Jørgen Johannes Dalitz Dragsdahl kan torsdag den 11. maj 2023 fejre sin 74-års fødselsdag. Tillykke med det.

I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl indflydelsesrig skribent i sikkerhedspolitik på dagbladet Information. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk. Dragsdahl modtog til retssagerne, der kendte beskyldningerne om at han havde været russisk agent ubeføjede, økonomisk støtte fra bl.a. Mogens Lykketoft og tidligere justitsminister Ole Espersen.

Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey var tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og hun har selv sagt, at hun i den periode øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser og nakkeskud under en revolution. Hendes revolutionære fortid har ikke hindret at hun i dag er næstformand for professionshøjskolen Absalon og for Europabevægelsen, og at hun tidligere har været næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterede 450.000 offentligt og privat ansatte.

Venstrefløjsfolk, der tidligere støttede totalitære regimer og revolutionære voldsbevægelser, er tilsyneladende ikke noget problem i den igangværende moralske oprustning, hvor FH-formand Lizette Risgaard har trukket sig på baggrund af mediernes beretninger om oplevelser af, at Lizette Risgaard har opført sig upassende.

Ingen journalister gider at skrive om, at en række af nutidens opinionsdannere, for år tilbage støttede voldsregimer og revolutionær vold, men ingen sætter fokus på det, og ingen gamle venstreekstreme og voldsparate journalister fra DR eller TV 2 har grund til at frygte den slags fortid.

Fra ung-kommunist til samfundsstøtte

Midt i de udbredte beklagelser, der har ledsaget meddelelsen om at Søren Brostrøm stopper som direktør for Sundhedsstyrelsen, bemærkes det, at selvom sundhedsminister Sophie Løhde ”gerne havde set, at Brostrøm ville fortsætte som direktør”, har ministeren også forståelse for, ”at han efter 12 år i styrelsen gerne vil prøve kræfter med noget nyt, når hans nuværende åremålsansættelse udløber i oktober”.

Søren Brostrøm var i sin ungdom international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, men opdagede i tide, at den kommunistiske vej var en blindgyde i forhold til magt og indflydelse.

Det var i øvrigt ikke ualmindeligt, at den økonomiske og kulturelle elite dengang i 1970’erne og 1980’erne engagerede sig på den yderste venstrefløj. Det har ikke forhindret, at de pågældende senere har kunnet indtage nøglepositioner i det danske samfund.

Ekstra Bladet, der ofte fremstiller sig selv som borgernes vagthund overfor myndighederne, har en kommentator – Mads Kastrup, der ved flere lejligheder har været kritisk overfor Søren Brostrøm og myndighedernes håndtering af pandemien.

Mads Kastrup var i sin ungdom kommunist og slæbte stole til Land og Folk-festivalen i Fælledparken. Så blev han journalist og skiftede politisk ham til en slags venstresocialistisk revanchisme med hang til reaktionære holdninger.

Allerede i marts 2020 skrev Kastrup i Ekstra Bladet, at ”Jeg venter på, at Trump får den. Ikke fordi jeg ønsker, at den amerikanske præsident dør af coronavirus. Men hvad ville være mere symbolsk for det gigantiske paradigmeskift, verden i øjeblikket gennemgår på grund af corona, end at Donald Trump får den”.

En række kendisser i medieverdenen, i de politiske partier, i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning har ligesom Brostrøm tidligere været kommunister eller bevæget sig i andre dele af den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med voldelige grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Helle Thorning-Schmidt meldte sig først som 27-årig ind i Socialdemokratiet. Inden var hun organiseret ungkommunist i DKU med partiemblemet i livremmen og abonnement på Land og Folk. En samfundsstøtte som Torben Möger Pedersen, direktør i PensionDanmark, mangeårig formand for dagbladet Information, i bofællesskab med Berlingske-journalist Birgitte Erhardtsen, var som ung økonom glødende kommunist.

Enhedslistens Pelle Dragsted, der har modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris for sin bog Nordisk Socialisme, var før han blev chefideolog hos Enhedslisten tidligere kommunist og dømt hærværksmand.

Foruden utallige almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.

Forfatter og tegner Jakob Martin Strids børnebøger er nogle af landets mest solgte, og i 2012 fik han Kronprinsparrets kulturpris. Strid var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA).

Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at han ”dengang” øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser og nakkeskud under en revolution.

Fotograf Jacob Holdt er i dag en yndet og respektabel kilde om især amerikanske forhold, men i august 2015 indrømmede Jacob Holdt i Weekend­avisen, at ikke alt i hans bog “Amerikanske billeder” var korrekt. KGB brugte Jacob Holdt til at påvirke den vestlige opinion, og hans kritiske artikler om USA var vand på tidens venstreorienterede kampagnemøller, hvilket man kan læse om i PET-kommissionens rapport og Bent Jensens bog “Ulve, får og vogtere”.

Journalist og chefredaktør på dagbladet Information, nu afdøde Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte.

I Kroghs tid brugte Information den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.

Informations Latinamerika-skribent, nu afdøde Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart, men det forhindrer ikke at han stadig fejres som en sand helt.

Mange andre fremtrædende samfundsstøtter var tidligere aktive støtter for revolutionære bevægelser og regimer – og de gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu!

Socialdemokraten Mogens Lykketoft behandles nu som ældre statsmand med respekt, og Lykketofts notoriske svaghed for kommunistiske diktaturstater er tilsyneladende glemt.

For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Lykketoft var et naturligt midtpunkt, forekom de kommunistiske diktaturer I 1980’erne ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet. Ud over de talrige besøg i DDR, fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien. Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel hvor diktaturets ideologi blev beskrevet som Samba-socialisme! At prisen i alle årene har været cubanernes frihed og velfærd blev ikke nævnt.

Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, har en fortid som kandidat for Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner.  Hun optræder på stemmesedlen for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2005. Lidt længere oppe på samme stemmeseddel finder man den berygtede islamist Asmaa Abdol-Hamid, der også var opstillet for Liste Ø.

Marchen Neel Gjertsen har også en fortid som medlem af den revolutionære organisation SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål er at omstyrte det danske samfund. I SUF’s medlemsblad fra 2004 optræder Marchen Neel Gjertsen som central kontaktperson for den radikaliserede bevægelse i Odense.

I det venstreradikale svenske medie ”Fria Tidningar” bliver Marchen Neel Gjertsen i 2011 omtalt som ”journalist” hos den venstreorienterede og autonome researchgruppe Redox, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den danske højrefløj, og hvis medlemmer blandt andet er dømt for vold og ulovlig hacking af politiske modstandere.

Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forventer en ensartet klimaafgift på landbruget i 2024.

Dermed står dansk landbrug står over for store udfordringer. Politikerne er indstillet på at indføre en række tiltag, herunder ikke mindst en CO2-afgift, der vil få store konsekvenser for landmændene.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Klimarådet mener selv, at deres analyse viser, hvordan en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton ”kan forventes at fremme en mere klimavenlig landbrugsproduktion”, og hvilke konsekvenser en afgift vil få for forskellige dele af landbruget.

Konsekvenser for landbruget

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Er den politiske debat om CO2-afgift på landbruget allerede overstået?

Socialdemokratiet har for længe siden erklæret sig parat til en CO2e-afgift på dansk landbrug, og med Lars Aagaards udmelding er det klart, at et flertal ikke er indstillet på at afvente ekspertudvalgets anbefalinger.

Derudover er der også andre belastende indgreb på vej i retning mod landbruget, herunder fordobling af det økologiske areal og omlægning af lavbundsjord til græs eller økologi. Erhvervet må samtidig leve med en offentlig administration, der betyder uregelmæssigheder i udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte og idelige tilbagebetalingskrav samtidig med at erstatningerne til minkavlerne trækker ud.

Tre dommere i Østre Landsret har fredag den 31. marts 2023 stadfæstet en byretskendelse om varetægtsfængsling ”forretningsmanden” Martin Storm Rasmussen, der sigtes for bedrageri for mere end 300 millioner kroner. På fri fod kan det tænkes, at han vil vanskeliggøre politiets efterforskning.

Samtidig dukker der stadig flere mistænkelige transaktioner op i Martin Storm Rasmussens konkursbo. Kurator hæver skønnet for manglende millioner til mindst 42 i et enkelt selskab.

Den vidtløftige Martin Storm Rasmussen, har kunnet følges i DR-programmet “Indefra” med journalisten Anders Agger. I programmet har ”Martin” (Storm Rasmussen) og andre fået taletid på landsdækkende TV til at beklage sig over deres hårde skæbne som varetægtsfængslede i landets største arresthus.

Politiets sigtelse drejer sig om groft bedrageri. Over 40 investorer er blevet snydt for i alt 307 millioner kroner i en kæmpe koncern, hvor der er flyttet penge rundt.

Martin Storm Rasmussen, der tidligere var direktør i elselskabet Fauna Energi, nægter sig skyldig.

I Landsretten sagde anklageren fredag, at der udover Storm Rasmussen er andre involveret, men han vil ikke sige hvem. Desuden kan politiet ikke finde aktiver for i alt 16 millioner kroner. Dels skal der være gemt otte millioner kroner af vejen i kryptovaluta. Og dels skal den 42-årige have skjult guld for stort set samme værdi.

Københavns Politi mener, at den 42-årige Martin Storm Rasmussen kan påvirke, fjerne eller rykke rundt på disse aktiver og i det hele taget påvirke efterforskningen, hvis han sættes på fri fod. Og derfor skal frihedsberøvelsen fortsætte, mener anklager Magnus Petersen, som altså fik medhold af dommerne i Østre Landsret.

Det er fortsat en gåde, hvorfor Danmarks Radio vælger at give taletid til kriminelle, der er sigtet for så alvorlige forbrydelser, at politi og domstole ikke kan tillade, at de er på fri fod inden domfældelsen.

Energistyrelsen udarbejder derfor årligt et sæt analyseforudsætninger, som anvendes af Energinet, der er ansvarlig for at trække elkabler, rejse master og bygge gasrør.

Analyseforudsætningerne udgør grundlaget for Energinets langsigtede udviklingsplaner og investeringer, der kan sikre at el- og gastransmissionsnettet er rustet til den grønne omstilling og til – og det er ikke uvæsentligt! – at forsyningssikkerheden til rimelige priser opretholdes.

I de analyseforudsætninger Energistyrelsen offentliggjorde den 9. januar 2023 skønner Energistyrelsen, at elektrificeringen af det danske samfund med bl.a. udbredelsen af produktion af brint og bæredygtige brændstoffer – Power-to-X – til brug både inden og uden for Danmarks grænser, vil mere end femdoble det totale nettoelforbrug i Danmark frem mod 2050.

Elforbruget i Danmark var stort set konstant fra 2000 til 2018 med et niveau på omkring 32 TWh, men frem mod 2050 ventes nettoelforbruget at vokse til 209 TWh.

Energistyrelsen tager i udarbejdelsen af Analyseforudsætningerne højde for den generelle teknologiudvikling og forudsætter opnåelse af politiske målsætninger, også hvis der ikke er vedtaget konkrete virkemidler til opnåelse heraf.

Analyseforudsætningerne til Energinet 2022 er et ganske omfattende materiale med et sammenfatningsnotat, 12 baggrundsnotater og et datasæt.

Energistyrelsen forudser en dramatisk stigning i elforbruget

Den dramatiske stigning i elforbruget skyldes en forventning om generel elektrificering af samfundet til opnåelse af målsætningerne om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 samt klimaneutraliteten senest i 2050.

Det betyder bl.a. et stigende elforbrug til individuelle og kollektive varmepumper som følge af udfasning af naturgas i husholdninger og erhverv samt omstilling af fjernvarmeproduktionen væk fra brugen af fossile brændsler.

Det betyder også et stigende elforbrug til vejtransporten og et stigende elforbrug til PtX, som primært forventes at kunne anvendes inden for tung transport og industri, herunder landbrug. Analyseforudsætninger medtager desuden et stort elforbrug til PtX, der bidrager til omstillingen af udenrigstransport i sø- og luftfart. Derudover antages Danmark at blive nettoeksportør af PtX-produkter på lang sigt, da det forventes, at det store havvindspotentiale i den danske del af Nordsøen bidrager til at Danmark bliver et attraktivt marked for produktion af PtX-produkter.

Herudover skyldes stigningen udbygningen med datacentre. Forbruget af el til PtX forventes at stige fra 0,6 TWh til 129,4 TWh i 2050.

Datacentres strømforbrug ventes at stige fra 1,9 TWh til 14,5 TWh i 2050.

Til sammenligning udgør det ”klassiske” elforbrug til husholdninger og erhverv godt 29 TWh i 2023. Det er Energistyrelsens forventning, at dette elforbrug vil stige til 33,6 TWh i 2050.

I 2022 brugte ladefirmaet Clever alene én procent af Danmarks samlede strømforbrug og forbruget stiger ekspotentielt.

Hvor skal strømmen komme fra?

I øjeblikket dækkes omkring 50 pct. af elforbruget af grøn strøm fra vind og sol. En stigning i elforbruget til 209 TWh i 2050 forudsætter derfor mængder af vedvarende energi og en særdeles kraftig vindkrafts-udbygning.

Spørgsmålet er, om forsyningssikkerheden, den grønne omstilling og elektrificeringen overhovedet kan imødekommes?

Lad os forudsætte, at det med etablering af energiøer i Nordsøen og i Østersøen, vindmølleparker på land og solceller faktisk bliver muligt at imødekomme 5-doblingen af behovet for bæredygtig grøn strøm, men spørgsmålet er hvordan alle de nye VE-anlæg kommer på nettet?

Opgraderingen af el-nettet

I øjeblikket har højspændingsforbindelserne fra Lolland, Falster og Sydsjælland til resten af Sjælland, hvor en stor del af forbruget er, ikke kapacitet til at rumme den el, firmaerne står i kø for at producere. Fem planlagte solcelleprojekter er derfor helt eller delvist på standby.

For to år siden kom konsulentvirksomheden Rambøll med en analyse, der viste at det vil koste 80 milliarder kroner over de næste 20 år at opgradere elnettet til fremtidens produktion og forbrug.

Men allerede nu ser Rambøll sig nødsaget til at opjustere det tal drastisk. At gøre elnettet klar til opgaven vil koste ”et godt stykke over 100 milliarder kroner”, fra nu og til 2040, lyder det nyeste bud fra Rambøll ifølge Ingeniøren.

Overgangsproblemer i elforsyningen

I forbindelse med udviklingen af mere vedvarende energi har kraftværkerne en vigtig funktion i at sikre elforsyningen. I tilfælde af “dunkelflaute” – altså når solen ikke skinner og vinden ikke blæser – har regulerbare elproducerende kraftværker en afgørende rolle med at levere strøm og værdifuld stabilisering af elnettet.

Af den grund har Dansk Fjernvarme lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der har regulerbar elproduktion, for at få en status på elforsyningen i forbindelse med omstillingen. Undersøgelsen konkluderer, at elkapaciteten frem mod 2030 falder hurtigere, end tidligere analyser viser.

I takt med at der kommer mere vedvarende elproduktion fra vindmøller og solceller, afvikles de regulerbare elproducerende kraftværker simpelthen af økonomiske grunde.

Ved præsident- og parlamentsvalget søndag den 30. april 2023 i sydamerikanske Paraguaya bevarede det konservative parti Colorado magten, og partiets 44-årige Santiago Peña, økonom og tidligere finansminister, vil efterfølge Mario Abdo Benitez som Paraguays nye præsident.

Paraguaya har i alt omkring 7,5 millioner indbyggere og 4,8 millioner havde stemmeret (og stemmepligt!) ved søndagens valg.

Da 96 procent af stemmerne sent søndag aften var talt op, havde Peña fået 42,87 procent af stemmerne, mens hans udfordrer, Efrain Alegre, havde fået 27,53 procent.

De vigtigste emner i valgkampen har været økonomien, anklager om korruption og kandidaternes syn på Taiwan.

Santiago Peña fra Colorado, der med få afbrydelser haft magten i Paraguay siden 1947, står nu foran en udfordrende opgave med at sætte gang i Paraguays landbrugsdrevne økonomi, Samtidig vil Peña være under et stigende pres fra soja- og oksekødsproducenter, der vil have, at Paraguay dropper relationen til Taiwan til fordel for Kina og det store marked, der findes der.

Paraguay er et af blot 13 lande, der har formelle diplomatiske relationer til Taiwan.

Den kolde krig bragte Paraguay og Taiwan sammen i 1957, da begge lande blev styret af antikommunistiske diktaturer.

Det skønnes, at Taiwan investerede i gennemsnit 4 millioner dollars i udviklingsprojekter i Paraguay og 14,8 millioner dollars i bistand hvert år mellem 2005 og 2014. Paraguayas hovedstad, Asunción, er hjemsted for et ingeniøruniversitet etableret af Taiwan, og paraguayanske studerende modtager generøse stipendier til at studere i Taiwan.

Alligevel blegner disse fordele i forhold til, hvad Paraguays naboer har modtaget i støtte fra Kina. De fleste paraguayanske naboer, bortset fra Brasilien, deltager således i Beijings “Road- and Belt”-initiativ, og det vurderes, at Kina mellem 2005 og 2020 har investeret omkring 130 milliarder dollars i Latinamerika.

Under valgkampen lovede den nyvalgte præsident Santiago Peña at bevare båndene til Taiwan.

Den ledende oppositionskandidat, Efraín Alegre, signalerede, at han ville slå ind på en ny vej i forhold til Kina, der ville være mere økonomisk fordelagtig end et fortsat samarbejde med Taiwan.

Hvis Paraguaya opgav Taiwan ville det indebære et symbolsk tab for USA, som er på vagt over for voksende kinesisk indflydelse i Latinamerika.

Den socialdemokratiske udenrigsminister Per Hækkerup mødtes i november 1963 med sin norske udenrigsministerkollega Halvard Lange.

Mødet handlede egentlig om den danske landbrugseksport, men efter middagen ville Halvard Lange over kaffen gerne vende en anden sag med danskeren: fordelingen af Nordsøen mellem Danmark og Norge.

Genève-konventionen fra 1958 havde fastslået, at kyststaterne havde eneret til naturressourcerne på og under havbunden nærmest kysten ud til 200 meter-dybdekurven eller så langt, som udvinding var teknisk mulig. Afgrænsningen mellem flere kyststaters rettigheder var der imidlertid ikke taget stilling til.

Der er således ikke noget enkelt princip, f.eks. hverken ligeafstandsprincippet (midterlinjeprincippet) eller dybdeprincippet, der kunne afgøre afgrænsningsspørgsmålet. Den Internationale Domstol har siden fastslået, at ved afgørelse af konkret afgrænsningstvister må forskellige principper og metoder bringes i anvendelse, f.eks. kystlængder, olieforekomster og særlige geografiske forhold m.v.

Nordmændene pressede på for en afgørelse efter ligeafstandsprincippet og var nervøse for at en anden model, ville give dem en meget lille del af Nordsøen.

Hækkerup accepterede midterlinjeprincippet

Derfor ville den norske udenrigsminister Halvard Lange altså gerne have sat skub i forhandlingerne, forklarede han denne aften på mødet i Oslo, og det kunne Per Hækkerup godt se fornuften i, og ifølge nærtstående embedsmænd og historikeren Tage Kaarsted blev der af en indisponeret Per Hækkerup denne aften givet en principiel accept af midterlinjeprincippet.

Herefter udspandt sig et to år langt forhandlingsforløb, inden Norge og Danmark i 1965 indgik en formel aftale om deling efter midterlinjeprincippet.

Historien om Hækkerups tilsagn i 1963 florerede i Handelsministeriet og senere Energiministeriet og hos Mærsk på Esplanaden, men i 1992 blev den gjort til en historisk sandhed, da historikeren Tage Kaarsted nævner episoden i sit værk ”De Danske Ministerier”. Også på Christiansborg vandt historien frem, og forfatter og i historiker Bo Lidegaards bog om Jens Otto Krag fra 2003 viderebringes historien som en vedtaget kendsgerning.

Ifølge tidligere energiminister Poul Nielsons selvbiografi fra 2011, ”En hel Nielson”, var det ikke en beruset Per Hækkestup, der sov i timen, men derimod en flok stædige nordmænd, der ikke ville overveje noget som helst andet end en millimeter-præcis afgørelse i overensstemmelse med midterlinjeprincippet.

Hækkerups eftermæle

Familien Hækkerup blev med tiden så træt af myten om Per Hækkerups whiskybrandert, at hans søn – og Nick Hækkerups far – Klaus Hækkerup omkring 2001 hyrede historikeren Cecilie Wallengren til at grave i, hvordan Nordsøen egentlig blev fordelt mellem Danmark og Norge. Et par år senere konstaterede den indforskrevne historiker, at selvom det ikke kunne udelukkes, at Per Hækkerup i Oslo havde nydt spiritus, havde historien om at Per Hækkerup skulle have foræret en dansk del af Nordsøen til Norge, ikke noget på sig.

Thorsten Borring Olesen

Århus-historikeren Thorsten Borring Olesen skrev i 2010 en artikel i Videnskab.dk, der uden dokumentation og uden at kreditere Cecilie Wallengrens undersøgelser, ligeledes afviste myten om, at Hækkerup forærede Nordsøolien væk i en brandert.

Thorsten Borring Olesen opnåede en kortvarig berømmelse, da Ritt Bjerregaard kritiserede hans værk ”De Danske Ministerier: Anker Jørgensens tid 1972-1982”, der udkom på Gads forlag i 2017.

Bjerregaards kritik gik på, at Thorsten Borring Olesen (i modsætning til historikeren Tage Kaarsted, der havde forfattet ”De danske ministerier 1929-1953” og ”De danske ministerier 1953-1972”) manglede tilstrækkeligt kendskab til livet på Christiansborg.

Den ærekære Borring Olesen svarede på kritikken fra Ritt Bjerregaard i Historisk Tidsskrift 2018:1, s. 134-142: ”Anker Jørgensens tid – en replik”.

Borring Olesen erkendt, at han ikke kunne ”prale af Kaarsteds symbiotiske forhold til ”Christiansborglivet”, og rigtigt er det, at undertegnede ikke har plejet omgang med politikerne, som Kaarsted gjorde”.

Borring Olesen mener, at Kaarsteds fremstilling i hans 2 bind af ”De Danske Ministeriet” på godt, men indimellem også ondt, er præget af hans fortrolighed med Christiansborg. Ulempen var – mente Borring Olesen – at Kaarsted nok indimellem også selv blev grebet af anekdoterne og bagtalelserne, hvilket eksempelvis førte til, at han kolporterede myten om, at det var Per Hækkerup, der i en brandert forærede Nordsøolien til nordmændene.

Af uransagelige grunde har Videnskab.dk søndag den 30. april 2023 valgt at genoptrykke Thorsten Borring Olesens ubehjælpsomme forsøg på i 2010 at hvidvaske Per Hækkerup.

I forbindelse med Jon Stephensens ”selvbetalte” orlov er der igen, igen været fokus på danske politikeres vilkår.

Fra Folketinget bringes jævnligt beretninger om politikernes hårde lod. Et umenneskeligt arbejdspres under utålelige vilkår og konstant i mediernes kritiske lys. Mange tvinges til sygeorlov, og uvilkårligt kom man til at tænke på Jeppe Aakjær, der udtryksfuldt har beskrevet den kummerlige tilværelse, der er takken for en indsats for almenvellet:

Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd, med læderlap for øjet og om sin sko et bånd? Det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød med hammeren må forvandle de hårde sten til brød.

Det skal dog ikke glemmes, at Jon Stephensen ikke kommer til selv at betale alle omkostninger ved hans orlov. Stephensen vil fortsat i orlovsperioden optjene ret til eftervederlag og pension, ligesom han kan benytte orlovsperioden til udvikling af hans kompetencer på MeToo-området på Folketingets regning.

I orlovsperioden indkaldes Stephensens suppleant Lean Milo, der siden folketingsvalget i 2022 været førstesuppleant for Moderaterne i Københavns Storkreds. Lean Milo er søn af venstremanden Rene Milo, der tidligere fra 1994 til 2005 var borgmester i Greve Kommune. I oktober 2003 blev der indgivet politianmeldelse mod Greves venstreborgmester René Milo for bedrageri og svindel med kommunens midler. Han blev frikendt af politi og tilsynsråd, men en stærkt belastende uafhængig advokatundersøgelse byrådet selv fik gennemført, blev hemmeligholdt og først offentliggjort i censureret udgave i marts 2004. Den afslørede svindel med kørselsgodtgørelser, middagsregninger og opfordring af kommunens embedsmænd til at handle med hans firma. Milo blev først fjernet efter kommunalvalget i november 2005, da de konservative besluttede sig for at konstituere sig med socialdemokratiet.

Vederlag

Med de nuværende regler får et folketingsmedlem 718.234 kroner om året samt et omkostningstillæg på 69.931 kroner.

Hertil kommer en række fordele i forbindelse med bolig, dobbelt husførelse, rejser, Guldkort til Tivoli m.v.

Tilskud til kompetenceudvikling

Folketingsmedlemmer har ret til kompetenceudvikling efter 12 måneders medlemskab. Folketingsmedlemmer optjener 31.081 kroner pr. medlemssår til kompetenceudvikling – dog maksimalt 186.486 kr.

Eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer

Hvis et ordinært medlem forlader Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder efter sin udtræden. Perioden afhænger af, hvor længe medlemmet har været medlem af Folketinget.

Der sker modregning for eventuelle lønindtægter og pension m.v. fra dag 1. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 157.564 kr. i de første 12 måneder (april 2023-niveau).

Pension

Den højeste pension, man kan få som folketingsmedlem, er efter 20 år på tinge. Her gives en livslang pension på 32.336 kroner om måneden.

Hos ministrene tjener statsministeren mest med et årligt vederlag på 1,67 millioner kroner. Finansministeren og udenrigsministeren tjener 1,47 millioner om året, mens øvrige minister får 1,33 millioner om året.

Ministres pension stiger, indtil man har siddet som minister i mere end otte år. Da lyder den livslange månedlige pension på 25.730 kroner. Dertil kan en minister lægge sin pension som folketingsmedlem oveni, indtil pensionsloftet på 53.811 kroner om måneden rammes.

Frem til 1. januar 2000 fik tidligere ministre ministerpension umiddelbart efter udløbet af eftervederlagsperioden. Børnepensionstillægget blev udbetalt samtidig med ministerpensionen til ministerbørn under 21 år.

Fra 1. juni 2017 er ministerpension blevet udbetalt efter udløbet af eftervederlagsperioden og fra det tidspunkt den tidligere minister har opnået den almindelige folkepensionsalder. Børnepensionstillægget blev udbetalt samtidig med ministerpensionen til ministerbørn under 21 år.

Mulighederne for supplerende indkomst

Mange folketingsmedlemmer sidder i en række kommissioner, nævn, råd og bestyrelser. Folketinget og Folketingets partier udpeger medlemmer til en række forskelligartede kommissioner, nævn, råd og lign. Det gælder f.eks. Nationalbankens repræsentantskab, Planklagenævnet, Sydslesvigudvalget og Landsskatteretten, hvor medlemmerne modtager et årligt vederlag på knap 100.000 kr.

Indien har underskud på betalingsbalancen. Tidligere er Indiens betalingsbalance blevet reddet fra store underskud ved den konstante strøm af pengeoverførsler fra indiske arbejdere i udlandet – næsten 25 milliarder dollars i tredje kvartal 2022. Men dette har ikke været nok til at imødegå de voksende underskud på handelsbalancen. Import af billig olie fra Rusland, der var muliggjort af sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine, har bidraget til at underskuddet på energiposterne er mindsket.

Resultatet er, at det samlede underskud på betalingsbalancens løbende poster i tredje kvartal af 2022 passerede 36 milliarder dollars.

Ny handelspolitik

Den 1. april 2023 blev der i New Delhi givet startskuddet til Indiens nye udenrigshandelspolitik. Ambitionen er trods den stagnerende internationale handel at øge Indiens eksport fra 770 mia. dollars i 2022/23 til 2000 mia. dollars i 2030. Den indiske valuta – Rupeen (INR) – vil spille en central rolle. I bestræbelserne på at internationalisere rupeen, reducere dollarefterspørgslen og stimulere den indiske eksport i en situation hvor den globale økonomiske vækst er i modvind, er Indien parat til at afvikle internationale transaktioner med andre lande, der mangler amerikanske dollars, i rupees.

Den globale handel var ganske vist rekordhøj i 2022, men væksten forventes ifølge FN at stagnere i løbet af 2023 på baggrund af geopolitiske spændinger og bekymringer om inflation og høje råvarepriser – især for energi, fødevarer og metaller.

Indien og Bangladesh er således i princippet allerede blevet enige om at bruge henholdsvis Bangladesh taka (BDT) og Indiske rupees (INR) i samhandlen. Det kræver tilladelse fra de respektive centralbanker at åbne en rupee-konto for handlende i indiske henholdsvis bangla banker, men effekten vil være at reducere transaktionsomkostningerne for erhvervslivet, så det tilskynder til større volumen i eksport og import. Bangladeshiske banker vil oprette en rupee-konto, hos indiske banker, mens indiske banker vil gøre det samme med bangladeshiske banker. Dette vil gøre det muligt for indiske handlende at modtage og give rupee-betalinger via disse konti. På samme måde kan bangladeshiske handlende også bruge taka, til handel.

Handelen mellem Indien og Bangladesh i 2021-2022 var 18,2 mia. dollars.

Handelsaftalen mellem Bangladesh og Indien er fulgt af en tilsvarende aftale mellem Indien og Malaysia, der accepterer at handle med Indien ved hjælp af rupee. Union Bank of India har allerede åbnet en særlig rupee-konto hos India International Bank Malaysia (IIBM) og tilsvarende har IIBM åbnet en særlig rupee vostro-konto hos Union Bank of India.

Den bilaterale handel med Malaysia, Indiens tredjestørste handelspartner i ASEAN, var 19,4 mia. dollars i 2021-2022.

Reserve Bank of India (RBI) har ifølge indiske medierapporter allerede behandlert 60 anmodninger om at åbne særlige rupee-konti fra 18 lande, herunder Storbritannien og Tyskland, og der skulle være igangværende forhandlinger med en lang række andre lande som Cuba og Tadsjikistan.

Rupee-handlen er dog ikke uden problemer. Indien har faktisk et handelsunderskud med mange lande. Det gælder specielt Malaysia og Rusland. Hvis det ikke lykkes at øge den indiske eksport, vil en række partnerlande over tid akkumulere rupees. Reserve Bank of India (RBI) er også opmærksom på, at rupee-arrangementerne kan begrænse centralbankens evne til at kontrollere den indenlandske pengemængde på grund af grænseoverskridende handel med rupees.

Ideen om at internationalisere rupeen har vundet udbredelse, efter at Indien forsøgte at etablere en rupee-rubel-aftale med Rusland for at omgå vestlige sanktioner over Ukraine-krigen.

Men den ordning mødte vanskeligheder, da indiske banker, der traditionelt er eksponeret overfor amerikanske banker, var nervøse for at blive omfattet af amerikanske sanktioner. Samtidig var Rusland ikke begejstret ved udsigten til at ende med at ligge inde med mængder af rupees.

For yderligere at stimulere eksporten har Indien samtidig lanceret en ny amnestiordning for afvikling af misligholdte eksportforpligtelser. Ordningen, der har til formål at fremskynde bilæggelsen af handelstvister, løber indtil september 2023, omfatter ikke sager, hvor der er mistanke om svindel.

Indiens nye politik vil også automatisere eksporttilladelser og reducere gebyrer for mellemstore og små virksomheder benyttelse af eksportkreditordninger m.v.

Når man er afsløret, er der kun ét at gøre: Tilstå, sig undskyld og erkend, at du har behov for professionel hjælp.

Hvis du erkender, at du udøver psykopatisk, brutal og tyrannisk ledelse, er bigamist og lever et dobbeltliv, lider af alkoholisme, stofmisbrug, sexafhængighed, udøver sexchikane og grænseoverskridende, krænkende adfærd kan det måske undskyldes og tilgives, og under alle omstændigheder står professionelle hjælpere klar til at samle dig op.

Det seneste eksempel på, at der forsøges med en uforbeholden undskyldning, når alt andet glipper, er sagen om Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard

Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), leverer nu en uforbeholden undskyldning til personer, der har oplevet, at hun har opført sig upassende.

Det sker i et opslag på Facebook inden krisemødet fredag den 28. april 2023 kl. 7 i fagbevægelsen om flere krænkelsessager mod Lizette Risgaard.

”Konkret har personerne oplevet uønsket fysisk berøring – eksempelvis at jeg har haft min hånd for længe på deres ryg, når jeg har givet dem et kram, at jeg har taget dem på numsen og har danset for tæt på dem – eller at jeg på anden måde har opført mig upassende i sociale sammenhænge,” skriver hun på Facebook og tilføjer.

”Det er ikke alle, der føler sig krænket, men de har alle følt, at deres grænser er blevet overtrådt. Jeg er dybt berørt af historien og meget ked af det, for det har naturligvis aldrig været min intention. Men det er vigtigt for mig at sige følgende: Jeg mener, at det i udgangspunktet altid er den krænkede, der definerer, hvornår man er gået over stregen. Derfor vil jeg også gerne give en uforbeholden undskyldning til de personer, der har oplevet, at jeg har opført mig upassende. Undskyld!”

Jon Stephensen

Jon Læssøe Stephensen, født 24. december 1959 (63 år), arkitekt, journalist, tidligere teaterdirektør, scenograf og fra 2022 medlem af Folketinget for Moderaterne.

Efter et møde mellem ham og Moderaternes ledelse, heriblandt politisk leder Lars Løkke Rasmussen, mandag den 24. april om aftenen kastede Jon Stephensen håndklædet i ringen og søgte tirsdag den 25. april 2023 selvbetalt orlov fra Folketinget frem til 3. oktober.

Baggrunden for orloven var flere møgsager. Jon Stephensen har det seneste år flere gange været i vælten. I 2022 blev han fyret med øjeblikkelig virkning fra sin stilling som teaterdirektør på Aveny-T. En fyring, som han efterfølgende kaldte politisk og lagde sag an mod teatrets bestyrelsesformand for. Sagen droppede han dog igen i februar i år med en begrundelse om, at den “skygger for mit politiske arbejde”. Samtidig dukkede der multiple belastende sager op fra hans tid som teaterdirektør, og den 23. april 2023 kunne TV 2 berette, at Jon Stephensen i februar skrev til en 19-årig kvinde fra Unge Moderater, at hun var “smuk med den lækreste krop”. 

Et par dage senere skrev personer fra film- og teaterbranchen et brev til Moderaternes folketingsgruppe, hvor de udtrykte mistillid til Jon Stephensen, der var teaterdirektør, før han blev valgt til Folketinget.

Moderaternes gruppeformand mener, partiet “har imødekommet kulturlivet” ved, at Jon Stephensen ikke er kulturordfører de næste fem måneder.

I forbindelse med den selvbetalte orlov fra Folketinget har Jon Stephensen udtalt:

”Jeg kan ikke længere genkende mig selv – og det skal man kunne. I dag har jeg bedt Folketinget om selvbetalt orlov. Det gør jeg, fordi jeg den seneste tid har skygget for både mit parti og mine partifællers store arbejde. Det tager jeg nu konsekvensen af. Jeg beklager de konsekvenser, det har haft for Moderaterne. Jeg undskylder uforbeholdent overfor den unge kvinde, jeg komplimenterede på en helt upassende måde. Jeg ønsker det bedste for dansk kulturliv; og jeg undskylder, at jeg ikke i tide så, hvordan mine handlinger har påvirket andre mennesker.

Mine politiske ambitioner er intakte. Jeg ønsker at bidrage med mit mandat til en meningsfyldt politik indenfor både kultur og udenrigspolitik. Det er ikke muligt, som tingene er i dag. Det er min fejl, og der er ingen undskyldning for det. Jeg hører, hvad I siger, og jeg tager konsekvenserne af det.

Jeg vil derfor bruge den kommende tid og måneder på at kigge indad, selvransage for at blive den version af mig selv der skal til for at komme helet og styrket tilbage og genskabe tilliden til vælgerne, til mit parti Moderaterne og mine partifæller.”

Benny Engelbrecht

Hvis du ikke er parat til at erkende og undskylde egen skyld, kan du ligesom den tidligere socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrechts sige, at du har ”stået på mål for embedsværket”: ”Nogle gange er det sådan, at man som minister står på mål for sit embedsværk, og sådan er det”, sagde han.

Her antyder Engelbrecht, at han ikke er den egentlige ansvarlige for at holde CO₂-beregningerne tilbage. Når sagen endte med hans afgang, er det fordi han så at sige tog skraldet for en beslutning truffet af embedsværket.

Minksagen er et andet eklatant eksempel på undtagelse fra reglen om at erkende, sige undskyld og søge professionel hjælp.

Henrik Studsgaard og Mogens Jensen

Selvom beslutningen om aflivningen af mink blev truffet af regeringens koordinationsudvalg med statsministeren for bordenden og Barbara Bertelsen ved hendes side, var det Fødevareminister Mogens Jensen og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, der fik besked på at ”lægge sig ned og rulle rundt”,

Henrik Studsgaard påtog sig da også efterfølgende så meget skyld, at han offentligt undskyldte sit svigt over for daværende minister Mogens Jensen, da denne måtte gå af.

Skandalerne omkring Forsvarets Efterretningstjeneste er endnu et eksempel på, at ministre forsøger at lægge ansvaret andetsteds.

Med få undtagelser er hovedreglen, at offentlige undskyldninger og erkendelse af behov for professionel hjælp er løsningen, når politikere og kendisser skal have lukket en møgsag. Der er endda et fagudtryk for politikeres offentlige bodsgang, når de ikke ser andre veje til at genetablere respekten: De lægger sig fladt ned og ruller rundt. Selvom hele operationen ofte er gennemskuelig som en ren og skær strategisk manøvre, virker det!

Morten Scheelsbeck

Den konservative lokalpolitiker, Morten Scheelsbeck, oplyste i 2020 overraskende på sin Facebookprofil, at han havde erkendt, at han var alkoholiker, og at han nu havde søgt professionel hjælp.

Morten Scheelsbeck har også deltaget i en podcast, hvor han introduceres således: ”I dag har vi besøg af Morten. Han har altid vidst, at der var noget galt med ham, men han vidste ikke hvad. Indtil den dag, at han fandt ud af han var alkoholiker, det lyder måske paradoksalt, men han blev faktisk glad for diagnosen. Morten har altid opsøgt festlige lejligheder og hvis de ikke var der, så lavede han dem selv. Lyt til Mortens rejse fra festglad teenager til alkoholisk familiefar midt i 30’erne”.

Dansk Psykolog Forening kan berette, at udgifterne til voksnes psykologbehandling i de seneste 10 år er mangedoblet, og det er i dag såre almindeligt at søge hjælp udefra.

Per Christensen

For eksempel lød det den 21. januar 2022 på Facebook fra 3F-formand Per Christensen, der for nylig måtte trække sig efter at have levet et dobbeltliv med to familier: ”Jeg er nu i gang med en proces, hvor jeg får professionel hjælp, for jeg ønsker at blive en bedre udgave af mig selv.”

Cecilia Lonning-Skovgaard

I København blev venstre-borgmesteren Cecilia Lonning-Skovgaard kritiseret for sin ledelsesstil som borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune. Men tag ikke fejl – hun ville også forbedre sig: Den 3. februar 2022 udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard til Politiken: ”Det er noget, jeg skal arbejde med nu og formentlig også skal have noget professionel bistand til, hvordan man forbedrer sig på det punkt.”

I en ny rapport om arbejdsmiljøet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, mens Cecilia Lonning-Skovgaard (V) var borgmester, når den kommunale ombudsmand, Borgerrådgiveren, frem til, at beskæftigelses- og integrationsborgmesteren tilsyneladende havde et særligt problem med gravide. I hvert fald er det ifølge rapporten dokumenteret, at Cecilia Lonning-Skovgaard har diskrimineret medarbejdere, fordi de var gravide.

Karen Melchior

Dagen efter, den 4. februar, fulgte det radikale medlem af Europaparlamentet, Karen Melchior, trop på Facebook, hvor hun afsluttede et længere indlæg med ordene: ”Derfor bremser jeg op nu. Derfor bliver jeg nu sygemeldt for og får hjælp til at komme på fode igen”.

Det opslag kom, efter det i efteråret 2021 kom frem, at flere af Karen Melchiors medarbejdere var enten stoppet eller blevet sygemeldt som følge af politikerens hårdhændede ledelse.

Annette Heick

Entertainer Annette Heick udkommer snart med en erindringsbog, ”Datteren”, på forlaget Gyldendal.

Der er efterhånden gået syv år siden Annette Heicks mand, kokken Jesper Vollmer, brækkede nakken. I den lange tid, hvor sygdommen fyldte, blev Annette Heick ifølge erindringsbogen tiltrukket af en anden mand

Parret har opsøgt professionel hjælp. Hun fortæller i bogen om sessionerne hos psykolog Gert Martin Hald som både afgørende og givende: ”Jeg tror, at det bedste råd, vi fik i parterapien, var at tage vores parforholds problemer alvorligt. Jeg har fortalt ærligt, hvor jeg havde bevæget mig hen, og der er blevet kastet med skyld. Men vi har også sluttet fred. Vi er ovre på den anden side og har tilgivet hinanden”.

I modsætning til eksempelvis Anonyme Alkoholikere og Anonyme Stofmisbrugere skal de sexafhængige medlemmer af SAA ikke nødvendigvis afstå fra at have sex. Deres ”ædruelighed” består i at få ”et sundt forhold” til sex, som de selv definerer.

Mads Aagaard Danielsen

I oktober 2020 kunne Berlingske Tidende på baggrund af vidneudsagn og SMS-beskeder beskrive hvordan flere personer – fortrinsvis kvinder – har oplevet at blive chikaneret, få hadbeskeder og modtage trusler fra tidligere P1-vært Mads Aagaard Danielsen.

Han var vært på P1-programmet “Shitstorm”. Et program, der ugentligt taler med personer, som er kommet i modvind på sociale medier. Til Berlingske fortæller en af kvinderne, hvordan hun til en arbejdsjulefrokost i 2015 bliver skubbet ind på et toilet, hvorefter værten låser døren og stikker sine fingre op i hende.

En anden fortæller, at Mads Aagaard Danielsen tog hendes bh af og befamlede hendes bryster, kort tid efter at de havde mødt hinanden på en natklub i København.

Andre har modtaget “direkte trusler” og er blevet chikaneret af Mads Aagaard Danielsen i forbindelse med deres arbejde på Radio24syv, hvilket i 2019 fik direktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, til at sende en klage over værten til DR.

Klagen til den pågældende redaktionschef fik ikke tydelige konsekvenser, og Mads Aagaard Danielsen fortsatte en tid som vært på P1 før han endelig blev fyret fra DR.

Mads Aagaard Danielsen skriver i en sms til Berlingske, at han er “dybt ulykkelig” og “forfærdet” over, hvordan han har behandlet andre mennesker: ”Selv om der er flere elementer i vidnesbyrdene, som jeg ikke kan genkende, så er der alt for mange, som jeg godt kan. Jeg skylder alle, som jeg har opført mig grænseoverskridende over for, min største undskyldning. Jeg må skamfuldt erkende, at mit forvoksede ego og mit infantile temperament har betydet, at jeg ikke har været i stand til at indse karakteren af mine handlinger, før de blev fremlagt for mig på én gang. Den næste tid vil jeg søge hjælp hos professionelle og mine nærmeste. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer, ud over igen at sige undskyld”, skriver han.

Tiger Woods

Hvis vi går til det store udland, står det efterhånden klart, at det, der først lignede et par sidespring, var et decideret dobbeltliv for den amerikanske golfspiller Tiger Woods.

Tiger Woods er sexafhængig. Det var i hvert fald den melding, der umisforståeligt lå mellem linjerne, da han tre måneder senere på et pressemøde for særligt indbudte sportsjournalister undskyldte at have såret sine nærmeste og svigtet sig selv. Det var en forfærdelig tid med flere end 120 forhold, bedyrede den angrende golfstjerne, der havde afbrudt et 45 dage langt sex-afvænningsophold for at give sin version.

”Jeg er klar over den smerte, jeg har forvoldt. Jeg har skuffet jer alle sammen,” sagde Woods, der med sexafhængighedskortet på bordet med ét forvandlede sig fra gerningsmand til offer. For den halve verden, der så med, stod det klart, at golfspilleren havde været angrebet af magter stærkere end ham selv. Kræfter, der havde tvunget ham til at gøre ting, han nok havde lyst til, men ikke ønskede.

”Mine fejltagelser har fået mig til at se på mig selv på en måde, jeg aldrig har gjort før. Jeg blev opdraget som buddhist, men er de senere år gledet væk fra det. Jeg vil vende tilbage til buddhismens budskab,” erklærede Tiger Woods og tilføjede, at han var på vej tilbage til klinikken for at få mere terapi.

Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny

Tiger Woods er ikke den eneste. I amerikanske celebritets-cirkler har mænd nærmest stået i kø for at bekende deres sexafhængighed: Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny. Alle har de gået offentlig bodsgang efter at være blevet afsløret i udenomsægteskabelige favntag.

De har også sagt, at de vil søge professionel hjælp!

Jakob Sloma

Fra den hjemlige arena opsagde Jakob Sloma sin stilling som chef i DR, efter han havde indrømmet i beruselse at have optrådt grænseoverskridende over for en medarbejder. I kølvandet derpå oplyste han i december 2021, at han ville gå i behandling for sine alkoholproblemer.

Kristian Hegaard

Kristian Hegaard, forhenværende medlem af Folketinget for De Radikale. Udtalte i august 2021 efter at have indrømmet og undskyldt for at have udvist krænkende adfærd i beruset tilstand, at han ville ”søge assistance, så det ikke kommer til at ske fremadrettet”.

Morten Østergaard

Morten Østergaard, tidligere politisk leder for De Radikale. Gik af som leder og blev sygemeldt, efter det kom frem, at han ved flere lejligheder havde krænket partifæller. Han skrev i oktober 2020 i et Facebook-opslag: ”Det er ikke nemt at erkende egne svigt og dårlige dømmekraft, når man altid har søgt at tage ansvar. Det slider jeg med. Og det har jeg søgt hjælp til”.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen udarbejdet af Cowi konkluderes det, at de eneste, der i stort omfang opgiver at søge professionel hjælp, er pædofile.

Overgreb og krænkelser af børn kunne forebygges, hvis pædofile havde nemmere adgang til behandling, men krav om henvisning fra egen læge og åbne journaler skræmmer. Mange er skræmte ved tanken om, at de skal op til deres læge, fordi de er bange for, at det skal rygtes.

Enkelte andre afviser også at tilkendegivet offentligt, at de har behov for professionel hjælp.

Frank Jensen

Da Frank Jensen forlod overborgmesterkontoret i København mandag den 19. oktober 2020 sluttede 11 år som overborgmester i København og 8 år som næstformand for Socialdemokratiet.

Frank Jensen, der har været i politik i 33 år, sagde til pressen, at det ikke er synd for ham. På et pressemøde erkendte Frank Jensen, at han har været en krænker, og han undskyldte overfor de kvinder, han har stødt gennem 30 år i politik.

Men i modsætning til mange andre undskyldte han sig ikke med at være drevet af større magter end han selv, og at han derfor ville søge professionel hjælp. Frank Jensen gik den anden vaj – han oprettede selv en rådgivningsvirksomhed!

Hanstholm Varmeværk har sammen med flere andre jyske kraftvarmeværker indgået en aftale med selskabet Effekthandel om at “sælge” kraftvarmeværkernes produktionskapacitet til det statslige selskab Energinet, som på den måde hele tiden havde adgang til at trække på den ledige kapacitet, hvis der opstod en mangelsituation i elforsyningen.

I januar 2021 klagede Energinet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over varmeværkernes aftale med Effekthandel.

I januar 2022 meddelte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at aftalen mellem varmeværkerne og Effekthandel om koordinering af priser på markedet for el kunne resultere i både bøder og straffesager.

Arrangementet blev fundet kartellignende og de varmeværker, der var en del af aftalen, blev gjort bekendt med, at de måske har gjort sig skyldige i brud på konkurrenceloven. Strafferammen kan være store bøder til selskaberne og måske fængsel til deres ledelser.

Det vilde vesten i energisektoren

Aftalen, der skulle sikre indtægter, er nu blevet et problem for Hanstholm Varmeværk, men illustrerer også de kritisable forhold i den danske energisektor.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har ved flere lejligheder kritiseret forholdene, og sammenholdt med beretningerne om uhyrlige profitter i energihandelsselskaberne, bonusser på flere hundrede millioner kroner, kartelvirksomhed og insider-trading, forekommer Forsyningstilsynets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indsats helt utilstrækkelig.

Må skatteborgerne i Thisted til lommerne?

Hvis det ender med at skatteborgerne i Thisted kommune, som Hanstholm hører under, må yde økonomisk bistand til varmeværket i Hanstholm, vil det ikke være første gang.

Det er ikke længe siden, at det kom frem at Hanstholm Havn slår et kæmpe hul i kommunekassen i Thisted, så budgettet for 2023 skal nu genåbnes. Havnen har en gæld på 630 mio. kr. og en begrænset omsætning på omkring 30 mio. kr.

Havnen kører derfor med dundrende underskud – i 2020-regnskabet var underskuddet på 5,4 mio. kroner, i 2021 på knap 17,6 mio. kroner og med underskuddet i 2022 kommer det akkumulerede underskud op på 63 mio. kr., der i strid med lånebekendtgørelsen er finansieret over havnens kassekredit.

Kommunal havn

Ved at omdanne havnen til kommunal havn skal Thisted kommune i første omgang indfri havnens kassekredit på 63 mio. kroner. Det skal ske med en tillægsbevilling – og pengene skal hentes i kommunekassen. Frem til udgangen af 2025 forventer kommunen, at der i alt vil være et træk på 175 mio. kroner i kommunekassen til finansiering af havnens underskud.

Siden 1967

Hanstholm Havn blev indviet den 8. september 1967 med et slag af kong Frederik IX på den nyanskaffede auktionsklokke i auktionshallen.

Hanstholm Havn kan også se tilbage på en mindeværdig dag, da Kongeskibet Dannebrog mandag den 30. august lagde til kaj i havnen, og Hendes Majestæt Dronningen med tre slag på havnens historiske auktionsklokke fra 1967 markerede indvielsen af den mere end 600 millioner kroner store havneudvidelse.

Den store udvidelse tilførte Hanstholm Havn nye ydermoler, et nyt bassin, ekstra kajkapacitet, øget vanddybde og hele 130.000 kvadratmeter baglandsareal.

Turbulent ledelse af Hanstholm Havn

I de sidste mange år har der været hyppige udskiftninger på direktørposten i Hanstholm Havn, mens det indtil for nylig har været lidt mere stabilt på bestyrelsessiden.

Martin Vestergaard var bestyrelsesformand for Hanstholm Havn 2014-20, og blev efterfulgt af Kirsten Hede Dahlgaard Nielsen, der sad i havnens bestyrelse fra 2015 til 2022.

På et møde i Thisted kommunalbestyrelse den 25. januar 2022 blev tidligere venstreminister Kristian Jensen overraskende valgt til posten som formand for Hanstholms Havns bestyrelse og officielt konstitueret i bestyrelsen den 16. marts 2022.

Ovenpå et turbulent forløb, hvor Kristian Jensen allerede få måneder efter udnævnelse meddelte sin afgang, blev tidligere branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, den 3. maj 2022 konstitueret som ny bestyrelsesformand for Hanstholm Havn.