For en gangs skyld er det ikke den skandaleramte udenrigsminister, Jeppe Kofod, der er årsagen. Der er udbrudt splid på den danske ambassade i USA, hvor en anonym medarbejdergruppe på ambassaden har sendt et brev til Udenrigsministeriets departementschef, Lars Gert Lose, hvori man ganske uhørt kræver Lone Dencker Wisborg fjernet som ambassadør.

Ambassadøren hyrede i foråret 2020 Lone Dencker Wisborgs tidligere spanske au pair som chauffør, selv om kvinden ikke har de påkrævede kvalifikationer. Hele forløbet er påfaldende, mener en lektor i arbejdsret ifølge Ekstrabladet.

Personaleoprøret har ikke afholdt Lone Dencker Wisborg fra hendes officielle pligter, herunder deltagelse i Joe Bidens præsidentindsættelse, som hun beretter om i Avisen Danmark.

Danmarks ambassadør i USA mener, at der ikke er tvivl om, at krisen har ramt amerikanerne meget forskelligt og forstærket de økonomiske forskelle, som allerede inden krisen prægede det amerikanske samfund. Særligt hårdt har krisen ramt minoriteter, der i høj grad er beskæftiget i de service- og restaurationsjobs, som har været hårdest ramt af restriktioner og nedlukninger.

Selvom det er et dystert billede, der males fra et kriseramt USA, er ambassadøren alligevel – selvom der venter enorme udfordringer for præsident Biden – håbefuld på amerikanernes vegne.

Hvis ambassadøren også formår at dæmpe det kritiske personale, kan vi se frem til en strøm af positive indberetninger fra udenrigsministeriets udpost i Washington.

Præsident Sergio Mattarella bad onsdag den 3. februar 2021 den tidligere og meget respekterede chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, om at danne en ny italiensk regering.

Dermed er en tredje italiensk regering under ledelse af Giuseppe Conte udelukket.

Giuseppe Conte

Gennem stædighed og pragmatisme har Giuseppe Conte holdt overraskende længe som Italiens premierminister. Da han efter en langvarig politisk krise efter parlamentsvalget den 4. marts 2018 den 1. juni 2018 blev udnævnt til premierminister i den 65. italienske regering siden anden verdenskrig, var han en ukendt juraprofessor fra universitetet i Firenze og uden politisk erfaring. Alligevel formåede han at holde fast i sin taburet som chef for både en centrum-højre-regering og en centrum-venstre-regering.

Hans første regering var dannet af de to protestpartier, Femstjernebevægelsen og Lega, og den upolitiske 53-årige juraprofessor blev premierminister som et kompromis, da de to partiformænd Luigi di Maio og Matteo Salvini ikke kunne blev enige om, hvem at de to der skulle beklæde posten.

I den anden regering indgik Femstjernebevægelsen, det socialdemokratiske Partido Democratico, Matteo Renzis parti Italia Viva og “Liberi e Uguali”-listen.

Har Giuseppe Conte pyntet på sit CV?

Giuseppe Conte er født den 8. august 1964. Han stammer fra Puglia-regionen i Syditalien. Han havde ikke været aktiv i politik før 2018, men han har ikke undgået omkostningerne ved at være i offentlighedens søgelys.

Giuseppe Conte, har således været anklaget for ”résumé-inflation” – at have overdrevet sine akademiske kvalifikationer i sit CV. Conte angiver at have studeret på berømte universiteter over hele verden, inclusive Yale, Sorbonne i Frankrig og New York University, NYU, hvor han angiver at have “perfected and updated his studies” under månedlange ophold hver eneste sommer mellem 2008 og 2012.

Ifølge New York Times udtaler Michelle Tsai på vegne af NYU: “A person by this name does not show up in any of our records as either a student or faculty member,” og tilføjede at det ikke kunne udelukkes, at Conte havde deltaget i en- eller 2-dages programmer, hvor NYU ikke havde deltagerlister.

Slutfasen

Giuseppe Contes dage som premierminister var talte, da Matteo Renzi trak sit parti, Italia Viva, ud af regeringen. Der har angiveligt været flere årsager til bruddet, herunder et personligt modsætningsforhold mellem Conte og Renzi, men en væsentlig årsag var en strid om, hvordan Italien skal bruge de over 1.500 milliarder kroner, som landet står til at modtage fra EU’s genopretningsfond.

Regeringskrisen har skabt en – selv efter italienske forhold – voldsomt ustabil politisk situation på et utroligt ubelejligt tidspunkt: midt i en pandemi, der har kostet over 83.000 italienere livet, og den værste økonomiske recession siden 2. Verdenskrig med en minusvækst i 2020 tæt på ti procent og udsigt til det samme i 2021.

EU-genopretningsfonden

Det er skæbnens ironi, at krisen i Italien er fremkaldt af den af Italien stærkt ønskede EU-genopretningsfond. Italien skal næste måned præsentere EU for en plan for, hvordan man vil bruge de 209 milliarder euro fra genopretningsfonden. Brugt rigtigt kan kæmpebeløbet spille en afgørende rolle i forsøget på at modernisere landet og rette op på økonomien.

Renzi har i forbindelse med bruddet udtrykt frygt for, at Conte-regeringen vil have ødslet pengene væk. Det er nok en overdrivelse, men der er alligevel grund til at se med bekymring på situationen. Hvis Italien svigter det ansvar, som de 1.500 milliarder kroner giver, kan politiske ledere i Danmark og i andre lande få gevaldigt svært ved at forklare deres befolkninger, hvorfor EU i fremtiden igen skulle kaste italienerne en redningskrans.

Mario Draghi garant for økonomisk ansvarlighed

En Mario Draghi-regering vil være en garant for en ansvarlig økonomisk politik i Italien og fornuftig anvendelse af genopretningsmidlerne.

Fredag aften, den 29. januar 2021, gav den italienske præsident Sergio Mattarella (hvis 7-årige embedsperiode udløber i 2022) formanden for Deputeretkammeret, Roberto Fico, i opdrag at sondere mulighederne for at danne en ny italiensk regering.

Regeringskrise da Giuseppe Conte trådte tilbage

Regeringskrisen opstod, da Italiens premierminister Giuseppe Conte måtte træde tilbage tirsdag morgen den 26. januar 2021. Matteo Renzi var utilfreds med koalitionsregeringens økonomiske politik, og herunder ikke mindst hvordan Italien skulle disponere over de 209 mia. euro, Italien havde til rådighed fra EU’s Corona-genopretningspakke, og han trak sit parti, Italia Viva, ud af regeringen.  

Roberto Fico, født i Napoli i 1974, har en universitetsuddannelse i kommunikation, de har omfattet et Erasmus-ophold ved universitetet i Helsingfors. Fico har været aktivist i 5-Stjernebevægelsen siden 2005 og blev for M5S valgt ind det italienske parlament i 2013. Siden 2018 har han været formand for det italienske underhus, Deputeretkammeret.

Politiske sonderinger

Lørdag den 30. januar 2021 indledte Roberto Fico de politiske sonderinger om mulighederne for en ny regering under ledelse af Giuseppe Conte eller andre muligheder.

Ficos konsultationer med de hidtidige koalitionspartnere: 5-stjernebevægelsen, Partido Democratico, Italia Viva og “Liberi e Uguali”-listen foregik i løbet af weekenden i Palazzo Montecitorio, der siden 1871 har været sæde for Deputeretkammeret.

Fico konsulterede endvidere grupperinger i Deputeretkammeret og Senatet, der havde stået uden for regeringen, men som kunne tænkes at støtte en centrum-venstre regering.

Egentlige forhandlinger i Sala della Lupo

Mandag den 1. februar 2021 gik realitetsforhandlingerne i gang mellem PD, M5S, Italia Viva, Liberi e Uguali samt pro-Conte senatsgruppen Europeisti-Maie-Centro democratico.

Repræsentanterne var ifølge ANSA samlet i den såkaldte Sala della Lupo i Montecitorio (Ulveværelset), hvor repræsentanterne er bænket om et stort bord i Covid-forsvarlig afstand fra hinanden.

Roberto Fico må opgive

Forhandlingerne endte imidlertid uden resultat, og tirsdag aften den 2. februar 2021 måtte Roberto Fico, melde tilbage til præsident Mattarella, at der ikke var grundlag for en ny regering under ledelse af Giuseppe Conte eller andre i den hidtidige regeringskreds eller blandt det nuværende parlamentariske flertal.

Valg eller?

Præsident Sergio Mattarella har haft 2 muligheder: Enten udskrivelse af nyvalg, der ville kaste Italien ud i en månedlang valgkamp, hvor der ikke ville blive taget hånd om de mange akutte problemer, Italien står overfor, eller dannelsen af en såkaldt teknokratregering, der hurtigt kan træde i funktion og adressere corona-pandemien og den værste recession, Italien har været i siden 2. Verdenskrig.

Ny regering ved ugens udgang med Mario Draghi i spidsen?

Præsidenten valgte den sidste mulighed. Den tidligere meget respekterede chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, er tilsagt til det italienske præsidentpalads, Qurinale Paladset, onsdag den 3. februar 2021 kl. 12.

Draghi vil få i opdrag snarest muligt at danne en regering.

Positiv reaktion på finansmarkederne

Kursen på euro steg straks ved nyheden om at Mario Draghi var i spil som ny premierminister i Italien. Under finanskrisen fik Draghi tilnavnet ”Super Mario”, og alle er enige om at han spillede en afgørende rolle i at euro-området kom nogenlunde helskindet gennem krisen.

Danske Bank oplyser, at banken har identificeret endnu en fejl, der betyder, at omkring 2.300 af bankens erhvervskunder i en periode kan være blevet opkrævet gebyr, som banken ikke har haft grundlag for at opkræve af kunderne.

Ifølge de nyeste tal har Danske Bank gennemgået omkring 83.000 kundesager i forbindelse med fejlbehæftede data i inkassosager.

Her har banken fundet, at 1.500 kunder er blevet opkrævet for meget i forbindelse med bankens håndtering af sagerne.

Udover inkassosagerne har Danske Bank uretmæssigt opkrævet renter på rykkergebyr, hvilket kan vedrøre op til 400.000 danske kunder.

Det positive er, at der søges en person, der i forbindelse med nødlidende finansielle virksomheder kan varetage offentlighedens interesse, herunder hensynet til finansiel stabilitet og beskyttelse af statslige midler.

Belært af de dyrekøbte erfaringer med den hidtidige direktør søges der nu en fagligt kvalificeret person, der udover intellektuelle evner også besidder den nødvendige mentale robusthed.

Problemerne begynder ved kravene til erfaring fra bank, kreditinstitution, et økonomisk ministerium eller anden finansiel virksomhed.

I lyset af de daglige skandaler i FinansDanmark må det befrygtes, at de, der opfylder kravene, enten allerede sidder i fængsel, er på vej i fængsel eller endnu ikke er blevet afsløret.

https://www.fs.dk/nyheder/meddelelser/administrerende-direktoer-til-finansiel-stabilitet

Myanmars militær har igen taget magten, annulleret resultatet af novembers parlamentsvalg, interneret regeringsleder Aung San Suu Kyi og erklæret undtagelsestilstand i et år.

Hærchef Min Aung Hlaing’s kontor oplyste, at militæret greb ind som følge af omfattende ”vælgerbedrag”, og at der efter undtagelsestilstanden ville blive afholdt et “frit og retfærdigt parlamentsvalg”.

Den fungerende præsident Myint Swe, en tidligere general, der støtter militæret, har givet hærchefen fuld autoritet til at lede landet og sagde, at det var nødvendigt at handle nu, inden det nyvalgte parlament skulle træde sammen i denne uge. Forfatningen fra 2008 tillader faktisk militæret at tage magten under en undtagelsestilstand, hvis unionens enhed eller den “nationale solidaritet” er truet.

Myo Nyunt, en talsmand for Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy, NLD, erklærede at militæret havde gennemført et ”kup” og at præsident Win Myint var blevet tilbageholdt sammen med Aung San Suu Kyi.

Myanmars Tv-kanaler, telefon- og internetkommunikation er forstyrret og oplysninger om situationen i Myanmar er sparsomme.

Valgsejr til National League for Democracy

Parlamentsvalget i Myanmar søndag den 8. november 2020 blev de fleste steder afviklet planmæssigt. En række valgsteder var imidlertid lukkede pga. uroligheder, ligesom der også rapporteres om tilfælde af decideret valgsvindel og vælgere, der blev forhindret i at afgive deres stemme.

Selvom valghandlingen ikke fuldt ud levede op til demokratisk standard, er der ingen grund til at betvivle den stærke opbakning til NLD-regeringen. På trods af den internationale kritik er Aung San Suu Kyis fortsat umådelig populær i Myanmar.

Aung San Suu Kyis parti NLD vandt 396 pladser i Nationalforsamlingen – flere end de 385 pladser, de vandt i 2015, og dermed langt flere end de 322 pladser i parlamentet, der er nødvendige for at danne en regering.

Valgdeltagelsen blev anslået til 70 pct. af landets 37.3 millioner vælgere.

Myanmars valgkommission har i sidste uge officielt erklæret at afstemningen havde været transparent og fair, og USA, FN og EU opfordrede militæret til at respektere resultaterne.

Efter kuppet har USA og Australien mandag morgen opfordret Myanmars militær til at løslade alle de tilbageholdte og respektere valgresultatet. ”De Forenede Stater modsætter sig ethvert forsøg på at ændre resultatet af de seneste valg eller forsøg på at hindre Myanmars demokratiske overgang og vil i givet fald tage skridt mod de ansvarlige”, sagde en talsmand for Det Hvide Hus.

Myanmar kan i øvrigt indebære en tidlig test af hvor stor vægt Biden-administrationen vil lægge på menneskerettigheder i den amerikanske udenrigspolitik.

Præsident Barack Obama hyldede reformerne under et skelsættende besøg i Myanmar i 2012, og udviklingen fik USA og EU til at ophæve de sanktioner, der tidligere var indført mod militærstyret.

Under præsident Trump har kritikken af Myanmar vokset i USA, og der blev indført visumrestriktioner og økonomiske sanktioner i 2017.

Myanmar ellers på et tidspunkt på vej i demokratisk retning

Siden 2011 har Myanmar åbnet op for omverdenen efter mere end 50 års militærdiktatur og har siden gennemgået en hurtig udvikling på alle fronter.

Aung San Suu Kyi

Den nu 75-årige Aung San Suu Kyi har været en nøgleperson i Myanmars nyere historie. Hun blev opfattet som en person, der ofrede sin personlige frihed for at udfordre generalerne, der regerede Myanmar. Hendes kamp fik støtte fra millioner af mennesker over hele verden, og gav hende Nobels fredspris.

På trods af valg i 2015, hvor National League for Democracy, NLD, ledet af Aung San Suu Kyi, fik regeringsmagten, er Myanmar i dag stadig langt fra demokrati, fred og bæredygtig økonomisk vækst. Forhåbningerne til det skrøbelige demokrati er blandt andet gjort til skamme af, at Myanmars egentlige magthavere – militæret – har faret hårdt frem mod landets muslimske Rohingya-minoritet i delstaten Rakhine, væbnet konflikt i de østlige grænseområder og en kompliceret deling af magten mellem regeringen og militæret.

Den af militæret dikterede forfatning fra 2008 sikrer fortsat, at militæret kontrollerer en fjerdedel af pladserne i parlamentets – Assembly of the Union – 2 kamre: underhuset, House of Representatives, og overhuset, House of Nationalities, med henholdsvis 440 og 224 medlemmer.

Suu Kyi er uddannet ved Oxford og blev gift med Tibet-forskeren Michael Aris. I forfatningen fik militæret indføjet, at hvis man var gift med udlænding var man afskåret fra at beklæde visse poster i Myanmar, og derfor kan Aung San Suu Kyi ikke formelt være premierminister, men har beklædt et tilsvarende embede.

Folkedrab på Rohingyaer

Militæret slog i 2016 og 2017 hårdt ned på det muslimske mindretal af Rohingyaer i delstaten Rakhine og over 740000 Rohingyaer flygtede til nabolandet Bangladesh.

Aung San Suu Kyis NLD-regering blev målet for stærk international fordømmelse af folkedrabet på det rohingyamuslimske mindretal, og Suu Kyi betragtes ikke længere som et demokratiikon i Vesten efter hendes passive håndtering af de militære angreb på rohingyaerne.

Kina største handelspartner

Udenlandske investorer strømmede til landet på udkig efter muligheder, og landet søgte at åbne op på sine kapitalmarkeder.

Kina er dog suverænt Myanmars største handelspartner og tegner sig for omkring en tredjedel af den samlede udenrigshandel. Kinesiske selskaber som China Northern Rare Earth Group High-Tech Co. og China Rare Earth Holdings Ltd. får store forsyninger af sjældne jordarter fra Myanmar,

Myanmar har også modtaget støtte fra Den Internationale Valutafond, IMF, der så sent som i sidste måned bevilgede 350 mio. dollars i bistand til håndteringen af Covid-19.

Danmark i Myanmar

Danmark har siden 2014 haft en beskeden ambassade i Yangon i Myanmar, og Danmark har forsøgt at bidrage til demokratiudviklingen i Myanmar – bl.a. gennem det ret upåagtede Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD), der blev etableret ved lov nr. 530 af 26. maj 2010.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen

Provst Peter Birch er søndag den 31. januar 2021 blevet indsat som ny biskop over Helsingør Stift i Helsingør Domkirke.

Peter Birch afløser Lise-Lotte Rebel, der går på pension.

På den private front har den nye biskop nok at se til. Peter Birch ligger nemlig i skilsmisse. Det oplyste han bare ikke under bispevalgkampen, som fandt sted i løbet af sommeren og efteråret sidste år. Men det burde han have gjort, hvis det stod til en præst og to menighedsrådsmedlemmer i Lyngby Kirke, som ligger i Helsingør Stift.

I Kristeligt Dagblad har de et debatindlæg under overskriften ”Hvorfor er biskoppens skilsmisse og nye forhold en offentlig hemmelighed?”. Her kritiserede de tre debattører, at den nye biskop kort efter indsættelsen i januar fik ”konen skiftet ud med kampagnelederen”, hvilket de mener har gjort valgkampen til ”et offentligt stævnemøde”.

Liturgi

Marianne Christiansen, biskop, Haderslev Stift, har begået en kronik om liturgien i Folkekirken. Hun skriver: ”Det må være et adelsmærke for en evangelisk-luthersk kirke at være i samtale om, hvad evangeliet betyder, hvordan det skal udtrykkes, og hvordan vi kan takke og bede. Hvad skulle vi ellers tale om?”

Mon ikke det skulle være muligt at finde værdige opgaver for Folkekirken, hvis bisperne hævede hovedet fra truget og kiggede rundt i samfundet og i verden?

Det er efterhånden over 10 år siden, at vi havde skandalen med en tysk biskop, der var fuld som en pave. Biskoppen, der stod i spidsen for Tysklands protestanter, måtte træde tilbage efter at være taget for promillekørsel, da hun kørte over for rødt lys.

Selvom der ikke er registreret tilsvarende historier fra Danmark, kan der være god grund til at spørge hvad biskopper egentlig laver?

Kristenforfølgelser

Biskopperne er ligestillet, men Københavns biskop er primus inter pares (den første blandt ligemænd) og udgør således den første i rækken. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen forestod derfor bispevielsen af Peter Birch som biskop for Helsingør Stift.

Det vakte debat og forargelse, da biskopperne i 2019 takkede nej til at deltage i en ny tænketank om kristenforfølgelser. Folkekirkens biskopper besluttede på et plenummøde i deres selvbestaltede bispekollegium, at de ikke ønsker at have en biskop med i en ny tænketank for forfulgte kristne, og de sendte i stedet invitationen videre til Det mellemkirkelige Råd, der har stor viden om området. Det vakte debat, og kritikere beskyldte biskopperne for at have berøringsangst over for verdens kristenforfølgelser.

Som biskoppernes kontaktperson for det konkrete bispemøde har biskop over Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden, forklaret, at mange ”forfulgte kristne ikke ønsker at blive spændt for en vestlig vogn, hvor der tales specifikt om forfølgelse af kristne”, fordi det kan forværre deres situation.

Tænketanken om kristenforfølgelser består af blandt andre professor i teologi Peter Lodberg, tidligere biskop Karsten Nissen og tidligere generalsekretær for Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussen. Den offentlige kritik af biskopperne blev åbenbart hørt. I hvert fald fremgår det af et referat af et efterfølgende bispemøde, at Henrik Wigh-Poulsen nu havde deltaget i tænketankens første møde.

Biskoppernes opgaver og interesser

Bispemøderne påkalder sig interesse. Hvad foregår der egentlig udover kraftigt kammeratligt samvær? Biskopperne har nemlig ikke meget at skulle have sagt. De kan ikke beslutte noget på folkekirkens vegne. Den øverste beslutningskompetence er Folketingets og kirkeministeriets, og den daglige beslutningskompetence er menighedsrådenes.

Biskoppen er stiftets øverste myndighed i kirkelige sager, og det er biskoppens opgave at føre teologisk tilsyn med præsterne.

Skandalen om den manglende støtte til verdens forfulgte kristne bekræftede, at landets bjergsomme biskopper er mere optaget af at klamre sig til deres velaflagte embeder, end at støtte verdens forfulgte kristne.

Debatten om biskopperne taburetklæberi mens de undgår at forholde sig til ofrene for kristenforfølgelser, er opstået fordi nogle undrer sig over, at Peter Fischer-Møller på 13. år fortsat er biskop over Roskilde Stift, eftersom samtlige bispekandidater under valgkampen i 2008 tilkendegav, at de ville træde af som biskopper efter 10 år.

Peter Fischer-Møller erkender, at han nok svarede ja til spørgsmålet om han ville fratræde efter 10 år, men at han ikke fandt, at dette spørgsmål var vigtigst. En af Fischer-Møllers modkandidater, domprovst i Helsingør Steffen Ravn Jørgensen, anfører, at det er tænkeligt, at bispevalget var faldet anderledes ud, såfremt Fischer-Møller ikke havde samtykket i at gå efter 10 år. Sagen viser, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at løfter før et valg i den danske Folkekirke, vil blive indfriet efter valget.

Biskop Fischer-Møller, der selv er mere optaget af forholdet til muslimske grupperinger end kristenforfølgelser i Mellemøsten, bidrager selv aktivt til debatten om den kirkelige liturgi. Ved de årlige såkaldte konfirmand-træf i Roskilde Domkirke kan de unge opleve både rockmusik og udveksle High-Fives med biskoppen, der trods sin fremskredne alder gerne vil være ung med de unge.

Interesse for at komme til truget

Selvom embedet som biskop er ganske velaflagt, krævede biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 en lønstigning på 77.415 kroner. Kirkens biskopper ønskede at blive aflønnet som statslige styrelsesdirektører og at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension.

Biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, havde derfor ved de sidste overenskomstforhandlinger krævet at biskopperne i de fem største stifter blev rykket op fra lønramme 39 til lønramme 40. Det ville ifølge Præsteforeningens oplysninger have medført en stigning på 77.415 kroner.

Overenskomstaftalen sikrede lønforhøjelse til Folkekirkens præster, mens biskopperne fik en lang næse

Overenskomstaftalen på det statslige område sikrer, at landets omkring 2200 præster er omfattet af den generelle lønforbedring på 8,1 procent i den indeværende 3-årige overenskomstperiode. Men præsterne vil også nyde godt af den aftalte regulering af flyttegodtgørelsen i forbindelse med tjenesteboliger.

Til gengæld blev biskoppernes ønske om en lønforhøjelse, der skulle bringe dem på niveau med direktører for offentlige styrelser, ikke imødekommet.

Ikke-medlemmer bidrager til præsters og biskoppers løn

I dag bliver 40 procent af præsternes løn og pension efter en ordning fra 1920 betalt af staten, mens 60 procent bliver betalt af Folkekirkens medlemmer via kirkeskatten.

Biskopperne er tjenestemænd, der fuldt ud lønnes af staten, og der følger pension og en tjenestebolig med bispeembedet.

Den nuværende ordning betyder altså, at personer, som ikke er medlemmer af Folkekirken, også er med til at betale præsternes og biskoppernes løn.

Samlede omkostninger på 9 milliarder kr.

Der er ti biskopper i Danmark, der er øverste myndighed i 10 stifter, der igen er opdelt i 2169 sogne. Hertil kommer en 11. bisp på Grønland. Færøernes folkekirke er selvstændig.

Omkostningerne til biskopper, 2.200 præster og de mere end 100.000 (ingen kender det nøjagtige antal!), der får løn eller honorar i Folkekirken, er årligt på over 9 milliarder kr. Bortset fra det skatteyderbetalte statstilskud på godt 1,2 mia. kr. til dækning af 40 pct. af lønnen til Folkekirkens præster og hele lønnen til biskopperne, betales udgifterne til Folkekirken af medlemmerne over kirkeskatten.

Kirkeskatten

Som medlem af Folkekirken betaler man hvert år mellem 0,43 pct. og 1,30 pct. af den skattepligtige indkomst.

Med en skattepligtige indkomst på 360.000 kr. om året, og bor man i en gennemsnitskommune, hvor kirkeskatten udgør cirka 1 procent, er den årlige udgift til kirkeskatten på 3.600 kr.

Fredag aften, den 29. januar 2021, gav den italienske præsident Sergio Mattarella (hvis 7-årige embedsperiode udløber i 2022) formanden for Deputeretkammeret, Roberto Fico, i opdrag at sondere mulighederne for at danne en regering.

Roberto Fico, født i Napoli i 1974, har en universitetsuddannelse i kommunikation, de har omfattet et Erasmus-ophold ved universitetet i Helsingfors. Fico har været aktivist i 5-Stjernebevægelsen siden 2005 og blev for M5S valgt ind det italienske parlament i 2013. Siden 2018 har han været formand for det italienske underhus, Deputeretkammeret.

Lørdag den 30. januar 2021 indleder Roberto Fico de politiske sonderinger. Det vil foregå i parlamentsbygningen

Høringen af ​​kammerpræsidenten Roberto Fico starter i dag i Palazzo Montecitorio, der siden 1871 har været sæde for Deputeretkammeret.

Følgende tidstabel er offentliggjort:

Lørdag

16.00: 5-stjernebevægelsens parlamentariske grupper i Senat og Deputeretkammeret

17.20: Partido Democraticos parlamentariske grupper Senat og Deputeretkammeret

18.40: Italia Vivas parlamentariske grupper i Senat og Deputeretkammeret

20.00:  “Liberi e Uguali”-listens parlamentariske gruppe i Deputeretkammeret

Søndag 31. januar

10.00:  “Europeisti – MAIE – Centro Democratico”-gruppen i Senatet

11.20: “Per le Autonomie (SVP-PATT, UV)”-gruppen i Senatet

12.40: Blandet parlamentarisk restgruppe fra Deputeretkammeret

14.00: Blandet parlamentarisk restgruppe fra Senatet

Det var X-factor-værten Sofie Linde, der genstartede hele sexchikane-debatten og MeToo-bølgen med en personlig historie om en utidig chef, der forsøgte at bruge sin magt seksuelt ved en julefrokost. Siden er lignende sager væltet ud skabene i flere brancher.

Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, greb bolden og kritiserede statsminister Mette Frederiksen for at udnævne Jeppe Kofod til udenrigsminister, fordi Kofod for 12 år siden havde sex med en 15-årig pige.  Senere stod kvindelige folketingsmedlemmer fra flere partier offentligt frem og talte om krænkelser, de har været udsat for i politik.

Morten Østergaards detronisering

Internt i Det Radikale Venstre var debatten intens og nåede et foreløbigt højdepunkt, da partiets politiske leder, Morten Østergaard, onsdag den 7. oktober brødebetynget annoncerede sin afgang på grund af en ti år gammel sexchikanesag omhandlende “en hånd på låret” af folketingsmedlem Lotte Rod. Senere er Morten Østergaards synderegister udvidet betydeligt.

Folketingsgruppen valgte Sophie Carsten Nielsen som ny politisk leder i kampvalg med Martin Lidegaard. Stemmefordelingen hed 12-4, men desuagtet er Sofie Carsten Nielsens troværdighed blevet draget i tvivl, da det efterfølgende har vist sig, at hun kendte til flere sager om krænkelser, end hun i første omgang lod forstå.

Fusentasten Christian Friis Bach prøver at gøre sig vigtig

Christian Friis Bach, som nogle i det radikale bagland så som partiets potentielle redningsmand, blev inddraget i krænkelsesdebatten, da han lørdag morgen den 10. oktober 2020 skulle deltage i programmet ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her skulle han tale om nødvendigheden af at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb og krænkelser.

Men kort før han skulle på, fortalte redaktøren ham, at der gik rygter om, at han var blevet fyret fra sit tidligere arbejde som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp som følge af seksuelle krænkelser.

Christian Friis Bach har i et længere opslag på Facebook afvist alle anklager, men han oplyser samtidig at har levet i et ”åbent” ægteskab, og forhold til andre end hustruen derfor er forekommet.

Jens Rohde og Ida Auken

Senest har Jens Rohde og Ida Auken forladt Det Radikale Venstre. Begge begrunder deres udmeldelser med partiets konfrontatoriske linje på ligestillings- og udlændingeområdet. Realiteten er, at i øjeblikket vil ingen på Christiansborg samarbejde med De Radikale.

Med benhårde krav med trusler om at vælte regeringen og symbolske manifestationer har partiet mistet en del af partiets midtsøgende, pragmatiske vælgerbasis og tiltrukket vælgere som er mere fundamentalistiske på emner som MeToo, udlændinge- og klimapolitik.

Partileder Sofie Carsten Nielsen prøver at vende skuden

Når de Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen nu udsender nye og positive signaler, er det taktik og udelukkende for at komme i nærhed af magten. De er desværre ikke til at stole på, og Morten Østergaards detronisering bekræfter, at man ikke kan stole på de Radikale.

Se blot til deres skammelige historie. Hvordan de svigtede Fædrelandet og sønderjyderne efter Første Verdenskrig og igen svigtede under nazisternes besættelse. Hvordan de svigtede folkestyret under den kolde krig, ufølsomheden overfor efterlønnere og arbejdsmarkedets svageste, og hvordan de Radikale har svigtet i debatten om islams og indvandringens konsekvenser.

Når der skal reageres mod Sofie Carsten-Nielsen, er det fordi hun tidligere har prøvet at skrive de radikale ind blandt rækken af dem, der var villige til at kæmpe – og dø – for deres land, mens realiteten var et monumentalt nationalt svigt.

I en kort periode, er mange gået rundt i den vildfarelse, at de Radikale trods alt var parat til at forsvare nationale værdier – at de faktisk var på vej mod en vis politisk fornuft og realisme.

I udlændingepolitikken skiftede tidligere partileder Morten Østergaard efter en turné i danske ghettoer pludselig holdning til regeringens bande-pakke, og Ida Auken understregede i hendes bog ”Dansk” betydningen af den danske nation og kultur. Danskhed er nu ifølge de Radikale fint, og Auken erkender, at Danmark ikke kan tage et ubegrænset antal flygtninge.

At Ida Auken nu har forladt Det Radikale Venstre bekræfter, at hun ikike er lykkedes med at overbevise den fundamentalistiske kerne i partiet, at partiets udlændingepolitik burde justeres.

Alt var da også tilbage ved det gamle, da partiet afslørede en nærmest ligegyldig holdning til værdien af et dansk statsborgerskab. Det skete, da de foreslog, at unge, der er født og opvokset i Danmark, automatisk tildeles dansk statsborgerskab i 15-års alderen, hvis de består Folkeskolens afgangsprøve.

Det Radikale Venstres nøglerolle i dansk politik

Heldigvis er opbakningen til Det Radikale Venstre nu begrænset, men gennem mange år havde De Radikale faktisk en nøglerolle i dansk politik. Partiet har i lange perioder haft en indflydelse, der rakte langt ud over dets beskedne vælgeropbakning, fordi det lå inde med de mandater, der afgjorde, hvem der fik regeringsmagten. Partiet var – som man siger – tungen på vægtskålen.

Denne rolle blev ikke mindst brugt til at påtvinge den danske befolkning en stadigt voksende tilgang af indvandrere og asylansøgere fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.

De radikales svig

Det Radikale Venstres uansvarlige holdning til statsborgerskab bekræfter igen, igen partiets destruktive og svigagtige rolle i dansk politik.

I sikkerhedspolitikken spillede de Radikale deres egen unationale rolle under den kolde krig og den danske fodnotepolitik i 1980’erne.

De Radikales politiske linje og svigefulde historie rækker fra 1920 til i dag. I oktober 1918, da det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, tøvede den radikale regeringsleder Carl Theodor Zahle med at kræve Danmark genforenet med det tabte Sønderjylland. Under lukkede folketingsforhandlinger vægrede man sig ved at kræve det tabte fra 1864 tilbage. Den radikale regering arbejdede endog aktivt imod en afstemning, som kunne bringe danske tilbage til landet. I første udkast til fredstraktaten indgik der efter ønske fra dansksindede grupper en “tredje zone” fra Slien til Dannevirke; men efter aktiv modstand fra den danske regering blev en sådan zone redigeret ud af den endelige traktat. Selv Georg Brandes var uenig og skrev en voldsom kritik af det tyske overherredømme i “Sønderjylland under prøjsisk tryk”.

Samarbejdspolitikken

Partiets skammelige historie kulminerer for alvor, da udenrigsminister Munch og udenrigs- og statsminister Scavenius blotlagde og banede vejen for Tyskland og besættelsestidens forsmædelige samarbejdspolitik.

Herfra går en lige linje frem til den aktuelle radikale new public management politik via partiets modstand mod et troværdigt dansk forsvar, partiets holdning i jordspørgsmål, partiets indædte modstand mod Danmarks medlemskab af NATO i 1949, og frem til samarbejdet med det Stasistyrede Bondeparti i DDR og støtten til den kujonagtige fodnotepolitik i 1980’erne.

Da den sidste Trabant den 30. april 1991 forlod samlebåndet i Zwickau i DDR var det samtidig signalet til Det Radikale Venstre om et nyt sideskift og deltagelse i Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering fra 1993 til 2001. Fra 2011 og frem til valget i juni 2015 blev vi igen plaget af partiets påtrængende klimafanatisme, bedrevidende frelsthed i udlændingepolitikken, afvisning af Israels ret til at forsvare sig mod terror og partiets notoriske ufølsomhed over for husejere, skatteborgere og samfundets svageste.

Hvad nu?

Det gruopvækkende er, at vi efter folketingsvalget i juni 2019, igen er endt med en socialdemokratisk ledet regering. I udgangspunktet sidder regeringen på Det Radikale Venstres og venstrefløjens nåde, men på skift har især Venstre, men også andre borgerlige partier støttet regeringen, når f.eks. Enhedslisten ikke ville støtte Mette Frederiksen.

Den tidligere formand for Socialdemokratiet i Kerteminde, Ib Knudsen, om hvorfor byrådsgruppen har behov for unge kvinder:

– Ja, det har vi til de bløde udvalg, der er det rart nok at have kvinder med. De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, der har de en del mere indsigt, synes jeg, siger Ib Knudsen.

Har I fundet nogle unge kvinder til jeres liste?

– Nej, vi render også rundt og leder.

Ib Knudsen har efterfølgende efter et par dage i flyverskjul meddelt, at han trak sig for at sikre ”arbejdsroen”.

Det er et tydeligt tegn på stress, at Ida Auken nu tiltrækkes af det antikverede socialdemokratiske syn på ligestilling.

https://fyens.dk/artikel/hvor-er-de-unge-kvinder-til-kv21-de-kan-skrige-lige-s%C3%A5-meget-p%C3%A5-ligestilling-som-de-vil-n%C3%A5r-de-ikke-vil-stille-op