siger investeringsbanken J.P. Morgan fredag den 21. januar 2021 i en analyse ifølge Bloomberg.

En stigning i Brent-olieprisen til $ 150 pr. tønde vil være et hop på 100 pct. i forhold til gennemsnitsprisen på 75 dollars i fjerde kvartal 2020.

Brent olieprisen er hidtil i år steget med omkring 12 pct., og under fredagens handler nåede prisen op på 88 dollars per tønde.

“De seneste geopolitiske spændinger mellem Rusland og Ukraine øger risikoen for en væsentlig stigning i dette kvartal,” siger J.P. Morgan-økonomerne Joseph Lupton og Bruce Kasman i analysen.

 “At dette kan komme på et tidspunkt, hvor den globale inflation er den højeste i årtier og den globale økonomi presses af nye bølger af COVID-pandemien, viser de risici der er på kort sigt ved den ellers grundlæggende stærke økonomiske genopretning”.

I J.P. Morgan-analysen forudsætter en 100-pct. stigning i olieprisen, at ”en negativ geopolitisk begivenhed” mellem Rusland og Ukraine fører til et brat fald i den globale olieproduktion med 2,3 millioner tønder. Udover den umiddelbare prisstigning på olie vil det betyde, at det globale BNP reduceres med 1,6 pct. og inflationen presses op fra omkring 3 pct. til over 7 pct. i første halvdel af 2022.

Ifølge investeringsbanken er der to andre kanaler, hvorigennem et udbudschok som følge af en russisk intervention i Ukraine kan skade den globale vækst. Den første er, at USA koordineret med allierede og samarbejdspartnere formentlig vil indføre sanktioner mod Rusland, der kan påvirke stemningen og de globale finansielle forhold negativt.

Den anden reaktion kan komme fra de store centralbanker, der traditionelt opfatter olieprischok i forbindelse med geopolitisk uro som en større trussel mod den økonomiske vækst end inflation, og som derfor kan reagere med stramninger.

Endelig påpeges det, at situationen kan føre til en periode, hvor de globale valuta- og finansmarkeder præges af stigende risikoaversion, som kan føre til et nedadgående pres på visse aktiver og valutaer.

I Straffelovens særlige del fremgår det i 12. kapitel om ”Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed” af § 110 f:

”De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud”.

I kapitel 12 lyder § 109:

”Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.”

I den danske straffelovs kapitel 12 fremgår det med andre ord, at der ikke i Danmark er en klar adskillelse mellem det retlige og det politiske niveau eller mellem den udøvende og den dømmende magt.

Når Nick Hækkerup hævder, at han som justitsminister blev ”orienteret” om de alvorlige sigtelser mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, er det simpelthen ikke rigtigt.

Justitsministeren er den øverste i hierarkiet inden for retssystemet, og med formuleringen i § 110 f om at påtale sker efter justitsministerens ”påbud”, er det helt åbenlyst, at ministeren ikke blot indblandes eller orienteres i straffesager, men faktisk er den, der påbyder påtale.

I et videre perspektiv betyder den uklare adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i det danske system, at det blotter os for kritik fra andre – blandt andet diktaturstater – som kan sige, at der er en politisk sammenhæng med hvem der anklages.

Uanset bestemmelserne i straffeloven har skiftende danske Justitsministre gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/justitsminister-om-claus-hjorts-laekage-sigtelse-det-er-et-voldsomt-skridt

Hvert år foretager kommunikationsbureauet Radius en troværdighedsanalyse af faggruppernes troværdighed i samarbejde med Epinion. Det er 13. år i træk, at Radius CPH undersøger faggruppernes troværdighed. Analysen er gennemført i perioden 12. til 19. oktober 2021. 2.049 danskere i alderen 18-75 år har deltaget i undersøgelsen, som er gennemført som en onlinebaseret spørgeskemaundersøgelse via Epinions Danmarkspanel.

Den seneste måling, som blev udgivet i november 2021, placererede Politikere på en suveræn sidsteplads, lige før Bilforhandlere, Journalister, Ejendomsmæglere, Bankrådgivere og Embedsmænd.

Danmarks bidrag til bekæmpelsen af pirateri i Guineabugten fra november 2021 og fem måneder frem, består af fregatten Esbern Snare med tilhørende helikopter, specialoperationsstyrker og militærpoliti.

En del af piratangrebene i Guineabugten foregår i kyststaternes territorialfarvand, men bortset fra den regionale stormagt, Nigeria, har ingen af kyststaterne militær styrke til effektivt at bekæmpe pirateriet. Alligevel er der tvivl om kyststaternes taknemmelighed over Danmarks og andre EU-landes indsats i Guineabugten.

Den 24. november reagerede fregatten Esbern Snares besætning på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. På en hurtigtgående motorbåd kunne ses en række af de redskaber, man forbinder med pirateri, herunder stiger. Da Esbern Snare var tæt nok på, blev Frømandskorpset sendt af sted i deres hurtiggående RHIB-både for at gå ombord i piratskibet. Da piraterne ikke reagerede på opkald, afgav de danske styrker varselsskud. Piraterne åbnede derefter ild direkte mod de danske soldater. De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne.

Der fulgte en kort ildkamp. Ingen danske soldater kom til skade, men fem pirater blev ramt. Fire af piraterne afgik ved døden. En blev såret, mens 1 pirat formentlig faldt over bord og druknede. Den sårede pirat er efterfølgende fløjet til Danmark med henblik på retsforfølgelse.

Forsvarskommandoen udsendte sent mandag den 13. december 2021 en pressemeddelelse om at Esbern Snare havde været indsat i en antipirateri-operation i Guineabugten. Et containerskib fik hjælp efter piratangreb.

EUObserver kunne den 19. januar 2022 om de danske operationer den 24. november og den 13. december 2021 oplyse, at Nigeria tilsyneladende er ganske kritisk overfor den danske indsats.

Om operationen den 24. november 2021 hedder det:

• Nigeria has accused Denmark of neo-colonialist arrogance over an incident, last November, when Danish special-forces soldiers shot dead four “pirates”.

Om operationen den 13. december siges:

• And when the same Danish frigate, the Esbern Snare, sent a helicopter to rescue hostages seized by pirates from a Greek-operated container ship, the Tonsberg, in December, Nigeria ordered Denmark’s hot pursuit to halt when the pirate boat entered Nigerian waters.

Eurostat oplyser, at i 2020 tegnede elproduktionen fra a-kraft sig for omkring 25 pct. af den samlede strømproduktion i EU.

I de 13 medlemslande med a-kraft blev der produceret 683512 GWh strøm fra a-kraftværker, svarende til 25 pct. af EU’s samlede elproduktion.

Den største a-kraft producent var Frankrig med 52 pct. af strømproduktionen, fulgt af Tyskland med 9 pct., Spanien med 9 pct. og Sverige med 7 pct.

De 13 a-kraftlande havde ved begyndelsen af 2020 109 reaktorer i drift. I løbet af året blev 2 reaktorer i Frankrig og 1 reaktor i Sverige lukket.

I Frankrig står a-kraft for 67 pct. af al strømproduktion. I Slovakiet er andelen 54 pct. I Ungarn 46 pct. I Bulgarien 41 pct. I Belgien 39 pct. I Slovenien 38 pct. I Tjekkiet 37 pct. I Finland 34 pct. I Sverige 30 pct. I Spanien 22 pct. I Rumænien 11 pct., I Tyskland 11 pct. og i Holland 3 pct.

14 EU-medlemslande havde ikke a-kraftværker i 2020, men som følge af udveksling på det europæiske el-marked kan det ikke udelukkes, at der også i danske stikkontakter fra tid til anden er strøm produceret på et a-kraftværk.

National Security Agency, NSA, er den amerikanske efterretningstjeneste, der er ansvarlig for indsamling af information fra diverse kilder i hele verden. NSA og specielt de metoder og teknikker, der anvendes ved informationsindsamling, har traditionelt været omgivet af fortrolighed i en sådan grad at tjenesten indtil for omkring 10 år siden har været nærmest ukendt. I efterretningsmiljøerne blev den således undertiden omtalt som No Such Agency eller som tjenesten som Never Says Anything.

I 2013 forsynede afhopper fra NSA, Edward Snowden, russerne og verdenspressen med meget detaljerede oplysninger om det vestlige efterretningssamarbejde om indhentning af teledata, herunder det specifikke dansk-amerikanske samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA.

Berlingske Tidende kunne allerede den 4. november 2013 i detaljer redegøre for, at Danmark havde et væsentligt mere omfattende efterretningssamarbejde med USA og NSA end almindeligt antaget. Artiklen omtalte herunder tapning af kommunikationskabler, og det gjorde andre medier også.

I Politiken den 21. november 2013 bekræfter den daværende chef for FE, Thomas Ahrenkiel, samarbejdet med NSA om indhentning af data. Ifølge Ahrenkiel var indhentningen ”rettet mod forhold i udlandet, og det sker i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning. Skulle der være danskrelaterede data, så har vi nogle filtre, der renser dem for danske informationer, inden de udleveres til partnere”.

Den 14. juni 2014 kunne dagbladet Information med kilde i tophemmelige NSA-dokumenter berette om Forsvarets Efterretningstjenestes partnerskab med NSA om at tappe danske fiberkabler med tele- og internettrafik. Tilsyneladende er Danmark del af et hidtil ukendt overvågningsprogram, der kan føre til, at også danskere bliver mål for den amerikanske efterretningstjeneste.

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en stor, velunderbygget og detaljeret artikel den 6. juni 2021 med overskriften ”Danmark har haft spionsamarbejde med USA i 75 år – alligevel bliver det ved med at overraske”.

Allerede inden undersøgelseskommissionen den 13. december 2021 rensede Forsvarets Efterretningstjeneste meldte spørgsmålet sig, om Forsvarsministeren i august 2020 kunne have handlet anderledes end tillade Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende pressemeddelelsen og sende chefen og FE-ledelsen hjem?

Det korte svar er ja.

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder.

Forsvarsministeren løbende orienteret

Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidsligere chef for FE, ikke skulle have fortalt ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997. Men det forudsætter selvfølgelig, at forsvarsministeren delte informationen fra Tilsynet med ham. Hvis det var sket, kunne undersøgelsen være blevet standset eller modereret længe inden august 2020.

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de uklassificerede resultater af undersøgelsen, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2021 pressemeddelelsen.

Samme dag, som udkastet til pressemeddelelsen sammen med fire ringbind med baggrundsmateriale, den 21. august 2020 blev overdraget til forsvarsminister Trine Bramsen traf hun efter et møde med sin konstituerede departementschef, Pernille Reuter Eriksen, statsminister Mette Frederiksen og dennes departementschef, Barbara Bertelsen, beslutning om, at Lars Findsen og andre medarbejdere i FE skulle hjemsendes.

Hjemsendelserne skete på baggrund af oplysningerne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Heraf fremgik det, at tilsynet på baggrund af oplysninger fra en såkaldt whistleblower havde mistanke om, at FE i strid med lovgivningen muligvis havde overvåget danske statsborgere, havde givet tilsynet urigtige oplysninger og havde spioneret mod en ansat i tilsynet.

Først blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere fritaget for tjeneste 21. august.

Derefter meddelte Forsvarsministeriet den 24. august, at også Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, var fritaget for tjeneste som konsekvens af sagen.

Thomas Ahrenkiel var i øvrigt chef for FE indtil 2015. Den 30. juni 2020 var Ahrenkiel udpeget til ambassadør i Tyskland pr. 1. september 2020. Fra 1. august var Pernille Reuter Eriksen, vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

I september blev en femte medarbejder fra FE fritaget for tjeneste, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeren til Folketinget.

Samtlige beskyldninger afvist af undersøgelseskommissionen

Samtlige af Tilsynet med Efterretningstjenesternes beskyldninger blev i december 2021 afvist, efter at en kommission bestående af tre landsdommere i et år gennemgik materialet.

Hvad de tre landsdommere efter alt at dømme ikke har vidst, var, at hovedpersonen i sagen sideløbende med kommissionsundersøgelsen havde været genstand for en omfattende politiefterforskning med telefonaflytning og overvågning. En efterforskning, der antages at være godkendt af den samme regeringstop, der i sin tid nedsatte kommissionen.

De få oplysninger, der er sluppet ud, tyder på, at politiefterforskningen har stået på i hele den periode, hvor kommissionen har arbejdet. Angiveligt begyndte den, fordi artikler i Weekendavisen, hos DR og i Berlingske Tidende afdækkede, at tilsynets kritik, der førte til hjemsendelserne, handlede om en omfattende aflytning af datakabler, som FE i et par årtier havde foretaget sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA. Samarbejdet var i forvejen kendt fra artikler, som blandt andet Dagbladet Information havde bragt i 2014 på baggrund af dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Men den massive offentlighed omkring sagen blev altså anset for så skadelig, at PET begyndte en overvågning af Lars Findsen som mistænkt kilde.

https://www.berlingske.dk/samfund/efterretningsekspert-har-kun-et-nedslaaende-bud-paa-hvorfor-regeringen

Statsministeriet har en ganske omfattende samling af L.A. Ring-malerier. Billedet ”Tøbrud” fra 1901 indgår ikke i samlingen, men tilhører Statens Museum for Kunst, SMK. Billedet på et kuldslået og dystert landskab kunne ellers lede tankerne hen på den aktuelle politiske situation.

Statsministeriet modtog L.A. Ring-malerierne som en testamentarisk arv fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede i midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).

Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.

Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.

Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv, og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.

I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.