Nye renteforhøjelser i USA vil forplante sig til Europa

Federal Reserve building in Washington

Efter 2-dages mødet i den amerikanske centralbanks FOMC (Federal Open Market Committee), blev bankens kommende pengepolitik onsdag den 4. maj 2022 kl. 20 (dansk tid – kl. 14 i USA) offentliggjort med en pressemeddelelse og uddybet på et efterfølgende pressemøde med Jerome Powell.

Renteforhøjelse og pengepolitisk stramning

I den øjeblikkelige situation med en inflationsrate, der ligger langt over målet på omkring 2 pct., øges den pengepolitiske rente fra 0,5 pct. til 0,75 – 1,0 pct., og samtidig blev det bebudet, at der i løbet af 2022 ville komme yderligere renteforhøjelser.

Baggrunden er den voksende inflation i USA. I april viste inflationstallene en årlig stigning på 8,5 pct. i marts – den største i over 40 år!

Den amerikanske centralbank har øjnene stift rettet mod den amerikanske økonomis velbefindende og de langsigtede målsætninger om fuld beskæftigelse og en inflation omkring 2 pct.

Centralbanken offentliggjorde derfor også en plan for at reducere sin beholdningen af obligationer. Det sker ved at lade nuværende obligationer udløbe. Reduktionen påbegyndes i juni med 47,5 mia. dollars om måneden frem til august. Den reduktion skrues op til 95 mia. dollars om måneden fra september. Denne pengepolitiske stramning afløser den pengepolitiske ekspansion, der blev ført under corona-krisen:

“The Federal Open Market Committee decided to raise the target range for the federal funds rate to 3/4 to 1 percent and anticipates that ongoing increases in the target range will be appropriate. In addition, the Committee decided to begin reducing its holdings of Treasury securities and agency debt and agency mortgage-backed securities on June 1, as described in the Plans for Reducing the Size of the Federal Reserve’s Balance Sheet that were issued in conjunction with this statement”.

Ruslands invasion i Ukraine

Den amerikanske centralbank forventer at krigen i Ukraine vil bidrage til inflationen og dæmpe den økonomiske vækst, og i øvrigt vil indebære økonomisk usikkerhed: ”The invasion of Ukraine by Russia is causing tremendous human and economic hardship. The implications for the U.S. economy are highly uncertain, but in the near term the invasion and related events are likely to create additional upward pressure on inflation and weigh on economic activity”.

Powells pressekonference

På den efterfølgende pressekonference ville Centralbankdirektør Jerome Powell ikke udelukke, at renten ville blive forhøjet, så den allerede ved udgangen af 2022 kunne være på 2,0 pct.- og endnu højere i 2023!

Ny embedsperiode til Jerome Powell

Centralbankchef Jerome Powell står foran en ny 4-årig embedsperiode. Det amerikanske senats Banking Committee har godkendt Bidens indstilling og genudnævnelsen betragtes derfor som en formsag.

De første 4 år er gået med at styre den amerikanske økonomi igennem pandemien. I hans anden periode bliver hovedopgaven at undgå overophedning, men som det siges: ”Move too fast in tightening monetary policy, and the Fed kills the economic recovery. Go too slow, and inflation gets entrenched”.

Inflation og rente i Danmark

I Danmark valgte Danmarks Nationalbank onsdag den 4. maj 2022 at advare mod stigende inflation i Danmark. Reaktionen kommer, samtidig med at regeringen sammen med Folketingets øvrige partier forhandler om, hvilke befolkningsgrupper der skal modtage en hjælpende hånd med de højere forbrugerpriser. Nogle af Folketingets vil ikke nøjes med at give de ældre en hjælpende hånd, som det ellers har været diskuteret. Man vil også hjælpe studerende, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse.

Ifølge Nationalbanken er det dog ikke hensigtsmæssigt at smide yderligere brænde på bålet i den nuværende situation.

”Hvis der vedtages kompensationsordninger, som ikke modsvares af offentlige besparelser eller højere skatter, så vil det forstærke presset på økonomien og dermed skubbe yderligere til lønstigninger og inflation”, siger nationalbankdirektør Signe Krogstrup i en kommentar til avisen Berlingske.

Hvad gør den europæiske centralbank, ECB?

I Europa er forventningerne, at den europæiske centralbank vil forhøje renten to eller 3 gange I løbet af 2022.

Boligejerne

Den amerikanske renteforhøjelse vil også påvirke den danske økonomi og de danske boligejere. Renten på et fastforrentet lån er steget betragteligt og lyder i dag på mere end 3,5 pct. – tilbage i december var det blot 1,5 pct. og i begyndelsen af 2021 helt nede på 0,5 pct. De højere renter vil gøre det dyrere for eksisterende boligejere, der har finansieret med lån med variabel rente, men det gør det også dyrere at komme ind på ejendomsmarkedet, og det kan godt lægge en dæmper på efterspørgslen.

Der er gode grunde til at sige NEJ

Allerede beslutningen om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet og tumulten omkring det spørgsmål, der skulle stilles til befolkningen, demonstrerer tydeligt, at et lille flertal i Folketinget kan sanktionere alle mulige EU-militære interventioner.

Stine Bosse taler ved Demonstrationen Hold fast i menneskerettighederne Danmark indkaldt af organis
Stine Bosse 

Den gældende EU-traktat har ikke været til hinder for, at der allerede blandt deltagerne i sikkerheds- og forsvarssamarbejdet i EU i forbindelse med vedtagelsen af det såkaldte Strategiske Kompas er enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”. Det forudses, at effektiviseringen kan fremmes ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden. Det betyder, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s sikkerhedspolitiske og militære samarbejde fremover oftere bliver taget ved flertalsafgørelser af en ”koalition af villige”. Det er ikke sandsynligt, at Danmark nogensinde vil prøve at bremse en koalition af frivilliges indsats, som vi ikke selv deltager i – eller ikke deltager i.

Bødskovs trusler om dommedag

Bødskov m. sorte streger

Morten Bødskov er en skidt knægt – han lyver, siger Folketinget, og han forsøger at true danskerne til at stemme JA ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

Han taler mod bedre vidende om holdningen i Nato om EU/Frankrigs pipedreams om ”strategisk autonomi”.

Pentagon har påpeget det indlysende: Hvis EU fortsætter med at have sine egne militære ambitioner, kan puljen af kampklare styrker blive for lille – i den sidste ende kommer de alle sammen fra den samme pulje af styrker og finansieres af det samme begrænsede budget.

Er den skjulte dagsorden i virkeligheden en kraftig forhøjelse af EU-budgettet, militærbureaukratiet og dermed af Danmarks bidrag til finansiering af Macrons stormagtsdrømme?

EU er årsagen til Hækkerups exit

Hækkerup1

Det må antages, at Nick Hækkerups EU-skepsis har spillet en væsentlig rolle for hans beslutning om at forlade regeringen. EU-domstolens underkendelse af de danske regler for telelogning var anledningen til at Hækkerup i Folketingssalen kaldte det ”forrykt”, at afsagte EU-domme tvinger Danmark til at ændre regler for den særlige telelogning.

”De er jo bare dommere. Hvorfor skal de have lov til at bestemme, hvad der skal være den politiske situation i Danmark? Hvorfor skal nogen, der ingen demokratisk legitimitet har, have lov til at bestemme?” lød det syrligt fra landets justitsminister.

Nick Hækkerup har derfor været dybt uenig i Mette Frederiksens beslutning om at søge forsvarsforbeholdet i EU ophævet ved en folkeafstemning. Nato er en del af Hækkerup-familiens DNA, og Hækkerup er dybt skeptisk – herunder over, at timingen af afstemningen er åbenlyst opportunistisk. Hækkerup mener ikke det er velovervejet at splitte den nationale enighed om Nato, forsvar og sikkerhed og udnytte en mulig krigsfrygt i befolkningen som følge af Ruslands krig i Ukraine.

Christian Friis Bach og Gerhard Schröder

Christian Friis Bach hat

Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder, der kort tid efter at være blevet stemt ud af kanslerkontoret personligt blev tilbudt og takkede ja til en stilling som formand for aktionærkomiteen i Nord Stream 1 af Vladimir Putin, og som også sidder i bestyrelsen det russiske olieselskab Rosneft, må nu finde sig i at blive betegnet som ”usling”.

Selv efter Putins invasion af Ukraine har Gerhard Schröder ikke trukket sig fra sine lukrative stillinger i russiske virksomheder, og her er der ingen anger eller selvransagelse at spore, og der er ingen fordømmelse af Putin eller den russiske hærs brutale fremfærd. Tværtimod har Schröder været stærkt kritisk over for øgede sanktioner mod Rusland.

Hvorfor er jeg ikke det mindste overrasket over at Danmarks tidligere udviklingsminister, den radikale Christian Friis Bach, også har været blandt de tidligere medlemmer af Europas magtelite, der har taget mod lukrative poster til gengæld for loyalitet imod og lobbyisme på vegne af Ruslands præsident, Vladimir Putin?

Efter at Rusland har indledt den første krig mellem to europæiske stater siden Anden Verdenskrig, har Danmarks tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach, sagt sin kontrakt med en russisk virksomhed op. Han har skrevet på sin Facebook-side, at han trækker sig som konsulent for den russiske telegigant MTS, hvor han for et honorar på 40.000 dollar har været tilknyttet som rådgiver for miljø, sociale forhold og ledelse.

Christian Friis Bachs skammelige optræden i Rusland ligger godt i tråd med Det Radikale Venstre, der allerede i 1949 stemte mod Danmarks deltagelse i NATO. Partiet havde et betydeligt medansvar for den såkaldte ”fodnotepolitik” fra 1982-88. Det Radikale Venstre gik ikke op i anstændighed og politisk korrekthed, da partiet sikrede det parlamentariske flertal til alle fodnote-dagsordnerne op gennem 80’erne.

I hele perioden og frem til regimets sammenbrud plejede Det Radikale Venstre samtidig utilbørligt tætte forbindelser med det Stasi-styrede Bondeparti i Østtyskland/DDR.

Input til Mette Fredriksens samtale med Narendrabhai Damodardas Modi

Ukraine

FN blev grundlagt kort efter 2. Verdenskrigs afslutning, den 24. oktober 1945, af 51 medlemslande – blandt andre Danmark – med det formål at sikre verden mod endnu en verdenskrig og skabe et forum for dialog mellem verdens lande.

FN bekræfter for tiden, hvor inkompetent og fodslæbende organisationen er. Efter to måneder og utallige opfordringer, senest nærmest desperate opfordringer til at leve op til målsætningen – at sikre fred, overholdelse af menneskerettigheder og arbejde for at løse internationale problemstillinger – overkommer António Guterres først nu turen til Rusland.

Guterres formår dermed at blive selve billedet på den bovlamme organisation. En trind, ældre herre, der modstræbende og hændervridende sætter portvinsglasset fra sig for at finde plads på flyets førsteklasse sæde – for endelig at vise lidt engagement.

Det er trist og ulykkeligt. Samtidig må vi konstatere, at kineserne og inderne (og Ecco) blot fortsætter udbygningen af handlen med Putin. António Guterres kunne passende fortsætte turen til Beijing og New Delhi og der sætte pres på de autoritære krejlernationer, der med interesse følger krigen i Ukraine for om muligt at kunne profitere af den.

Dansk energiteknologi mister markedsandele

Eksport af energiteknologi 2021

Den grønne dagsorden rykker på globalt plan, men der er sket en afkobling mellem den danske eksport af energiteknologi og de globale investeringer i grøn energi.

Paris-aftalen og mange internationale virksomheder har skruet op for de grønne ambitioner. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal verden investere 2.000 mia. kr. i grøn energi om året, hvis vi skal leve op til 1,5 grader målsætning.

I EU er det aftalt, at 32 procent af EU’s energiforbrug skal dækkes af grøn energi i 2030. Hidtil har samme mål kun været på 27 procent.

Vigende markedsandele – eksporten af grøn energiteknologi stagnerer

DI Energi, Green Power Denmark, Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme, har netop fremlagt beregninger over udviklingen i eksporten af energiteknologi.

I 2021 var Danmarks samlede eksport af energiteknologi og -services på 105,2 mia. kr. – omtrent det samme som i 2020, hvor eksporten blev opgjort til 105 mia. kr.

Til sammenligning steg den samlede danske vareeksport med 12,2 pct. fra 701,6 mia. kr. i 2020 til 787,2 mia. kr. i 2021.

Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,3 pct. af den samlede danske vareeksport i 2021, hvilket er en tilbagegang sammenlignet med 2020 på 0,8 procentpoint.

Eksporten af energiservices udgjorde i 2021 16,1 mia. kr. mens den danske eksport af energiteknologi i 2021 op på 89,1 mia. kr. (efter et højdepunkt på 97,7 mia. kr. i 2019).

I eksportstatistikken skelnes mellem grøn energiteknologi og øvrig energiteknologi

Grøn energiteknologi dækker over to grønne erhvervsområder, som er defineret af Eurostat: 1) Udnyttelse af vedvarende energi – dvs. varer og teknologier forbundet med vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi. 2) Bedre udnyttelse af energi – dvs. varer, teknologier forbundet med elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløsninger, kraftvarmeteknologi, varmepumper osv.

Den øvrige energiteknologi omfatter primært energiteknologi knyttet til fossile brændsler, herunder offshore teknologi og produktionsteknologi til el. Desuden indgår teknologi knyttet til distribution og transmission af el, idet el fortsat overvejende produceres med fossile brændsler. Produktionsteknologi knyttet til vedvarende energi indgår i grøn energiteknologi.

Hvordan går det med eksporten af grøn energiteknologi?

Eksporten af den såkaldt grønne energiteknologi lå i flere år stabilt på omkring 70 mia. kr. om året, men faldt herefter (bortset fra 2019, hvor eksporten var helt oppe på 78,7 mia. kr.) I 2021 steg eksporten af grøn energiteknologi til 65,1 mia. kr. fra 63,3 mia. kr. i 2020. De grønne energiteknologier udgør således 73,1 pct. af eksporten af energiteknologi i 2021.

Kan stagnationen vendes?

Tilbagegangen i eksporten af grøn energiteknologi afholder gav anledning til, at tidligere Erhvervsminister Brian Mikkelsen nedsatte et såkaldt vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi. Vækstteamet kom i 2019 med 10 konkrete anbefalinger til bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv, når det gælder muligheder for at bruge den grønne omstilling og øget digitalisering til vækst og innovation.

Det var meningen, at de ti anbefalinger fra vækstteamet skulle sætte turbo på eksporten af grønne løsninger og sikre, at verdens grønne energiløsninger også i fremtiden er ”Made in Denmark”.

Nogle af pengestrømmene i dansk politik

Sass Gade

Danmark styres af omkring 2500 medlemmer af Folketing, Kommunalbestyrelser og Regionsråd samt af utallige medlemmer af Menighedsråd, offentlige bestyrelser, råd, nævn og udvalg m.v.

Politikernes arbejdsvilkår, løn/vederlag/ydelser og pensionsforhold er ikke faste størrelser, men bestemmes i en dynamisk politisk proces. Der er således tale om et tag-selv-bord for politikerne.

De politiske partier må forvente en betydelig offentlig bevågenhed omkring disse forhold, og folkevalgte må indstille sig på kritik, hvis sømmelighedens grænser overskrides.

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre – de ”gamle regeringsbærende partier” – har dog altid kunnet finde sammen om at sikre ”rimelige forhold” for de politiske partier. Stående sammen har de kunnet ignorere alle indvendinger fra kritiske partier på såvel Venstre- som Højrefløjen, ligesom kritik i medier og den brede offentlighed har samme effekt som vand på en gås.

Den aktuelle debat om partistøtte i forbindelse med den lempelige behandling af Aalborg Portlands CO2-udledninger, må derfor forventes mødt af et skuldertræk fra de gamle partier.

Kritikken

Europarådets antikorruptionsenhed, Greco, har igen og igen kritiseret de danske partistøtteordninger, som udgør en uantagelig undtagelse i EU. Enhedens anbefaling er glasklar: Ingen politikere bør kunne få økonomisk støtte anonymt. Den anbefaling har Danmark kun delvist imødekommet.

Oplysningspligt overholdes ikke

De gældende regler for partistøtte kræver, at der oplyses om donorer, der giver mere end 20.600 kroner, men ikke hvor meget de giver.

Desuden er det klart, at der ikke altid indberettes. Allerede i 2016 blev det i bogen “Skjulte Penge”, skrevet af journalisterne Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen, oplyst at en række danske politikere ikke rettidigt havde oplyst om økonomisk støtte fra forskellige såkaldte erhvervsklubber.

Demokratiske kultur og støtte til politiske aktiviteter

Traditionelt har det i den danske demokratiske kultur været en given ting, at de politiske partier selv beslutter, hvordan de finansierer deres politiske aktiviteter, og hvilke aktiviteter de vil bruge deres ressourcer på. Danske partier var i folkestyrets klassiske tid private og økonomisk autonome organisationer – helt uafhængige af staten. Politiske partier er heller ikke nævnt overhovedet i Grundloven.

De ”gamle partier” – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti – var gennem det 20. århundrede statsuafhængige bevægelser, private og frivillige sammenslutninger, som mobiliserede store dele af befolkningen til at deltage i politik. Til eksempel var Socialdemokratiet i 1960 fuldt og helt finansieret af medlemmerne og af fagbevægelsen.

Hvis vi ser historisk på det, ville det tidligere have været utænkeligt at lade partierne finansiere af statskassen. Da partierne var private foreninger, var deres regnskaber helt frem til 1990 private på linje med andre private foreninger.

Privat partistøtte af begrænset betydning

Det er stadig et grundvilkår for partiernes virke, at partierne er private foreninger, men i takt med den dalende medlemstilslutning har finansiering alene af en kombination af medlemskontingenter og private bidrag været et problem i visse partier.

Det er især i forbindelse med valgkampe at private borgere og virksomheder støtter de politiske partiers kampagner. I et ”normalår” finansierer den private partistøtte til partierne kun omkring en sjettedel af partiernes aktiviteter.

Den skatteyderbetalte, offentlig partistøtte

I december 1965 blev det vedtaget, at folketingsmedlemmerne skulle have en vis bistand ved ansættelse af medhjælpere, kontormedarbejdere osv., men direkte offentlig støtte til partierne blev først lovfæstet i 1986 med virkning fra den 1. januar 1987.

Støttebeløbene var dengang uskyldigt små (5 kr. pr. stemme).

Vedtagelsen i Folketinget dengang skete uden nogen principiel debat, idet der på forhånd var enighed blandt de gamle partier (Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre) om at bevilge sig selv støtte. Partierne argumenterede for, at den skatteyderbetalte partistøtte skulle opfattes som borgernes investering i demokratiet!

Loven blev vedtaget, og kun VS, Fremskridtspartiet og Elsebeth Kock-Petersen fra Venstre stemte imod. Venstres ordfører, Svend Heiselberg, fremhævede under debatten, at statstilskuddet kun måtte blive et supplement og ikke erstatte medlemskontingenterne.

Siden loven trådte i kraft den 1. januar 1987, er tilskudsbeløbet steget betydeligt, og udover diverse ad hoc-puljer til oplysningsvirksomhed m.v. ydes en fast årlig støtte til partierne på

  • 34,50 kr. pr. stemme, som partiet har opnået ved Folketingsvalgene. Det forudsættes, at listen har opnået mere end 1000 stemmer.  
  • Hver stemme ved valgene til regionalrådene honoreres med 4,75 kr./år (listen skal have opnået mindst 500 stemmer) og til  
  • stemmer ved kommunalvalgene, ydes årligt 7,75 kr. Det forudsættes at listen opnår mindst 100 stemmer – 500 stemmer i København. 

Allerede i 2018 androg den offentlige partistøtte efter antal stemmer ved Folketings-, Kommunal- og Regionalvalg i alt 153.433.678

Værdien af gratis rådgivning

Regeringspartierne har mulighed for at trække på gratis rådgivning til en årlig værdi af mindst 20 mio. kr. Altinget gennemførte i slutningen af 2020 en undersøgelse af lønforholdene for regeringspartiets ”særlige rådgivere”. På det tidspunkt var der 21 skatteyderbetalte spindoktorer, der hver især blev aflønnet med op mod 1 mio. kr. ekskl. pension.

Forhøjet støtte til Folketingets partier

Ud over partistøtten ydes skatteyderbetalt støtte til faglig bistand til Folketingets partier.

Støtten var oprindelig i 1965 tænkt som støtte til medlemssekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere, kontorhold m.v. men det er i realiteten op til de enkelte partier, hvordan støtten anvendes.

Partierne aftalte i slutningen af 2016 at hæve partistøtten – såvel grundbeløbet som beløbet pr. mandat. Stigningen var på 40 pct. svarende til 52.098.816 kr. og dermed bringes den samlede partistøtte op på 182.345.856 kr. Støtten til de 4 Nordatlantiske mandater steg med 63 pct. svarende til 2.175.635 kr., der bringer partistøtten til de 2 færøske og 2 grønlandske mandater op på i alt 5.654.579 kr.

Forhøjelsen betød, at allerede i 2018 kunne Socialdemokratiet indkassere 41,3 mio. kr. i gruppestøtte, Dansk Folkeparti 33,8 mio., Venstre 27,5 mio., Enhedslisten 16 mio., Liberal Alliance 13,4 mio., Alternativet 12,9 mio., Radikale Venstre 11,4 mio., Socialistisk Folkeparti 10,5 mio. og Det Konservative Folkeparti 9,7 mio.

Orlovsordning og supplerende, indirekte støtte til små regeringspartier

Den 26. november 2016 kunne Ritzau oplyse, at Folketingets partier med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde indgået en aftale, der betyder at mindre partier i Folketinget med en stemmeandel på under 10 procent kan indkalde suppleanter, hvis et af de valgte folketingsmedlemmer udnævnes som minister og herefter tager orlov fra Folketinget. Suppleanterne aflønnes som de øvrige medlemmer af Folketinget.

Vederlag til politikere

Den samlede offentlige partistøtte, der allerede i 2018 udgjorde over 340 mio. kr. bør sammenholdes med politikernes aflønning.

Vederlagskommissionen dokumenterede at danske politikere er ganske vellønnede.

Kommissionen nåede frem til, at selv et menigt folketingsmedlems indkomst, når først værdien af pensioner, tillæg, eftervederlag m.v. indregnes, når op på, hvad der allerede i 2016 svarede til 1,1 mio. kr. om året. For alle 179 folketingsmedlemmer dengang svarende til knap 200 millioner kr.

Tilsvarende værdisætning af ministres forhold gav (afhængig af ministerpost) allerede i 2016 mellem 2,3 mio. og 2,7 mio. kr.

Politikerne tilhører dermed den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen, og nogle meget højere end det. En placering som endog meget få politikere, og næppe en eneste af de nuværende ministre, ville være i nærheden af at kunne oppebære uden for politik, når man ser på deres uddannelser og hidtidige job.

Disse tal er uden at medregne værdien af æresbevisninger, rejser, chauffører, frikort og fryns m.v. eller den lejlighed i et fashionabelt kvarter i København, som provinspolitikerne får tildelt.

Vederlagskommissionen medregnede heller ikke de fordele, som nogle partier giver deres partiformænd i form af løntillæg, bil og dækning af alt fra underbukser og cigaretter til dyre middage. Ej heller de supplerende vederlag til visse folketingsgruppers gruppeformænd er medtaget.

Skal Danmark tjene på krudt & kugler?

forsvarspolitik i eu

I en kommentar i Berlingske skriver en Frederiksberg-konservativ Nikolaj Bøgh, at svaret på den situation, Danmark står i, er at styrke vores alliancer med de lande, der grundlæggende deler vores verdensbillede og strategiske interesser. Det gælder først og fremmest NATO, og ”så langt øjet rækker, vil vores militære forsvar være forankret i et NATO-samarbejde under amerikansk ledelse”.

Så langt så godt, men Nikolaj Bøgh vil alligevel af med EU-forbeholdet. Han er selvfølgelig bevidst om, at en stor del af spidsborgerne på Frederiksberg ikke hører til de mest EU-begejstrede, og derfor slår den konservative mand på de mulige økonomiske fordele.

 Vi belæres om, at i de kommende år vil der foregå en massiv europæisk oprustning, hvor de europæiske lande med Tyskland i spidsen kommer til at styrke deres forsvar med hundreder af milliarder euro. I den forbindelse spiller det en stor rolle, at europæisk og dansk forsvarsindustri kan udvikle sig betydeligt, og blive en vigtig del af det samfundsgavnlige erhvervsliv, vi skal leve af i fremtiden.

Hvis Danmark ikke er med i EU’s forsvarspolitiske dimension, risikerer vi at miste muligheder for at profitere af den kommende oprustning.

Lækkert, ikke sandt?