Debatten om gaskomfurer i USA

Gaskomfur debat

I begyndelsen af 2023 har der i USA raset en ophedet diskussion om gaskomfurer. Baggrunden er, at der i december 2022 i USA blev offentliggjort en undersøgelse om gaskomfurer. Ifølge undersøgelsen skulle gaskomfurer være ansvarlige for næsten 13 procent af astmatilfældene blandt børn og unge i USA.

Ligesom der i Danmark med jævne mellemrum er debat om brændeovnes skadelige indflydelse på klima og sundhed, har fortalere for sundheds- og miljø i USA længe argumenteret imod gaskomfurer og sagt, at den forurening, de udsender, gør dem ringere end elektriske eller induktionskomfurer. Den nye statistik om astma pustede nyt liv i debatten.

Et medlem af Consumer Product Safety Commission, CPSC, var ikke sen til i et interview med Bloomberg, at oplyse, at det føderale agentur kunne forbyde gaskomfurer: “Dette er en skjult fare. Alle muligheder er på bordet. Produkter, der ikke kan gøres sikre, kan forbydes,” sagde kommissær Richard Trumka Jr.

I USA anses elektrificering ligesom i Danmark at være løsningen på alle klimaproblemer. Politisk er der faktisk bestræbelser på at tilskynde amerikanere til at skrotte gas. Der er således indbygget en rabat på så meget som $840 på nye elektriske komfurer, i the U.S. Inflation Reduction Act (IRA), der blev vedtaget i august 2022.

Medlemmer af kongressen har også skriftligt foreslået CPSC, at der skulle indføres strengere regler om gaskomfurer. Et lodret forbud er imidlertid en helt anden form for reguleringstilgang. Desuden er grundlaget for et sådant forbud ganske usikkert. En nærmere gennemgang af den nye undersøgelse, viser at mens gaskomfurer giver anledning til sundheds- og miljømæssige issues, dokumenterer undersøgelsen ikke, at gaskomfurer som hævdet skulle være årsagen til den enorme andel af astmatilfælde.

En skribent i National Review advarede om, at “Biden Administration overvejer at forbyde gaskomfurer”. Påstanden var f.s.v. sand i den forstand, at en enkelt person i administrationen havde nævnt muligheden.

Forbudskravet blev af højrefløjen i USA prompte afvist.

Fox News havde en omfattende dækning af modstanden: En forpint restauratør udøste sin fortvivlelse for åben skærm på Tucker Carlsons show; en CPSC-talsmand ville ikke nævne en specifik undersøgelse da agenturet end ikke havde påbegyndt den regulatoriske proces.

Fox Business publicerede en  pressemeddelelse fra American Gas Association, der ikke uventet var modstander af et forbud, og Fox havde naturligvis den obligatoriske historie om hvordan Alexandria Ocasio-Cortez blev svinet til på Twitter.

Tilbøjeligheden til at forsvare gaskomfuret som et kerneelement i ”the american way of life” truet af den onde regering er lige så forudsigelig fra den amerikanske højrefløj, som rygmarvsreaktionen fra den amerikanske venstrefløj om at møde enhver udfordring med et forbud.

“Hvis galningerne i Det Hvide Hus kommer efter mit komfur, kommer de til at vriste apparatet ud af mine kolde døde hænder” som Ronny Jackson fra Texas skrev i et Tweet.

Diskussionen i USA er foreløbig endt med, at formanden for CPSC, har udstedt en erklæring om, at selvom forskning “indikerer, at emissioner fra gaskomfurer kan være farlige, og CPSC leder efter måder at reducere risiciene for den indendørs luftkvalitet”, har CPSC ingen som helst planer om at forbyde gaskomfurer.

I USA er der ifølge EIA (Energy Information Administration) omkring 40 millioner gaskomfurer svarende til at 38 pct. bruger gas i madlavningen, og nogle sværger til at gas er bedre (og billigere) end moderne induktionskomfurer.

Den kontroversielle demokratiske senator fra West Virginia, Joe Manchin, har på Twitter skrevet: “I can tell you the last thing that would ever leave my house is the gas stove that we cook on.”

Det Hvide Hus har også meddelt, at præsident Joe Biden ikke støtter et forbud mod gaskomfurer.

Energikrisen og spekulation har været hård for mange el- og fjernvarmekunder

Fjernvarmetab

En række el- og kraftvarmeselskaber kommer ud af 2022 med gigantiske underskud, der meget vel kan koste den enkelte kunde flere tusinde kroner.

TVmidtvest beretter hvordan 7 kraftvarmeværker (Silkeborg Forsyning, Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Varmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk, og V-S-V Kraftvarmeværk) tilsammen har tabt over 100 millioner kroner på fejlslagne spekulationer i en lav elpris.

TV2 Fyn beretter om hvordan Sydfyns El Forsyning kommer ud af 2022 med et underskud på godt en kvart milliard kroner. Selskabet har tabt 60 millioner kroner på fastprisaftaler og 191 millioner kroner på vindmøller i Tyskland.

En gruppe gas- og elkunder havde i 2022 sikret sig med fastprisaftaler, der løber over flere år. Netop de aftaler har SEF Energi tabt 60 millioner kroner på i 2022, da elpriserne i steg.

I et forsøg på at indtjene det tabte satsede SEF Energi i stedet på salg af vindmøllestrøm fra selskabets 19 vindmøller i Tyskland.

Køb og salg af el foregår på børsen, og når man sælger el, så har energiproducenterne den mulighed, at de kan afdække deres salg. Det vil sige, at hvis der er købere til det, så kan producenterne sælge deres strøm på forhånd til en fastsat pris.

Strømkøber og strømsælger sikres en på forhånd kendt fast pris, så begge parter ved hvad de har at regne med.

Imidlertid kræver elbørsen, at der stilles likvid garanti så der er sikkerhed for at begge parter lever op til aftalen. Størrelsen på garantien, stiger når den aktuelle markedsprisen overstiger den aftalte pris for fremtidige strømleveringer og usikkerheden på elpriserne stiger.

SEF Energi havde ikke fantasi til at forestille sig den eksplosion i elpriserne, der indtraf da Rusland lukkede for gassen den 26. august 2022. Usikkerheden på markedet steg dramatisk, og det betød at markedspriserne og kravene til garantistillelse steg til usete højder. SEF Energi skulle derfor stille meget store beløb til sikkerhed for de indgåede handler. Selskabet kunne ovenikøbet befrygte, at elpriserne ville stige endnu mere. For dog at begrænse tabene skyndte SEF Energi at trække sig ud af aftalerne ved at købe de afdækkede strømmængder tilbage til meget høje priser og dermed realisere et stort tab på 191 millioner kroner.

Det var langt fra alene de jyske kraftvarmeværker og Sydfyns El Forsyning, der som følge af spekulation på elbørserne kom i vanskeligheder.

På nuværende tidspunkt er der næppe overblik over de samlede tab, som den danske energisektor har påført el- og varmekunderne som følge af fejlslagne spekulationer på elbørsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup indgik den 8. september 2022 en politisk aftale om en statslig garantiordning på 100 mia. kr. til elmarkedet.

Mange energiselskaber blev udfordret af de høje energipriser, og kravet om sikkerhedsstillelse, når der handles energi.

Under normale omstændigheder kan energiselskabet stille sikkerhed i egne aktiver eller i form af en bankgaranti. Udviklingen på energimarkederne fra august 2022 betød, at el-producenter ikke er i stand til overfor børsen, f.eks. Nord Pool, at stille de betydelige summer, der blev krævet i sikkerhed på deres fastpriskontrakter. Sikkerhedsstillelsen afhænger af forskellen mellem den aktuelle markedspris på el og den pris, der er indgået en fastprisaftale om. Når priserne på el stiger og er højere end i fastprisaftalerne skal selskaberne stille sikkerheder via elbørsen svarende til værdiforringelsen af fastprisaftalen.

Det kunne få store konsekvenser for elmarkederne og energiforsyningssikkerheden, hvis alle de selskaber, der ikke kunne stille den nødvendige sikkerhed selv eller via en bankgaranti fra deres normale bankforbindelse, faldt ud af markedet. Det kunne medføre, at udbuddet af elektricitet faldt, og dermed medføre risici for el-forsyningssikkerheden i det danske energisystem til ubodelig skade for virksomheder og private husholdninger.

Den statslige garanti til sikring af likviditeten på elmarkedet skulle forhindre at markedet bryder sammen. Aftalen indebar, at staten kan stille garanti for 80 pct. af sikkerhedsstillelsen mens energiselskabet eller selskabets bankforbindelse påtager sig de resterende 20 pct.

Det fortsatte drama om Rwanda

Lars Løkke samråd Rusland

Regeringen holder foreløbig fast i de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika. Hensigten er tydeligvis at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark. Man vil sende et signal om, at hvis man kommer til Danmark og søger asyl, så risikerer man at ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen bliver virkelighed, vil en del flygtninge i stedet, kort efter de har søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag bliver behandlet. Hvis de får bevilget asyl, vil de så kunne få permanent ophold i Rwanda.

Juridiske problemer

Flere hævder tillige, at planen er umulig at gennemføre, fordi en udsending af flygtninge fra Storbritannien til Rwanda blev stoppet, men en britisk domstolsafgørelse i slutningen af december 2022 gjorde det faktisk muligt.

Afgørelsen fandt, at indenrigsministeriets kontroversielle politik med at sende asylansøgere til Rwanda, herunder nogle, der ankommer efter at have krydset kanalen fra det nordlige Frankrig i små både, faktisk var lovlig. De afviste dermed forsøget på at forhindre Rwanda-politikken i at fortsætte.

Domstolen identificerede dog samtidig specifikke mangler i indenrigsministeriets beslutningsproces for de otte asylansøgere, som embedsmænd havde planlagt at sende til Rwanda, og ophævede disse beslutninger.

Storbritanniens plan om at deportere migranter til Rwanda er imidlertid fortsat retligt udfordret. To dommere har tilladt, at appeller til dele af den kontroversielle afgørelse vil blive overvejet.

To dommere har givet tilladelse til, at dele af december-afgørelsen kan indbringes for appelretten. De accepterede således, at de enkelte asylansøgere har juridisk ret til at forfølge en appel.

M23-oprørsgruppen

Selvom det juridisk i den sidste ende bliver muligt at sende asylansøgere til Rwanda, kan der opstå andre problemer.

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Gruppen består ifølge medierne af mænd fra tutsistammen, og oprørerne har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen.

Men nu udtaler Lars Løkke Rasmussen altså, at Danmark, der jo ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet, vil have Rwanda til at standse samarbejdet med M23-gruppen.

Kulimporten vokser

Kul1

Importen af kul (og koks) til Danmark blev mere end fordoblet i 2022 i forhold til 2021. KuIimporten nåede med 1558126 tons næsten op på højniveauet fra 2014.

Det viser de seneste tal fra Energistyrelsen, som dækker 1. januar til 30. november 2022. Energistyrelsen udarbejder en månedsstatistik over energiproduktion og -forbrug, som er tilgængelig online på regneark. Tallene for hele 2022 vil være tilgængelig 13. april 2023.

Det faktiske kulforbrug på 658671 tons var dog lidt lavere end i 2021 og det muliggjorde en genopbygning af kullagrene. Kulforbruget var dog højere end de seneste tre år i gennemsnit.

De tilbageværende kulkraftværker i Danmark – Fynsværket, Studstrupværket, Esbjergværket og Nordjyllandsværket – måtte allerede i 2021 fyre kraftigt op under kulkedlerne. Årsagen var mangel på vind, mangel på vandkraft i Norge og en høj gaspris.

Tal fra Energistyrelsen og Energinet viser, at kulforbruget i de centrale værker i 2021 steg med knap 50 pct. I de første uger af 2022 kom næsten halvdelen af strøm produceret i Jylland og på Fyn fortsat fra kul.

Stigningen skyldes koldere vejr og en lavere produktion af strøm fra vindmøller, som betød større produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen faldt i 2021, da middelvindhastigheden var betydeligt lavere end tidligere.

På Nordjyllandsværket i Aalborg har man siden sidste halvdel af 2021 næsten kørt med fuld kraft. Også hos Ørsted er kulforbruget steget. Her har man fyret med mere kul end vanligt på Esbjergværket og Studstrupværkets blok 4.

På Fyn fyres der med halm og træflis, men der har været gang i kulkedlerne, fordi der har været koldt og manglet vind- og vandkraft

Det var tidligere forventningen, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle indstilles allerede i 2022. I 2023 ville Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.

Hvis de termiske kraftværker blev lukket helt ned, ville det ifølge Energistyrelsen indebære, at sandsynligheden for perioder med effektmangel i Danmark bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem el-import fra udlandet.

I Tyskland er der bortfaldet en betydelig elproduktionskapacitet i takt med at der lukkes a-kraftværker, og den planlagte indstilling af kulfyringen i 2030.

I resten af Europa må der også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden, og meget tyder på at Tyskland kan blive nødt til at revidere planerne for udfasningen af a-kraft og fossile brændsler i energiforsyningen.

I Danmark var den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, aktiv i “Global Alliance to Power Past Coal” – koalitionen af ambitiøse lande, der ville udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030. Dan Jørgensen var også fortaler for olieudfasning i ”Beyond Oil and Gas”(BOGA) og for fremme af vindmøller i ”Global Alliance for Offshore Wind” (GOWA).

På trods af Dan Jørgensens modstand mod fossil energi og hans centrale rolle som forhandlingsleder ved flere klimatopmøder, og ambitionerne om at reducere CO2-udledningerne i Danmark med mindst 70 procent, besluttede den daværende regering i oktober at lytte til Energistyrelsens advarsler om risikoen for perioder med varme- og effektmangel, og åbnede op for, at der fortsat skulle fyres med kul og olie på Studstrupværket og Kyndbyværket.

Den socialdemokratiske regering besluttede også at udskyde den planlagte lukning af Esbjergværket. En plan om helt at udfase kul på Fynsværket blev også blevet udsat.

I en pressemeddelelse i oktober begrundede daværende klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) beslutningen med, at en kold vinter kunne få betydning for den danske forsyningssikkerhed.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at danskerne kommer til at mangle strøm i stikkontakten og for at gøre os uafhængige af Putins gas, og derfor vil vi udskyde lukningen af tre kraftværker. Det er rettidig omhu,” sagde ministeren dengang.

EU godkender dansk statsstøtte til CO2-fangst, men der forestår et større arbejde med udvikling af CCS-teknologier

CCS1

EU-Kommissionen har i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler godkendt en dansk ordning på 8,1 mia. kr. (1,1 mia. EUR) til støtte for udbredelsen af teknologier til CO2-opsamling og -lagring (CCS – Carbon Capture and Storage).

Ordningen skal fremme udbredelsen af CCS-teknologier med henblik på at reducere udledningen af CO2 direkte i atmosfæren. Ordningen vil således bidrage til en større dekarbonisering af industriprocesser. Foranstaltningen vil støtte CCS som et bæredygtigt og effektivt middel til at afbøde klimaændringer. Den ventes at øge investorernes tillid til CCS-teknologi, mindske omkostningerne ved den fremtidige anvendelse af CCS-teknologier og derved fremme udviklingen af et kommercielt marked for CCS. Det er ikke mindst fangstdelen (capture), der giver udfordringer – ikke mindst på økonomisiden. Lagringen (storage) er næppe noget særligt problem.

Støtten under ordningen vil blive ydet gennem en konkurrencepræget udbudsprocedure, som ventes afsluttet i 2023. Udbuddet vil være åbent for virksomheder i alle industrisektorer, herunder affalds- og energisektorerne.

I Danmark har ikke mindst CCS-alliancen (et samarbejde mellem DI, Dansk Fjernvarme, Dansk Offshore, Dansk Metal, Danske Rederier og Axcelfuture) lobbyet for betydningen af CCS for at nå både Danmarks, EU’s og vores globale klimamål. I Danmark er der via brede politiske aftaler skabt rammer for at indfange ca. 3,2 mio. ton CO2 om året i 2030, men det tekniske potentiale er ifølge CCS-alliancen betydeligt større.

CCS-alliancen har agiteret for, at der hurtigt skulle træffes strategiske beslutninger om infrastruktur, transport og lagringsmuligheder, så omkostningerne ved CCS kunne reduceres og klimapotentialet maksimeres.

Margrethe Vestager, ledende næstformand med ansvar for konkurrencepolitik, udtaler den 12. januar 2023:

”Takket være denne ordning på 1,1 mia. EUR vil Danmark kunne opsamle og lagre en betydelig mængde CO2 og forhindre, at den udledes til atmosfæren. Det vil hjælpe Danmark med at nå sit ambitiøse mål om klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt, samtidig med at det sikres, at konkurrencen fordrejes mindst muligt”.

Der er dog endnu et stykke vej før CCS-teknologien er helt udviklet i kommerciel skala til virkelig at kunne gøre en forskel i CO2-regnskabet.

Den schweiziske startupvirksomhed Climeworks har i sidste uge meddelt, at det har succes med at række kuldioxid ud af luften og lagre det under jorden, hvor det til sidst vil blive til sten – et gennembrud, der kan hjælpe i kampen mod klimaændringer.

En lang række virksomheder – også i Danmark – arbejder på at udvikle CCS-teknologier er Climeworks det første eksempel på at der er lykkedes i større skala, der vel at mærke har kunnet verificeres af en uafhængig instans, skriver Wall Street Journal.

Climeworks-anlægget i Island kan binde 4.000 tons CO2 om året – svarende til den årlige udledning fra 800 biler.

Selvom det er en lille brøkdel af den globale CO2-udledning, der nåede op på 36,3 milliarder tons i 2021, har en række virksomheder, herunder Microsoft, Shopify og Stripe købt fremtidige CCS-tjenester fra Climeworks.

World Economic Forum mødes i Davos

WEF

World Economic Forum, WEF, Annual Meeting – “Cooperation in a Fragmented World” – afholdes 16.–20. januar 2023 i Davos i Schweiz.

Mødet finder sted på et tidspunkt, hvor verden er i en kritisk situation. Alene antallet af igangværende kriser kræver en modig kollektiv indsats.

På årsmødet vil repræsentanter fra regeringer, erhvervsliv og civilsamfundet tale om verdens tilstand og diskutere prioriteterne for det kommende år.

WEF forventer at årsmødet vil udgøre en platform for konstruktive, fremadrettede dialoger og bidrage til at finde løsninger gennem offentlig-privat samarbejde.

Global Risks Report 2023

Forud for mødet har WEF offentliggjort Global Risks Report 2023. Rapporten fremhæver leveomkostningskrisen som den største kortsigtede risiko, som verden står over for lige nu, med klimaændringer som den største langsigtede trussel.

Rapporten, der er blevet offentliggjort forud for Davos-årsmøderne i de sidste 17 år, bygger på inputs fra 1.200 personer på tværs af den private og offentlige sektor.

Dette års udgave postulerer, at Ruslands krig i Ukraine og Covid-19-pandemien har fremdrevet energikrise, fødevareknaphed og inflation, som de mest presserende globale problemer.

Konsekvenserne af krisen på leveomkostninger for sårbare befolkningsgrupper er meget vanskelige at acceptere og den største kortsigtede trussel mod verden ifølge WEF-rapporten.

Regeringer i alle lande arbejder på at afbøde denne indvirkning, samtidig med at de forsøger at værge sig mod stigende inflation og håndtere historisk høje gældsniveauer.

WEF-rapporten siger, at verden skal samarbejde mere effektivt om afbødning af og tilpasning til klimaændringer i løbet af det næste årti for at undgå “økologisk sammenbrud” og fortsat global opvarmning.

Den tilføjer, at regeringerne vil stå over for vanskelige afvejninger i de kommende år, da samfundsmæssige udfordringer, miljø og sikkerhedsrisici alle vil lægge billet ind på begrænsede ressourcer.

De største risici i de nærmest kommende år omfatter naturkatastrofer, geoøkonomisk konfrontation, erosion af social samhørighed, udbredt cyberkriminalitet, omfattende ufrivillig migration og naturressourcekriser sammen med klimaændringer.

Cyberkriminalitet og migration vil også være risici på længere sigt.

Debatten om ”debt-ceiling” i USA

Joe Biden Iowa State Fair

Finansminister Janet Yellen sagde fredag i Washington, at hvis Kongressen ikke hæver loftet for den amerikanske stats gæld, vil finansministeriet i næste uge begynde at tage “ekstraordinære foranstaltninger”, som t.eks. at holde bidrag til føderale arbejdstageres pensionsfonde tilbage.

Hvis USA fortsat skal kunne låne og betale regninger, skal det nuværende gældsloft hæves. I øjeblikket er USA kun 78 milliarder dollars under det nuværende loft på 31.400 milliarder dollar. Loftet blev senest forhøjet i december 2021, hvor et flertal i Repræsentanternes Hus, der dengang havde demokratisk flertal, vedtog at forhøje loftet med omkring 2500 milliarder dollar til 31.400 milliarder dollar.

Uden en forhøjelse vil det amerikanske finansministerium ikke råde over penge til at betale for eksempel renter på de statsobligationer, som USA har udstedt.

Det republikanske kongresmedlem, Kevin McCarthy, fik formandsposten i Repræsentanternes Hus på betingelse af, at et nyt debt-ceiling – et gældsloft med en højere lånegrænse – bliver kombineret med offentlige besparelser på det føderale budget, og en troværdig plan for hvordan budgettet indenfor de kommende 10 år kan komme i balance.

Det Hvide Hus og demokraterne insisterer på, at den nye gældsgrænse skal vedtages uden bindinger.

Mens regeringen sandsynligvis kan klare dagen og vejen frem til begyndelsen af juni, begynder spekulationerne alligevel; Hvordan vil USA blive opfattet som låntager på de finansielle markeder og hvordan vil alle afhængige af offentlige overførsler reagere?

Kongressen og Det Hvide Hus må nødvendigvis nå frem til en aftale, men det kan godt tage lang tid, og i mellemtiden vil der blive stillet spørgsmål til USA’s kreditværdighed.

Lars Løkkes russiske roulette

Lars Løkke samråd Rusland

Jyllands-Posten har afdækket, at der i hjertet af København ligger en russisk organisation, som stadig er aktiv, selv om organisationen siden juli i fjor har været på EU’s sanktionsliste for at drive et netværk af ”påvirkningsagenter” og sprede russisk propaganda.

Organisationen hedder Rossotrudnichestvo og er del af et verdensomspændende agentur under det russiske udenrigsministerium med afdelinger i 79 lande.

Den holder til på samme adresse som Ruslands Hus i København, også kendt som Russisk Center for Videnskab og Kultur, og hører under den russiske ambassade. På sociale medier oplyser Ruslands Hus, at det repræsenterer Rossotrudnichestvo.

Flere udenrigspolitiske ordførere i Folketinget kræver nu regeringen på banen, for det går ikke, at en russisk statsstyret organisation fortsat opererer i Danmark, selv om den er ramt af EU-sanktioner. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skal nu redegøre nærmere for sagen på et samråd i Folketinget.

Samtidig fremgår det af forslaget til finanslov (34 § 06.11.15.20.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af lejemålene. I 2022 har tilskuddet udgjort 900.000 kr. og det samme tilskud forventes ydet i de kommende år.

I tilfælde af ændrede ejendomsskatter og dermed ændrede tilskud som kompensation herfor til Den Russiske Ambassade, foretages der en justering af bevillingen på de årlige bevillingslove.

Det er bizart, at danske skatteborgere skal understøtte Ruslands repræsentation i Danmark, men helt uforståeligt at Udenrigsministeriet giver huslejetilskud til en organisation, der siden juli 2021 har været på EU’s sanktionsliste.

Tyrkiet og præsident/parlamentsvalget i juni 2023

Erdogan

Sveriges og Finlands bestræbelser på at blive medlemmer af NATO har betydet, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, igen har påkaldt sig skandinavisk opmærksomhed.

Som bekendt kan NATO kun optage nye lande ved konsensus, og her har Tyrkiets islamiske regering forbehold, der betyder, at Sveriges og Finlands medlemskab endnu ikke er ratificeret i Ankarra.

I NATO-sammenhæng er Tyrkiet ikke hvem-som-helst. Landet har været medlem af NATO siden 1952 og har nogle af forsvarskoalitionens vigtigste militærbaser indenfor sine grænser. USA havde atomvåben i Tyrkiet under Den Kolde Krig, og Tyrkiet har siden 1999 været i stilling til et EU-medlemskab. En af de største amerikanske militærbaser i Europa er Incirlik Air Base i det sydlige Tyrkiet, som ligger tæt på den syriske grænse. Det er selvsagt en vigtig militær position, og her kan der lande amerikanske fly med atomvåben, ligesom der er stationeret flere tusinde amerikanske soldater på basen.

Sverige og Finland som medlemmer af NATO

For at få Tyrkiet til at gå med til at droppe sin modstand mod, at Sverige og Finland bliver medlem af NATO, underskrev de tre lande i margen af NATO-topmødet i Madrid den 28.-30. juni 2022 et trilateralt memorandum, hvorved Stockholm og Helsinki lovede at droppe våbenembargoer mod Tyrkiet, indskrænke PKK’s aktiviteter på deres jord, håndtere tyrkiske udleveringsanmodninger mod mistænkte medlemmer af PKK og Gülen-bevægelsen, og lovede ikke at yde støtte til YPG/PYD i Syrien.

Nok så vigtigt var det, at USA samtidig stillede i udsigt, at Tyrkiet kunne modtage et antal amerikanske F-16 fly.

Ved at acceptere disse vilkår var det ikke Tyrkiet, der foretog en kovending, men snarere Sverige og Finland (og USA). Dette nye trilaterale memorandum ligner de betingelser, Ankara allerede i maj 2022 opstillede for NATO’s ekspansion.

Ikke underligt, at den tyrkiske presse har hyldet aftalen som en sejr for Erdoğan.

Tyrkiet vil nu forvente, at Sverige og Finland vil støtte fremtidige tyrkiske operationer i Syrien for at bekæmpe YPG, der tilfældigvis er Vestens vigtigste allierede mod Islamisk Stat, og støtte Ankaras planer om at udvise og tvangsgenbosætte over en million syriske flygtninge i det nordlige Syrien.

I første omgang står Erdoğan og hans regering fast på kravet til Sverige om at udlevere tyrkiske statsborgere med svensk asyl, som i Ankaras optik er ”terrorister”.

I det såkaldte trepartsmemorandum fra NATO-topmødet i Madrid, er den centrale passus artikel 8, stk. 3, hvor de to NATO-ansøgere forpligter sig til at ”etablere nødvendige bilaterale legale mekanismer for udleveringer” – men vel at mærke i ”overensstemmelse med Den europæiske Konvention om udlevering”.

Men det forbehold accepterer Erdoğan ikke.

I hans optik er en terrorist en terrorist, og han har ikke stillet sig tilfreds med, at begge ansøgerlande faktisk har gennemført stramninger mod politisk PKK-aktivitet, eller at Sverige har sløjfet en våbenembargo mod Tyrkiet og afbrudt samarbejdet med den syrisk-kurdiske PKK-aflægger, YPG, der i en formel alliance med USA bekæmper Islamisk Stat i Syrien.

Problemet er selvfølgelig, at de demokratiske NATO-ansøgere og det autokratiske Tyrkiet ser forskelligt på ”legale mekanismer for udlevering”. I svensk lovgivning kræves det faktisk, at personer dømt til udlevering også har forbrudt sig mod svensk lovgivning.

Erdoğan har overfor Sverige pointeret, at det i tyrkisk optik er en hån, at kurdiske PKK-medlemmer med svensk asyl går frit omkring og demonstrere mod Tyrkiet i Stockholms gader.

Én af de ”terrorister” Tyrkiet vil have udleveret, er Bülent Kenes, der ikke er kurder, men tidligere chefredaktør for avisen Today’s Zaman. Avisen blev indtil dens tvangslukning udgivet af den såkaldte Gülen-bevægelse, hvis leder er den eksilerede prædikant Fethullah Gülen, som Tyrkiet beskylder for at stå bag det militære kupforsøg i juli 2016.

Modsat PKK er Gülen-bevægelsen ikke ulovlig i Sverige – Kenes er stifter af Gülen-bevægelsens svenske flagskib, Stockholm Center for Freedom, og er i dag forsker på det Bruxelles-baserede European Center for Populism Studies.

Sveriges nye, stramme lovgivning ulovliggør PKK-aktiviteter, men Sverige er stadig forpligtet til at sikre sig, at en udleveret ikke underkastes tortur. En udlevering vil i givet fald kræve en højesteretsdom, og en sådan dom er næppe sandsynlig.

Status er, at selvom NATO forsikrer, at alle aftalte betingelser er opfyldt, er Sveriges og Finlands medlemskab endnu ikke godkendt af Ankarra.

Anders Fogh Rasmussen som NATO-generalsekretær

Sagen minder om omstændighederne i 2009, hvor Tyrkiets modstand mod at udnævne Anders Fogh Rasmussen til NATO-generalsekretær blev overvundet ved, at Danmark lovede at afklare sine juridiske bestemmelser med henblik på at imødekomme Tyrkiets anmodning om lukning af et dansk baseret talerør for kurdiske PKK.

I Danmark bøjede justitsvæsenet lovgivningen med forbud mod den kurdiske ROJ-tv på trods af, at Radio- og TV-nævnet havde afvist tyrkiske klager over, at kanalen ”agiterede for terrorisme”.

Politiske situation i Tyrkiet

2023 er valgår i Tyrkiet. Den 18. juni 2023 afholdes der samtidig præsidentvalg og valg af 600 medlemmer til det tyrkiske parlament – The Grand National Assembly of Turkey (Türkiye Büyük Millet Meclisi), i almindelig omtale TBMM eller Parlament (Meclis eller Parlamento).

Når Recep Tayyip Erdoğan, reagerer som han gør, er det ikke mindst fordi Erdoğan står over for et skæbnevalg i juni, og han og hans parti har ikke råd til et kompromis med ”terroristsympatisører” – heller ikke selv om de er nordiske statsministre.

I den del af det tyrkiske folkedyb, der støtter hans parti, AKP (Adalet ve Kalkınma Partisi – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet), har flertallet af sunni-muslimerne bevæget sig i en stadig mere fundamentalistisk retning. Præcis som vi har set det i andre muslimske samfund i Mellemøsten.

Hvis Erdoğan vil opfattes som den muslimske verdens leder og forblive ved magten i Tyrkiet, er han tvunget til at følge bevægelsen i AKP, der ved det seneste valg i juni 2018 fik 52,6 pct. af stemmerne.

Rivalen fra det største oppositionsparti, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), et nationalt, socialdemokratisk parti, der blev grundlagt af Kemal Atatürk i 1923, fik 30,6 pct. af stemmerne, men det kan ændre sig ved det kommende valg.

Udfaldet af parlamentsvalget, hvor der deltog 11 opstillingsberettigede partier, var at Erdoğans parti, AKP (Adalet ve Kalkınma Partisi – Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) med partneren i Folkets Alliance, MHP (Milliyetçi Hareket Partisi – Nationalbevægelsen) opnåede godt 57 pct. af pladserne i parlamentet- 316 pladser af parlamentets 550 medlemmer.

Resultatet betød, at Erdoğans regering efter 17 år ved magten kunne fortsætte i en ny valgperiode.

Valg i 2023

Selvom Erdoğan og hans parti, AKP, foreløbig sidder på magten, kan alt ske.

Oppositionen i Tyrkiet klarede sig faktisk ved sidste valg bedre end forventet. Det venstreorienterede og pro-kurdiske parti HDP (Folkenes Demokratiske Parti) fik godt 11 pct. af pladserne, og det største oppositionsparti, CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), fik godt 24 pct. af pladserne.

Tyrkiet er i dag i en vanskeligere økonomisk situation end i 2018. Renten holdes kunstigt nede, Liraen er brudt sammen i forhold til de toneangivende valutaer og inflationen raser – 80 pct. (uafhængige forskere sætter tallet så højt som 160 pct.) Arbejdsløsheden, der i 2020 var på over 13 pct., er stigende.

Tyrkiet har dog stadig en økonomi, der er så stor, at Tyrkiet er berettiget til medlemskab af G20. Toldunionen med EU fra 1995 har betydet en kraftig vækst i landets udenrigshandel, men i de seneste år er tilliden til den tyrkiske økonomi svækket og udenlandske direkte investeringer i Tyrkiet er faldet.

Ved skæbnevalget den 18. juni 2023 har Erdoğan desperat brug for at løse to udfordringer, som fylder utrolig meget i Tyrkiet, nemlig det massive antal af syriske flygtninge, der befinder sig på tyrkisk jord, samt det kurdiske spørgsmål.

Selvom Erdoğan i mere end et årti officielt har ønsket at vælte Assad-regimet og brugt enorme mængder af diplomatiske, militære og økonomiske ressourcer til at opnå det mål, er de første møder mellem tyrkiske og syriske topembedsmænd i mere end 12 år netop blevet afholdt i Moskva.

Alt tyder på, at der er lagt op til flere møder, herunder et potentielt topmøde mellem præsident Recep Tayyip Erdogan og Bashar al-Assad.

En normalisering af forholdet til Assad betyder, at Erdogan har mulighed for at sende nogle af de 3,6 millioner syriske flygtninge hjem.

På den måde kan Erdoğan afvæbne oppositionen, som fører kampagne på, at den vil normalisere forholdet til Assad, og han kan snuppe sejren for næsen af dem.

Men for Erdoğan betyder en normalisering også en afvæbning af kurderne i Syrien.

Hvis mødet mellem Erdoğan og Bashar al-Assad finder sted og ender med en aftale, vil kurdernes drøm om autonomi lide endnu et knæk. Assad vil nemlig få kontrol over de semiautonome kurdiske enklaver.

Tyrkiets udenrigspolitik

Det engelske ord for Tyrkiet – Turkey – betyder også kalkun. At dele navn med en fugl, der hverken er køn eller klog, har længe irriteret den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, der ønsker, at landet skal fremstå som en stolt stormagt.

Erdoğan, der lægger afgørende vægt på Tyrkiets nationalisme, konservatisme og ønsket om en muslimsk republik, har taget konsekvensen og beordret, at Tyrkiets internationale navn skal ændres til Türkiye.

”Türkiye” repræsenterer og udtrykker på den bedste måde den tyrkiske nations kultur, civilisation og værdier, har præsidenten udtalt.

Selskaber og organisationer har også rettet ind efter præsidentens ønske. Foreningen af tyrkiske eksportører har meddelt, at det vil ændre deres mærkater til Made in Türkiye. Statslige medier som tv-stationen TRT og nyhedsbureauet Anadolu bruger allerede navnet i deres engelsksprogede dækning. Der er blevet iværksat en kampagne online rettet mod turister.

Navneskiftet siger noget om Erdoğans selvbevidsthed på nationens vegne, men ellers er det hverken odiøst eller usædvanligt, at et land skifter navn; Burma skiftede i 1989 navn til Myanmar, da militærjuntaen tog magten. Iran blev tidligere kaldt Persien, men i 1935 bad landets regering andre lande om at kalde det Iran i overensstemmelse med, hvordan navnet udtales på persisk. I 1939 skiftede Siam navn til Thailand på ordre fra kongen, hvilket referer til et lokalt udtryk, der betyder ”landet af de frie.” I 1980 ændrede Rhodesia sit navn til Zimbabwe, og senest har den hollandske regering besluttet at stoppe med at beskrive sig selv som Holland og kun bruge landets officielle navn: ”Nederlandene”.

Tyrkiets paradoksale udenrigspolitik har en god forklaring

Tyrkiets udenrigspolitik hænger tæt sammen med landet geografi – Tyrkiet ligger mellem Europa, Mellemøsten og Asien, mellem islam og kristendom, mellem øst og vest, mellem traditionalisme og modernisme.

Tyrkiet prøver at agere og navigere mellem alle de store og besværlige naboer og deres forskellige interesser – Iran, Irak, Syrien, andre lande i Mellemøsten og verdens stormagter USA og Kina samt Rusland, Indien og Japan. Samtidig prøver Tyrkiet med undertiden dubiøse metoder at fremme ny-osmanniske, nationalkonservative og sunni-muslimske synspunkter og interesser overalt i verden.

Tyrkiet prøver at opretholde et godt forhold til alle

Selvom Tyrkiet har forbindelse til både EU og NATO, køber landet alligevel russiske S400 jord-til-luft missilsystemer til luftforsvar og atomkraftværker, gas, kul og olie af Rusland, ligesom Tyrkiet heller ikke har tilsluttet sig de omfattende vestlige sanktioner mod Rusland på grund af Ukraine-krigen.

Specielt er energisamarbejdet med Rusland stærkt, idet Gazprom har indgået en fireårig gasaftale med Tyrkiets statslige energiselskab Botas som led i den seneste udvikling i Turkstream-projektet, naturgasledningen mellem Rusland og Tyrkiet, der blev indviet i 2020.

Tyrkiet forventes også at modtage 1,5 millioner russiske turister, herunder Putins oligarker, der kan nyde Tyrkiets luksuriøse feriesteder uden frygt for sanktioner.

Samtidig leverer Tyrkiet leverer de berømte Bayraktar-droner til Ukraine, og Tyrkiet har begrænset Ruslands militære brug af Bosporus-strædet, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet og derefter mod Middelhavet.

Med Kina samarbejder Tyrkiet på infrastrukturområdet og det store kinesiske Belt and Road-projekt. De samarbejder med Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, og samtidig laver de aftaler med shiamuslimske Iran – Saudi-Arabiens store fjende i den Mellemøstlige region. Tyrkiet har sågar et velfungerende forhold til Israel og var det første muslimske land, der anerkendte Israel som stat.

Når regeringen svigter ansvaret for energiforsyningen

Højspændingsmaster

På et tidspunkt, hvor temperaturen er lav, regnen pisker, vinden rusker og vintermørket kræver at lyset er tændt midt på dagen, bliver de sagesløse elforbrugere oplyst om, at Elselskabet Radius, der har monopol på at transportere strøm til en million kunder i Hovedstadsområdet, i de seneste fem år har haft et overskud på tre milliarder kroner, svarende til 600 millioner om året.

Kæmpe overskud

Ser man på regnskaberne for de seneste ti år, har det samlede overskud været 5,5 milliarder kr., svarende til 550 millioner kroner om året.

Forsyningstilsynet, der skal føre kontrol med monopolvirksomhederne, fremlagde i 2020 en analyse, der viste, at de fem største elnetselskaber – blandt dem Radius – i perioden 2008-2018 havde et overskud efter skat på 7,8 milliarder kr.

De fem selskaber Radius, Cerius, Evonet, N1 og Vores Elnet valgte i samme periode at udbetale 16 milliarder kr. i udbytte til deres ejere.

”Hvile i sig selv” – princippet forsvandt!

Frem til 2000 måtte elnetselskaberne ikke have overskud, men skulle hvile i sig selv, fordi der er tale om monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke kan vælge en anden virksomhed til at transportere strøm gennem elnettet.

Samtidig har Energistyrelsen meddelt, at der arbejdes på en kriseplan for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen og at det kan ske helt uden varsel.

Gasforsyningen er tilsvarende præget af eksorbitante prisstigninger, og industrielle naturgaskunder har fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes. Truslerne om at gasforsyningen kan blive afbrudt har fået industrivirksomheder til i massivt omfang at omlægge energiforsyningen til olie.

Ansvaret for forsyningssikkerhed og økonomi

Det bemærkelsesværdige er, at selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er regeringens ansvar, har hverken den tidligere eller den nuværende regering tilsyneladende planer om at leve op til ansvaret. I stedet dækker man sig bag henvisninger til diffuse drøftelser i Bruxelles om mulige ”europæiske” løsninger.

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Krigen i Ukraine og den grønne omstilling

Vladimir Putin og Ruslands invasion i Ukraine er kun delvist årsagen til energiforsyningskrisen og de voldsomme prisstigninger på el og gas.

At energiselskaberne udnytter situationen og oparbejder store overskud på forbrugernes bekostning er én ting, men den grønne omstilling har også en del af ansvaret.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling i Europa (fra fossil energi og kernekraft til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje energipriser og forsyningsproblemer.

I forbindelse med den forcerede europæiske grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil og kernekraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang ligesom investeringerne i infrastruktur har været helt utilstrækkelige.

Europas største økonomi, Tyskland, er gået fra at være energieksportør til at være nettoimportør, men har tillige forbindelsesproblemer mellem nord og syd. Selv i lille Danmark er der undertiden kapacitetsproblemer i forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark.

Elektrificering og fornybar energi

Elforbruget er øget i takt med elektrificeringen og datacentre, varmepumper og elbiler forbruger en voksende andel af den samlede elproduktion. Samtidig er der udsigt til at aktiviteter som PtX og datacentre vil lægge beslag på stadig mere strøm.

Den fornybar energi fra vind, sol og vandkraft er fluktuerende og uforudsigelig, og hvor skal strømmen komme fra når solen ikke skinner, det ikke blæser og vandkraften mangler vand?

Derfor betyder den utilstrækkelige produktionskapacitet af fornybar energi og den begrænsede transmissionskapacitet i infrastrukturen, at der må trækkes på naturgasfyret back-up kapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter el.

Konklusionen er, at den energisump vi nu er er endt i, skyldes at tidligere og nuværende regeringer groft har tilsidesat forpligtelsen til at sikre forsyningssikkerheden.