Ligesom Landbrug & Fødevarer og i samme uge har Det Konservative Folkeparti etableret en klimatænketank. Det Konservative Folkeparti har allerede uden tøven tilsluttet sig regeringens ambitiøse klimamålsætninger. Tilslutningen er sket på trods af manglende viden om opgavens omfang og hvordan, det skal ske. Tænketanken skal råde bod på den mangel, og forventes at kunne formulere konkrete klimapolitiske oplæg til den konservative folketingsgruppe.
Andreas Weidinger er udpeget til formand for den grønne klimatænketank. Andreas Weidinger er kendt som aktiv grøn debattør, er tidligere formand for Konservativ Ungdom og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte.
Landbrug & Fødevarer går også all in på klimadagsordenen, og har derfor nedsat et klima advisory board med 13 medlemmer, der mødes allerede fredag den 11. oktober 2019. Professor Katherine Richardsson fra Københavns Universitet er formand, og visionen med rådet er klar: Hvordan skal det danske fødevareerhverv leve op til kravet i 2050, om ikke at udlede flere klimagasser, end det optager.