Ansvaret for forbrugernes forsyningssikkerhed og økonomi drukner i havvind og PtX

170118-sheep-in-the-snow-c-Lorraine-Luescher-sheep

Et stort flertal i Folketinget vedtog den 8. juni 2018 lov om Forsyningstilsynet, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Med etableringen af det uafhængige Forsyningstilsyn blev det daværende Energitilsyn samtidig afskaffet.

Forsyningstilsynet skal ifølge loven navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

I Danmark har ca. 600 forsyningsselskaber monopol på at transportere el, gas og varme til boliger og virksomheder i Danmark. Forsyningsselskaberne ejer nettet og har omkostninger, som finansieres af forbrugernes betalinger for forsyning af el, gas og varme. En gennemsnitlig husstand brugte inden Ruslands invasion af Ukraine ca. 37.000 kr. årligt på forsyningsydelser.

Beretning om aftaler i forsyningssektoren

En forudsætning for, at borgere og virksomheder ikke betaler for meget for forsyningsydelserne, er et effektivt tilsyn, men af Statsrevisorernes bemærkninger den 20. februar 2023 til tilsynets beretning om aftaler i forsyningssektoren fremgår det, at Forsyningstilsynet ikke på alle områder lever op til kravet om at varetage forbrugernes interesser.

De senere år er forsyningsselskaberne i stigende grad samlet i større koncerner. Der skal i den forbindelse føres tilsyn med, at koncernforbundne selskaber ikke indgår interne koncernforbundne aftaler uden konkurrence og til overpris, som sendes videre til forbrugerne.

Statsrevisorernes kritik

Statsrevisorerne finder, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt. Det gælder både grundlaget for kontrol og den gennemførte kontrol af, om forsyningsselskaberne har indgået ulovlige koncernforbundne aftaler.

Statsrevisorerne finder det sandsynliggjort, at Forsyningstilsynet kunne have fundet flere lovbrud – og dermed grundlag for påbud til selskaberne om at nedsætte priserne – hvis tilsynet havde arbejdet mere risikobaseret. Kontrollen med varmeforsyningsselskaberne, som udgør 557 ud af samlet 600 forsyningsselskaber, har stort set været fraværende med kun ét pristilsyn, hvilket udgør en betydelig risiko for forbrugerne.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme.

Kartelvirksomhed

Den 21. april oplyses det, at Konkurrencestyrelsen vurderer, at de 49 selskaber har lavet konkurrencebegrænsende aftaler med det formål at hæve prisen på elmarkedet.

Når regeringen svigter ansvaret for energiforsyningen

Når Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik sammenholdes med beretningerne om uhyrlige profitter i energihandelsselskaberne, bonusser på flere hundrede millioner kroner, kartelvirksomhed og insider-trading, forekommer Forsyningstilsynets indsats helt utilstrækkelig.

Det er ikke længe siden, at sagesløse elforbrugere blev oplyst om, at Elselskabet Radius, der har monopol på at transportere strøm til en million kunder i Hovedstadsområdet, i de seneste fem år har haft et overskud på tre milliarder kroner, svarende til 600 millioner om året.

Kæmpe overskud

Ser man på regnskaberne for de seneste ti år, har det samlede overskud været 5,5 milliarder kr., svarende til 550 millioner kroner om året.

Forsyningstilsynet, der skal føre kontrol med monopolvirksomhederne, fremlagde i 2020 en analyse, der viste, at de fem største elnetselskaber – blandt dem Radius – i perioden 2008-2018 havde et overskud efter skat på 7,8 milliarder kr.

De fem selskaber Radius, Cerius, Evonet, N1 og Vores Elnet valgte i samme periode at udbetale 16 milliarder kr. i udbytte til deres ejere.

”Hvile i sig selv” – princippet forsvandt!

Frem til 2000 måtte elnetselskaberne ikke have overskud, men skulle hvile i sig selv, fordi der er tale om monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke kan vælge en anden virksomhed til at transportere strøm gennem elnettet.

Samtidig har Energistyrelsen meddelt, at den forsyningsusikkerhed, der er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, har nødvendiggjort kriseplaner for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen, og at det kan ske helt uden varsel.

Gasforsyningen er tilsvarende præget af eksorbitante prisstigninger, og industrielle naturgaskunder har fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes. Truslerne om at gasforsyningen kan blive afbrudt har fået industrivirksomheder til i massivt omfang at omlægge energiforsyningen til olie.

Det bemærkelsesværdige er, at selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er regeringens ansvar, har hverken den tidligere eller den nuværende regering tilsyneladende planer om at leve op til ansvaret. I stedet dækker man sig bag henvisninger til diffuse drøftelser i Bruxelles om mulige ”europæiske” løsninger.

Regeringens lovmæssige forpligtelser

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s