Den britiske premierminister Keir Starmer i politisk stormvejr

Keir Starmer siger ifølge BBC og andre britiske medier, at han er “fuldstændig rasende” over, at han ikke blev informeret om, at Peter Mandelson ikke bestod sin sikkerhedsgodkendelse, før han blev udnævnt til britisk ambassadør i Washington. Alligevel står Storbritanniens premierminister over for fornyede krav om at træde tilbage på grund af sagen.

Starmer fastholdt fredag, at han blev holdt uvidende om Udenrigsministeriets beslutning om at tilsidesætte sikkerhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give ambassadørjobbet til Labourpolitikeren Peter Mandelson.

Mandag den 20. april afgørende

Keir Starmer lovede fredag at “fremlægge alle relevante fakta i ægte gennemsigtighed” for parlamentet mandag.

Den hårdt prøvede premierminister sagde, at han først fandt ud af den mislykkede proces tirsdag, lige før afsløringerne blev offentliggjort af The Guardian torsdag, og den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet, Olly Robbins, blev afsat samme dag.

Mandelson skandalen kostede allerede i februar 2026 Keir Starmers Chiefs of Staff, Morgan McSweeney, stillingen.

Darren Jones, premierministerens chefsekretær, sagde fredag, at “anbefalingen var ikke at udnævne Peter Mandelson til rollen,” og at Udenrigsministeriet ignorerede det. Han sagde, at det var “forbløffende”, men inden for reglerne.

Han sagde, at ingen ministre var blevet informeret om indholdet af sikkerhedsvurderingen, som blev udført af en afdeling kendt som UK Security Vetting. Folk, der kender til processen, har oplyst at det er standardpraksis ikke at informere på grund af de følsomme personlige oplysninger, herunder “økonomiske, personlige, seksuelle, religiøse og andre typer baggrundsoplysninger”.

Oppositionen lugter blod

Lederen for det konservative parti i Storbritannien, Kemi Badenoch, sagde, at premierministeren påstand om uvidenhed, var “fuldstændig absurd”, og at Starmer burde træde tilbage.

Starmer har gentagne gange insisteret på, at udnævnelsen af Mandelson fulgte de normale procedurer.

Mandelson tiltrådte posten i USA i februar 2025, men han blev fyret blot syv måneder senere, efter dokumenter frigivet af et amerikansk kongresudvalg afslørede nye detaljer om omfanget af hans forbindelser til Epstein.

Leave a comment