Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har ikke styr på økonomien. Derfor har styrelsen sat gang i en tiltrængt effektivisering, og samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation som betyder, at styrelsens støtteordninger og IT-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af IT-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed. Styrelsens opslag om en ledig stilling som agil coach har vakt opmærksomhed, og bekræftede, at det måske er velbegrundet, at halvdelen af styrelsens medarbejdere har deres daglige gang i det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als.

Forklaringen er, at ved udflytningen af statslige arbejdspladser i 2016, flyttede Landbrugsstyrelsen 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.

Dermed blev næsten halvdelen af styrelsens medarbejderne medarbejdere forvist til en kummerlig tilværelse i Sønderjylland.

Desværre har prisen været, at indtil Landbrugsstyrelsen måtte finde sine egne agile ben, er udsigterne for den danske administration af EU’s landbrugsstøtte ikke gode.

Modstand mod udflytningen
Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der modstand mod beslutningen.
Alligevel blev mange beboere vest for Valby Bakke overraskede over de indignerede og ubeherskede ramaskrig fra statsansatte, der blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.
I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, advarede departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til en tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.

Advarslerne var tragikomiske – Landbrugsstyrelsen er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider!

Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også kostbar for danske skatteborgere. Den danske stat er jævnligt tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen. I en korrespondance med finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.

Udflytning og andre trængsler
Udover at mange af Landbrugsstyrelsens medarbejdere er tvangsforflyttet til det tidligere sindssygehospital i Augustenborg, ligger styrelsen jævnligt i krig med landmænd og Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den danske administration af landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har således kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.
Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.

Ledelsen flygter – ny direktion
Direktionen i Landbrugsstyrelsen består af en direktør og tre vicedirektører. Med alle de vanskeligheder styrelsen står over for, er det ikke overraskende, at to af de tre vicedirektører har opgivet, og valgt at søge ”nye udfordringer”.
Landbrugsstyrelsen søger derfor til omgående tiltrædelse 2 nye agile vicedirektører til henholdsvis ”Kunder & Produktion” og ”Ressourcer”.

Der er nok at tage fat på. Styrelsens 1.100 mindre agile medarbejdere udbetaler årligt omkring 9 mia. kr. til danske landmænd. Det svarer til godt 8 mio. kr. pr. medarbejder.

Må man minde om, at Britta Nielsen i Socialstyrelsen – egenhændigt og uden utidig indblanding fra ledelsen – udbetalte langt større beløb fra satspuljerne (udover de 121 mio. kr. hun udbetalte til sig selv!).

https://www.altinget.dk/karriere/to-vicedirektoerer-til-landbrugsstyrelsen

Den 6. februar 1998 skulle Claude Erignac, præfekt og den franske stats øverste embedsmand på den franske middelhavsø, Korsika, til koncert i Ajaccio samme med sin hustru Dominique.
Claude Erignac satte sin hustru af og ville slutte sig til hende, når han havde parkeret sin bil. Præfekten havde ingen livvagt, fordi han, som han sagde, ville vise, at på Korsika gælder de samme regler som alle andre steder i den franske republik.

Men Korsika var i 1998 – og er stadig ikke – som resten af Frankrig, og Madame Erignac kom til at vente forgæves på sin mand.

En flok korsikanske nationalister passede Claude Erignac op og likviderede ham med 3 skud i hovedet fra en revolver af mærket Beretta.

Det første år efter mordet forløb, uden at efterforskningen gav resultater. Omertà eller ”tavshedens lov” gælder ikke kun på Sicilien, men er udbredt også på Korsika.

Politiet var længe på bar bund, men i maj 1999 kom man på sporet af den gruppe af korsikanske nationalister, der stod bag mordet. Flere mænd blev anholdt, men den hovedmistænkte, Yvan Colonna, gik under jorden. I de næste fire år var Yvan Colonna Frankrigs mest eftersøgte mand, inden han blev anholdt den 4. juli 2003.

En domstol i Paris idømte i juli 2003 otte korsikanere lange fængselsstraffe for deres medvirken i drabet på Frankrigs øverste embedsmand på Korsika i 1998. De otte fik fra 15 til livsvarigt fængsel for medvirken til mordet på Claude Erignac. Yves Colonna blev efterfølgende idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Markeringen af 20-års-dagen for drabet på præfekt Claude Erignac
Daværende præsident Emmanuel Macron besøgte i februar 2018 Korsika for at markere 20-års-dagen for drabet på præfekt Claude Erignac. Korsikanerne benyttede anledningen til i tusindevis at samles i Ajaccio, regionshovedstaden på Korsika, for at kræve mere selvstændighed fra Frankrig.

Nationalisterne på Korsika kræver ikke løsrivelse fra Frankrig, men beder om, at øen får status som selvstyrende region, og at korsikansk bliver anerkendt som et officielt sprog.
Skuffede nationalister på Korsika

Ved det seneste lokalvalg på Korsika i december 2017 opnåede Gilles Simeoni og den regerende koalition af nationalister på Korsika, Pè a Corsica (For Korsika!), Nationalalliancen mellem autonomipartiet Femu a Corsica og separatistpartiet Corsica Libera, fik 56.5 pct. af stemmerne.
Præsident Macrons parti, “REM – La République En Marche!” fik kun 12,7 pct. af stemmerne.
Front National, FN, har kun begrænset opbakning på Korsika. Partiet opstillede ved lokalvalget under en liste med navnet “Rassemblement pour une Corse républicaine”, men måtte nøjes med 11,26 procent af stemmerne.

Nationalisterne ved magten                                                                                         Valgresultatet betød, at Pè a Corsica erobrede et klart flertal af lokalparlamentets 63 pladser, og Gilles Simeoni kunne fortsætte som Nationalrådsformand (Président du Conseil exécutif de Corse).
Selvom med en relativ beskeden valgdeltagelse på omkring 53 pct. er det tydeligt, at der i den korsikanske befolkning på 330.000 er betydelig opbakning til de korsikanske separatistbevægelser.
Valget blev afholdt kun 2 år efter sidste lokalvalg som følge af sammenlægningen af Korsikas hidtidige 2 departementer: Haute-Corse og Corse-du-Sud til én administrativ enhed.

De genvalgte korsikanske nationalister blev skuffede over de efterfølgende forhandlinger med den franske regering. Der var ikke umiddelbart imødekommelse af kravene om øget selvstyre, amnesti for de fængslede ”terrorister” fra FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika, eller kravet om ligestilling af fransk og korsikansk, og en præferencestilling for ”korsikanske fastboende”, der sigter på at forhindre at korsikansk ejendom opkøbes af udenøs investorer.

Nationalismen på Korsika
Korsika, der ikke kun indtager førstepladsen som den region med de fleste drab er også den fattigste region i Frankrig og helt afhængig af overførsler fra Frankrig og af turisme. Korsika er ikke – og har aldrig været som resten af Frankrig!

Efter 700 år under først Pisa og siden Genova har Korsika udviklet sin egen kultur og sit eget sprog, som Frankrigs overherredømme – efter en kort periode som selvstændig republik efter oprøret i Corte i 1755 – siden 1769 ikke har formået at udviske. Korsika minder i den henseende en del om de italienske øer Sardinien og Sicilien.

Selv Napoleon Bonaparte, der stammede fra Ajaccio, kunne ikke sikre Korsikas fulde integration i Frankrig.

Overalt på Korsika ser man stadig skilte og tags med FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika (på korsikansk: Fronte di Liberazione Naziunale Corsu), der siden 1970’erne har stået bag et væbnet og ganske blodigt oprør. Mange steder ser man stadig vejskilte, hvor den franske del er overmalet og gennemhullet af skud med våben i alle kalibre.
FNLC går fortsat ind for uafhængighed for øen, men bortset fra skiltelikvideringer er man – i hvert fald officielt – ophørt med de bombninger, bankrøverier og andre voldelige metoder, som de tidligere brugte til at nå deres mål. FNLC er blevet forbundet med mindst 40 mord, og ikke mindst blev udlændinge, der ejede ejendom på Korsika, ofte angrebet. Bevægelsen nedlagde officielt våbnene i 2014, og en nationalistisk regionalregering blev fredeligt valgt i 2015.

Retsopgøret efter oprøret er stadig ikke slut, og en række personer er fortsat fængslet for forbrydelser i forbindelse med oprøret, ligesom et antal mistænkte stadig er eftersøgte over hele Frankrig.

Fransk politik på Korsika
Franske politikere er ikke populære på Korsika, og især Marine Le Pens far har pådraget sig nationalisternes vrede, bl.a. fordi Jean-Marie Le Pen i perioden, hvor det gik hårdt til med drab og røverier, krævede, at der skulle slås hårdt ned på FNLC og idømmes dødsstraffe.
Politisk er korsikanerne først og fremmest nationalister, men på den sydlige del af Korsika er befolkningen gennemgående mere konservative og liberale, og tilsvarende er socialisterne i flertal på den nordlige del af Korsika.

I dag er Trikoloren og EU-flaget bestemt synlige på Korsika, men ikke i helt samme grad som andre steder i Frankrig. Til gengæld ses den korsikanske selvstændighedsfane med den halshuggede sorte maurer med hvidt bind for øjnene overalt.

Korsikansk mafia
Nogle af de tidligere frihedskæmpere fra FNLC har tydeligvis kastet sig over andre aktiviteter, og den organiserede kriminalitet, der ikke kun rækker ind i Marseille – den ”største Korsikanske by” med over 150.000 korsikanere – men overalt i Frankrig og i andre lande, er meget omfattende.

New York Times har netop i en større artikel, der tager udgangspunkt i mordet i september på restauratøren Massimu Susini fra Cargèse på Korsika, beskrevet den omfattende mafia-aktivitet på øen.

Billede af den myrdede Susini på hans bedstemors kaminhylde

Borgmestre og andre øvrighedspersoner myrdes sammen med genstridige forretningspartnere. Borgere der protesterer mod byggerier i strandkanten og andre ulovligheder bliver truet på livet, og anklagemyndighedernes fra Frankrig udsendte anklagere har kun sjældent held til at opklare forbrydelserne.

Sygefravær koster årligt den danske statskasse 30 milliarder kroner og er et stort samfundsøkonomisk og politisk problem.
Reglerne på området blev strammet i 2014 af et flertal i Folketinget. På dette tidspunkt var den nuværende statsminister, Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister. Hvor man tidligere havde man ret til sygedagpenge i 52 uger, inden det skulle vurderes, om man opfyldte et af kriterierne for at få forlænget ydelsen, blev den periode nu sat ned på 22 uger.

Lønmodtagere jaget vildt
Lønmodtagere, der er sygemeldt over en længere periode, bliver dermed automatisk en del af sygedagpengesystemet, hvor kommunen løbende har en pligt til at vurdere, om man stadig er uarbejdsdygtig. En vurdering, der typisk foretages ved, at jobcenteret tager en samtale med den sygemeldte, løbende indhenter lægedokumentation og eventuelt har en dialog med arbejdsgiveren. Mange sygemeldte lønmodtagere føler sig som jaget vildt, og kontakten med jobcenteret, gør, at mange føler sig mistænkeliggjort.

Politikeres misbrug
Folketingsmedlemmer, Regionsrådsmedlemmer og kommunalpolitikere skal på intet tidspunkt fremvise så meget som skyggen af en lægeerklæring, hvis de er på længerevarende sygeorlov.
Dermed kan politikere være langtidssygemeldte med fuldt vederlag uden at skulle bevæge sig ned på jobcenteret.
Debatten om politikernes sygemeldinger er blusset op som følge af en række spektakulære sager. Sagerne viser, at blandt nogle politikere er narko-kørsel, sex-skandaler, mandatsvig og bedrag anerkendte sygdomme, og omgangen med sygemeldinger ret lemfældig.

Aftale om politikeres lukrative vederlags- og orlovsordninger

Jakob Engel-Schmidt
Venstremanden Jakob Engel-Schmidt var fuldt aflønnet på sygeorlov i ni måneder efter afsløringen af, at han var blevet taget af politiet for narkokørsel. Sygeorloven blev afløst af en ”almindelig orlov”, hvor han optjente eftervederlag, mens han under orloven havde lønnet arbejde.

Ninna Hedeager Olsen
Den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten har været sygemeldt i 4 måneder, fordi der efter en fest i hendes seng befandt sig 3 kvinder og 1 mand, hvor der muligvis er begået et seksuelt overgreb mod borgmesterens lesbiske veninde.

Rune Lund
Læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet Syddanmark for Liberal Alliance, har gjort opmærksom på, at Rune Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, tidligere har været sygemeldt i tre måneder på grund af en sprunget akillessene. Han kunne ikke varetage sit kontorjob i Folketinget, men kunne godt i sygefraværsperioden rejse til Odense og deltage i en debat.

Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt (DF) var sygemeldt i syv måneder, da han blev anklaget for bedrag med EU-penge.

Kurt Jakobsen
Medlem af Esbjerg Byråd, Kurt Jakobsen fra Venstre lod sig sygemelde på ubestemt tid, da han blev dømt for mandatsvig mod sin tidligere arbejdsplads, Naturstyrelsen Vadehavet. Alternativt ville han blive ekskluderet af Venstre.

Jeppe Kofod
Den nuværende udenrigsminister, socialdemokraten Jeppe Kofod sygemeldte sig, da han år tilbage blev eksponeret i pressen på grund af en seksuel eskapade med en 15-årig.
Politikeres lemfældige omgang med sygeorlov gør næppe kommunernes indsats for at nedbringe sygefraværet i Danmark nemmere.

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/indland/194-byrådspolitikere-har-været-på-orlov-med-løn/ar-AAJqOJb?ocid=spartandhp

David Trads elsker Storbritannien og Winston Churchill – så langt så godt. Men ifølge Trads er Boris Johnson en politisk klovn, som næppe har nogen egentlig politik, men som danser i vinden, der får fumlet de britiske øer ud af EU – intet mindre end ”verdens bedste samarbejde”.

Oppositionen ærgrer sig gul og grøn over at David Trads har trukket sig som socialdemokratisk folketingskandidat. Det skete efter at vælgerne vragede David Trads ved valget i juni – ligesom de undervurderede danske vælgere trods alt vrager hårdkogte, selvglade og ekshibitionistiske kandidater. Rasmus Trads er i klasse med Kim Christiansen, der også langede ud efter vælgerne efter Dansk Folkepartis valgnederlag, der betød, at han ikke blev genvalgt til Folketinget.

David Trads er en dansk journalist, forfatter og politiker. Fra 2002 til 2004 var han chefredaktør på Information og fra 2006 til 2008 chefredaktør på Nyhedsavisen. Trads voksede op i Suldrup i Himmerland og gik på Suldrup Skole. Trads var udvekslingsstudent i USA i Michigan i 1984-1985. Siden har han ført sig frem som USA-ekspert. I øvrigt sammen med venstremanden Mads Fuglede, der heller ikke har forstand på det han taler om.
David Trads har selv fortalt, at når man mener noget, synes i bedste fald ti procent om det. Resten synes, man er en idiot. Han har efter amerikansk forbillede forvandlet sig fra almindelig journalist til en meningsdanner, der konstant er på jagt efter noget at mene.
David Trads er på den måde blevet Danmarks mest desperate debattør. Han er så bange for at blive glemt, at han hver eneste dag mener noget om mindst ti forskellige ting. Det er naturligvis umuligt at gøre begavet, allermest når man er Trads. Men han er ligeglad og det er Altinget åbenbart også! Trads gentager bare sine synspunkter i en uendelighed: Løkke er en idiot, socialdemokraterne er geniale, Boris Johnson er en klovn og Trump bør afsættes.

I 2004 forsøgte David Trads sig som socialdemokratisk folketingskandidat i Skanderborgkredsen, men måtte se sig slået af Kirsten Brosbøl.

Ved Folketingsvalget den 5. juni 2019 fik David Trads i Nordsjællands Storkreds 2.779 personlige stemmer og kom ikke ind i Folketinget.
David Trads var opstillet i Egedal kredsens – der dækker Egedal og Furesø kommuner. En række socialdemokrater, herunder de to eksministre Poul Nielson og Helle Degn, har offentligt givet udtryk for utilfredshed med David Trads som folketingskandidat.

https://www.altinget.dk/artikel/david-trads-britiske-politikere-har-vaeret-chanceloese-over-for-bruxelles-arrogante-stivstikkere?fbclid=IwAR2bDzTf6t7BUVQqsIR19uvPNcFoE3wsaX5DOPKcwq77F6BxifI3rQ5amKY#.XbK2mx6KUSE.facebook

Den danske ambassadør i Israel, Charlotte Slente, er blevet ansat som ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Det fremgår af diverse pressemeddelelser, at Charlotte Slente kommer fra en mangeårig karriere i udenrigstjenesten og hun har blandt andet tidligere været direktør for Danida. Hun tiltræder posten som generalsekretær den 1. december 2019.

Medierne har ikke fundet anledning til at nævne, at det er en stærkt kritiseret embedsmand, der nu skal være generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Det er skæbnens ironi, at Charlotte Slente, der i 2013 var skyld i at daværende udviklingsminister Christian Friis Bach måtte trække sig som Udviklingsminister, nu overtager hans stilling som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Charlotte Slente, valgte i 2013 klogt frivilligt at trække sig fra stillingen som udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik og dermed udviklingsministerens nærmeste rådgiver. Alligevel undgik hun ikke sammen med 2 andre ledende embedsmænd i Udenrigsministeriet at blive kaldt i tjenstligt forhør oven på GGGI-sagen.
Tjenestemandssagen førte til at Charlotte Slente i juni 2014 fik kritik for ikke rettidigt at have underrettet departementschefen og/eller ministeren om de urigtige oplysninger vedrørende GGGIs rejseregler. Mirakuløst slap Slente for sanktioner med den begrundelse, at hun allerede havde skiftet stilling.

De to andre tjenestemænd beholdt deres job, men fik en advarsel for henholdsvis ikke at gennemføre tilstrækkelige undersøgelser af forhold omkring vedtagelsen af GGGIs rejseudgiftspolitik og for ikke at have gjort nok for at orientere departementschefen om de fejlagtige oplysninger omkring vedtagelsen af GGGIs rejseudgiftspolitik.
Baggrunden for tjenestemandssagerne var at mens Lars Løkke Rasmussen var i stormvejr som følge af hans rejser som formand for GGGI, undlod embedsmændene i 2 uger at fortælle udviklingsminister Christian Friis Bach, at han selv var til stede på det bestyrelsesmøde i GGGI, hvor klimaorganisationens ekstravagante rejseregler blev vedtaget.

Således fortsatte ministeren med at give urigtige oplysninger til offentligheden om, at han intet kendte til rejsereglerne, der betød, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kunne rejse på første klasse som formand for organisationen.

I stedet for på gråt papir at fyre de 3 ledende medarbejdere og andre, der havde haft med sagen at gøre i Udenrigsministeriet, trak Christian Friis Bach den 21. november 2013 sig som udviklingsminister som følge af sagen.

Lakskoene og blåfrakkerne i Udenrigsministeriet holder traditionelt sammen som ærtehalm, og GGGI-sagen forhindrede ikke, at Charlotte Slente i 2017 blev udnævnt til Danmarks ambassadør i Israel.

USA øgede den 18. oktober 2019 tolden på hundredvis af varer produceret i EU.
Beslutningen om at indføre nye toldsatser på udvalgte EU-varer blev truffet, efter at Verdenshandelsorganisationen (WTO) afgjorde en langvarig sag til USA’s fordel om ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus.

USA anklagede allerede i 2004 flere europæiske lande for at yde ulovlig støtte til det franske selskab. Statsstøtten gav ifølge USA Airbus en uretfærdig fordel over for den amerikanske konkurrent Boeing.
I begyndelsen af oktover 2019 valgte WTO at give USA medhold i sagen og åbnede samtidig for muligheden for at indføre højere told.

Ekstratold den 18. oktober 2019

USA indførte derfor den 18. oktober 2019 en ekstratold på 25 procent på en lang række varer, heriblandt en række landbrugsvarer: Pork, Cheese, Yoghurt, Butter, Biscuits, Wool products, Fruit, Vegetables og Whisky.
Listen omfatter vin fra Frankrig, oste fra Italien (og UK og Danmark), uldprodukter, single maltwhisky fra Skotland og visse forarbejdede svinekødsprodukter o.m.a.
Amerikanske producenter af whisky har været hårdt ramt af en told på 25 procent, som EU indførte i juni 2018 som svar på, at USA øgede tolden på stål og aluminium.

Dansk landbrug

For dansk landbrug og danske fødevareproducenter er det skæbnens ironi, at konflikten med USA bunder i at EU har subsidieret den europæiske luftfartsgigant Airbus, der fremstiller flyvemaskiner og dele til flyvemaskiner i Frankrig, Tyskland, Spanien og i UK, men ikke i Danmark.

Hvis de europæiske producenter overvælter straftolden i priserne, må det forventes, at man vil miste markedsandele i USA. Alternativt vil det gå ud over indtjeningen på det hidtil lukrative amerikanske marked.

Den 23. oktober 2019 kunne den socialdemokratiske skatteminister Morten Bødskov fortælle den undrende offentlighed og Folketinget, at regeringen igen-igen har gennemgået de mest kritiske problemområder i skattevæsenet.
Kasseeftersynet har afsløret store uløste problemer og ubetalte regninger for it-udviklingen på ejendomsområdet, gældsopkrævningen samt på told- og momsområdet, hvor der kommer nye EU-regler fra 2021.
Derfor er regeringen sindet at bruge yderligere 1,7 milliarder kroner på de tre hovedområder.

Nye regler for boligskat udskydes
Fra dette efterår skulle der efter planen komme nye ejendomsvurderinger, og egentlig var det meningen, at de i 2021 skulle følges op af nye regler for ejendomsbeskatning.
Morten Bødskov meddelte imidlertid, at regeringen nu vil udsætte de nye skatteregler til 2024. Først da er man sikker på, at it-systemerne er på plads, og at borgerne har haft god tid til at sætte sig ind i reglerne. Om ejendomsvurderingerne til den tid vil være mere korrekte end i 2013, hvor Rigsrevisionen udsendte en beretning, der afdækkede omfattende fejl i Skats offentlige ejendomsvurderinger, vides ikke.

Konsekvenser af udskydelsen
I praksis kan udskydelsen få store konsekvenser for skatteyderne. Staten vil i de tre år fra 2021 til 2024 kradse tre milliarder kroner mere ind årligt på ejendomsværdiskatten, og de 700.000 boligejere, der skulle have tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, fordi det gamle vurderings­system har været fejlbehæftet, får også en lang næse.
Alle forudsætninger for den brede politiske aftale af 2. maj 2017 om boligskatten, er dermed ikke længere opfyldt.

Aftalen om boligskat bør ophæves
Den forrykte aftale, der indebærer en ophævelse af boligskattestoppet, tillader fortsat stigning i grundskylden, cementerer høje og progressivt stigende boligskatter og samtidig indebærer et element af nationalisering og tvangskollektivisering af private ejendomme, bør derfor med det samme opsiges.
De politiske partier var i 2017 enige om at meddele den undrende offentlighed, at aftalen ”ville skabe tryghed for danske boligejere”.
Det lød umiddelbart forjættende for de danskere i egen bolig, der hvert år betaler 50 mia. kr. i skat: Lige nu 14 mia. til staten i form af ejendomsværdiskat og 36 mia. til kommunerne i ejendomsskat, tidligere kaldet grundskyld.
Ejendomsværdiskatten var med aftalen frem til 2020 låst fast i kroner og ører, men ejendomsskatten eller grundskylden stiger hvert år med op til 7 pct.
Med Bødskovs melding må vi gå ud fra at grundskylden fortsat vil stige med op til 7 pct. helt frem til 2024.
Det betyder, at allerede nu kan boligejerne se frem til en markant stigende skatteregning. For et almindeligt hus i Hovedstadsområdet taler vi om 2 – 3.000 kr. ekstra pr. år!
Tryghed – Vor Herre Bevare Os! Aftalen lagde ikke op til lettelser i den samlede boligbeskatning – tværtimod! De kommende nye regler ændrer heller ikke ved det besynderlige faktum, at boligskat er en skat af en indtægt, vi ikke har.

Positivt element
Det eneste positive ved aftalen var, at over 700.000 boligejere ville få en tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, fordi det hidtidige vurderings­system har været fejlbehæftet, men dette formildende element er nu også fjernet.
I den politiske debat hævdes det, at skattestoppet fra 2001 har betydet, at boligejerne er blevet forgyldte. Realiteten er, at siden 2001 er de samlede skatter på fast ejendom foreløbig steget fra 22 mia. kr. til 50 mia. kr. Samtidig er der er udsigt til en massiv skattestigning, når skattestoppet udløber i 2024.
Med aftalen blev det ”garanteret”, at hvis værdien af boligen med det nye vurderingssystem steg kraftigt – mere end lønningerne – så kan den overskydende del af grundskatten indefryses helt automatisk. Den del skal først betales til kommunen, når man sælger boligen.
Realiteten er altså, at grundskyldens stigning vil fortsætte, og det regeringen foreslår er, at fodre hunden med dens egen hale, når det foreslås, at stigningen i grundskatten indefryses og betales ved salg

Lettelser i indkomstskatten?
Ved aftalens indgåelse i 2017 blev det hævdet, at boligejerne efter 2020 ville få en kompensation i form af lavere skat på arbejde. Er det stadig tilfældet efter udskydelsen til 2024?
Under alle omstændigheder har de nuværende boligejere udsigt til et enormt formuetab, fordi den hårdere ejendomsbeskatning efter 2020/2024 vil indebære et betydelige prisfald på boliger.
Desuden er det ikke nødvendigvis de borgere, der rammes af de stigende boligskatter og fald i prisen på ejendom, der kan opnå en indkomstskatterabat – og under alle omstændigheder næppe af samme størrelse!
De nye boligejere, der kommer ind efter 2020 – nu 2024, vil opleve en hårdere beskatning, men til gengæld vil priserne være lavere. De betyder, at det er de nuværende boligejere, der kommer til at betale for den såkaldte reform.
For en almindelig familiebolig på Frederiksberg vil tabet let kunne løbe op i 1 million kroner, og for store villaer nord for København taler vi om tab på flere millioner!
Prisfaldet på boliger vil blive forstærket, fordi det er aftalt, at rentefradraget nedsættes gradvist med i alt 5 pct. point, så den skattemæssige tilskyndelse til at investere i familiens egen bolig frem for andre aktiver bliver reduceret.

Kafkask system
Effekten af de aftalte ændringer af ejendomsbeskatningen vil blive et uigennemsigtigt, Kafkask system med ét sæt regler for de nuværende boligejere og andre regler for de nye ejere efter 2020 eller 2024. Effekten af planen vil desuden afhænge af, hvor i landet en ejendom ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringen umiddelbart give en skatterabat til boligejere, der bliver boende i boliger købt før udgangen af 2024. Til gengæld må disse boligejere imødese et betydeligt formuetab, når ejendommene falder i værdi efter 2024.
I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der ikke er udsigt til store hop med de nye vurderinger, og fordi skattesatserne bliver sat ned.
Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været mest undervurderet. Andelshavere og lejere bliver kun indirekte og langsomt ramt af højere vurderinger på grunde. Endelig har lønmodtagere en fordel frem for modtagere af overførselsindkomst, fordi regeringen vil kompensere stigende boligskatter med en lempelse af skat på arbejde.

Aftalen om boligskatten bør ophæves
Alle forudsætninger for den brede politiske aftale af 2. maj 2017 om boligskatten, er ikke længere opfyldt. Aftalen var allerede i 2017 noget håbløst makværk, og udviklingen siden har gjort det værre.
Regeringen og et flertal i Folketinget bør nu benytte den tænkepause som forholdene i Skat har givet os til at genoverveje den fremtidige boligbeskatning i Danmark.

Svenskerne betaler mindre for deres fjernvarme end danskerne, og der er mindre forskel på prisen på tværs af fjernvarmeområder i Sverige end i Danmark. Det viser en analyse fra Dansk Energi.

Dansk Energi, der repræsenterer 45 procent af fjernvarmeproduktionen i Danmark, har lavet en ny analyse, der går et spadestik dybere end regeringens konkurrenceanalyse ved at sammenligne prisen i flere år, med flere prisdata og med flere forklarende parametre for både Danmark og Sverige.

Analysen viser, at en fjernvarmekunde i Sverige betaler mindre for sin varme end i Danmark. I perioden 2010 til 2015 har de svenske fjernvarmepriser i gennemsnit ligget mellem 15 og 30 procent under de danske priser. Dette billede går igen, når man tager højde for forskelle i afgifter og tilskud imellem de to lande, om end prisforskellen mindskes.

Monopol i Danmark

De lavere svenske priser kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i fysiske forhold. Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi vurderer, at der i Sverige er en naturlig konkurrencesituation, hvorimod fjernvarmen i Danmark har monopol.

LOGSTOR
Den førende globale leverandør og producent af fjernvarmerør og rørsystemer til energibranchen ligger i Danmark. LOGSTOR er en global leverandør af komplette præisolerede rørsystemer, der har hovedsæde i Løgstør i Danmark, og beskæftiger ca. 1200 medarbejdere fordelt i 12 lande verden over. Produktionen foretages på koncernens 8 fabrikker i Danmark, Sverige, Finland, Polen og Rumænien.
LOGSTOR er i dag 100 pct. ejet af kapitalfonden Triton Fund III. Der er pt. 30 virksomheder i Tritons portefølje med en opsætning på omkring 13 milliarder Euros og mere end 55.000 medarbejdere.

Kartelsagen i 1995
Der har i Danmark været en række kartelsager indefor energisektoren. Den første kartelsag i fjernvarmesektoren startede i 1995 med, at EU-kommissionen kom på uanmeldt besøg på virksomhederne Løgstør Rør, ABB I. C. Møller (der senere blev til Alstom Power Flowsystems), Tarco Energi (et kommunalt ejet selskab, der i 1999 blev solgt til Løgstør Rør) og Dansk Rørindustri A/S (der i 2003 blev overtaget af Star Pipe, der ejes af Ribe Jernindustri).

Løgstør Rør blev senere overtaget af en investorgruppe bestående af Axcel, Polaris og FIH, herefter overtaget af en engelsk kapitalfond, som hedder Montagu Private Equity, og fra 2013 af den nuværende ejer – den britiske kapitalfond Triton.
Kartelsagen endte med at koste de fire selskaber sammenlagt 625 millioner kroner i bøder.

Overpris på 30 – 40 pct.
Efter kartellets opløsning faldt priserne på fjernvarmerør med 30-40 pct. og de tidligere kunder krævede store erstatninger, der fjernede Løgstør Rørs egenkapital, og gjorde det nødvendigt at sælge selskabet.
I 2005 købte Løgstør Rør Alstom Power Flowsystems og fusionerede de to virksomheder til LOGSTOR A/S, der har en dominerende position på det danske og europæiske marked for fjernvarmerør m.v.

Kommunalt ejede selskaber indblandet
Det bemærkelsesværdige er, at kartelsagen omfattede kommunalt ejede selskaber, og selskaber finansieret af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, pensionskasser og pengeinstitutter som FIH. Det var også kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber, der blev snydt, men ingen gjorde noget.

Hvorfor?

Kartellet begyndte sin virksomhed i Danmark allerede i 1990 og blev snart udvidet med to tyske rørproducenter. Lederne af de seks virksomheder mødtes regelmæssigt for at aftale de tilbud, de ville afgive i licitationer.
På den måde delte de markedet mellem sig og bestemte selv både prisen samt hvilke firmaer, der skulle vinde de enkelte ordrer.

Konkurrencen sat ud af kraft i hele EU
Senere kom firmaer fra Østrig, Finland og Italien i det ulovlige kartel, der midt i 1994 blev udvidet til at omfatte hele EU-markedet, der i 1995 var tre milliarder kroner værd, samt flere baltiske og østeuropæiske lande.

Kartellet udstak kvoter til den enkelte virksomhed både på europæisk og nationalt niveau. Løgstør Rør fik for eksempel en kvote på 20 procent af det europæiske marked i 1994, mens der var 10 procent til Tarco Energi og seks procent til Dansk Rørindustri.
Svensk-schweiziske ABB – som udover IC Møller ejer rørfabrikker i flere andre lande – fik den største kvote, 37 procent.

Kartellet udarbejdede også en prisliste, som skulle øge priserne med 30-35 procent i løbet af to år.

Kun den svenske rørproducent Powerpipe stod uden for kartellet. Da Powerpipe vandt en stor kontrakt i Tyskland i marts 1995, reagerede kartellet ved at forbyde sine underleverandører at levere til Powerpipe og dets partnere. Kartellet prøvede også at standse råvareleverancer til Powerpipe.

Det gav stødet til EU-kommissionens undersøgelse af kartellet.

Behov for ny undersøgelse af fjernvarmemarkedet
Analysen fra Dansk Energi og de uforklarlige prisforskelle på fjernvarme i Sverige og Danmark burde give konkurrencemyndighederne anledning til nærmere at undersøge om konkurrencen igen er sat ud af kraft i den danske fjernvarmesektor.

Den 22. oktober 2019 kan avisen The Hill oplyse, at Det Hvide Hus vil opsige abonnementerne på The New York Time og The Washington Post. “We have no plans to renew them,” meddelte pressemedarbejder i Det Hvide Hus, Stephanie Grisham, The Hill tirsdag den 22. oktober 2019.

“We don’t even want it in the White House anymore” udtalte præsident Trump til Fox News’s Sean Hannity under et interview, der blev sendt mandag aften. “We’re going to probably terminate the subscribtions on The New York Times and The Washington Post. They’re fake.”

Donald Trumps reaktion på dårlig medieomtale bringer mindelser om Arne Melchior, tidligere trafikminister og medstifter af Centrum-Demokraterne, der i en tilsvarende sag blev anklaget for magtfordrejning.

Arne Melchior og Politiken
Arne Melchior døde allerede i 2016 i en alder af 91 år, men den farverige politiker huskes stadig på Christiansborg. Arne Melchior forlod i 1973 Socialdemokratiet for sammen med Erhard Jakobsen at danne Centrum-Demokraterne (CD).
Donald Trumps fremfærd mod New York Times og Washington Post ligner en af de mange sager, der bidrog til gøre Melchior kendt; I 1984 vurderede såvel Rigsadvokat som Ombudsmanden en interessant sag om blasfemi og magtfordrejning, der udover Arne Melchior omfattede farverige personer som Jens Jørgen Thorsen og Ole Andresen fra DSB.

Sagen blev i 1984 udførligt omtalt i både lokalpressen og i landsdækkende aviser og Bodil Olesen og Palle Hermund fra Birkerød Kunstforening har bidraget med deres observationer. For de historisk interesserede skete der følgende:
Arne Melchior, der var trafikminister i Schlüters Firkløverregering, gjorde sig i 1984 ifølge Ombudsmanden skyldig i magtfordrejning. Ikke fordi der var problemer med togindkøb eller vejbyggerier. Anledningen var, at han beordrede Trafikministeriets abonnement på dagbladet Politiken opsagt. Magtfordrejningen skulle angiveligt bestå i, at ministerens formål med opsigelsen af avisabonnementerne ”lå uden for formålet med kontorholdskontoen”.

Jens Jørgen Thorsens Jesus-billede
Baggrunden for den bizarre sag var, at den farverige kunstner Jens Jørgen Thorsen i 1984 sammen med Jørgen Nash udstillede værker på Birkerød Bibliotek og i Mantziusgaarden som led i Birkerød kunstforenings tre ugers kunstdage.
Ole Andresen, der som daværende generaldirektør i DSB gik under navnet Fut-Ole, var personligt meget interesseret i jazzmusik og kunst. Han havde en personlig interesse i at få offentlige steder udsmykket med kunstværker, så han sagde ja, da Birkerød Kunstforening spurgte, om de måtte lade Jens Jørgen Thorsen udsmykke Birkerød Station som opmærksomhedsoptakt til udstilling og kunstdage. Aftalen var, at Thorsens maleri skulle blive på væggen i fjorten dage eller på ubestemt tid, hvis skilderiet faldt i DSB’s smag.

Fredag den 19. oktober 1984 var Jens Jørgen Thorsen klar til med sponsoreret malergrej at tage fat på kunstværket på den 39 kvadratmeter store stationsmur. Byens borgmester, Bent Petersen, og Ekstra Bladets populære kunstkritiker, Alex Steen, der selv boede i Birkerød, kiggede forbi, og samtidige kan berette, at der på gerningsstedet blev drukket en del Gammel Dansk!

I løbet af fredagen tog værket form. Midt på muren en gul mandsperson på et kors. Jesus, naturligvis. Én ting stak ud. Sådan lige omkring hoftehøjde på den korsfæstede mand på Birkerød Station. Et stort erigeret lem.

Offentlig debat
Helvede brød løs i form af en intens offentlig debat, hvorunder Jesus-billedet blev forsøgt overmalet. Trods offentlige krav fik Thorsen ikke lov til at male sit kunstværk færdigt. Rigsadvokaten blev inddraget, men vurderede, at nok faldt maleriet ind under §140, men han mente alligevel ikke, at der burde indledes en straffesag.
DSB-chefen måtte i slutningen af oktober sætte banearbejdere til at spule den opstemte Jesus af muren. Det skete efter lodret ordre fra trafikminister Arne Melchior (CD), der ud over Rigsadvokatens vurdering havde fået en henvendelse fra Birkerødpræsten og senere minister Flemming Kofoed-Svendsen (Kr. Folkeparti).

Blasfemi og magtfordrejning?
Sagen om kunstnerisk ytringsfrihed kørte for fuld kraft i medierne og på Christiansborg; Arne Melchior gjorde sig bemærket ved at opsige alle trafikministeriets abonnementer på dagbladet Politiken, da Carsten Jensen skrev en kommentar, der ifølge Melchior ”i dén grad spytter på folkekirken”. En eller anden klagede til Ombudsmanden, der som beskrevet betragtede opsigelsen af avisabonnementet som magtfordrejning og opfordrede til at omgøre beslutningen.

Om Melchior nåede at følge opfordringen vides ikke. Godt et 1 år senere måtte Melchior efter Rigsrevisionens kritik af bl.a. repræsentation i hjemmet forlade Trafikministerposten.

Japans nye kejser, Naruhito, er ved en ceremoni i kejserpaladset i Tokyo tirsdag morgen den 22. oktober 2019 dansk tid blevet kronet.

Dermed har han indtaget den såkaldte Krysantemumtrone, næsten fem måneder efter at han officielt blev indsat.

Han blev indsat, efter at hans far, Akihito, havde valgt at abdicere på grund af skrøbeligt helbred.
Japans premierminister, Shinzo Abe, afsluttede ceremonien med at råbe “Banzai”, der betyder “Længe leve kejseren”.

Ved den storstilede ceremoni, hvor kejseren og kejserinden blandt andet optræder i historiske dragter, deltog mere end 2000 gæster – blandt andre Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Naruhito har været japansk kejser siden 1. maj 2019
Allerede onsdag den 1. maj om morgenen dansk tid fik Naruhito overrakt tre hellige skatte, bestående af et sværd, en ædelsten og et spejl, hvorefter han officielt blev Japans 126. kejser.

Naruhitos overtagelse af kejsertitlen betød afslutningen på Heisei æraen, som har været betegnelsen for hans fars regeringstid.
Naruhitos regeringstid fra 1. maj 2019 benævnes Reiwa æraen.

Kejser Akhito abdicerede
Tirsdag den 30. april 2019 abdicerede kejser Akihito og overdrog efter 30 år tronen til sin ældste søn, Nahurito.

Tronskiftet markeredes med en række ceremonier, men for den enkelte japaner betød kejserskiftet 10 fridage.

Med abdikationen brød kejser Akihito med traditionerne, men han har også forsøgt at modernisere kejserdømmet ved at gøre det mindre fjernt fra den almindelige japaner.

Det er stadig fjernt, men det er mindre fjernt end for 30 år siden, da han trådte til.

Japanernes hengivenhed for kejserparret er betydelig. Især vil han og kejserinde Michiko blive husket for deres mange rejser ud i landet. I forbindelse med de talrige naturkatastrofer, som Japan har oplevet, har kejserparret gjort det til en tradition at rejse ud og møde nogle af de mennesker, der lever i de ødelagte områder.

Kejser Akihito meddelte for flere år siden den japanske regering, at han ønskede at abdicere, men formaliteterne omkring hans fratrædelse tog tid og krævede en særlov.

Tronfølgen
Da Naruhitos datter, Aiko, ikke kan arve den japanske kejsertrone, vil det i stedet blive Naruhitos lillebror, Fumihito, der fra 1. maj har været tronarving. Den formelle titel som tronfølger vil Fumihito først få tildelt ved en ceremoni den 19. april 2020.

Da Fumihitos to døtre heller ikke har del i arvefølgen i Japan vil den næste i tronfølgen efter Fumihito blive hans søn prins Hisahito.

Efter prins Hisahito er der blot én yderligere tronfølger i den japanske kejserfamilie, nemlig Naruhitos farbror, prins Hitachi (født 1935), som er en yngre bror til ekskejser Akihito.

Japans kejser, Akihito, besøgte som kronprins Danmark i juni 1985, og som kejser i juni 1998.