Et hospital i Warszawa kritiseres voldsomt for at give COVID-19 vaccine til berømtheder og politikere og regeringen har mandag bebudet en nærmere undersøgelse.

Polen, der som de fleste EU-lande startede sin vaccinationskampagne den 27. december, vaccinerer i første omgang kun sundhedspersonale. Ikke desto mindre oplyste Universitetshospitalet i Warszawa i sidste uge, at de havde vaccineret 18 ”kulturpersonligheder”, der kunne fungere som ambassadører for vaccinationskampagnen.

Hospitalet sagde, at det havde foretaget i alt 450 vaccinationer, herunder 300 til hospitalets egne medarbejdere og 132 til deres familier og ”patienter”.

Listen over ”patienter” omfattede flere politikere.

Blandt berømthederne er skuespillerinden Maria Seawern, der er 45, sanger Micheal Bjor, 63, og tv-journalist Edward Miszak, 65 år gammel.

Historien om de uautoriserede vaccinationer dukkede op, da Leszek Miller, medlem af det polske parlament og tidligere premierminister, tweetede et billede af en medicinsk journal, der viste, at han havde modtaget vaccinen den 30. december.

Nogle lokale politikere i andre dele af Polen, herunder medlemmer af det regerende parti Law and Justice (PiS), kritiseres ligeledes for at have modtaget vaccinen.

Selvom om Ganske mange I Polen er skeptiske overfor coronavirus-vaccination, er forargelsen i Polen til at tage at føle på, og regeringens talsmand, Piotr Müller, sagde mandag, at en regeringsundersøgelse var indledt, og at der kunne blive tale om sanktioner i form af bøder og disciplinærsager.

Efter den fastlagte vaccinationsplan, vil man i Polen senere i januar begynde at vaccinere seniorer, lærere og medlemmer af de væbnede styrker. Først herefter vil vaccinen være tilgængelig for den resterende befolkning, der tæller 38 millioner mennesker.

Tirsdag den 5. januar 2021 blev det oplyst, at der indtil videre i Polen er vaccineret omkring 85.000 mennesker, og at der forventes 2,9 millioner vacciner i de første tre måneder af 2020.

Tirsdag den 29. december 2020 svarer venstremanden Jan E. Jørgensen på et spørgsmål fra Berlingske Tidende:

”Når Inger Støjberg reagerer, som hun gør, er det så, fordi hun er stædig, eller ligger der også en politisk uenighed bag internt i partiet?”

Jan E. Jørgensen, der hævder han er cand. Jur., svarer:

”Det må du spørge Inger Støjberg om. Men jeg vil sige, at der er fortilfælde, fordi Anders Fogh Rasmussen trak sig som skatteminister, mens han havde en undersøgelse kørende. Da den var færdig, fandt man ud af, at der ikke var noget at komme efter, og Anders Fogh kom tilbage og blev både formand for sit parti og statsminister. Det er måden at tackle det på.”

Han fortsætter:

”Det er indlysende, at det ikke duer, at vi har en næstformand med sådan en sag kørende”.

Hvis advokater vurderer, at der er belæg for en rigsretssag, bør Inger Støjberg gøre som Anders Fogh Rasmussen i sin tid gjorde, da han var under anklage som skatteminister – nemlig trække sig fra sine poster, imens sagen afklares juridisk. Ellers vil sagen skygge for Venstre og partiets chancer ved det kommende kommunalvalg, siger Jan E. Jørgensen.

Jan E. Jørgensen løber som sædvanlig med en halv vind.

Anders Fogh Rasmussen trak sig først som skatteminister efter kommissionsdomstolens beretning forelå, men inden han i Folketinget blev stillet over for en mistillidsdagsorden.

Historien

Anders Fogh Rasmussen blev i 1987 blevet udnævnt til økonomi- og skatteminister, og han gik straks i gang med at realisere ”minimalstaten”.

Han gennemfører de følgende år store omlægninger af sit ministerium og skærer drastisk ned. Toldvæsenet og Skattevæsenet der hidtil har været adskilte direktorater, bliver pr. 1. marts 1989 lagt sammen i den nyoprettede Skatte- og Afgiftsstyrelse. Efterfølgende gennemføres en større fusion af den statslige og kommunale skatte- og afgiftsadministration til en samlet koncern, kaldet Told & Skat, hvilket skulle effektivisere og afbureaukratisere sektoren. Med fusionen skulle der spares 5.000 stillinger, eller hver tredje af de i alt 15.000 stillinger.

Fogh Rasmussens fusions- og spareplaner satte Skatteministeriet og dets underliggende institutioner under pres. Nedskæringerne medførte, at også ministeriet får reduceret sine budgetter, og da driftsbesparelserne lod vente på sig, blev det svært at holde budgetterne. Fogh havde samtidig overfor medarbejderne bekendtgjort, at han ikke ville acceptere budgetoverskridelser.

Kreativ bogføring

Den første ”kreative bogføring” bliver derfor begået allerede i 1988, hvor Datacentralen og Kommunedata tvinges til at udskrive kreditnotaer for arbejde leveret dette år – men som først betales i 1989. Det drejer sig om 16,5 mio. kr.

Ved KV-regeringens tiltræden i december 1990 var der 280.000 ledige. Tallet havde aldrig været højere i danmarkshistorien. Boligmarkedet blev også stærkt negativt påvirket med prisdyk, og tvangsauktionerne nåede det højst registrerede antal i fjerde kvartal af 1990. Økonomisk så det dog ikke kun sort ud. Kombinationen af stærk vækst i nabolandene, lav dansk inflation og en behersket lønudvikling førte til en kraftig forøgelse af eksporten, særligt til Tyskland. Med den ringe danske efterspørgsel kom der samtidig et fald i importen. Betalingsbalancen forbedredes således i de sidste år af 1980’erne i ganske uforudset grad, så der i 1990 – for første gang i mere end 30 år – var et overskud på hele 10 mia. kr. på betalingsbalancen.

I den økonomiske politik og i arbejdsmarkedspolitikken fremsatte mindretalsregeringen i flere situationer sine egne, ofte ganske markante borgerlige forslag. Disse blev så mødt af modstand eller regulær afvisning, hvorefter forslagene enten blev trukket tilbage eller forandret til ukendelighed gennem forhandlinger. KV-regeringen blev trods dette siddende, da oppositionen trods alt ikke kunne enes nok til at opstille et holdbart alternativ. 

I Skatteministeriet fortsatte den ”kreative bogføring”. I 1989 er der et hul i budgettet på 150 mio. kr. Ander Fogh Rasmussen står nu overfor at skulle gå den tunge gang til finansministeren, for at bede om et stort beløb til dækning af merforbruget i ministeriet. Denne mulighed er dog i så voldsom strid med ministerens minimalstats-ideologi, at der må findes andre og mere kreative løsninger. I det sene efterår indgår ministeriet og Datacentralen derfor en kontrakt, hvor en betaling på 35 mio. kr. udskydes til 1990.

Noget sådant er ulovligt, og især når ministeren ikke informerer andre. Det undlader Anders Fogh Rasmussen at gøre, trods det at han deltaget i beslutningen, men antagelig uden at han vidste, at det var ulovligt.

Forholdet bliver heller ikke oplyst, da han i slutningen af november alligevel må bede finansudvalget om flere penge; eller da udvalget den 6. december beder om flere oplysninger om de kaotiske forhold i ministeriet.

Kommissionsdomstol

Praksissen med at overføre penge til næste budgetår førte til en kritik fra rigsrevisionen af skatteministeren. Dette faldt sammen med stigende pressefokus på kaotiske tilstande med intriger, konkurrence og manglende opgaveløsning i Told & Skat.

Trods hemmeligholdelsen af kontrakten med Datacentralen siver oplysningen alligevel ud, og i begyndelsen af 1990 blev der nedsat en kommissionsdomstol.

Kommissionsdomstolen kommer på et langstrakt arbejde, og er først i stand til at afgive en slutrapport 18. november 1992. Kommissionsdomstolen har angiveligt haft store problemer med at indsamle data om sagen fra ministeriet. Det viser sig, at som følge af omstruktureringer og nedskæringer er selv de mest basale administrative procedurer brudt sammen i flere direktorater. Der føres ikke længere journal over ind- og udgående post. Vigtige aktstykker er ikke journaliserede og må formodes at være forsvundet – eller destruerede. Revisionsfirmaet Schøbel & Marholt har i slutningen af 89 gennemført en vigtig undersøgelse af arbejdsgangen i ministeriet, og er herunder også faldet over kontrakten med Datacentralen, men rapporten der har været dyr og må formodes at være vigtig, er helt forsvundet. Kun et internt notat fra ministeriet er tilbage.

Kommissionsdomstolens afgørelse

I midten af november 1992 afleverede Kommissionsdomstolen sin endelige beretning om bogføringspraksissen i Skatteministeriet. Den konstaterede, at Fogh Rasmussen havde forsømt at informere Finansministeriet om den problematiske kontrakt med Datacentralen, og at han havde afgivet uklare, ufyldestgørende og urigtige oplysninger til Folketinget om bogføringen af EDB-udgifterne i Skatteministeriet.

Misinformationen af Folketinget var selvklart ministerens ansvar, mens ansvaret for selve den kreative bogføring ifølge beretningen påhvilede fem embedsmænd i Skatteministeriet, som det blev anbefalet at rejse disciplinærsag imod.

Anders Fogh Rasmussen tog konsekvensen af sagen. Onsdag den 18. november 1992 valgte Anders Fogh Rasmussen at trække sig som økonomi- og skatteminister og han bad derfor statsministeren om sin afsked.

Hvis han var blevet, er der bred enighed om, at han utvivlsomt i Folketinget ville blive mødt af et mistillidsvotum.

”Der er aldrig noget quick-fix i politik. Det er det lange, seje træk, der gør forskellen”. Det udtaler den 36-årige Helge Toksvig Bjerre, der hævder i 2011 at have opnået en BA i idéhistorie fra Aarhus Universitet. Erfaringen med lange seje træk har den lærenemme spindoktor opnået efter kun 14 måneder som særlig rådgiver for boligminister Kaare Dybvad Bek.

Jens Christiansen

Alligevel har boligministeren erstattet Helge Toksvig Bjerre med den tidligere socialdemokratiske partisekretær og direktør i kommunikationsbureauet Advice, Jens Christiansen.

Det kan blive helt interessant at se hvordan Jens Christiansens erfaringer med astro-turfing og bekymrings-kampagner og hans baggrund som partisekretær i Socialdemokratiet og Advice-direktør kommer i spil for at fremme Kaare Dybvad Beks dagsorden.

Erfaringerne fra Falck-skandalen

Helge Toksvig Bjerres lærested, fagforeningen 3F, og hans store idol, tidligere kommunikationsdirektør Palle Smed, var dybt involveret i Falck-skandalen, der udspillede sig efter det lille hollandske ambulanceselskab Bios i efteråret 2014 vandt et udbud om ambulancedrift i Region Syddanmark, og den danske ambulancemastodont Falck igangsatte en omfattende tilsmudsningskampagne af Bios.

Palle Smed var en aktiv komponent i Falcks aggressive strategi. DR Nyheder har tidligere beskrevet, hvordan han kontaktede en kendt hollandsk graverjournalist, som blev bestilt til at grave smuds op på Bios. Men han udelod i samme forbindelse den oplysning, at det var konkurrenten Falck, som havde sendt ham i byen og betalte for deres journalistiske arbejde.

Palle Smed blev hyret som kommunikationsrådgiver af kommunikationsbureauet Advice til, på vegne af Falck, at modarbejde ambulancetjenesten Bios. Palle Smed erkendte i februar 2019 at have fortalt et hollandsk medie (”Follow The Money”), at han arbejdede på vegne af 3F.

Det vurderes, at Palle Smed kan have tjent flere millioner kr. på sit arbejde, både ved betaling fra Advice og ved senere betaling direkte fra Falck.

Falcks smudskampagne var blandt andet medvirkende til, at Bios ikke kunne hyre tilstrækkeligt med reddere, og efter halvandet års ambulancekørsel gik det danske datterselskab, Bios Danmark, konkurs.

Konkurrencerådets kritik og bøder til Falck

Konkurrencestyrelsen har undersøgt hele forløbet, og på grundlag af Konkurrencerådets lammende kritik er Falck efterfølgende idømt store bøder.

Ifølge Konkurrencerådet havde Falck på det groveste misbrugt sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestreret og betalt for en kampagne mod og negativ pressedækning af ambulancevirksomheden Bios med henblik på at presse den hollandske konkurrent ud af det danske marked.

Det fremgår af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og som nævnt tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag er direktør for Faglige Seniorer. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

”Det er indlysende, at staten burde anbringe Advice på den sorte liste. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for at blive taget i røven.”

Sådan lød kritikken fra Dennis Kristensen, tidligere formand i FOA, af kommunikationsbureauet Advice, som var involveret i skandalesagen som rådgivere for Falck. Advice og de andre bureauer har dog hidtil undgået sanktioner.

Peter Goll

Uanset andres involvering var det Peter Goll, der fra sit direktørsæde i Falck orkestrerede hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Peter Goll blev fyret fra Falck og efter en periode som selvstændig i firmaet Goll Impact, med en vision om at forandre synet på, hvor meget man kan opnå og ændre med kommunikation som redskab, blev han til overraskelse for den redelige del af kommunikationsbranchen ansat som Kommunikationsdirektør/Senior Vice President og medlem af ledelsen i Københavns Lufthavne A/S med ansvar for inter og ekstern kommunikation samt Corporate Reponsibility.

Københavns Lufthavne skilte sig først i oktober 2020 af med Peter Goll, der nu helliger sig opgaverne i Goll Impact.

Hvad vil Helge Toksvig Bjerre nu?

Helge Toksvig Bjerre vil nu koncentrere sig om gennem Tailor Agency, der tidligere hed Kampagnekontoret, at falbyde sin kampagneekspertise, som han blandt andet har erhvervet under sin ansættelse i Formandssekretariatet i Danmarks største fagforening, 3F.

Spørgsmålet er hvilke kampagne-teknikker kunderne vil blive tilbudt?

Astro-turfing?

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brugte Falck en række dubiøse metoder til at sværte Bios. En af metoderne var at skabe en folkelig græsrodsbevægelse, der overfor politikere og andre borgere skulle give udtryk for bekymring og utryghed ved Bios, der kunne betyde, at kvaliteten af ambulancekørslen blev ringere og responstiderne længere. Det ville blive kaotisk og folk kunne risikere at dø.

Målet med kampagnen var, at udbuddet skulle gå om, og som led i kampagnen blev der etableret og udnyttet grupper på de sociale socialt medier, systematisk formidling af negative historier om Bios, mobilisering af ”ambassadører” for Falck, brug af interne nyhedsbreve og brug af stationsledere og tillidsmænd m.fl.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har den 30.december 2020 oplyst, at EU og Kina er enige om en omfattende investeringsaftale, som vil liberalisere markedsadgang.

Meddelelsen fra Ursula von der Leyen kom efter en telekonference mellem Kinas præsident, Xi Jinping, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, EU-præsident Charles Michel og von der Leyen selv.

Investeringsaftalen mellem EU og Kina er et stort skridt i retning af en egentlig frihandelsaftale.

Aftalen – Comprehensive Agreement on Investments (CAI) – er indgået efter næsten syv års forhandlinger, og fjerner hindringer for udenlandske investeringer i Kina for visse EU-industrier, såsom el-biler, cloud computing-tjenester, finansielle tjenesteydelser og sundhedsydelser.

CAI vil også være den første aftale der adresserer statsejede virksomheders adfærd og forpligtelser, sikrer transparens og klare regler for statssubsidiering.

Kina har også forpligtet sig til at ratificere ILO-konventioner om børne- og tvangsarbejde.

EU-krav om level playing field

EU har i aftalen insisteret på at EU-virksomheder fik lige konkurrencevilkår – a level playing field – inden for fast ejendom, fremstillingsvirksomhed, byggeri og finansielle tjenesteydelser. Samtidig ophæves visse krav om joint ventures og tvungne teknologioverførsler fra europæiske virksomheder, der opererer i Kina.

På nogle områder skal europæiske virksomheder stadig indgå et joint venture med en kinesisk partner, hvis de har filialer eller datterselskaber i Kina. Dermed vil de fortsat i et vist omfang være tvunget til at dele forretningshemmeligheder med deres kinesiske partnere. Om CAI-aftalen dermed i praksis effektivt beskytter intellektuel ejendomsret vil vise sig.

For Kina omfatter aftalen investeringsmuligheder i vedvarende energi i EU, selvom denne indrømmelse ikke har den store værdi, fordi alle har kunnet investere frit i EU.

Ifølge Eurostat har EU et betydeligt handelsunderskud overfor Kina – EU eksporterede i 2019 varer til en værdi af omkring 198 milliarder euro til Kina og importerede varer til en værdi af 362 milliarder euro.

I 2019 var Kina er den næststørste modtager af direkte investeringer fra EU efter USA.

Joe Biden

Biden-administrationen har set frem til tidlige konsultationer med EU om Kinas kritisable optræden på de økonomiske områder.

Fra EU anføres det imidlertid, at CAI-aftalen betyder, at EU er på lige fod med USA, der har opnået de samme fordele i sin såkaldte fase 1-handelspagt med Kina fra årsskiftet 2019/20.

Folkelig modstand?

I Tyskland er der massiv støtte til aftalen trods bekymringer over menneskerettighedskrænkelser i Kina, mens Polen har været mindre begejstret – måske fordi de ville have foretrukket at EU stod sammen med USA overfor Kina.

I Europa-Parlamentet må det forventes, at en række parlamentarikere stadig vil kæmpe for arbejdsstandarder og menneskerettigheder trods aftalens elementer om ILO-konventioner.

For en gangs skyld er det ikke den skandaleramte udenrigsminister, Jeppe Kofod, der er årsagen. Der er udbrudt splid på den danske ambassade i USA, hvor en anonym medarbejdergruppe på ambassaden har sendt et brev til Udenrigsministeriets departementschef, Lars Gert Lose, hvori man ganske uhørt kræver Lone Dencker Wisborg fjernet som ambassadør.

Ambassadøren hyrede i foråret 2020 Lone Dencker Wisborgs tidligere spanske au pair som chauffør, selv om kvinden ikke har de påkrævede kvalifikationer. Hele forløbet er påfaldende, mener en lektor i arbejdsret ifølge Ekstrabladet.

Departementschefen i Udenrigsministeriet og habilitet

Udenrigsministeriets departementschef, der selv har været ambassadør i Washington, er ikke ubekendt med de problemer, som en ambassadør kan rende ind, når nære relationer skal plejes. I slutningen af 2018 blev Udenrigsministeriet opmærksom på, at Lars Gert Lose (ministeriets departementschef fra 1. januar 2019!), muligvis havde været inhabil i relation til sin hustrus aktiviteter på kulturområdet, mens han var ambassadør i Washington. Udenrigsministeriet bad derfor Kammeradvokaten om at vurdere spørgsmålet.

Kammeradvokaten afsluttede den 24. januar 2019 sin gennemgang, og hans konklusion var, at Lars Gert Lose ikke havde overtrådt habilitetsreglerne og derfor ej heller kunne bebrejdes, at han ikke underrettede sin foresatte myndighed.

Selvom om det er åbenlyst usandsynligt, at ambassadøren ikke skulle være vidende om, at hans kone Ulla Rønberg var ved at blive ansat som konsulent, har Kammeradvokaten lagt vægt på, at det dengang foreliggende materiale og de overensstemmende forklaringer fra Lars Gert Lose, Anne Dorte Riggelsen og Lone Ravn samt øvrige med tilknytning til begivenhedsforløbet ikke giver noget grundlag for at antage, at Lars Gert Lose var vidende om, at Ulla Rønberg ville blive tilknyttet konsulentstillingen.

Kammeradvokatens notat kan læses her.

Washington ambassaden

Ekstrabladets beskrivelse af de bizarre forhold på ambassaden i Washington er bemærkelsesværdig. Det hører absolut til sjældenhederne, at det når til offentlighedens kendskab, når de tungeste af udenrigstjenestens chefer bliver udsat for kritik.

Som oftest klares konflikterne diskret ved at en kontorchef fra ministeriets personaleafdeling personligt møder op på ambassaden og gennemfører samtaler med samtlige ansatte. Skriver en rapport, der peger på at situationen allerede er ændret til det bedre, og roen sænker sig igen – for en tid.

Offentligheden har dog tidligere via Berlingske Tidende fået indblik i, at der også tidligere er foregået bizarre ting på ambassaden i Washington.

Da Friis Arne Pedersen var ambassadør i Washington, blev der også skudt med skarpt. Friis Arne Pedersen, der trods en sag om spritkørsel i USA senere fik poster i Kina og Tyskland, og i dag er til rådighed på timebasis i konsulentfirmaet Rud. Pedersen, fik skudt i skoene, at han havde en meget autoritær og negativ ledelsesstil.

”Han er ubehagelig. Og han elsker at være frygtet. Og er ekspert i at skabe usikkerhed. Hvis han siger, at man skal få en elefant til at flyve, så prøver folk på det”, siger en kilde med adskillige års erfaring på ambassaden i Washington ifølge Berlingske Tidende.

Friis Arne Petersen afviste harmdirrende kritikken og slog uden blusel på sin baggrund som fattig fiskerdreng fra Skagen som argument for, at han ikke kunne drømme om at skabe frygt omkring sig. Det virker ikke rigtig overbevisende, når vi ved at en ”fiskerlussing” i Skagen er den eufemistiske betegnelse for et hovedtraume-fremkaldende knytnæveslag.

Utilfredsheden i Washington gav ikke desto mindre anledning til et flere dage langt besøg fra personaleafdelingen i København til en snak om, hvordan man skaber en god arbejdsplads.

Problemerne blev dog løst, da Friis Arne Petersen blev forsat til ambassadørposten i Kina.

For at mildne de økonomiske konsekvenser af Brexit har Europa-Kommissionen fremlagt et forslag om en tilpasningsreserve (Brexit Adjustment Reserve).

Formålet med den påtænkte reserve er at hjælpe med at støtte offentlige forvaltninger, virksomheder og beskæftigelse i de medlemsstater og sektorer, der bliver hårdest ramt af UK’s udtræden af EU.

Oprettelsen af ​​en Brexit-tilpasningsreserve blev i princippet vedtaget af Det Europæiske Råd tilbage i juli 2020. Med et samlet budget på 5 mia. Euro skal reserven dække udgifter i medlemsstater over en periode på 30 måneder fordelt på to runder. Langt størstedelen af ​​reservebudgettet – 4 mia. Euro fordeles i 2021 på baggrund af den forventede indvirkning på medlemsstaternes økonomi. En mindre del – 1 mia. Euro – af støtten fordeles i 2024, hvis de faktiske udgifter overstiger den oprindelige tildeling.

Hvordan fordeles ressourcerne?

Fordelingen til medlemslandene sker på baggrund af en fordelingsnøgle under hensyntagen til den relative grad af økonomisk integration med Storbritannien, herunder handelen med varer og tjenester.

3,6 mia. Euro tildeles på grundlag af handelssamkvemmet, mens 600 mio. Euro fordeles efter de tab, som nogle medlemsstater vil opleve som følge af de gradvist indfasede begrænsninger i adgangen til de britiske farvande til fiskeri.

Landene geografisk tættest på Storbritannien og med de stærkeste handelsforbindelser forventes at blive hårdest ramt generelt. Det gælder Irland efterfulgt af Holland og Belgien.

Når det gælder tabene på fiskeri, er kyststaterne – Frankrig, Holland, Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Spanien og Sverige – alle i fare for at miste adgang til bestande, de tidligere fiskede.

Danmarks situation

Dansk fiskeri kan se frem til et årligt tab på op imod 200 millioner kroner når kvotebegrænsningerne på 25 pct. efter fem et halvt år er fuldt indfaset som følge af aftalen mellem EU og UK.

EU-Kommissionens forslag er, at der i alt allokeres 600 millioner Euro eller omkring 4,5 milliarder kroner til fiskerikompensation, og der er ingen tvivl om, at der bliver hård kamp om de midler.

Spørgsmålet er, hvor meget der bliver til små EU-lande som Danmark?

Franske fiskere har lagt et hårdt pres på præsident Emmanuel Macron for ikke at opgive fiskerettigheder, men EU måtte i slutfasen acceptere en reduktion på 25 pct. over 5 og et halvt år, hvor kravet tidligere var mindst 10 år.

Hvis Macron skal gøre sig håb om genvalg ved præsidentvalget i 2022 skal det forberedes i 2021. Hans støtte i befolkningen er behersket, der er stadig utilfredshed blandt De Gule Veste, opgøret med Islam og Tyrkiet raser og i baggrunden lurer Marine Le Pen og hendes parti ”Rassemblement National”.

Den franske fiskeriminister, Annick Girardin, har da også allerede erklæret, at den franske regering vil etablere finansielle støtteordninger til hjælp for de tab, som fransk fiskeri vil opleve som følge af Brexit-aftalen med UK.

Baggrunden for Støjberg-sagen var en omtale i Berlingske Tidende den 25. januar 2016, at der på danske asylcentre boede par, hvor pigen er under 18 år, og manden i nogle tilfælde væsentligt ældre.

Socialdemokraternes ordfører, Dan Jørgensen, kaldte Støjberg i samråd, fordi det var ”dybt utilfredsstillende”, at sagen skulle graves frem af medierne, før ministeren reagerede. Et stort set enigt folketing krævede omgående handling, og selv den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, glædede sig over, at ministeren nu ville tage affære.

Støjberg udsendte den 10. februar 2016 en pressemeddelelse om at adskille barnebrudene fra deres partnere, men et par klagede over adskillelsen. Ombudsmanden konstaterede, at sagsbehandlingen var ulovlig, fordi der skulle træffes individuelle afgørelser i de konkrete sager og gennemføres partshøringer.

Sagens kerne – beskyttelsen af mindreårige og danske normer, hvor barnebrude ikke accepteres – blev glemt og et flertal i Folketinget iværksatte kommissionsundersøgelsen af omstændighederne omkring den ulovlige adskillelse af asylpar.

Ifølge Støjbergs kritikere handler sagen slet ikke om barnebrude, eller om hvorvidt man er for eller imod ægteskaber mellem myndige og mindreårige. Kommissionsundersøgelsen er således ikke en ”barnebrudskommission”, men en kommission, der undersøger ulovlig forvaltning og efterfølgende vildledning af Folketinget.

Ansvaret for den ulovlige forvaltning

Kommissionen går særdeles hårdt til værks over for Inger Støjberg. Den tilsidesætter hendes forklaring og vurderer, at hun af sine embedsmænd var blevet gjort opmærksom på, at en undtagelsesfri adskillelse af asylpar ville være ulovlig. At hun ikke desto mindre udtrykte ønske om en sådan adskillelse, og at det førte til en klart ulovlig praksis.

Det er imidlertid en fejltolkning af kommissionsberetningen at tillægge Inger Støjberg hele ansvaret.

Af beretningen (side 825) fremgår det, at kommissionen har lagt til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med rådgivningen fra departementet var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en ordning, der ville føre til, at i hvert fald hovedparten af de omhandlede par kunne skilles ad efter en konkret og individuel vurdering, og at undtagelsesmulighederne kunne gøres snævre, ligesom det er lagt til grund, at det navnlig har været Danmarks internationale forpligtelser, der i drøftelserne med Inger Støjberg har været anvendt som rammesættende for ordningen.

Kommissionen anfører (stadig side 825), at Inger Støjbergs egen forklaring om hensigten med pressemeddelelsen af 10. februar 2016 i vid udstrækning har været knyttet sammen med hendes godkendelse den 9. februar 2016 af et notat af 2. februar 2016, hvilket notat beskrev den ordning, som Udlændingestyrelsen ifølge Inger Støjberg skulle administrere efter.

Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 blev udsendt med departementschef Uffe Toudal Pedersens udtrykkelige godkendelse.

Det er bemærkelsesværdigt og uforståeligt, at kommissionen alligevel (side 825) i det hele tilsidesætter Inger Støjbergs forklaring om betydningen af dette notat, idet kommissionen har lagt til grund, at ordningen beskrevet i notatet ”utvivlsomt mistede sin betydning” som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser og udsendelsen af pressemeddelelsen.

Hvordan kommissionen uden videre kan tilsidesætte notatet af 2. februar 2016 er en gåde. Ministeriet har overfor Justits- og Statsministeriet forsikret, at der ville blive administreret lovligt, og departementschefen har i kommissionen direkte henvist til det den 9. februar 2016 godkendte notat.

Det er ligeledes en gåde, hvorfor Ombudsmanden i den efterfølgende undersøgelse slet ikke omtaler, endsige forholder sig til dette notat, som instrukskommissionen har fastslået blev oversendt til Ombudsmanden.

Hvem var ansvarlig for instruksen?

Instruksen til Udlændingestyrelsen, som kommissionen betegner som ”klart ulovlig”, består af 3 elementer:

• Pressemeddelelsen af 10. februar 2016,
• afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens telefoniske meddelelse den 10. februar 2016 til Udlændingestyrelsen og
• Line Skytte Mærk Hansen oversendelse til Udlændingestyrelsen af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen.

Pressemeddelelsen af 10. februar 2016, der blev udsendt med departementschef Uffe Toudal Pedersens godkendelse, var ikke i sig selv en tjenstlig instruks. Det var dermed ifølge kommissionen afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement Line Skytte Mørk Hansen, der gjorde pressemeddelelsen til en decideret instruks ved at ringe til Udlændingestyrelsen – Lene Linnea Vejrum (i Ditte Kruse Dankerts delvise påhør) og pålægge styrelsen at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen – som hun samtidig oversendte til styrelsen.

Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens rolle

Kommissionen tilsidesætter forklaringen fra Line Skytte Mørk Hansen, der har hævdet, at hun ringede til Lene Linnea Vejrum og understregede, at styrelsen ikke skulle følge pressemeddelelsen, men i stedet gøre undtagelser til reglen om at adskille asylparrene.

Instrukskommissionen udpeger hermed afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen som den egentlige ansvarlige for den ”klart ulovlige” instruks til Udlændingestyrelsen.

Embedsmænd har en klar forpligtelse til at sige fra og nægte at udføre noget der er ”klart ulovligt”, og det er formentlig også derfor Line Skytte Mørk Hansen den 14. december 2020 er suspenderet. Sagen kan givet få konsekvenser for afdelingschefen, når den endelige ansvarsvurdering foreligger. Problemet er, at allerede den 10. februar 2021 udløber forældelsesfristen, og derfor er ministeriet tvunget til at reagere inden.

Departementschef Uffe Toudal Pedersens rolle

Om Line Skytte Mørk Hansen af egen drift skulle udstedte en tjenestebefaling med det pågældende indhold til styrelsen eller om det skete på foranledning af daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, vil formentlig blive afdækket i den endelige ansvarsvurdering.

Instruksen fra ministeriet, dvs. pressemeddelelsen og instruksen fra afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, betød at Udlændingestyrelsen i de følgende uger efter kommissionens opfattelse administrerede ”klart ulovligt”.

Som nævnt er det i forvaltningsretten fastslået, at embedsmænd har en klar forpligtelse til at sige fra og nægte at udføre noget, der er ”klart ulovligt”. Kommissionens kommende nærmere ansvarsvurdering af de involverede embedsmænd kan således også få konsekvenser for ledelsen i Udlændingestyrelsen.

Vildledningen af Folketinget

Inger Støjberg har allerede erkendt, at hun og ministeriet i forhold til Folketinget har begået fejl og herunder ikke har levet op til informationsforpligtelsen.

Berlingske Tidendes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, har skamløst givet veninden Eva Zeuthen Bentsen, der præsenteres som ”en af landets mest markante erhvervskvinder”, tekstreklame og lejlighed til at promovere konsulentvirksomheden Zeuthen Storm: ”Jeg er meget glad for, at vi i Zeuthen Storm har klaret coronaskærene”. Det er hvad læserne – udover lidt om erhvervskvindens familie – spises af med om årets gang.

Er en boomer-kommission det rette match til en andengenerationsreform?

Sidst vi hørte fra Zeuthen, var den 9. november 2020, hvor hun i egenskab af Berlingske Tidendes ”erhvervskommentator” vurderede den af S-regeringen nedsatte kommission for såkaldte 2. generationsreformer.

Zeuthen var helt fremme i de identitetspolitiske sutsko i sin kommentar. Uden særlig argumentation, giver Zeuthen udtryk for, at en kommission overvejende besat med ”boomere” næppe vil kunne ”tænke de unge ind i løsningsbilledet”.

Det bemærkes, at Zeuthen bruger betegnelsen ”boomer”, der ellers er den nedsættende betegnelse, som bruges af fortrinsvis yngre venstreorienterede identitetstænkere, der i dag ser en samlet fjende i det vestlige samfund, der ikke blot opfattes som kapitalistisk, men også som ”sexistisk, ungdomsfjendsk og patriarkalsk, for slet ikke at tale om racistisk”, beskriver folk over 50, der er født under efterkrigstidens baby-boom.

Hvis Eva Zeuthen, ligesom Tom Jensen gerne vil være ung med de unge, er eksponent for den linje, som Berlingske Tidende fremover vil følge i dækningen af erhvervsstoffet, lover det ikke godt.

Eva Zeuthen

Allerede, da erhvervsredaktionen på Berlingske den 12. september 2020 meddelte, at der var tilknyttet en ny erhvervskommentator, fik man bange anelser. Det var ”erhvervskvinden” Eva Zeuthen Bentsen, som ved siden af sit job som partner i den rådgivningsvirksomhed, hun selv har været med til at skabe, Zeuthen Storm, ville skrive om erhvervsliv, den offentlige sektor og ledelse i Berlingske.

Eva Zeuthen Bentsen præsenteres som cand.merc. i strategi og ledelse fra CBS, tidligere hospitalsdirektør på Gentofte Hospital og tidligere medlem af regeringens ledelseskommission.

Fyret fra Gentofte Hospital

Eva Zeuthen Bentsen har siden hun ved årsskiftet 2014/15 blev fyret som hospitalsdirektør ved Gentofte Hospital ernæret sig som konsulent.

Baggrunden for fyringen var den skandaløse administration af eksterne forskningsmidler på Gentofte Hospital og på Rigshospitalet. Der var mangelfuld kontrol med midlerne på hospitalerne, og forskningsmidler blev brugt til private og ekstravagante formål. Fem overlæger blev politianmeldt og tiltalt for svindel for sammenlagt ca. 6,5 mio. kr. Udover den mangelfulde kontrol med forskningsmidlerne afdækkede skandalen at Eva Zeuthen Bentsen og andre medlemmer af hospitalsdirektionen havde afholdt udgifter til en omfattende rejseaktivitet og repræsentation uden dokumentation for udgifternes tjenstlige relevans.

Ledelseskommissionen

Henvisningen til Eva Zeuthen Bentsens medlemskab af Ledelseskommissionen bidrager ikke til positive forventninger.

Siden formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, forsvandt i en shitstorm som følge af hans ansvar for Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen, har vi ikke hørt en lyd om kommissionens anbefalinger.

Baggrunden for skandaliseringen af Ledelseskommissionens formand var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag har sin egen konsulentvirksomhed. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

Peter Goll ny erhvervskommentator på Berlingske Tidende?

Peter Goll orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck med Allan Søgård Larsens billigelse hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Peter Goll blev for nylig afskediget fra sin stilling som kommunikationschef i Københavns Lufthavn, og Goll vil således være til rådighed, hvis Berlingske vil forfølge den nye håndtering af erhvervsstoffet.

Den aftale, der er indgået mellem UK og EU om samhandel, fiskeri og samarbejdet på en lang række andre områder efter Brexit den 31. december 2020, kommer til at koste for dansk fiskeri.

EU-landenes muligheder for at fiske i britiske farvande har været det afgørende spørgsmål i slutfasen af forhandlingerne.

Problemerne i forbindelse med at undgå en ”hård” grænse mellem Nordirland og den irske republik var løst, og der var også fundet løsninger på EU’s øvrige betingelser for, at UK fortsat har told- og kvotefri adgang til det indre marked.

Tilbage var så fiskeriet, der hverken i EU eller UK har overvældende nationaløkonomisk betydning. Men fiskeriet er i UK ligesom i Danmark og andre EU-lande, herunder Frankrig, en politisk betydningsfuld sektor, og det britiske krav om, at EU over 3 år skulle opgive over 60 pct. af værdien af de hidtidige fiskemuligheder i britiske farvande, var simpelthen ikke acceptable for EU, hvor især Frankrig og Danmark ville blive hårdt ramt.

En aftale mellem EU og UK, der alene fastslog, at eventuelle udestående handelsmæssige og fiskerimæssige problemer ville blive løst ”hen ad vejen”, har aldrig været en realistisk løsning. I begge lejre har der været behov for afklaring. I Danmark ville en eventuel midlertidig ordning, der ikke omfatter fiskeriet, formentlig have været helt uacceptabel.

Den aftalte løsning, der ventes offentliggjort senere i dag, indebærer, at værdien af EU’s hidtidige fiskerimuligheder I britiske farvande skal reduceres med 25 pct. over de næste fem og et halvt år. Der er således nået et kompromis mellem EU-kravet om en 10-årig udfasning og det britiske krav om 3 år.

“Hillbilly Elegy”, der nu kan ses på Netflix, er beretningen om forfatteren – J. D. Vance – og hans opvækst i den sydlige del af Ohio, og den hvide middelklasse der kom i vanskeligheder da stålindustrien kollapsede og området blev en del af ”rustbæltet”. Det er også historien om stofmisbrug og den opioid-krise, der har martret USA og herunder ikke mindst fattige områder i Appalacherne.

Forbruget af smertestillende medicin giver anledning til bekymring i Danmark – men i USA har pillemisbrug skabt en regulær krise.

Opioid-krise i USA

Det er især lægemidlet OxyContin, der er i fokus. OxyContin er siden 1995 blevet ordineret i store mængder til smertelindring – et stof, der i princippet kan beskrives som heroin i tabletform, men som markedsføres som en harmløs og effektiv behandling af smerte og ømhed.

Stærke smertestillende midler bliver normalt brugt til kortere behandlinger af akut smerte, eller i livets slutfase, for eksempel til kræftpatienter. Men efter en intensiv lobbykampagne rettet mod læger lykkedes det Purdue Pharma i 2000’erne at gøre det acceptabelt at bruge OxyContin til også mildere ømhed og langtidsbehandlinger af smerte samt til patienter diagnosticeret med ”ondt i livet”.

I dag dør mere end 50.000 mennesker af opioidoverdoser hvert år og allerede i 2015 døde flere mennesker i USA af overdoser end af skydevåben, hvor opioider dominerede som dødsårsag – dødstallet har været stigende. Som det eneste vestlige land har USA oplevet et fald i den gennemsnitlige levealder over de seneste tre år – et fald der forbindes direkte med opioid-epidemien.

National nødsituation

Præsident Trump har siden erklæret opioidepidemien for en national nødsituation, som kræver omfattende handling.

Men i USA går historien tilbage til 1990’erne og handler om aggressiv markedsføring, om myndighedernes svigt, om grådige læger og om små samfund over hele USA, som bukkede under for fristelsen.

Medicinalvirksomhed Purdue Pharma havde i 1995 udviklet OxyContin – en smertestillende pille baseret på Oxycodon.

Purdue markedsførte OxyContin som det bedste middel mod smerte på markedet. Markedsføringen inkluderede blandt andet en salgsvideo, som ikke var godkendt af sundhedsmyndighederne, der blev sendt til mere end 15.000 læger.

Allerede i 2002 blav Purdue Pharma idømt en bøde på 635 millioner dollars for at undlade at oplyse om farerne ved længerevarende forbrug af OxyContin.

Bøden afholdt dog ikke Purdue Pharma fra at fortsætte den meget aggressive markedsføring af præparatet. Virksomheden arrangerede konferencer om smertelindring og sendte en sværm af sælgere ud i landet. Særligt udvalgte læger blev betalt store summer for at tale risikoen for afhængighed ned.

FDA tillader OxyContin som receptpligtig smertestillende medicin

Purdue lykkedes med at overbevise den amerikanske lægemiddelstyrelse – The United States Food and Drug Administration, FDA – om, at pillerne skulle kunne udskrives som almindelig receptpligtig smertestillende medicin.

Tidligere havde den slags præparater alene været ordineret som smertelindring til kræftsyge, som ikke havde langt igen.

Amerikanske læger begyndte herefter at udskrive recepter på store mængder af OxyContin.

Rygproblemer? OxyContin kan give dig livet tilbage!

Sådan blev OxyContin tidligere markedsført. Det samme med smerter efter en mindre operation eller en hvilken som helst anden dårligdom, som krævede smertelindring.

Nogle læger så ligefrem en god forretning og udskrev nærmest på samlebånd recepter på OxyContin til almindelige borgere, der kom ind fra gaden og erklærede sig ramt af for eksempel rygsmerter.

OxyContin var en milliardforretning. Ikke alene for medicinalvirksomheden Purdue, men også for læger, apoteker og mellemmænd, der handlede i OxyContin på gadeplan. Et sort marked blomstrede op. OxyContin var blevet allemandseje.

Hillbilly heroin

Især i mindre byer i fattigere dele af USA som i det østlige Kentucky og i West Virginia tog epidemien fat. En hurtig lindring fra hverdagens skavanker. Fabriksarbejdere og minearbejdere tog rutinemæssigt OxyContin for at komme igennem arbejdsdagene. Pillerne fik hurtigt kælenavnet ”Hillbilly heroin”.

Først mange år senere blev advarslerne hørt, og medicinen reguleret. Da var det allerede for sent. Den stærkeste og mest vanedannende medicin, der nogensinde er blevet udskrevet som almindelig mertestillende medicin, havde taget hold i amerikanerne.

Situationen i dag

I dag, 20 år senere, indtager USA 80 procent af verdens receptpligtige smertestillende medicin. Til trods for, at landet blot udgør fem procent af verdens befolkning.

Og for mange har afhængigheden af Oxydon-baserede smertestillere ført til langt værre narkotikamisbrug. Når læger lukkede i for recepterne eller jagten på et større sus blev for fristende, var skridtet til stærkere opioider som heroin eller fentanyl ikke langt.

Purdue Pharma dømmes til at betale erstatning

Purdue Pharma, der først lancerede OxyContin i 1995, er udlagt som den store skurk i den amerikanske opioid-krise. Det er almindelig kendt, at det er mærkevaren, der skaber efterspørgslen, som så efterfølgende imødekommes af generiske kopiprodukter.

Purdue Pharma har nu i en historisk retssag erklæret sig skyldig i tre sigtelser vedrørende virksomhedens rolle i den amerikanske opioidkrise, der har kostet mere end 450.000 amerikanere livet på grund af overdosis.

Retssagen var anlagt af den amerikanske Drug Enforcement Administrations, DEA, der bl.a. har ansvaret for at håndhæve kontrollen med narkotika og droger omfattet af The Controlled Substances Act.

Purdue Pharma har blandt andet erkendt, at virksomheden har præmieret læger for at udskrive recepter på opioider, herunder OxyContin.

Med det indgåede forlig har Purdue Pharma accepteret at betale over otte mia. dollars, rundt regnet 50 mia. kr., i bøder og erstatninger til efterladte.

Purdue Pharma bliver statsejet virksomhed

I afgørelsen ligger, at Purdue Pharma skal betale 3,5 mia. dollars i bøder og desuden allokere to mia. dollars af fremtidige indtægter til at betale af på bøder. Derudover kommer 2,8 mia. dollar til at betale erstatninger til efterladte.

Purdue Pharma har ikke 8,3 mia. dollar, så en del af aftalen betyder, at firmaet lukker ned som privat virksomhed og overgår med alle patenter, lokaler og produktionsapparater til at blive ejet af den amerikanske stat.

Alle fremtidige indtægter fra virksomheden vil blive brugt til at betale af på erstatningen, og pengene skal benyttes til blandt andet behandlingsinitiativer og programmer for folk, som er blevet afhængige af opioider.

Den nye virksomhed vil fortsætte med at producere OxyContin, ligesom den vil producere lægemidler til behandling af opioidoverdosis. Planen er, at virksomhedens lægemidler til behandling af opioidoverdosis skal sælges til en stærkt reduceret pris til de lokalsamfund, som er særligt hårdt ramt af opioidkrisen.

Bøde til Sackler-familien

I et særskilt søgsmål blev der også indgået en aftale om at Sackler-familien, som tidligere ejede Purdue Pharma, skal betale en bøde på 225 mio. dollars.

Kritikere har påpeget, at Sackler-familien er sluppet alt for billigt fra at være årsag til en national krise. Ifølge rets dokumenterne har familien hevet 10 mia. dollars ud af Purdue Pharma i perioden fra 2008 til 2017, hvori opioidkrisen galoperede afsted. Så er en bøde på 225 mio. ikke så meget i sammenligning.

Purdue Pharma ikke ene-ansvarlig for opioid-krisen

Tal fra The Federal Drug Enforcement Administration, DEA, viser at amerikanske apoteker I perioden 2006 til 2012 langede 76 milliarder oxycodone og hydrocodone piller over disken – hvoraf langt hovedparten var generiske produkter.

Det skal således erindres, at Purdue Pharma har hævdet, at de kun producerede en lille del – omkring 3 pct. af opioiderne mellem 2006 og 2012.

Over 90 pct. af pillerne var billigere generiske produkter, herunder versioner af OxyContin, blev solgt af   SpecGX, Par Pharmaceutical, TEVA og Activis Pharma.

Disse virksomheder hævder til gengæld, at de ikke aktivt markedsførte produkterne, men blot efterkom efterspørgslen fra lægernes recepter, og at de ikke producerede større mængder end DEA tillod.

Distributionsselskaberne melder også hus forbi. Virksomhederne McKesson Corp., Walgreens, Cardinal Health og AmerisourceBergen star for en væsentlig del af distributionen, men de hævder at de ikke prøvede at øge salget.

Walmart sagsøges

Det amerikanske justitsministerium har netop sagsøgt Walmart, der driver mere end 5.000 apoteker i sine butikker rundt om i landet.

Påstanden er, at den største detailhandelskæde i USA – i strid med reglerne – kritikløst har udleveret receptpligtig medicin gennem sine apoteker og dermed har bidraget til nationens opioid-krise.

I det civile søgsmål, hævder den føderale regering, at Walmart pressede sine apotekere til hurtigt at ekspedere opioide recepter og nægtede dem muligheden for at afvise ugyldige recepter. Som et resultat hævdes det i klagen, at disse apotekere honorerede tusinder af recepter, der stammede fra anløbne lægers veritable “pillefabrikker” – recepter for bestemte lægemiddelkombinationer, der indikerer misbrug, og recepter, som andre Walmart-apoteker havde afvist som ugyldige. Det betød, at når en Walmart-apoteker erklærede en recept ugyldig, kunne kunden simpelthen bare gå til en anden Walmart-apoteker med recepten og få udleveret medicin.

Regeringen anklager også Walmart for ikke at opdage og indrapportere mistænkelige recepter til DEA, som loven kræver. Det hævdes, at Walmart udmærket var klar over, at dets distributionscentre brugte et utilstrækkeligt system til at opdage og rapportere mistænkelige recepter. Derfor rapporterede Walmart stort set aldrig om mistænkelige recepter.

Det bør nævnes, at Walmart hævder, at dårlige læger har skylden, og at det er at rette bager for smed at bebrejde Walmarts apotekere for ikke at kontrollere de læger, som Drug Enforcement Administration, DEA, godkender til at ordinere receptpligtig medicin.

I oktober forsøgte Walmart at komme justitsministeriet ved selv at rejse en sag mod statsadvokat William Barr og Drug Enforcement Administration, DEA. Walmart hævdede, at justitsministeriets egen undersøgelse allerede i 2016 havde identificeret hundreder af læger, der skrev problematiske recepter. Næsten 70 pct. af disse læger var i dag stadig godkendte af DEA.

Hvad med Sackler-familien?

Den stenrige Sackler-familie, der frem til 2018 kontrollerede medicinalvirksomheden Purdue Pharma, er foreløbig sluppet med en bøde på 225 mio. dollars, men står overfor et hav af private søgsmål.

Sackler, der i mange år var blandt de rigeste familier i USA, har tidligere finansieret en omfattende velgørenhed og doneret store summer til kunst.

Louvre i Paris har således nydt godt af familiens donationer til museets afdeling med orientalske antikviteter.

Efter Sackler og Purdue Pharmas rolle i den amerikanske opioid-krise er kommet frem, har Louvre fjernet de skilte med Sackler-navnet, der ellers prydede museet.

Andre institutioner, der har nydt godt af Sacklers godgørenhed, er blevet hængt ud af aktivister anført af kunstneren Nan Goldin. New Yorks Metropolitan Museum of Art og Tate Galleries i London har tilkendegivet, at de ikke længere vil modtage donationer fra Sackler.