Når man er afsløret, er der kun ét at gøre: Tilstå, sig undskyld og erkend, at du har behov for professionel hjælp.

Hvis du erkender, at du udøver psykopatisk, brutal og tyrannisk ledelse, er bigamist og lever et dobbeltliv, lider af alkoholisme, stofmisbrug, sexafhængighed, udøver sexchikane og grænseoverskridende, krænkende adfærd kan det måske undskyldes og tilgives, og under alle omstændigheder står professionelle hjælpere klar til at samle dig op.

Det seneste eksempel på, at der forsøges med en uforbeholden undskyldning, når alt andet glipper, er sagen om Jon Stephensen.

Jon Stephensen

Jon Læssøe Stephensen, født 24. december 1959 (63 år), arkitekt, journalist, tidligere teaterdirektør, scenograf og fra 2022 medlem af Folketinget for Moderaterne.

Efter et møde mellem ham og Moderaternes ledelse, heriblandt politisk leder Lars Løkke Rasmussen, mandag den 24. april om aftenen kastede Jon Stephensen håndklædet i ringen og søgte tirsdag den 25. april 2023 selvbetalt orlov fra Folketinget frem til 3. oktober.

Baggrunden for orloven var flere møgsager. Jon Stephensen har det seneste år flere gange været i vælten. I 2022 blev han fyret med øjeblikkelig virkning fra sin stilling som teaterdirektør på Aveny-T. En fyring, som han efterfølgende kaldte politisk og lagde sag an mod teatrets bestyrelsesformand for. Sagen droppede han dog igen i februar i år med en begrundelse om, at den “skygger for mit politiske arbejde”. Samtidig dukkede der multiple belastende sager op fra hans tid som teaterdirektør, og den 23. april 2023 kunne TV 2 berette, at Jon Stephensen i februar skrev til en 19-årig kvinde fra Unge Moderater, at hun var “smuk med den lækreste krop”. 

Et par dage senere skrev personer fra film- og teaterbranchen et brev til Moderaternes folketingsgruppe, hvor de udtrykte mistillid til Jon Stephensen, der var teaterdirektør, før han blev valgt til Folketinget.

Moderaternes gruppeformand mener, partiet “har imødekommet kulturlivet” ved, at Jon Stephensen ikke er kulturordfører de næste fem måneder.

I forbindelse med den selvbetalte orlov fra Folketinget har Jon Stephensen udtalt:

”Jeg kan ikke længere genkende mig selv – og det skal man kunne. I dag har jeg bedt Folketinget om selvbetalt orlov. Det gør jeg, fordi jeg den seneste tid har skygget for både mit parti og mine partifællers store arbejde. Det tager jeg nu konsekvensen af. Jeg beklager de konsekvenser, det har haft for Moderaterne. Jeg undskylder uforbeholdent overfor den unge kvinde, jeg komplimenterede på en helt upassende måde. Jeg ønsker det bedste for dansk kulturliv; og jeg undskylder, at jeg ikke i tide så, hvordan mine handlinger har påvirket andre mennesker.

Mine politiske ambitioner er intakte. Jeg ønsker at bidrage med mit mandat til en meningsfyldt politik indenfor både kultur og udenrigspolitik. Det er ikke muligt, som tingene er i dag. Det er min fejl, og der er ingen undskyldning for det. Jeg hører, hvad I siger, og jeg tager konsekvenserne af det.

Jeg vil derfor bruge den kommende tid og måneder på at kigge indad, selvransage for at blive den version af mig selv der skal til for at komme helet og styrket tilbage og genskabe tilliden til vælgerne, til mit parti Moderaterne og mine partifæller.”

Benny Engelbrecht

Hvis du ikke er parat til at erkende og undskylde egen skyld, kan du ligesom den tidligere socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrechts sige, at du har ”stået på mål for embedsværket”: ”Nogle gange er det sådan, at man som minister står på mål for sit embedsværk, og sådan er det”, sagde han.

Her antyder Engelbrecht, at han ikke er den egentlige ansvarlige for at holde CO₂-beregningerne tilbage. Når sagen endte med hans afgang, er det fordi han så at sige tog skraldet for en beslutning truffet af embedsværket.

Minksagen er et andet eklatant eksempel på undtagelse fra reglen om at erkende, sige undskyld og søge professionel hjælp.

Henrik Studsgaard og Mogens Jensen

Selvom beslutningen om aflivningen af mink blev truffet af regeringens koordinationsudvalg med statsministeren for bordenden og Barbara Bertelsen ved hendes side, var det Fødevareminister Mogens Jensen og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, der fik besked på at ”lægge sig ned og rulle rundt”,

Henrik Studsgaard påtog sig da også efterfølgende så meget skyld, at han offentligt undskyldte sit svigt over for daværende minister Mogens Jensen, da denne måtte gå af.

Skandalerne omkring Forsvarets Efterretningstjeneste er endnu et eksempel på, at ministre forsøger at lægge ansvaret andetsteds.

Med få undtagelser er hovedreglen, at offentlige undskyldninger og erkendelse af behov for professionel hjælp er løsningen, når politikere og kendisser skal have lukket en møgsag. Der er endda et fagudtryk for politikeres offentlige bodsgang, når de ikke ser andre veje til at genetablere respekten: De lægger sig fladt ned og ruller rundt. Selvom hele operationen ofte er gennemskuelig som en ren og skær strategisk manøvre, virker det!

Morten Scheelsbeck

Den konservative lokalpolitiker, Morten Scheelsbeck, oplyste i 2020 overraskende på sin Facebookprofil, at han havde erkendt, at han var alkoholiker, og at han nu havde søgt professionel hjælp.

Morten Scheelsbeck har også deltaget i en podcast, hvor han introduceres således: ”I dag har vi besøg af Morten. Han har altid vidst, at der var noget galt med ham, men han vidste ikke hvad. Indtil den dag, at han fandt ud af han var alkoholiker, det lyder måske paradoksalt, men han blev faktisk glad for diagnosen. Morten har altid opsøgt festlige lejligheder og hvis de ikke var der, så lavede han dem selv. Lyt til Mortens rejse fra festglad teenager til alkoholisk familiefar midt i 30’erne”.

Dansk Psykolog Forening kan berette, at udgifterne til voksnes psykologbehandling i de seneste 10 år er mangedoblet, og det er i dag såre almindeligt at søge hjælp udefra.

Per Christensen

For eksempel lød det den 21. januar 2022 på Facebook fra 3F-formand Per Christensen, der for nylig måtte trække sig efter at have levet et dobbeltliv med to familier: ”Jeg er nu i gang med en proces, hvor jeg får professionel hjælp, for jeg ønsker at blive en bedre udgave af mig selv.”

Cecilia Lonning-Skovgaard

I København er venstre-borgmesteren Cecilia Lonning-Skovgaard blevet kritiseret for sin ledelsesstil som borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune. Men tag ikke fejl – hun vil også forbedre sig: Den 3. februar 2022 udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard til Politiken: ”Det er noget, jeg skal arbejde med nu og formentlig også skal have noget professionel bistand til, hvordan man forbedrer sig på det punkt.”

Karen Melchior

Dagen efter, den 4. februar, fulgte det radikale medlem af Europaparlamentet, Karen Melchior, trop på Facebook, hvor hun afsluttede et længere indlæg med ordene: ”Derfor bremser jeg op nu. Derfor bliver jeg nu sygemeldt for og får hjælp til at komme på fode igen”.

Det opslag kom, efter det i efteråret 2021 kom frem, at flere af Karen Melchiors medarbejdere var enten stoppet eller blevet sygemeldt som følge af politikerens hårdhændede ledelse.

Annette Heick

Entertainer Annette Heick udkommer snart med en erindringsbog, ”Datteren”, på forlaget Gyldendal.

Der er efterhånden gået syv år siden Annette Heicks mand, kokken Jesper Vollmer, brækkede nakken. I den lange tid, hvor sygdommen fyldte, blev Annette Heick ifølge erindringsbogen tiltrukket af en anden mand

Parret har opsøgt professionel hjælp. Hun fortæller i bogen om sessionerne hos psykolog Gert Martin Hald som både afgørende og givende: ”Jeg tror, at det bedste råd, vi fik i parterapien, var at tage vores parforholds problemer alvorligt. Jeg har fortalt ærligt, hvor jeg havde bevæget mig hen, og der er blevet kastet med skyld. Men vi har også sluttet fred. Vi er ovre på den anden side og har tilgivet hinanden”.

I modsætning til eksempelvis Anonyme Alkoholikere og Anonyme Stofmisbrugere skal de sexafhængige medlemmer af SAA ikke nødvendigvis afstå fra at have sex. Deres ”ædruelighed” består i at få ”et sundt forhold” til sex, som de selv definerer.

Mads Aagaard Danielsen

I oktober 2020 kunne Berlingske Tidende på baggrund af vidneudsagn og SMS-beskeder beskrive hvordan flere personer – fortrinsvis kvinder – har oplevet at blive chikaneret, få hadbeskeder og modtage trusler fra tidligere P1-vært Mads Aagaard Danielsen.

Han var vært på P1-programmet “Shitstorm”. Et program, der ugentligt taler med personer, som er kommet i modvind på sociale medier. Til Berlingske fortæller en af kvinderne, hvordan hun til en arbejdsjulefrokost i 2015 bliver skubbet ind på et toilet, hvorefter værten låser døren og stikker sine fingre op i hende.

En anden fortæller, at Mads Aagaard Danielsen tog hendes bh af og befamlede hendes bryster, kort tid efter at de havde mødt hinanden på en natklub i København.

Andre har modtaget “direkte trusler” og er blevet chikaneret af Mads Aagaard Danielsen i forbindelse med deres arbejde på Radio24syv, hvilket i 2019 fik direktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, til at sende en klage over værten til DR.

Klagen til den pågældende redaktionschef fik ikke tydelige konsekvenser, og Mads Aagaard Danielsen fortsatte en tid som vært på P1 før han endelig blev fyret fra DR.

Mads Aagaard Danielsen skriver i en sms til Berlingske, at han er “dybt ulykkelig” og “forfærdet” over, hvordan han har behandlet andre mennesker: ”Selv om der er flere elementer i vidnesbyrdene, som jeg ikke kan genkende, så er der alt for mange, som jeg godt kan. Jeg skylder alle, som jeg har opført mig grænseoverskridende over for, min største undskyldning. Jeg må skamfuldt erkende, at mit forvoksede ego og mit infantile temperament har betydet, at jeg ikke har været i stand til at indse karakteren af mine handlinger, før de blev fremlagt for mig på én gang. Den næste tid vil jeg søge hjælp hos professionelle og mine nærmeste. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer, ud over igen at sige undskyld”, skriver han.

Tiger Woods

Hvis vi går til det store udland, står det efterhånden klart, at det, der først lignede et par sidespring, var et decideret dobbeltliv for den amerikanske golfspiller Tiger Woods.

Tiger Woods er sexafhængig. Det var i hvert fald den melding, der umisforståeligt lå mellem linjerne, da han tre måneder senere på et pressemøde for særligt indbudte sportsjournalister undskyldte at have såret sine nærmeste og svigtet sig selv. Det var en forfærdelig tid med flere end 120 forhold, bedyrede den angrende golfstjerne, der havde afbrudt et 45 dage langt sex-afvænningsophold for at give sin version.

”Jeg er klar over den smerte, jeg har forvoldt. Jeg har skuffet jer alle sammen,” sagde Woods, der med sexafhængighedskortet på bordet med ét forvandlede sig fra gerningsmand til offer. For den halve verden, der så med, stod det klart, at golfspilleren havde været angrebet af magter stærkere end ham selv. Kræfter, der havde tvunget ham til at gøre ting, han nok havde lyst til, men ikke ønskede.

”Mine fejltagelser har fået mig til at se på mig selv på en måde, jeg aldrig har gjort før. Jeg blev opdraget som buddhist, men er de senere år gledet væk fra det. Jeg vil vende tilbage til buddhismens budskab,” erklærede Tiger Woods og tilføjede, at han var på vej tilbage til klinikken for at få mere terapi.

Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny

Tiger Woods er ikke den eneste. I amerikanske celebritets-cirkler har mænd nærmest stået i kø for at bekende deres sexafhængighed: Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny. Alle har de gået offentlig bodsgang efter at være blevet afsløret i udenomsægteskabelige favntag.

De har også sagt, at de vil søge professionel hjælp!

Jakob Sloma

Fra den hjemlige arena opsagde Jakob Sloma sin stilling som chef i DR, efter han havde indrømmet i beruselse at have optrådt grænseoverskridende over for en medarbejder. I kølvandet derpå oplyste han i december 2021, at han ville gå i behandling for sine alkoholproblemer.

Kristian Hegaard

Kristian Hegaard, forhenværende medlem af Folketinget for De Radikale. Udtalte i august 2021 efter at have indrømmet og undskyldt for at have udvist krænkende adfærd i beruset tilstand, at han ville ”søge assistance, så det ikke kommer til at ske fremadrettet”.

Morten Østergaard

Morten Østergaard, tidligere politisk leder for De Radikale. Gik af som leder og blev sygemeldt, efter det kom frem, at han ved flere lejligheder havde krænket partifæller. Han skrev i oktober 2020 i et Facebook-opslag: ”Det er ikke nemt at erkende egne svigt og dårlige dømmekraft, når man altid har søgt at tage ansvar. Det slider jeg med. Og det har jeg søgt hjælp til”.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen udarbejdet af Cowi konkluderes det, at de eneste, der i stort omfang opgiver at søge professionel hjælp, er pædofile.

Overgreb og krænkelser af børn kunne forebygges, hvis pædofile havde nemmere adgang til behandling, men krav om henvisning fra egen læge og åbne journaler skræmmer. Mange er skræmte ved tanken om, at de skal op til deres læge, fordi de er bange for, at det skal rygtes.

Enkelte andre afviser også at tilkendegivet offentligt, at de har behov for professionel hjælp.

Frank Jensen

Da Frank Jensen forlod overborgmesterkontoret i København mandag den 19. oktober 2020 sluttede 11 år som overborgmester i København og 8 år som næstformand for Socialdemokratiet.

Frank Jensen, der har været i politik i 33 år, sagde til pressen, at det ikke er synd for ham. På et pressemøde erkendte Frank Jensen, at han har været en krænker, og han undskyldte overfor de kvinder, han har stødt gennem 30 år i politik.

Men i modsætning til mange andre undskyldte han sig ikke med at være drevet af større magter end han selv, og at han derfor ville søge professionel hjælp. Frank Jensen gik den anden vaj – han oprettede selv en rådgivningsvirksomhed!

Paolo Gentiloni deltog torsdag morgen den 27. april i et velbesøgt offentligt møde på Nationalmuseet, hvor Gentiloni talte om ”Building a Competitive, Green and Fair European Economy”.

Det handlede blandt andet om, hvordan EU har klaret de seneste kriser som Covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine. Desuden kom Kommissæren også (meget) kort ind på den forestående reform af EU’s budgetregler, hvor Kommissionen den 26. april 2023 har fremlagt forslag.

EU’s genopretningsplaner

Da Danmark og de andre EU-medlemslande på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte, at medlemslandene solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU”, med genopretningsfonden Recovery and Resilience Facility (RRF) som et midlertidigt instrument til fremme af genopretningen på 806,9 milliarder euro i løbende priser (750 milliarder euro i 2018-priser) var der tale om et skelsættende øjeblik.

Beslutningerne på EU-topmødet om NextGenerationEU, NGEU, og EU’s langsigtede budget – den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – indebar etableringen af den største stimuluspakke, som nogensinde er blevet finansieret i Europa. I alt vil der frem til udgangen af 2026 blive brugt 2,018 billioner euro i løbende priser til genopbygningen af Europa efter covid-19-krisen.

Beslutningerne indebar, at EU-Kommissionen blev bemyndiget til på EU-landenes vegne at låne 750 milliarder euro til finansiering af NextGenerationEU, NGEU.

Hamilton-moment

Mange iagttagere har draget en analogi mellem NGEU-aftalen og et vendepunkt i amerikansk føderalisme og defineret den som et “Hamilton-øjeblik” – med henvisning til 1790, da Alexander Hamilton som USA’s første finansminister i præsident George Washingtons administration pressede på for, at den føderale regering skulle overtage den krigsgæld delstaterne havde pådraget sig under Frihedskrigen. Forslaget blev vedtaget af Kongressen i 1790 og bidrog til styrke den føderale regerings myndighed og troværdighed, samtidig med at det lettede staterne for deres økonomiske byrder.

Hamilton foreslog og kæmpede også for oprettelsen af USA’s første centralbank, som blev etableret i 1791. Denne institution tilbød et centraliseret banksystem, der kunne udstede lån, administrere den føderale regerings finanser og fremme økonomisk vækst ved at stabilisere nationens valuta.

Alexander Hamilton fik også gennemført etableringen af et centralt skattesystem til finansiering af den føderale regerings operationer, som omfattede indførelse af føderal told på importerede varer og en forbrugsafgift på indenlandsk produceret whisky.

Overordnet set sigtede Hamiltons politikker på at etablere en stærk og stabil økonomisk grund for den unge amerikanske nation, hvilket blev afgørende for dens vækst og udvikling i de kommende år.

Copernican-moment

Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, drog en anden historisk analogi og kaldte aftalen et “copernican-moment”.

”Copernican-moment” henviser til en skelsættende ændring i opfattelse, der fandt sted i det 16. århundrede, da den polske astronom Nicolaus Copernicus (Kopernikus) foreslog, at Solen, ikke Jorden, var i centrum af universet. Dette var en markant afvigelse fra den længe holdte tro på et geocentrisk univers, som blev støttet af indflydelsesrige tænkere som Aristoteles og Ptolemaios.

Copernicus’ heliocentriske teori revolutionerede måden, hvorpå folk forstod kosmos og banede vejen for nye videnskabelige opdagelser inden for astronomi og fysik. ”Copernican-momentet” markerede også et vendepunkt i videnskabens historie, da det udfordrede traditionel autoritet og opfordrede til videnskabelig undersøgelse baseret på observation og forsøg i stedet for dogmer og overleveret visdom.

I dag bruges udtrykket “Copernican-moment” ofte til at beskrive enhver grundlæggende ændring i tænkning, der udfordrer etablerede overbevisninger og åbner nye muligheder for udforskning og opdagelse.

Julius Cæsar og Rubicon

Financial Times sammenlignede beslutningerne på EU-topmødet i juli 2020 det med den skelsættende betydning af Julius Cæsars overskridelse af Rubicon den 10. januar 49 f.Kr

På det tidspunkt var Julius Cæsar general og guvernør i Gallien (nutidens Frankrig). Rubicon var en lille flod, der i Norditalien markerede grænsen til republikken Rom.

I henhold til romersk lov måtte en general ikke bringe sin hær ind i Rom, og at gøre det blev betragtet som forræderi. Julius Cæsar stod imidlertid over for modstand fra det romerske senat, der havde rejst forskellige alvorlige anklager mod ham, og han vidste, at han var nødt til at handle hurtigt for at bevare sin magt. Han tog beslutningen om at krydse Rubicon med sin hær og erklærede dermed i realiteten krig mod den romerske republik.

Efter at Julius Cæsar havde krydset Rubicon, marcherede han hurtigt mod Rom med sin hær. Det romerske senat, der frygtede Cæsars magt, flygtede fra Rom, og Cæsar gik ind i byen uden at møde modstand. Han erklærede sig selv for diktator og påbegyndte en række politiske og militære reformer, der ville ændre den romerske histories gang.

Cæsars magtovertagelse var dog ikke uden modstand. En borgerkrig brød ud mellem Cæsar og tilhængerne af den romerske republik, ledet af Cæsars tidligere allierede, Pompey. Cæsar kom sejrrigt ud og blev udnævnt til diktator på livstid i 44 f.Kr.

Cæsars styre var dog kortvarigt. Han blev myrdet den 15. marts 44 f.Kr. af en gruppe senatorer, der frygtede hans voksende magt. Hans død kastede Rom ud i endnu en periode med borgerkrig og ustabilitet, som til sidst førte til det romerske kejserrige, styret af Cæsars nevø og arving, Octavian, som blev den første romerske kejser, kendt som Augustus.

Udtrykket “at krydse Rubicon” er siden blevet en metafor for at tage et afgørende og uigenkaldeligt skridt, da Julius Cæsars handling i sidste ende førte til den romerske republiks sammenbrud og oprettelsen af Romerriget under hans ledelse.

Den danske genopretningsplan

Den danske genopretningsplan er omdrejningspunkt for økonomikommissær Paolo Gentilonis besøg i København torsdag den 27. april 2023.

Pengene, der er afsat på EU-budgettet til at få de europæiske økonomier hurtigt på fode efter pandemien og fremme den grønne og digitale omstilling, bliver udbetalt i rater, efterhånden som landene har nået fastlagte milepæle. Besøget falder samtidig med den første regulære udbetaling på EUR 301 millioner eller omkring 2,2 mia. kroner fra Europa-Kommissionen til Danmark som har opfyldt det første sæt af milepæle og mål under den danske Genopretningsplan. Danmark har udsigt til at kunne hente i alt godt 10 mia. kroner fra EU’s genopretningsfond, mens andre (og fattigere) lande tildeles større beløb.

During the official visit by Roberta Metsola, EP President, to Denmark (Copenhagen) on 26 April 2023 Metsola and Mette Frederiksen, Danish Prime Minister, exchanged views on European Affairs at a public event in The Royal Danish Library (Den Sorte Diamant).

Answering a question from the audience Roberta Metsola stated, that she was fully prepared to consider changes in the present restrictive rules regarding modern breeding techniques, if the rules harnessed the ability of EU to compete with the surrounding world. Prime Minister Frederiksen stated that she agreed with Metsola.

Fortcoming EU NGT-regulation

The EU legislation on GMOs is based on the precautionary principle (PP), which obliges decision makers to undertake preventive measures in situations, where the knowledge about the undesired outcomes of a planned action (e.g., introduction of a new product to the market) is insufficient.

A reform of the EU regulatory system requires a change in the procedures for the authorization of NGT products (New Genomic Techniques or NGTs is a variety of techniques that can alter the genetic material of an organism and that have emerged or have been developed since 2001, when the existing GMO legislation was adopted).

The argument for changing the regulatory framework for NGT products is that otherwise EU researchers, investors and indeed EU agriculture may still be at a competitive disadvantage (as compared to Argentina, Brazil, Canada, USA, or the United Kingdom) due to the inefficiency of the current system and the committee procedure for authorization.

The European Commission has mentioned that the current legislation may not be adequate to regulate research and marketing involving some NGT products and indicated a need to alter it. The new legislation should contribute to the achievement of the goals of EU Green Deal and Farm to Fork strategies, which would require a more widespread use of such products, a higher throughput in authorization, and a higher level of legal certainty as to the outcomes of an authorization process.

European Commission (EC) plans to have a project ready in the second quarter of 2023.

Et stort flertal i Folketinget vedtog den 8. juni 2018 lov om Forsyningstilsynet, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Med etableringen af det uafhængige Forsyningstilsyn blev det daværende Energitilsyn samtidig afskaffet.

Forsyningstilsynet skal ifølge loven navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

I Danmark har ca. 600 forsyningsselskaber monopol på at transportere el, gas og varme til boliger og virksomheder i Danmark. Forsyningsselskaberne ejer nettet og har omkostninger, som finansieres af forbrugernes betalinger for forsyning af el, gas og varme. En gennemsnitlig husstand brugte inden Ruslands invasion af Ukraine ca. 37.000 kr. årligt på forsyningsydelser.

Beretning om aftaler i forsyningssektoren

En forudsætning for, at borgere og virksomheder ikke betaler for meget for forsyningsydelserne, er et effektivt tilsyn, men af Statsrevisorernes bemærkninger den 20. februar 2023 til tilsynets beretning om aftaler i forsyningssektoren fremgår det, at Forsyningstilsynet ikke på alle områder lever op til kravet om at varetage forbrugernes interesser.

De senere år er forsyningsselskaberne i stigende grad samlet i større koncerner. Der skal i den forbindelse føres tilsyn med, at koncernforbundne selskaber ikke indgår interne koncernforbundne aftaler uden konkurrence og til overpris, som sendes videre til forbrugerne.

Statsrevisorernes kritik

Statsrevisorerne finder, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt. Det gælder både grundlaget for kontrol og den gennemførte kontrol af, om forsyningsselskaberne har indgået ulovlige koncernforbundne aftaler.

Statsrevisorerne finder det sandsynliggjort, at Forsyningstilsynet kunne have fundet flere lovbrud – og dermed grundlag for påbud til selskaberne om at nedsætte priserne – hvis tilsynet havde arbejdet mere risikobaseret. Kontrollen med varmeforsyningsselskaberne, som udgør 557 ud af samlet 600 forsyningsselskaber, har stort set været fraværende med kun ét pristilsyn, hvilket udgør en betydelig risiko for forbrugerne.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme.

Kartelvirksomhed

Den 21. april oplyses det, at Konkurrencestyrelsen vurderer, at de 49 selskaber har lavet konkurrencebegrænsende aftaler med det formål at hæve prisen på elmarkedet.

Når regeringen svigter ansvaret for energiforsyningen

Når Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik sammenholdes med beretningerne om uhyrlige profitter i energihandelsselskaberne, bonusser på flere hundrede millioner kroner, kartelvirksomhed og insider-trading, forekommer Forsyningstilsynets indsats helt utilstrækkelig.

Det er ikke længe siden, at sagesløse elforbrugere blev oplyst om, at Elselskabet Radius, der har monopol på at transportere strøm til en million kunder i Hovedstadsområdet, i de seneste fem år har haft et overskud på tre milliarder kroner, svarende til 600 millioner om året.

Kæmpe overskud

Ser man på regnskaberne for de seneste ti år, har det samlede overskud været 5,5 milliarder kr., svarende til 550 millioner kroner om året.

Forsyningstilsynet, der skal føre kontrol med monopolvirksomhederne, fremlagde i 2020 en analyse, der viste, at de fem største elnetselskaber – blandt dem Radius – i perioden 2008-2018 havde et overskud efter skat på 7,8 milliarder kr.

De fem selskaber Radius, Cerius, Evonet, N1 og Vores Elnet valgte i samme periode at udbetale 16 milliarder kr. i udbytte til deres ejere.

”Hvile i sig selv” – princippet forsvandt!

Frem til 2000 måtte elnetselskaberne ikke have overskud, men skulle hvile i sig selv, fordi der er tale om monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke kan vælge en anden virksomhed til at transportere strøm gennem elnettet.

Samtidig har Energistyrelsen meddelt, at den forsyningsusikkerhed, der er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, har nødvendiggjort kriseplaner for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen, og at det kan ske helt uden varsel.

Gasforsyningen er tilsvarende præget af eksorbitante prisstigninger, og industrielle naturgaskunder har fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes. Truslerne om at gasforsyningen kan blive afbrudt har fået industrivirksomheder til i massivt omfang at omlægge energiforsyningen til olie.

Det bemærkelsesværdige er, at selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er regeringens ansvar, har hverken den tidligere eller den nuværende regering tilsyneladende planer om at leve op til ansvaret. I stedet dækker man sig bag henvisninger til diffuse drøftelser i Bruxelles om mulige ”europæiske” løsninger.

Regeringens lovmæssige forpligtelser

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

 I 2022 eksporterede Danmark energiteknologi- og services for 106,1 mia. kr. Det viser en opgørelse lavet af DI Energi, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen.

106,1 mia. kr. er en lille stigning sammenlignet med 2021, hvor eksporten blev opgjort til 105,7 mia. kr. Eksporten af energiteknologi og -service ligger dog fortsat 13,8 pct. lavere end i 2019, der var det sidste ”normalår” før covid-19.

Stagnation siden 2015

Eksporten af energiteknologi og -service er fra 2010 til 2022 steget fra 76,2 mia. kr. til 106,2 mia. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,1 pct. Men siden 2015 har udviklingen i gennemsnit stagneret.

Eksporten af energiteknologi udgjorde 88,0 mia. kr. mens services udgjorde 18,2 mia. kr. Eksporten af energiteknologi udgjorde 9,5 pct. af den samlede danske vareeksport i 2022, hvilket er en tilbagegang sammenlignet med 2021 på 1,7 procentpoint.

Forskellen på ”grøn energiteknologi” og ”øvrig energiteknologi”

I eksportstatistikken skelnes mellem grøn energiteknologi og øvrig energiteknologi

Grøn energiteknologi dækker over to grønne erhvervsområder, som er defineret af Eurostat: 1) Udnyttelse af vedvarende energi – dvs. varer og teknologier forbundet med vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi. 2) Bedre udnyttelse af energi – dvs. varer, teknologier forbundet med elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløsninger, kraftvarmeteknologi, varmepumper osv.

Den øvrige energiteknologi omfatter primært energiteknologi knyttet til fossile brændsler, herunder offshore teknologi og produktionsteknologi til el. Desuden indgår teknologi knyttet til distribution og transmission af el, idet el fortsat overvejende produceres med fossile brændsler. Produktionsteknologi knyttet til vedvarende energi indgår i grøn energiteknologi.

Hvordan går det med eksporten af grøn energiteknologi?

Eksporten af den såkaldt grønne energiteknologi lå i flere år stabilt på omkring 70 mia. kr. om året, men faldt herefter (bortset fra 2019, hvor eksporten var helt oppe på 78,7 mia. kr.)

I 2022 faldt eksporten af grøn energiteknologi fra 65,1 mia. kr. i 2021 til 63,1 mia. kr. i 2022. Omvendt er eksporten af øvrig energiteknologi steget fra 24 mia. kr. i 2021 til 24,4 mia. kr. i 2022.

De grønne energiteknologier udgør nu 72 pct. af eksporten af energiteknologi i 2022, hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til 2021.

Eksporten af grøn energiteknologi fremmes

Over det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) ydes der massiv støtte til energiteknologiske projekter, der fremmer udviklingen af grønne og klimavenlige energiteknologier.

Som en del af Energiaftalen i 2018 blev der afsat midler til en tilskudspulje, som skal styrke eksportindsatsen af dansk energiteknologi.

Energistyrelsen har i 2022 givet tilsagn om 5,3 millioner kroner i tilskud til fem projekter. Projekterne fremmer den danske energieksportindsats gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder. Puljen støtter blandt andet biogas i Sydafrika.

Projekterne er målrettet sektorintegration i USA og Japan, fjernvarme i Tyskland og Carbon Capture and Utilization (CCU) i Canada.

Puljen støtter også et projekt, som har til formål at fremme eksport af dansk biogasteknologi til Sydafrika. Landet forventes at have et stort potentiale for at udnytte affaldsprodukter fra husholdninger, industri og landbrug til energiformål. Formålet er at forbedre mulighederne for fremtidig etablering af biogasanlæg i Sydafrika med dansk viden og teknologi.

DTL (Dansk Transport og Logistik) – brancheorganisationen for det danske vejtransporterhverv – havde i begyndelsen indbudt nordvestjyske erhvervsfolk til et møde på Hotel Thinggaard i Hurup om den kommende kilometerafgift. Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået en aftale om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiltransport, der vil gøre det dyrere at køre lastbil i Danmark. Prisen bliver ca. 1,30 kr. pr. kilometer fra 2025.

Der er i forvejen både energiafgifter og CO2-afgifter på diesel, og det skønnes at kilometerafgiften svarer til en stigning i dieselprisen på 3-4 kr. pr. liter.

På mødet måtte transportminister Thomas Danielsen fra Venstre stå på mål for kilometerafgiften, men hvis de jyske vognmænd havde troet, at et møde med transportministeren ville ændre noget som helst, blev de ifølge DTL svært skuffede.

Generel CO2-afgift afvises

Til forslaget om en generel CO2-afgift på diesel bemærkede ministeren: “Jamen, den vil jo ramme alle”.

Thomas Danielsen sagde ikke direkte hvem, der ikke skulle rammes, men han undskyldte partiet Venstres manglende hjælp til transport og industri med hensynet til landbruget. Thomas Danielsen lagde på mødet ikke skjul på, at selvom forslaget om kilometerafgiften ikke er groet i Venstres have blev afgiften accepteret, fordi Venstre til gengæld fik forhindret, at landbruget bliver mødt med skrappe krav til CO2-reduktioner.

Man kan diskutere ministerens klogskab, når han i forsamlingen af jyske industrifolk og vognmænd, ifølge referatet fra mødet sagde: ”Læs selv side 29 i regeringsgrundlaget. Her får vi hegnet landbruget grundigt ind, så det ikke bliver hårdt ramt af CO2-krav. Det afsnit kunne være skrevet af Landbrug & Fødevarer selv”, sagde han til forsamlingen.

Af regeringsgrundlaget fremgår det da også, at CO2-afgiften på landbruget skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.

”Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling”.

Det er forståeligt, hvis det danske vognmandserhverv kunne ønske at blive mødt af en tilsvarende velvilje fra partierne på Christiansborg.

Et stort flertal i Folketinget vedtog den 8. juni 2018 lov om Forsyningstilsynet, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Med etableringen af det uafhængige Forsyningstilsyn blev det daværende Energitilsyn samtidig afskaffet.

Forsyningstilsynet skal ifølge loven navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

I Danmark har ca. 600 forsyningsselskaber monopol på at transportere el, gas og varme til boliger og virksomheder i Danmark. Forsyningsselskaberne ejer nettet og har omkostninger, som finansieres af forbrugernes betalinger for forsyning af el, gas og varme. En gennemsnitlig husstand brugte inden Ruslands invasion af Ukraine ca. 37.000 kr. årligt på forsyningsydelser.

Beretning om aftaler i forsyningssektoren

En forudsætning for, at borgere og virksomheder ikke betaler for meget for forsyningsydelserne, er et effektivt tilsyn, men af Statsrevisorernes bemærkninger den 20. februar 2023 til tilsynets beretning om aftaler i forsyningssektoren fremgår det, at Forsyningstilsynet ikke på alle områder lever op til kravet om at varetage forbrugernes interesser.

De senere år er forsyningsselskaberne i stigende grad samlet i større koncerner. Der skal i den forbindelse føres tilsyn med, at koncernforbundne selskaber ikke indgår interne koncernforbundne aftaler uden konkurrence og til overpris, som sendes videre til forbrugerne.

Statsrevisorernes kritik

Statsrevisorerne finder, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt. Det gælder både grundlaget for kontrol og den gennemførte kontrol af, om forsyningsselskaberne har indgået ulovlige koncernforbundne aftaler.

Statsrevisorerne finder det sandsynliggjort, at Forsyningstilsynet kunne have fundet flere lovbrud – og dermed grundlag for påbud til selskaberne om at nedsætte priserne – hvis tilsynet havde arbejdet mere risikobaseret. Kontrollen med varmeforsyningsselskaberne, som udgør 557 ud af samlet 600 forsyningsselskaber, har stort set været fraværende med kun ét pristilsyn, hvilket udgør en betydelig risiko for forbrugerne.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme.

Når regeringen svigter ansvaret for energiforsyningen

Når Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik sammenholdes med beretningerne om uhyrlige profitter i energihandelsselskaberne, bonusser på flere hundrede millioner kroner og insider-trading, forekommer Forsyningstilsynets indsats helt utilstrækkelig.

Det er ikke længe siden, at sagesløse elforbrugere blev oplyst om, at Elselskabet Radius, der har monopol på at transportere strøm til en million kunder i Hovedstadsområdet, i de seneste fem år har haft et overskud på tre milliarder kroner, svarende til 600 millioner om året.

Kæmpe overskud

Ser man på regnskaberne for de seneste ti år, har det samlede overskud været 5,5 milliarder kr., svarende til 550 millioner kroner om året.

Forsyningstilsynet, der skal føre kontrol med monopolvirksomhederne, fremlagde i 2020 en analyse, der viste, at de fem største elnetselskaber – blandt dem Radius – i perioden 2008-2018 havde et overskud efter skat på 7,8 milliarder kr.

De fem selskaber Radius, Cerius, Evonet, N1 og Vores Elnet valgte i samme periode at udbetale 16 milliarder kr. i udbytte til deres ejere.

”Hvile i sig selv” – princippet forsvandt!

Frem til 2000 måtte elnetselskaberne ikke have overskud, men skulle hvile i sig selv, fordi der er tale om monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke kan vælge en anden virksomhed til at transportere strøm gennem elnettet.

Samtidig har Energistyrelsen meddelt, at den forsyningsusikkerhed, der er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, har nødvendiggjort kriseplaner for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen, og at det kan ske helt uden varsel.

Gasforsyningen er tilsvarende præget af eksorbitante prisstigninger, og industrielle naturgaskunder har fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes. Truslerne om at gasforsyningen kan blive afbrudt har fået industrivirksomheder til i massivt omfang at omlægge energiforsyningen til olie.

Det bemærkelsesværdige er, at selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er regeringens ansvar, har hverken den tidligere eller den nuværende regering tilsyneladende planer om at leve op til ansvaret. I stedet dækker man sig bag henvisninger til diffuse drøftelser i Bruxelles om mulige ”europæiske” løsninger.

Regeringens lovmæssige forpligtelser

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Den belgiske premierminister, Alexander De Croo, og energiminister, Tinne van der Straeten, har inviteret stats- og regeringscheferne og energiministrene fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig, Irland, Norge og Det Forenede Kongerige samt formanden for Europa-Kommissionen og kommissæren for energi til at mødes i Oostende den 24. april til anden udgave af Nordsøtopmødet.

Ved afslutningen af det første topmøde, der blev afholdt i Danmark den 18. maj 2022, underskrev Belgien, Danmark, Tyskland og Holland Esbjerg-erklæringen. Formålet med erklæringen var at gøre Nordsøen til “Europas grønne kraftværk”.

Energisikkerhed og bekæmpelse af klimaændringer er afgørende for Europa. Det er derfor nødvendigt at fastholde fremdriften og yderligere styrke samarbejdet i Nordsøen. Belgiens ambition er at samarbejde med de inviterede lande om at producere mere overkommelig, sikker og bæredygtig energi i Nordsøen. Med henblik herpå afholdes den anden udgave af Nordsøtopmødet den 24. april 2023 i Oostende, Belgien.

Norge erklærede torsdag den 13. april 2023 15 ansatte ved Ruslands ambassade i Oslo for uønsket, fordi de ifølge de norske myndigheders vurdering har drevet efterretningsvirksomhed.

De 15 efterretningsofficerer erklæres uønsket, fordi “de har bedrevet virksomhed, som er uforenlig med deres diplomatiske status”, udtaler den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt.

Diplomaterne skal derfor forlade Norge inden for kort tid.

Udvisningerne var dårligt meldt ud, før det russiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Tass gjorde det klart, at Rusland vil svare igen. Den form for diplomatsprog plejer at betyde, at Rusland formentlig inden for få dage vil udvise et lignende antal norske diplomater fra Rusland.

Imens i Danmark….

De norske udvisninger blev omtalt i danske medier, men ingen fandt anledning til at omtale, at Danmark allerede i 2022 udviste 15 russiske diplomater, mens Sverige og Norge dengang blot udviste tre russiske diplomater hver og Finland udviste to.

Selvom udvisningen var historisk (det var så vidt vides blot anden gang i mere end 25 år, at Danmark udviste udenlandske diplomater), blev det ikke omtalt i forbindelse med de norske udvisninger.

Tværtimod blev regeringen kritiseret for at være mere langmodige end nordmændene overfor de russiske krigsforbrydere. Der blev således mindet om, at det af forslaget til finanslov fremgår (34 § 06.11.15.20.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af lejemålene. I 2022 har tilskuddet udgjort 900.000 kr. og det samme tilskud forventes ydet i de kommende år.

I tilfælde af ændrede ejendomsskatter er den danske regering ovenikøbet parat til at ændre tilskuddet til Den Russiske Ambassade.

Der blev endog mindet om den 9. april 1940, og det påfaldende i, at Norge vælger at indtage en klar opposition til udenlandske aggressorer, mens danske skatteborgere fortsat skal understøtte Ruslands repræsentation i Danmark.

Informations forsinkede dækning af udvisningen

Dagbladet Information har den 15. april 2023 offentliggjort en større feature om de 15 formodede russiske spioner tilknyttet den russiske ambassade i Danmark, som i april 2022 blev udvist.

Information har i tidligere artikler – Overblik: Her er Ruslands tre vigtigste efterretningstjenester, Ekspert: Udvisningen af russiske diplomater handler mere om Ukraine end agenternes aktiviteter og Russisk diplomat siger op og smækker med døren: »Aldrig har jeg skammet mig så meget over mit land« – beskrevet russisk efterretningsvirksomhed, og herunder de aktiviteter, der foregår under diplomatisk dække.

Avisens egne undersøgelser?

Informations feature-artikel om de russiske spioner er overraskende detaljeret om fortrolige russiske militære- og efterretningsmæssige oplysninger. Det er oplysninger, som regeringen og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har holdt tæt til kroppen, men når avisen hævder, at artiklen er baseret på avisens egne undersøgelser, er det næppe troværdigt. Selv journalister på Information har næppe tid til årelange studier af russiske telefonbøger, sociale medier og pyntebåndsfarven på officerskasketter i Ruslands utallige militære enheder.

Avisen oplyser, at PET har fået forelagt ”dele af vores research”, men tjenesten har ellers – ifølge Information – ikke bidraget. Skal vi således tro, at det igen er Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, der har været på spil?

Det fremgår af artiklen, at PET alene har bekræftet, at ”Der var både efterretningsofficerer fra GRU og SVR blandt de 15 efterretningsofficerer, som blev udvist i april 2022”.

Over for Information har PET også uddybet, at Rusland specifikt har en interesse i ”forskning i grønne teknologier og vedvarende energi, der udgør et alternativ til og dermed en trussel mod Ruslands eksport af fossile brændsler”.

Information beskriver et muligt hvervningsforsøg og russisk interesse for Grønland og arktis, og skriver: ”Da vi spørger PET til sagen, ønsker tjenesten ikke at kommentere den konkrete episode, men svarer: ”Generelt er de russiske efterretningstjenester professionelle, har mange ressourcer til rådighed og har en lang historik for at hverve kilder, og det er derfor PET’s vurdering, at de arbejder metodisk og systematisk med hvervning af kilder.”

I Danmark havde 175.795 personer ifølge Miljøstyrelsen  i 2021 et gyldigt jagttegn. Heraf var 12.173 svarende til knap 7 pct. kvinder.

Kristeligt Dagblad kan den 15. april 2023 oplyse, at ifølge Statistisk Sentralbureau var 15,5 procent af jægerne i det norske jægerregister i 2023 kvinder. I 2003 var det kun 8,4 procent.

Antallet af personer, der indløser jagttegn, er svagt faldende – i 2014 var der således 177.815 personer med gyldigt jagttegn.

I Danmark er jagt og administrationen af jagttegn detaljeret reguleret i Jagt- og vildtforvaltningsloven, og alle jægere er forpligtet til at indberette jagtudbyttet – også hvis man ikke har ramt noget eller ikke været på jagt overhovedet.

I 2020/21 blev der nedlagt 1879044 stykker vildt, heraf var 1689217 fugle (især fasaner, ænder og duer).

Det er imidlertid langt fra alle med jagttegn, der rent faktisk går på jagt og skyder noget. I 2020/21 var det under halvdelen af jægerne, der overhovedet havde nedlagt vildt. Andelen af jægere med udbytte var 46,5 %, og i gennemsnit indberettede de aktive jægere nedlæggelsen af godt 24 stykker vildt.

Fordelt på mandlige og kvindelige jægere, der faktisk går på jagt og skyder noget, nedlagde de mandlige jægere i gennemsnit 24,5 stykker vildt, og de kvindelige jægere 11,8 stykker vildt.

Ganske mange er interesseret i at tage et jagttegn – ikke kun fordi de er jagtinteresserede, men måske især fordi de er naturinteresserede og ønsker at opbygge en større forståelse for dyrelivet.

At tage et jagttegn kan, imidlertid være en udfordrende og krævende proces. Man skal gennemføre en jagttegnuddannelse og træning, før man kan få et jagttegn. Uddannelsen inkluderer både teoretisk og praktisk træning i emner som jagtlovgivning, fredningstider, våbenlære, dyrekendskab, jagtetik og sikkerhed.

Efter at have gennemført uddannelsen, skal man bestå en teoretisk og en praktisk prøve, der tester ens viden og færdigheder inden for jagt og våben. Dumpeprocenten er ganske høj ved jagttegnsprøverne.

Ud over den nødvendige uddannelse og træning, kræver jagt også visse personlige kvalifikationer, såsom tålmodighed, evnen til at træffe hurtige og præcise beslutninger, og evnen til at opretholde høj koncentration i længere tid ad gangen.