Paolo Gentiloni deltog torsdag morgen den 27. april i et velbesøgt offentligt møde på Nationalmuseet, hvor Gentiloni talte om ”Building a Competitive, Green and Fair European Economy”.
Det handlede blandt andet om, hvordan EU har klaret de seneste kriser som Covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine. Desuden kom Kommissæren også (meget) kort ind på den forestående reform af EU’s budgetregler, hvor Kommissionen den 26. april 2023 har fremlagt forslag.
EU’s genopretningsplaner
Da Danmark og de andre EU-medlemslande på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte, at medlemslandene solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU”, med genopretningsfonden Recovery and Resilience Facility (RRF) som et midlertidigt instrument til fremme af genopretningen på 806,9 milliarder euro i løbende priser (750 milliarder euro i 2018-priser) var der tale om et skelsættende øjeblik.
Beslutningerne på EU-topmødet om NextGenerationEU, NGEU, og EU’s langsigtede budget – den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – indebar etableringen af den største stimuluspakke, som nogensinde er blevet finansieret i Europa. I alt vil der frem til udgangen af 2026 blive brugt 2,018 billioner euro i løbende priser til genopbygningen af Europa efter covid-19-krisen.
Beslutningerne indebar, at EU-Kommissionen blev bemyndiget til på EU-landenes vegne at låne 750 milliarder euro til finansiering af NextGenerationEU, NGEU.
Hamilton-moment
Mange iagttagere har draget en analogi mellem NGEU-aftalen og et vendepunkt i amerikansk føderalisme og defineret den som et “Hamilton-øjeblik” – med henvisning til 1790, da Alexander Hamilton som USA’s første finansminister i præsident George Washingtons administration pressede på for, at den føderale regering skulle overtage den krigsgæld delstaterne havde pådraget sig under Frihedskrigen. Forslaget blev vedtaget af Kongressen i 1790 og bidrog til styrke den føderale regerings myndighed og troværdighed, samtidig med at det lettede staterne for deres økonomiske byrder.
Hamilton foreslog og kæmpede også for oprettelsen af USA’s første centralbank, som blev etableret i 1791. Denne institution tilbød et centraliseret banksystem, der kunne udstede lån, administrere den føderale regerings finanser og fremme økonomisk vækst ved at stabilisere nationens valuta.
Alexander Hamilton fik også gennemført etableringen af et centralt skattesystem til finansiering af den føderale regerings operationer, som omfattede indførelse af føderal told på importerede varer og en forbrugsafgift på indenlandsk produceret whisky.
Overordnet set sigtede Hamiltons politikker på at etablere en stærk og stabil økonomisk grund for den unge amerikanske nation, hvilket blev afgørende for dens vækst og udvikling i de kommende år.
Copernican-moment
Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, drog en anden historisk analogi og kaldte aftalen et “copernican-moment”.
”Copernican-moment” henviser til en skelsættende ændring i opfattelse, der fandt sted i det 16. århundrede, da den polske astronom Nicolaus Copernicus (Kopernikus) foreslog, at Solen, ikke Jorden, var i centrum af universet. Dette var en markant afvigelse fra den længe holdte tro på et geocentrisk univers, som blev støttet af indflydelsesrige tænkere som Aristoteles og Ptolemaios.
Copernicus’ heliocentriske teori revolutionerede måden, hvorpå folk forstod kosmos og banede vejen for nye videnskabelige opdagelser inden for astronomi og fysik. ”Copernican-momentet” markerede også et vendepunkt i videnskabens historie, da det udfordrede traditionel autoritet og opfordrede til videnskabelig undersøgelse baseret på observation og forsøg i stedet for dogmer og overleveret visdom.
I dag bruges udtrykket “Copernican-moment” ofte til at beskrive enhver grundlæggende ændring i tænkning, der udfordrer etablerede overbevisninger og åbner nye muligheder for udforskning og opdagelse.
Julius Cæsar og Rubicon
Financial Times sammenlignede beslutningerne på EU-topmødet i juli 2020 det med den skelsættende betydning af Julius Cæsars overskridelse af Rubicon den 10. januar 49 f.Kr
På det tidspunkt var Julius Cæsar general og guvernør i Gallien (nutidens Frankrig). Rubicon var en lille flod, der i Norditalien markerede grænsen til republikken Rom.
I henhold til romersk lov måtte en general ikke bringe sin hær ind i Rom, og at gøre det blev betragtet som forræderi. Julius Cæsar stod imidlertid over for modstand fra det romerske senat, der havde rejst forskellige alvorlige anklager mod ham, og han vidste, at han var nødt til at handle hurtigt for at bevare sin magt. Han tog beslutningen om at krydse Rubicon med sin hær og erklærede dermed i realiteten krig mod den romerske republik.
Efter at Julius Cæsar havde krydset Rubicon, marcherede han hurtigt mod Rom med sin hær. Det romerske senat, der frygtede Cæsars magt, flygtede fra Rom, og Cæsar gik ind i byen uden at møde modstand. Han erklærede sig selv for diktator og påbegyndte en række politiske og militære reformer, der ville ændre den romerske histories gang.
Cæsars magtovertagelse var dog ikke uden modstand. En borgerkrig brød ud mellem Cæsar og tilhængerne af den romerske republik, ledet af Cæsars tidligere allierede, Pompey. Cæsar kom sejrrigt ud og blev udnævnt til diktator på livstid i 44 f.Kr.
Cæsars styre var dog kortvarigt. Han blev myrdet den 15. marts 44 f.Kr. af en gruppe senatorer, der frygtede hans voksende magt. Hans død kastede Rom ud i endnu en periode med borgerkrig og ustabilitet, som til sidst førte til det romerske kejserrige, styret af Cæsars nevø og arving, Octavian, som blev den første romerske kejser, kendt som Augustus.
Udtrykket “at krydse Rubicon” er siden blevet en metafor for at tage et afgørende og uigenkaldeligt skridt, da Julius Cæsars handling i sidste ende førte til den romerske republiks sammenbrud og oprettelsen af Romerriget under hans ledelse.
Den danske genopretningsplan
Den danske genopretningsplan er omdrejningspunkt for økonomikommissær Paolo Gentilonis besøg i København torsdag den 27. april 2023.
Pengene, der er afsat på EU-budgettet til at få de europæiske økonomier hurtigt på fode efter pandemien og fremme den grønne og digitale omstilling, bliver udbetalt i rater, efterhånden som landene har nået fastlagte milepæle. Besøget falder samtidig med den første regulære udbetaling på EUR 301 millioner eller omkring 2,2 mia. kroner fra Europa-Kommissionen til Danmark som har opfyldt det første sæt af milepæle og mål under den danske Genopretningsplan. Danmark har udsigt til at kunne hente i alt godt 10 mia. kroner fra EU’s genopretningsfond, mens andre (og fattigere) lande tildeles større beløb.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 