Indien har underskud på betalingsbalancen. Tidligere er Indiens betalingsbalance blevet reddet fra store underskud ved den konstante strøm af pengeoverførsler fra indiske arbejdere i udlandet – næsten 25 milliarder dollars i tredje kvartal 2022. Men dette har ikke været nok til at imødegå de voksende underskud på handelsbalancen. Import af billig olie fra Rusland, der var muliggjort af sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine, har bidraget til at underskuddet på energiposterne er mindsket.
Resultatet er, at det samlede underskud på betalingsbalancens løbende poster i tredje kvartal af 2022 passerede 36 milliarder dollars.
Ny handelspolitik
Den 1. april 2023 blev der i New Delhi givet startskuddet til Indiens nye udenrigshandelspolitik. Ambitionen er trods den stagnerende internationale handel at øge Indiens eksport fra 770 mia. dollars i 2022/23 til 2000 mia. dollars i 2030. Den indiske valuta – Rupeen (INR) – vil spille en central rolle. I bestræbelserne på at internationalisere rupeen, reducere dollarefterspørgslen og stimulere den indiske eksport i en situation hvor den globale økonomiske vækst er i modvind, er Indien parat til at afvikle internationale transaktioner med andre lande, der mangler amerikanske dollars, i rupees.
Den globale handel var ganske vist rekordhøj i 2022, men væksten forventes ifølge FN at stagnere i løbet af 2023 på baggrund af geopolitiske spændinger og bekymringer om inflation og høje råvarepriser – især for energi, fødevarer og metaller.
Indien og Bangladesh er således i princippet allerede blevet enige om at bruge henholdsvis Bangladesh taka (BDT) og Indiske rupees (INR) i samhandlen. Det kræver tilladelse fra de respektive centralbanker at åbne en rupee-konto for handlende i indiske henholdsvis bangla banker, men effekten vil være at reducere transaktionsomkostningerne for erhvervslivet, så det tilskynder til større volumen i eksport og import. Bangladeshiske banker vil oprette en rupee-konto, hos indiske banker, mens indiske banker vil gøre det samme med bangladeshiske banker. Dette vil gøre det muligt for indiske handlende at modtage og give rupee-betalinger via disse konti. På samme måde kan bangladeshiske handlende også bruge taka, til handel.
Handelen mellem Indien og Bangladesh i 2021-2022 var 18,2 mia. dollars.
Handelsaftalen mellem Bangladesh og Indien er fulgt af en tilsvarende aftale mellem Indien og Malaysia, der accepterer at handle med Indien ved hjælp af rupee. Union Bank of India har allerede åbnet en særlig rupee-konto hos India International Bank Malaysia (IIBM) og tilsvarende har IIBM åbnet en særlig rupee vostro-konto hos Union Bank of India.
Den bilaterale handel med Malaysia, Indiens tredjestørste handelspartner i ASEAN, var 19,4 mia. dollars i 2021-2022.
Reserve Bank of India (RBI) har ifølge indiske medierapporter allerede behandlert 60 anmodninger om at åbne særlige rupee-konti fra 18 lande, herunder Storbritannien og Tyskland, og der skulle være igangværende forhandlinger med en lang række andre lande som Cuba og Tadsjikistan.
Rupee-handlen er dog ikke uden problemer. Indien har faktisk et handelsunderskud med mange lande. Det gælder specielt Malaysia og Rusland. Hvis det ikke lykkes at øge den indiske eksport, vil en række partnerlande over tid akkumulere rupees. Reserve Bank of India (RBI) er også opmærksom på, at rupee-arrangementerne kan begrænse centralbankens evne til at kontrollere den indenlandske pengemængde på grund af grænseoverskridende handel med rupees.
Ideen om at internationalisere rupeen har vundet udbredelse, efter at Indien forsøgte at etablere en rupee-rubel-aftale med Rusland for at omgå vestlige sanktioner over Ukraine-krigen.
Men den ordning mødte vanskeligheder, da indiske banker, der traditionelt er eksponeret overfor amerikanske banker, var nervøse for at blive omfattet af amerikanske sanktioner. Samtidig var Rusland ikke begejstret ved udsigten til at ende med at ligge inde med mængder af rupees.
For yderligere at stimulere eksporten har Indien samtidig lanceret en ny amnestiordning for afvikling af misligholdte eksportforpligtelser. Ordningen, der har til formål at fremskynde bilæggelsen af handelstvister, løber indtil september 2023, omfatter ikke sager, hvor der er mistanke om svindel.
Indiens nye politik vil også automatisere eksporttilladelser og reducere gebyrer for mellemstore og små virksomheder benyttelse af eksportkreditordninger m.v.