Præsident Sergio Mattarella bad onsdag den 3. februar 2021 den tidligere og meget respekterede chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, om at danne en ny italiensk regering.
Dermed er en tredje italiensk regering under ledelse af Giuseppe Conte udelukket.
Giuseppe Conte
Gennem stædighed og pragmatisme har Giuseppe Conte holdt overraskende længe som Italiens premierminister. Da han efter en langvarig politisk krise efter parlamentsvalget den 4. marts 2018 den 1. juni 2018 blev udnævnt til premierminister i den 65. italienske regering siden anden verdenskrig, var han en ukendt juraprofessor fra universitetet i Firenze og uden politisk erfaring. Alligevel formåede han at holde fast i sin taburet som chef for både en centrum-højre-regering og en centrum-venstre-regering.
Hans første regering var dannet af de to protestpartier, Femstjernebevægelsen og Lega, og den upolitiske 53-årige juraprofessor blev premierminister som et kompromis, da de to partiformænd Luigi di Maio og Matteo Salvini ikke kunne blev enige om, hvem at de to der skulle beklæde posten.
I den anden regering indgik Femstjernebevægelsen, det socialdemokratiske Partido Democratico, Matteo Renzis parti Italia Viva og “Liberi e Uguali”-listen.
Har Giuseppe Conte pyntet på sit CV?
Giuseppe Conte er født den 8. august 1964. Han stammer fra Puglia-regionen i Syditalien. Han havde ikke været aktiv i politik før 2018, men han har ikke undgået omkostningerne ved at være i offentlighedens søgelys.
Giuseppe Conte, har således været anklaget for ”résumé-inflation” – at have overdrevet sine akademiske kvalifikationer i sit CV. Conte angiver at have studeret på berømte universiteter over hele verden, inclusive Yale, Sorbonne i Frankrig og New York University, NYU, hvor han angiver at have “perfected and updated his studies” under månedlange ophold hver eneste sommer mellem 2008 og 2012.
Ifølge New York Times udtaler Michelle Tsai på vegne af NYU: “A person by this name does not show up in any of our records as either a student or faculty member,” og tilføjede at det ikke kunne udelukkes, at Conte havde deltaget i en- eller 2-dages programmer, hvor NYU ikke havde deltagerlister.
Slutfasen
Giuseppe Contes dage som premierminister var talte, da Matteo Renzi trak sit parti, Italia Viva, ud af regeringen. Der har angiveligt været flere årsager til bruddet, herunder et personligt modsætningsforhold mellem Conte og Renzi, men en væsentlig årsag var en strid om, hvordan Italien skal bruge de over 1.500 milliarder kroner, som landet står til at modtage fra EU’s genopretningsfond.
Regeringskrisen har skabt en – selv efter italienske forhold – voldsomt ustabil politisk situation på et utroligt ubelejligt tidspunkt: midt i en pandemi, der har kostet over 83.000 italienere livet, og den værste økonomiske recession siden 2. Verdenskrig med en minusvækst i 2020 tæt på ti procent og udsigt til det samme i 2021.
EU-genopretningsfonden
Det er skæbnens ironi, at krisen i Italien er fremkaldt af den af Italien stærkt ønskede EU-genopretningsfond. Italien skal næste måned præsentere EU for en plan for, hvordan man vil bruge de 209 milliarder euro fra genopretningsfonden. Brugt rigtigt kan kæmpebeløbet spille en afgørende rolle i forsøget på at modernisere landet og rette op på økonomien.
Renzi har i forbindelse med bruddet udtrykt frygt for, at Conte-regeringen vil have ødslet pengene væk. Det er nok en overdrivelse, men der er alligevel grund til at se med bekymring på situationen. Hvis Italien svigter det ansvar, som de 1.500 milliarder kroner giver, kan politiske ledere i Danmark og i andre lande få gevaldigt svært ved at forklare deres befolkninger, hvorfor EU i fremtiden igen skulle kaste italienerne en redningskrans.
Mario Draghi garant for økonomisk ansvarlighed
En Mario Draghi-regering vil være en garant for en ansvarlig økonomisk politik i Italien og fornuftig anvendelse af genopretningsmidlerne.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 