Militærkup i Myanmar – igen, igen!

Myanmar

Myanmars militær har igen taget magten, annulleret resultatet af novembers parlamentsvalg, interneret regeringsleder Aung San Suu Kyi og erklæret undtagelsestilstand i et år.

Hærchef Min Aung Hlaing’s kontor oplyste, at militæret greb ind som følge af omfattende ”vælgerbedrag”, og at der efter undtagelsestilstanden ville blive afholdt et “frit og retfærdigt parlamentsvalg”.

Den fungerende præsident Myint Swe, en tidligere general, der støtter militæret, har givet hærchefen fuld autoritet til at lede landet og sagde, at det var nødvendigt at handle nu, inden det nyvalgte parlament skulle træde sammen i denne uge. Forfatningen fra 2008 tillader faktisk militæret at tage magten under en undtagelsestilstand, hvis unionens enhed eller den “nationale solidaritet” er truet.

Myo Nyunt, en talsmand for Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy, NLD, erklærede at militæret havde gennemført et ”kup” og at præsident Win Myint var blevet tilbageholdt sammen med Aung San Suu Kyi.

Myanmars Tv-kanaler, telefon- og internetkommunikation er forstyrret og oplysninger om situationen i Myanmar er sparsomme.

Valgsejr til National League for Democracy

Parlamentsvalget i Myanmar søndag den 8. november 2020 blev de fleste steder afviklet planmæssigt. En række valgsteder var imidlertid lukkede pga. uroligheder, ligesom der også rapporteres om tilfælde af decideret valgsvindel og vælgere, der blev forhindret i at afgive deres stemme.

Selvom valghandlingen ikke fuldt ud levede op til demokratisk standard, er der ingen grund til at betvivle den stærke opbakning til NLD-regeringen. På trods af den internationale kritik er Aung San Suu Kyis fortsat umådelig populær i Myanmar.

Aung San Suu Kyis parti NLD vandt 396 pladser i Nationalforsamlingen – flere end de 385 pladser, de vandt i 2015, og dermed langt flere end de 322 pladser i parlamentet, der er nødvendige for at danne en regering.

Valgdeltagelsen blev anslået til 70 pct. af landets 37.3 millioner vælgere.

Myanmars valgkommission har i sidste uge officielt erklæret at afstemningen havde været transparent og fair, og USA, FN og EU opfordrede militæret til at respektere resultaterne.

Efter kuppet har USA og Australien mandag morgen opfordret Myanmars militær til at løslade alle de tilbageholdte og respektere valgresultatet. ”De Forenede Stater modsætter sig ethvert forsøg på at ændre resultatet af de seneste valg eller forsøg på at hindre Myanmars demokratiske overgang og vil i givet fald tage skridt mod de ansvarlige”, sagde en talsmand for Det Hvide Hus.

Myanmar kan i øvrigt indebære en tidlig test af hvor stor vægt Biden-administrationen vil lægge på menneskerettigheder i den amerikanske udenrigspolitik.

Præsident Barack Obama hyldede reformerne under et skelsættende besøg i Myanmar i 2012, og udviklingen fik USA og EU til at ophæve de sanktioner, der tidligere var indført mod militærstyret.

Under præsident Trump har kritikken af Myanmar vokset i USA, og der blev indført visumrestriktioner og økonomiske sanktioner i 2017.

Myanmar ellers på et tidspunkt på vej i demokratisk retning

Siden 2011 har Myanmar åbnet op for omverdenen efter mere end 50 års militærdiktatur og har siden gennemgået en hurtig udvikling på alle fronter.

Aung San Suu Kyi

Den nu 75-årige Aung San Suu Kyi har været en nøgleperson i Myanmars nyere historie. Hun blev opfattet som en person, der ofrede sin personlige frihed for at udfordre generalerne, der regerede Myanmar. Hendes kamp fik støtte fra millioner af mennesker over hele verden, og gav hende Nobels fredspris.

På trods af valg i 2015, hvor National League for Democracy, NLD, ledet af Aung San Suu Kyi, fik regeringsmagten, er Myanmar i dag stadig langt fra demokrati, fred og bæredygtig økonomisk vækst. Forhåbningerne til det skrøbelige demokrati er blandt andet gjort til skamme af, at Myanmars egentlige magthavere – militæret – har faret hårdt frem mod landets muslimske Rohingya-minoritet i delstaten Rakhine, væbnet konflikt i de østlige grænseområder og en kompliceret deling af magten mellem regeringen og militæret.

Den af militæret dikterede forfatning fra 2008 sikrer fortsat, at militæret kontrollerer en fjerdedel af pladserne i parlamentets – Assembly of the Union – 2 kamre: underhuset, House of Representatives, og overhuset, House of Nationalities, med henholdsvis 440 og 224 medlemmer.

Suu Kyi er uddannet ved Oxford og blev gift med Tibet-forskeren Michael Aris. I forfatningen fik militæret indføjet, at hvis man var gift med udlænding var man afskåret fra at beklæde visse poster i Myanmar, og derfor kan Aung San Suu Kyi ikke formelt være premierminister, men har beklædt et tilsvarende embede.

Folkedrab på Rohingyaer

Militæret slog i 2016 og 2017 hårdt ned på det muslimske mindretal af Rohingyaer i delstaten Rakhine og over 740000 Rohingyaer flygtede til nabolandet Bangladesh.

Aung San Suu Kyis NLD-regering blev målet for stærk international fordømmelse af folkedrabet på det rohingyamuslimske mindretal, og Suu Kyi betragtes ikke længere som et demokratiikon i Vesten efter hendes passive håndtering af de militære angreb på rohingyaerne.

Kina største handelspartner

Udenlandske investorer strømmede til landet på udkig efter muligheder, og landet søgte at åbne op på sine kapitalmarkeder.

Kina er dog suverænt Myanmars største handelspartner og tegner sig for omkring en tredjedel af den samlede udenrigshandel. Kinesiske selskaber som China Northern Rare Earth Group High-Tech Co. og China Rare Earth Holdings Ltd. får store forsyninger af sjældne jordarter fra Myanmar,

Myanmar har også modtaget støtte fra Den Internationale Valutafond, IMF, der så sent som i sidste måned bevilgede 350 mio. dollars i bistand til håndteringen af Covid-19.

Danmark i Myanmar

Danmark har siden 2014 haft en beskeden ambassade i Yangon i Myanmar, og Danmark har forsøgt at bidrage til demokratiudviklingen i Myanmar – bl.a. gennem det ret upåagtede Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD), der blev etableret ved lov nr. 530 af 26. maj 2010.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s