Den 11. oktober 2019 blev det i Oslo oplyst, at Nobels Fredspris for 2019 var tildelt den etiopiske premierminister Abiy Ahmed Ali. Han fik prisen for hans indsats for at fremme fred og internationalt samarbejde, specielt for hans indsats for at løse konflikten med nabolandet Eritrea.

Nobels fredspris

Næsten en million flygtninge fra de omkringliggende lande opholder sig lige nu i Etiopien, og den etiopiske premierminister har spillet en aktiv rolle som konfliktmægler i Eritrea, men også i Sudan, Sydsudan og Somalia.

Borgerkrig

Et år senere – i november 2020 – raser en indædt borgerkrig i Etiopien. Oprørsstyrker kontrollerer den nordlige regionshovedstad, Mekelle. Regeringsstyrker har angiveligt omringet byen, og et endeligt opgør forestår. Oprørerne – The Tigray People’s Liberation Front – er langtfra indstillet på at give op, og kampene kan ikke undgå at gå ud over civilbefolkningen.

Borgerkrigen brød ud i lys lue i denne måned efter der i årevis har været kontroverser mellem Tigray regionen og den føderale regering under ledelse af premierminister Abiy Ahmed.

Den Afrikanske Unions hovedsæde ligger i den etiopiske hovedstad, Addis Ababa, og byen fungerer som hjemsted for dialog og konfliktmægling. AU har forsøgt at mægle, men Abiys regering har indtil videre afvist fredsbestræbelserne.

Under alle omstændigheder er der risiko for, at borgerkrigen i Etiopien kan være på vej ind i en fase, der vil være fuldstændig ødelæggende for hele landet.

En etiopisk borgerkrig vil være langt mere omfattende end de uroligheder vi har været vant til i Sudan og Somalia. Med 110 millioner borgere – og mere end 80 forskellige etniciteter – har Etiopien Afrikas andenstørste befolkning efter Nigeria, og en borgerkrig vil destabilisere hele det skrøbelige Østafrika.

FN har kun begrænsede muligheder for at gribe ind, men vil nu igangsætte en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået i den nordlige Tigray-provins. FN’s bekæmpelse af græshoppesværme i Tigray-regionen gik i stå, da krigshandlingerne gik i gang. Millioner af sultne græshopper har derfor lige nu frit lejde til at spise sig igennem den kommende høst, og en forestående sultkrise kan derfor hurtigt komme ud af kontrol, når krigen tager fokus fra de eksisterende udfordringer.

Mange tusinde flygtninge har allerede krydset grænsen til det skrøbelige naboland Sudan, og flere og flere nødstedte etiopiere søger ly i de provinser, der grænser op de konfliktramte områder.

Sidste gang Etiopien gennemlevede en borgerkrig (1974-1991), døde mere end 1,4 millioner mennesker. Heraf var omkring en million dødsfald relateret til sult.

Dæmning

Ægypten, Etiopien og Sudan har samtidig en strid om Etiopiens gigantiske dæmningsprojekt ved den Blå Nil.

Projektet – det 4 mia. dollars dyre Grand Ethiopia Renaissance Dam (GERD), der blev påbegyndt i 2011 – er genstand for intense drøftelser mellem Etiopien, Ægypten og Sudan.

Ægypten og Sudan, der i forhold til dæmningen og den opstemmede sø ligger “downstream”, er ikke begejstrede for projektet.

Etiopien hævder, at projektet ikke vil påvirke vandforsyningen af Sudan og Ægypten. Det enorme vandreservoir, der opbygges bag dæmningens 145-meter høje hydropower-installationer vil i takt med vandkraftudnyttelsen blive frigjort.

Sudan og Ægypten er imidlertid ikke beroligede. Hvad vil der ske i tilfælde af de tilbagevendende tørkesituationer i Etiopien?

I alle tilfælde har års forhandlinger endnu ikke resulteret i noget, der ligner en aftale mellem de 3 lande.

Danmark i Etiopien

Danmark har siden 2004 haft en ambassade i Addis Ababa med en stab på over 20 personer, der varetager bistandssamarbejdet med Etiopien og en lang række afrikanske organiosationer.

Den 22. november 2018 underskrev Etiopien og Danmark en aftale på i alt 995 millioner danske kroner (svarende til 4,26 milliarder Birr / 150 millioner USD) til gennemførelse af det danske landeprogram for Etiopien 2018-2022. Landeprogrammet er tæt tilpasset de etiopiske nationale strategier, herunder vækst- og transformationsplanen (GTP II), den grønne økonomistrategi (CRGE) og implementeringen af den omfattende ramme for håndtering af flygtningeproblemer (CRRF).

https://etiopien.um.dk/~/media/etiopien/ethiopia%20country%20programme%20document%20final%2016102018.pdf?la=en

Fredag den 20. november 2020 oplyste justitsminister Nick Hækkerup, at Socialdemokratiet bakker op om en uvildig undersøgelse af rigspolitichef Thorkild Fogde rolle som led i en større undersøgelse af mink-skandalen.

Thorkild Fogde har de seneste dage været under beskydning, efter at det er kommet frem, at Thorkild Fogde var orienteret om, at beslutningen om at aflive alle dansk mink var ulovlig, da politiet begyndte at hjælpe med aflivningen.

Mink-skandalen er langtfra den eneste sag, der har kastet et dårligt lys over Rigspolitiet.

HR-direktør fra det skandaleramte Rigspoliti ny direktør for kriminalforsorgen

Ina Eliasen var tidligere HR-direktør ved Rigspolitiet, men siden 1. juli 2020 har hun været direktør for Kriminalforsorgen, og herunder ansvarlig for den klokkeklare fejl, at placere U-bådsmorderen, Peter Madsen, i Herstedvester Fængsel.

Udbudsskandalerne i Rigspolitiet

Ina Eliasen har været tæt involveret i skandalen omkring en af hendes afdelingsledere, Bettina Jensen. Skandalen har afdækket, at markante fejl har præget Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser i 2015 og 2016.

I tiden før Ina Eliasen i 2017 blev HR-direktør i Rigspolitiet, blev udbudsreglerne ikke overholdt i en stor del af Rigspolitiets aftaler. Det viser en analyse, som Rigspolitiet selv har gennemført. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.

Ifølge analysen er udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover har det ikke været muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter er sket efter reglerne.

Som afdelingsleder gav Bettina Jensen opgaver til konsulenter uden at sætte ydelserne i udbud. Rigspolitiets ledelse gjorde ingenting, og reglerne var ikke blevet fulgt i forbindelse med køb af konsulentydelser for cirka 150 millioner kroner.

Rigspolitiet ved Bettina Jensen købte således uden udbud ydelser for i alt 43,3 millioner kroner fra konsulenterne Mariann Færø, Christine Thorsen og Christian Behrens. I øvrigt har dagbladet B.T. beskrevet, at hun også gav opgaver til konsulenten Peter Andersen, som hun var på tæt venskabelig fod med.

Afdelingsleder Bettina Jensen har tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne heller ikke i DR har været overholdt?

Bettina Jensen slap i første omgang

Bettina Jensen fratrådte sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017. Det skete efter gensidig aftale. I november 2019 blev det oplyst, at Københavns Politi havde besluttet ikke at indlede en straffesag om blandt andet bestikkelse mod Bettina Jensen.

Oplysningen om, at Københavns Politi havde sagt stop, kom fra den ledende anklager – advokaturchef Dorit Borgaard, der udtalte at: ”Efterforskningen har ikke kunnet påvise, at hun har modtaget bestikkelse eller begået andre strafbare forhold i forbindelse med sin ansættelse i Rigspolitiet”.

Daværende rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, har tidligere indrømmet, at der skete “markante fejl”. Sagerne rejste imidlertid alvorlig tvivl om Rigspolitiet. Når Bettina Jensen ikke kunne drages til ansvar, betød det så, at hendes omgåelse af udbudsregler m.v. har været sanktioneret af Rigspolitiets ledelse?

Rigsadvokaten skrider ind

Rigspolitiet – der anmeldte Bettina Jensen, var ikke tilfreds med, at Københavns Politi ville lade sagen falde. Det må antages at HR-direktør Ina Eliasen har været på banen. I hvert fald blev der klaget til Rigsadvokaten, der i januar 2020 bad Københavns Politi genoptage efterforskningen i straffesagen.

Rigspolitiet vil kræve den fratrædelsesgodtgørelse på 1,4 millioner kroner, som Bettina Jensen modtog ved sin fratræden i 2017, tilbagebetalt.

Hvad med andre ministerier?

Sagen rejser også spørgsmålet: Når selveste Politiet ikke overholder gældende regler, er der så også i andre ministerier tale om systematiske overtrædelse af reglerne, herunder vedrørende udbud? Hvordan har praksis været i Justitsministeriet, og hvorfor blev tidligere rigspolitichef Henrik Højbjerg ”belønnet” med et tilbud, han ikke kunne afslå – udstationering i New York?

Britta Nielsen slipper ikke så let som Bettina Jensen

Den fra Socialministeriet bedrageritiltalte Britta Nielsen må ærgre sig over, at hendes sag ikke også fra starten blev bedømt af advokaturchef Dorit Borgaard. Selvom Britta Nielsen i 2017 modtog Dronningens fortjenstmedalje i sølv efter 40 års uafbrudt arbejde i Socialministeriet, har hun ikke undgået en straffesag for at betænke sig selv og hendes familie med midler, der var tiltænkt sociale formål. 

Regeringen vil nominere Ulrik Vestergaard Knudsen til at blive ny generalsekretær i OECD. Ulrik Vestergaard Knudsen er i øjeblikket vice-generalsekretær i OECD, og før det var han direktør i Udenrigsministeriet.

OECD’s nuværende generalsekretær, Angel Gurría, 70, tidligere udenrigsminister i Mexico, der har haft posten siden 2006, træder tilbage med udgangen af maj 2021.

OECD har eksisteret siden 1961 og har hovedkvarter i Paris.

Organisationen, der ofte kaldes “de rige landes klub”, sigter mod at fremme økonomisk udvikling og verdenshandel, har 37 medlemslande og har som vigtigste mål at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. Generalsekretæren er formand for OECD Council, der består af medlemslandenes samt EU’s faste repræsentanter, og han leder sekretariatet, der består af 3300 ansatte økonomer, jurister, statistikere, digitale eksperter, kommunikationsfolk m.v.

OECD Council træder en gang om året sammen på ministerniveau, hvor regeringschefer, udenrigs-, handels- og økonomiministre mødes

Muligheden for at nominere kandidater til posten som ny generalsekretær for en 5-års periode løber frem til slutningen af oktober.

Herefter vil der blive foretaget interviews og konsultationer.

Annonceringen af en ny generalsekretær ventes at finde sted en gang i starten af 2021.

Andre kandidater

Sverige har nomineret tidligere EU-kommissær Cecilia Malmstrom.

USA har nomineret Christopher P. Liddell, vicestabschef I Det Hvide Hus. Liddell, der blev født I New Zealand, har dobbelt statsborgerskab. Før Liddell kom til Det Hvide Hus, var han økonomidirektør (CFO) i General Motors Co., CFO i Microsoft Corp., og CFO of International Paper Co.

Canada har nomineret tidligere finansminister Bill Morneau.

Tjekkiet har nomineret Mr. Vladimír Dlouhý, der har været vicestatsminister og minister for økonomi, industri og handel. Han er formand for Czech Chamber of Commerce og Viceformand for EUROCHAMBRES, sammenslutningen af europæiske handelskamre, der repræsenterer over 20 million virksomheder i 44 lande.

Australien har nomineret finansminister Mathias Cormann.

Estland har nomineret Estlands præsident, Kersti Kaljulaid. Kersti Kaljulaid har været medlem af Verdensbankens rådgivningspanel for World Development Report 2021 samt medlem af Europarådets Council on Foreign Relations.

Polen har nomineret klima- og miljøminister Michal Kurtyka

Schweiz har nomineret den tidligere centralbankchef Philipp Hildebrand

Grækenland har nomineret tidligere undervisnings- og udviklingsminister Anna Diamantopoulou, der i øjeblikket er formand for den Athen-baserede tænketank “DIKTIO” – Network for Reform in Greece and Europe.

Chris Liddell

Af de 10 har mange anset Chris Liddell for favorit. En amerikaner har aldrig haft generalsekretærposten i organisationens 60-årige historie.

Kilder siger dog, at et Trump-nederlag i det amerikanske præsidentvalg vil reducere hans chancer for at få jobbet.

Kersti Kaljulaid

Estlands præsident siden 2016, den 50-årige Kersti Kaljulaid, er en interessant kandidat.

Kaljulaid har været økonomisk rådgiver for den estiske statsminister, direktør for et kraftværk og medlem af EU’s revisionsret fra Estlands medlemskab af EU i 2004.

Kersti Kaljulaid har stået i spidsen for Estlands vellykkede bud på et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC). Som led i kampagnen rejste Kaljulaid verden rundt, der endte med at Estland i 2019 opnåede et sæde i Sikkerhedsrådet i perioden 2020-2021.

Præsident Kaljulaid har også for nylig været vært for virtuelle topmøder i Tallinn for 12, hovedsagelig central- og østeuropæiske EU-medlemsstater med sigte på at udvikle transport-, energi-, digital- og miljøinfrastrukturer.

Thorkil Kristensen 1960-1969

Danmark har før haft posten som generalsekretær i OECD. Venstrepolitikeren, finansministeren og professoren Thorkil Kristensen (Thorkil Livrem) var generalsekretær 1960-1969.

På et EU-ambassadørmøde i Bruxelles mandag den 16. november 2020 blokerede Ungarn og Polen for vedtagelsen af det nye EU-budget for 2021-27 på 1050 mia. euro og for Corona-genopretningspakken på 750 mia. euro. Vi taler om i alt svimlende 13500 mia. kroner!

Ungarn og Polen protesterede mod, at EU-Kommissionen i aftalen med Europa-Parlamentet er gået længere end aftalt vedrørende den såkaldte “retsstatsmekanisme” eller retsstatsbetingelse – krav om overholdelsen af reststatsprincipper (rule of law) som betingelse for anvendelse af EU-midler, herunder midlerne i Corona-genopretningspakken. I argumentationen har landene henvist til den kommunistiske fortid i Europa og udtalt, at EU-landene heldigvis ikke længere er i et politisk system, hvor man kan blive “sanktioneret for ideologisk afvigelse”.

Ungarn og Polen kan effektivt blokere, fordi godkendelsen af EU-budgettet kræver enstemmighed, ligesom de nationale parlamenter skal godkende at EU kan øge ”egne ressourcer”, der er en forudsætning for budgettet og finansieringen af Corona-hjælpepakken.

De to medlemsstater “udtrykte forbehold” med hensyn til retsstatsbetingelser, men “ikke til indholdet” af budgetaftalen, siger en talsmand for det tyske EU-formandskab.

Retsstatsbetingelsen

Retsstatsbetingelsen (rule-of-law conditionality) betyder, at i tilfælde hvor der forbindelse med EU-finansierede aktiviteter brydes med EU-værdier eller regler, kan EU-Kommissionen anbefale, at EU-finansieringen suspenderes eller EU-midlerne fryses, hvis et kvalificeret flertal af EU’s medlemsstater godkender det.

Mandagens blokering betyder, at hverken budgettet eller genopretningsmidlerne – som begge er afgørende for at pumpe EU-midler ind i en europæisk økonomi, der er hærget af pandemien – kan være klar fra begyndelsen af 2021.

Blokeringen betyder, at EU igen-igen er kastet ud i en “krise”.

Den tyske forbundskansler Angela Merkel, Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s ledere vil nu blive inddraget i drøftelserne om hvordan situationen løses.

Selvom EU’s stats- og regeringschefer efter planen skal have en videokonference torsdag, hvor spørgsmålet sandsynligvis vil blive rejst, kan der meget vel gå uger, før der er fundet en løsning.

Europa-Parlamentet, der endnu ikke har stemt om EU-budgettet, ventes at være meget lidt tilbøjelig til at udvande kravene om overholdelse af retsstatsprincipperne.

På EU-Topmødet i juli 2020, hvor der efter vanskelige forhandlinger blev opnået enighed om budget og Corona-hjælpepakke, var retsstatsbetingelsen også på bordet, men endte i vage formuleringer.

Ungarn og Polen er lodrette modstandere af retsstatsbetingelsen eller mekanismen, og de er angiveligt skuffede over, at EU-landene ikke har holdt sig til den aftale, der blev indgået mellem EU’s stats- og regeringschefer på juli-Topmødet.

Samtidig har Holland, Finland, Danmark, Sverige, Luxembourg, Belgien og Østrig presset på for skærpede betingelser. Ministre i en række EU-lande talte tirsdag med store ord i en appel til Ungarn og Polen.

Danmarks holdning

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger i en skriftlig kommentar, at den danske regerings holdning “er klokkeklar”:

”Det må simpelthen ikke være en – bogstaveligt talt – gratis omgang, hvis et EU-land bryder de principper og værdier, som de selv har skrevet under på, da de meldte sig ind i EU. Det er helt afgørende, at vi snart får godkendt EU-budgettet og genopretningsfonden, så pengene kan komme ud og skabe vækst i Europa, fremme den grønne omstilling og sikre arbejdspladser både ude og hjemme”.

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i Geneve, skulle efter den oprindelige køreplan på en generalforsamling den 9. november 2020 have valgt ny generaldirektør for organisationen.

WTO begyndte allerede i juni processen med at vælge en ny generaldirektør til at erstatte Brasiliens Roberto Azevedo, der trådte tilbage 1 år før beskikkelsesperiodens udløb til fordel for et vellønnet job i PepsiCo.

Normalt bruger WTO ni måneder på at vælge en ny chef, men har nu været tvunget til at korte processen ned til 3 måneder, og datoen for den afgørende generalforsamling var oprindelig fastsat til mandag den 9. november 2020, men nu er mødet udskudt på ubestemt tid.

Generalforsamling udsat

Udsættelsen betyder, at samtidig, at den forventede udnævnelse af Nigerias Ngozi Okonjo-Iweala, som den første afrikanske og første kvinde til at lede organisationen i sin 25-årige historie, forsinkes.

Mødets udsættelse blev besluttet en uge efter, at Trump-administrationen meddelte, at den ville modsætte sig Okonjo-Iwealas udnævnelse, fordi USA foretrak den sydkoreanske handelsminister Yoo Myung-hee til jobbet.

USA står ret alene med modstanden mod Okonjo-Iweala. WTO’s udvælgelseskomité har fastslået, at hun “klart er den kandidat, der har den største støtte fra medlemmerne” og “at hun nyder bred støtte fra medlemmer på alle udviklingstrin og fra alle geografiske regioner”.

Trump-administrationen har sat en kæp i hjulet på udvælgelsesproceduren, fordi alle WTO-beslutninger normalt træffes ved konsensus blandt dens 164 medlemmer, hvilket betyder, at et enkelt land af den ene eller anden grund kan modsætte sig en beslutning.

Formanden for WTO’s styrelse, David Walker, udsatte generalforsamlingen med begrundelsen, at “Jeg er blevet opmærksom på, at delegationerne af hensyn til sundhedssituationen og de aktuelle begivenheder ikke vil være i stand til at træffe en formel beslutning den 9. november 2020. Jeg udsætter derfor dette møde indtil videre, og i den mellemliggende periode vil jeg fortsætte med at afholde konsultationer med delegationerne.”

WTO-problemer og det amerikanske præsidentvalg

Blandt de akutte problemer er WTO’s appeldomstol, som skulle afgøre internationale handelstvister, men som er blevet lammet, fordi udnævnelsen af nye dommere har været blokeret.

Donald Trump er kritisk overfor WTO, som han ser som et redskab for USA-fjendtlige globalister, der tillod at Kina krænkede spillereglerne. Trump har endda foreslået at forlade WTO, selv om der ikke er annonceret nogen faste planer. Hvis præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO, vil det betyde enden på organisationen.

Det bør dog ikke glemmes, at det var Barack Obama, der startede med at undlade at udnævne amerikanske dommere til WTO, der nu er lammet selvom europæiske lande havde ønsket at styrke organisationen. Hvordan en Joe Biden som præsident vil forholde sig til WTO, er ikke klart.

Situationen giver anledning til bekymring i Danmark, der traditionelt har set internationalt regulerende organisationer som en fordel for en lille og åben økonomi som den danske.

Af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at WTO er rygraden i det globale handelssystem, og Danmark er ifølge silkeaberne, blåfrakkerne og lakskoene på Asiatisk Plads en stærk støtte af WTO og et effektivt multilateralt handelssystem.

EU-kompetence men Jeppe Kofod har alligevel en mening

I forhold til WTO er Danmark repræsenteret af EU, men den danske regering har dog sin egen opfattelse. Den 16. juni 2020 sagde udenrigsminister Jeppe Kofod i Folketinget om WTO:
”Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at WTO for nuværende ikke er i stand til effektivt at adressere udfordringerne fra unfair handelspraksis som mangelfuld håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller uigennemsigtige statslige subsidier. Her er hovedudfordringen sagt lidt firkantet, at WTO-reglerne er utidssvarende i forhold til Kina og andre lande med stærk statsstyring af økonomien. Som et lille åbent land er Danmark dybt afhængigt af et velfungerende multilateralt handelssystem. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi fra dansk side via EU styrker indsatsen for at modernisere WTO’s regelsæt. Organisationen skal reformeres, så mere tidssvarende regler kan håndteres, altså de konkrete udfordringer, vores virksomheder kommer ud for i den globale økonomi. Reformindsatsen skal have et bredt sigte om at sikre færre og ensartede globale konkurrencevilkår for alle WTO’s medlemmer frem for at fokusere på enkeltlande. Vi skal arbejde gennem EU, både fordi WTO og handelspolitik er EU-kompetence, og fordi det er det mest effektive. Hver især er EU-landene jo i virkeligheden for små til at påvirke de globale spilleregler. Kun ved at stå sammen og tale med én og stærk stemme kan vi opnå positive forandringer.”

WTO

Azevedos efterfølger kan se frem til vanskelige forhandlinger om grundlæggende reformer i WTO, der af USA og andre er stærkt kritiseret for at være handlingslammet. WTO’s ministerkonferencen, der afholder møder mindst hvert andet år, har den øverste beslutningskompetence, men organisationen er i øvrigt præget af et omfattende bureaukrati med et vareråd, et råd for tjenester (services) og et intellektuelt ejendomsråd, som alle rapporterer til et generalråd ud over mange arbejdsgrupper og udvalg.

WTO blev oprettet i 1995 og erstattede den såkaldte almindelige overenskomst om told og handel – ”General Agreement on Tarifs and Trade, GATT” som verdens globale handelsorgan med 164 medlemslande. Organisationens sæt af styringsregler stammer fra Uruguay-runden i GATT-forhandlingerne, der fandt sted fra 1986 til 1994, og udgør stadig det grundlæggende regelsæt for de 164 medlemslandes multilaterale handel med varer.

Det grundlæggende princip i WTO er en såkaldt MFN-klausul (Most Favoured Nation) som forpligter et WTO-medlemsland til at enhver indrømmelse, fordel eller beskyttelse, der ydes til et andet land, skal udstrækkes til alle andre WTO-medlemslande. Sigtet er simpelthen, at intet enkelt land skal have en handelsfordel i forhold til andre.

Udover varer regulerer WTO i princippet også handelen med tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder herunder ideer, koncepter, design, patenter m.v.

Hvis en virksomhed beslutter at investere i et fremmed land ved for eksempel at oprette et kontor i dette land, vil WTO’s regler (og dermed et lands lokale love) styre, hvordan det kan gøres. Teoretisk set, hvis et land er medlem af WTO, kan dets lokale love ikke være i modstrid med WTO’s regler og forordninger, der i øjeblikket regulerer ca. 96,4 pct. verdenshandelen. Hvis der opstår en handelstvist, arbejder WTO for at løse den. Hvis et land f.eks. etablerer en handelsbarriere i form af en toldsats mod et bestemt land eller en bestemt vare, kan WTO udstede handelssanktioner mod det krænkende land. WTO vil også arbejde for at løse konflikten gennem forhandlinger.

Krav om reformer i WTO

Trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.

Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.

I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Det er ikke kun Trumps opfattelse, men sådan ser man det faktisk også – efter års tøven – i EU. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Kandidaterne til posten som generaldirektør i WTO

Der var oprindelig 8 kandidater til WTO-posten, men feltet er nu indsnævret til 2:

Ngozi Okonjo-Iweala (Nigeria), bestyrelsesformand for den globale vaccinealliance Gavi.

Okonjo-Iweala, 65, økonom og udviklingsspecialist, og hun har fungeret som Nigerias udenrigsminister og finansminister og som administrerende direktør for Verdensbanken. Den tidligere Harvard- og MIT-studerendes arbejde har involveret bestræbelser på at gøre immuniseringsprogrammer økonomisk bæredygtige.

Ngozi Okonjo-Iweala, der den 27. juni 2020 i Berlingske Tidende nærmere har redegjort for sit syn på WTO, syntes at have regional opbakning fra Vestafrika.

Okonjo-Iweala, har positioneret sig som en outsider – en, der aldrig har arbejdet i WTO eller ledet en handelsaftale forhandling. I sidste uge opfordrede hun til en tilbagevenden til “et multilateralt system. Lad os styrke det – det er det, der vil tjene verden, og lad os gøre mindre ud af de bilaterale handelsaftaler”, sagde hun under en videokonference sidste torsdag.

Okonjo-Iweala har stærk støtte fra Den Afrikanske Union med 55 medlemmer, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Det forlyder, at EU er tilbøjelig til at støtte Nigerias Ngozi Okonjo-Iweala.

Det skal endvidere bemærkes, at EU spillede en vigtig rolle i udskilningen af 2 kandidater til den afgørende runde, da EU-gruppen af 27 lande valgte både Yoo og Okonjo-Iweala.

Det betød, at Kenyas Amina Mohamed, der tidligere var betragtet som favorit, var ude af løbet.

Ms Yoo Myung-hee (Republic of Korea)

Minister for Trade.

Yoo Myung-hee store plus er omfattende erfaring med det internationale handelssystem.

USA’s handelsrepræsentant Robert Lighthizer vil – hvis Donald Trump vinder valget – have afgørende indflydelse på den amerikanske position. Han er en mangeårig WTO-skeptiker, og folk tæt på ham siger, at han ville foretrække at se en mere teknokratisk kandidat som Sydkoreas handelsminister Yoo som Generaldirektør for WTO. Hun har 25-års erfaring og har bidraget til at udvide sit lands kommercielle netværk gennem bilaterale aftaler med Kina, EU, Storbritannien og USA. Lighthizer kender koreaneren personligt fra deres samarbejde om en genforhandling af en handelsaftale tidligt i Trump-administrationen.

Hvad Kina, Brasilien, Indien og andre toneangivende lande mener er fortsat uklart.

Kandidaternes kampagne

Yoo har kæmpet hårdt for at sikre støtte fra Japan, der både er en handelspartner og rival til Sydkorea. Forværrede handelsforbindelser mellem de to eksportkraftcentre vejede i første omgang tungt på Yoos kampagne og er fortsat en vigtig overvejelse i løbets sidste fase.

Både Yoo og Okonjo-Iweala har bearbejdet medlemslandene med henblik på at opnå deres støtte. Blandt de modydelser, der tilbydes de lande, der støtter dem, er blandt andet posten som 1 af de 4 Vicegeneraldirektører i WTO.

Fødevarestyrelsen har mandag den 16. november 2020 oplyst, at en hønsebesætning med 25.000 dyr ved Randers er ramt af fugleinfluenza.

Prøver fra Statens Serum Institut viser, at en hønsebesætning i Trustrup ved Randers er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8, der har en høj dødelighed blandt hønsefugle. Udbruddet kommer efter en uge, hvor der er fundet fugleinfluenza i vilde fugle på spredte lokaliteter fra den tyske grænse i syd til Aalborg i Nord.

Den smittede besætning aflives af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, og der oprettes restriktionszoner på 3 og 10 km rundt besætningen. Befolkningen opfordres til forsigtighed.

Finder man døde fugle, skal man undgå berøring!

Fugleinfluenza er meget smitsom, og for at forebygge smitte til hønsegårde og fjerkræbesætninger, skal man være omhyggelig med hygiejnen og vaske sit fodtøj, inden man går ind til sit fjerkræ.

Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.

Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og opfordrer borgere til at melde fund af døde vildtfugle ind via app’en “FugleinfluenzaTip” eller Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Konsekvenser for eksporten

Konsekvensen af fundet er, at al eksport af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter til visse markeder uden for EU stopper i mindst tre måneder. Eksport til EU-lande kan fortsætte som normalt.

Sundheds- og Ældreministeriet har netop afsluttet høringen over regeringens udkast til forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Inden de politiske forhandlinger nu går i gang, kan det konstateres, at lovudkastet kritiseres for, at det går for vidt, at det er udemokratisk, at det indfører øget tvang, overvågning og at det vil gøre sundhedsministeren og regeringen alt for magtfuld.

Forårets hastelovgivning udstyrede regeringen med magt til at bestemme, at Nordjylland skal lukkes ned, forsamlinger forbydes, og at vi alle skal have mundbind på i supermarkeder. Disse beføjelser udløber dog til marts 2020, og derfor har regeringen foreslået en ny epidemilov, som skal bruges i nødstilfælde, hvis Danmark rammes af en farlig sygdom, der truer hele samfundet.

For stor magt til regeringen

Bliver loven vedtaget, er det op til sundhedsministeren at beslutte, hvilke sygdomme, der er samfundskritiske og dermed kan bringe epidemiloven i spil. Dermed kan smittede med en farlig sygdom – eller bare personer, der menes at være smittet – blive pålagt og tvunget til at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret.

Regeringen vil også fremover kunne vedtage forsamlingsforbud, forbyde sportsstævner, gribe ind i bus- og togdrift og meget mere.

Den juridiske tænketank Justitia har ment, at Folketinget og demokratiet bliver kørt ud på et sidespor med forslaget til ny epidemilov. Årsagen er blandt andet, at regeringen på egen hånd kan bestemme, hvornår en sygdom er så alvorlig, at de må bruge epidemiloven. Helt uden at spørge de andre partier i Folketinget.

Intet krav om videnskabelig eller videnskabelig evidens

Tænketanken kritiserer også, at en kommission godt nok skal rådgive regeringen om farlige sygdomme. Problemet er, at regeringen ikke behøver at lytte til kommissionen.

Når alle danske mink i øjeblikket bliver slået ihjel, skyldes det et forsigtighedsprincip. Regeringen vil angiveligt undgå, at muteret virus i mink ødelægger en kommende vaccine.

I den nye epidemilov vil regeringen også kunne træffe vidtrækkende beslutninger med henvisning til forsigtighedsprincippet og uden at der nødvendigvis skal være videnskabelige beviser for beslutningen.

Der er også bekymring for, at loven giver mulighed for tvang på en lang række områder. Blandt andet kan beboere på botilbud få forbud om besøg i deres egen bolig, selvom deres helbred ikke er i fare.

Økonomisk kompensation og erstatninger

Dansk Industri kritiserer, at hvis loven rammer virksomheder og borgere økonomisk, vil de kun have krav på erstatning for økonomiske tab i meget sjældne tilfælde. Det er et problem for retssikkerheden, at epidemiloven ikke tager stilling til erstatning borgere og virksomheder, der uforskyldt kan komme til at hænge på en kæmpe regning.

Indgreb i den personlige frihed

Loven kritiseres for at være grænseoverskridende for den enkelte patient og at loven går alt for langt. Smittede borgere med farlige sygdomme kan med den nye lov få påbud om, at de skal undersøges, indlægges, behandles og isoleres. Der kan i nogle tilfælde blive brugt fysisk magt, hvis de stritter imod. Samtidig kan befolkningen også blive pålagt at blive vaccineret.

Fra flere sider kræves det, at den nye epidemilov bør stille krav om beviser for at eventuelle indgreb virker, og at det er den mindst skånsomme restriktion, som bruges, hvis den er tilstrækkelig.

Virksomheder og foreninger kan med loven blive tvunget til at give personlige oplysninger om deres ansatte og medlemmer videre. De kan for eksempel blive bedt om at fortælle til myndighederne, hvordan de ansatte færdes.

Det er for vidtgående, mener Etisk Råd, der mener at det kan føre til decideret stigmatisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket “på ingen måde gavner tilliden i samfundet”.

Krav om kommission

Spørgsmålet er om Folketinget ikke bør tøve med en ny drakonisk epidemilov. Et bredt politisk flertal i Folketinget har krævet, at en kommission skal undersøge en række emner omkring håndteringen af coronakrisen for at sikre, at Danmark i fremtiden er bedre forberedt på epidemier.

Coronakrisen har ikke kun skabt tvivl om pandemi-beredskabet men om det samlede sundhedsvæsens funktionalitet, og idéen om en kommission har tidligere fået opbakning fra Enhedslisten, SF, De Radikale, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. En tidsbegrænset forlængelse af den nuværende epidemilov, vil give tid til at gennemføre mere grundlæggende overvejelser på sundhedsområdet.

Sundhedsministeriet

Corona-krisen har afsløret, at vi har en udygtig ledelse i Sundhedsministeriet, og at det danske sundhedsberedskab ikke er godt nok.

Berlingske Tidende kunne i begyndelsen af august oplyse, at hidtil ukendte e-mails fra sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afslører, at først efter at regeringen i marts 2020 havde besluttet at lukke landet, blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, orienteret i en e-mail. Det udløste en storm af protester fra Brostrøm, der tre gange henviste til en ”proportionalitetsvurdering”, som Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afviste at bringe videre til regeringen.

Fejlvurdering af epidemiens ankomst til Danmark, for langsomme reaktioner på smitte­spredning fra hjemvendte skiturister, spredt fægtning i teststrategi, manglende overblik over værnemidler, oprettelse af et angiversystem, der (heldigvis) blev trukket tilbage igen, tvetydige vejledninger og vidt forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder om alt fra legegrupper til indsatsernes virkning på smittekurven, har præget håndteringen af den danske corona-krise.

Mange myndigheder

Sundhedsministeriet har det overordnede koordineringsansvar, men beredskabet viser sig at være spredt ud på mange forskellige myndigheder. Vi har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og de enkelte regioner og kommuner, der hver for sig har beredskabsplaner og forskellige opgaver. Hertil kommer politi og forsvar, som i en situation, hvor landet lukker ned, også har væsentlige roller at spille. Sundhedsministeriet har under krisen ikke været i stand til at løfte det overordnede koordineringsansvar, og over det hele svæver regeringen med en tvetydig Sundhedsminister, og ikke mindst en statsminister med egne meninger, om hvordan situationen skal håndteres.

At beredskabet er spredt ud på mange forskellige aktører, kunne måske gå under en stram styring. Problemet opstår, når de ikke snakker ordentligt sammen eller ikke er fuldstændig skarpe på, hvem der står for hvad både før og under en hændelse.

Det tyder desværre på, at de forskellige beredskabsoperatører ikke har holdt sig tilstrækkeligt beredt og koordineret planer løbende, inden vi stod med problemet covid-19.

Vi har set en regionsdirektør, der var af den opfattelse, at det var serum­instituttet, der stod for indkøb af udstyr, selv om det faktisk er regionernes egen opgave. Vi har hørt om virksomheder, der bliver kastet rundt mellem myndighederne i forsøg på at finde ud af, hvor de kan aflevere deres tilbud om potentiel hjælp. Vi ser de samme tal blive produceret og lagt op på hjemmesider af hhv. Sundhedsstyrelsen, SSI og politiets folk. Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne. Samtidig viser det sig, at krisen har afsløret, at sundhedsministeriets departementschef slet ikke lever op til kravene om adækvat ledelse.

Svigtende ledelse, manglende tilsyn og gamle beredskabsplaner

Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19.

Sundhedsvæsenet har været præget af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning. Sundhedsstyrelsen har været underkastet idelige omorganiseringer og sparekrav – p.t. er der ansættelsesstop i bl.a. Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer et seruminstitut, der oplevede en gedigen hjerneflugt efter et ekstremt kluntet og dyrt frasalg af SSI Diagnostica i marts 2016 til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr. og SSI Vaccineproduktion til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines for 15 mio. kr. i juni 2016. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

Når Sundhedsministeriet og sundhedsministeren samtidig har forsømt sin tilsynsforpligtelse og ledelsesopgave, er det måske ikke så underligt, at forberedelse til en fremtidig ukendt epidemi ikke har stået øverst på prioriteringslisten hos nogen af aktørerne.

Departementschef Per Okkels i søgelyset

En brutal og enerådig departementschef, der ikke tænker på sundhedsvæsenet, men blot nyder magtspillet i centraladministrationen.

Sådan blev Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, blandt andet portrætteret i Weekendavisen den 17. april 2020. Artiklen kredser om det mystiske sagsforløb omkring hjemsendelsen af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melby. Til Weekendavisen har Seruminstituttets tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, intet godt at sige om Per Okkels: ”Man skal bestemt ikke komme på tværs af Okkels, og det kan man komme bare ved at sige sin mening,” siger Nils Strandberg Pedersen til Weekendavisen, hvor han tilføjer: ”Jeg oplevede ham som en person, man ikke kunne stole på, og som rev benene væk under én fuldstændig uden varsel. Per Okkels skalter og valter med mennesker, og det gør han også med sine chefer. Det ligger i hans karakter.”

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, bakker op om Nils Strandbergs vurdering af Per Okkels: ”Han er uden tvivl velbegavet, men han er et magtmenneske, der ikke tåler modsigelser,” siger Else Smith til Weekendavisen.

Artiklen vakte opsigt i Sundhedsdanmark, og det fik netmediet Altinget på barrikaderne. Den 1. maj 2020 bragte Altinget, hvor Per Okkels søn på daværende tidspunkt arbejdede som journalist, et noget mere positivt portræt af Per Okkels.

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, vurderer, at Per Okkels er bredt respekteret blandt de mange forskellige aktører på sundhedsområdet. KL’s direktør, Kristian Wendelboe, har været ven med Per Okkels i omkring 20 år og han kan heller ikke genkende Weekendavisens portræt af Per Okkels som en ubehagelig personaleleder, der vil bestemme alt selv: ”Men det er et unfair portræt. Per Okkels er grundlæggende en dygtig departementschef. Han kan sit stof og er god til at følge sine ministres kurs. Og han er generelt respekteret på sundhedsområdet,” vurderer Kristian Wendelboe.

S-SF-RV-regeringens ansvar

Kort efter dannelsen af S-SF-RV-regeringen den 3. oktober 2011 blev Per Okkels den 22. november 2011 udnævnt til ny departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Han kom fra en stilling som administrerende direktør i Danske Regioner.

Den nye sundhedsminister Astrid Krag og Per Okkels var indstillede på at vise at deres udnævnelser ikke var fejltagelser, og de kastede sig villigt over opgaven med at levere på den nye regerings drakoniske spareplan i centraladministrationen.

Det var mens Bjarne Corydon og David Hellemann huserede i Finansministeriet, og de havde ingen betænkeligheder ved at pålægge Sundhedsministeriet besparelser på omkring 108 millioner stigende til 125 millioner i 2015. Ministeriet skulle effektiviseres og fokusere på kerneområder. 140 medarbejdere i ministeriet, styrelser og andre institutioner blev afskediget.

I Sundhedsministeriets departement blev antallet af afdelinger reduceret fra 3 til 2, og opgavevaretagelse mellem departement og styrelser blev justeret, idet DRG-området (Diagnose Relaterede Grupper – DRG) blev overført til Statens Serum Institut, SSI. Samtidig blev sundhedsdokumentation og infektionsberedskab fra National Sundheds-IT – NSI, samt opgaver vedrørende dokumentation og overvågning mv. fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samlet i Statens Serum Institut.

Lægemiddelstyrelsen blev nedlagt og opgaverne indlagt i Sundhedsstyrelsen bortset fra opgaverne vedrørende dokumentations- og statistikopgaver, der blev overført til SSI.

Desuden blev der foretaget en række sammenlægninger af administrative opgaver m.v., og de hidtidige sekretariater for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité blev lagt sammen til ét fælles sekretariat.

Statens Serum Institut, SSI

Seruminstituttets økonomi var en belastning for Sundhedsministeriets budget, og i 2013 bad Per Okkels konsulentfirmaet PwC om en rapport, der lagde op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge den såkaldte Diagnostica-afdeling og vaccineproduktionen.

I slutningen af 2014 blev salgsprocessen indledt, og der blev opnået tilslutning fra alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlod senere aftalen.

I marts 2016 blev SSI Diagnostica solgt til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

I juni 2016 blev SSI Vaccineproduktion solgt til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines, for 15 mio. kr. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

VKLA-regeringens sundhedsreform

I marts 2015 fyrede sundhedsminister Nick Hækkerup, der havde afløst Astrid Krag, da SF forlod regeringen, direktøren for Sundhedsstyrelsen, Else Smith. Begrundelsen blev oplyst til at være, at der var brug for at få ryddet op og moderniseret Sundhedsstyrelsen efter at en række sager under skiftende direktører og ministre havde skabt usikkerhed om tilsynet med det danske sundhedsvæsen.

Venstres Sophie Løhde

Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 dannede Lars Løkke Rasmussen en Venstre-regering med Sophie Løhde som sundhedsminister. Som sine forgængere blev hun af departementschef Per Okkels rådet til at gøre sig synlig ved at reorganisere ministerområdet. I slutningen af 2015 meddelte Løhde, at med henblik på at styrke fokus på kerneopgaver, sagsbehandling og udviklingen af sundhedsområdet blev der etableret fire nye styrelser i Sundheds- og Ældreministeriet: Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Omorganiseringen blev gennemført på basis af anbefalingerne fra en styregruppe, hvor departementschef Per Okkels havde siddet for bordenden.

Søren Brostrøm og Anne-Marie Vangsted blev udnævnt til direktører for henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Lisbeth Nielsen blev direktør for Sundhedsdatastyrelsen.

 Stillingen som direktør for den nye Lægemiddelstyrelse blev pr. 1. april 2016 besat med Thomas Senderovitz.

Sundhedsreform

I de følgende år blev sundhedsvæsenet og specielt sygehusvæsenet jævnligt udsat for offentlig kritik. Samtidig havde regeringen, der i mellemtiden var udvidet med LA og Det Konservative Folkeparti, en bunden opgave i forhold til at nedlægge regionerne.

I slutningen af marts 2019 præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti efter mere end to måneders forhandlinger en aftale om en ny sundhedsreform.

Hvis reformen var blevet realiseret, ville de nuværende fem regioner være erstattet med fem sundhedsforvaltninger ledet af en udpeget bestyrelse. Samtidig skulle der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor blandt andet et nyt patient- og pårørenderåd vil få indflydelse på udviklingen. Hele det nye sundhedsvæsen skulle kontrolleres af en ny myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – placeret i Aarhus.

Oplægget til sundhedsreform, der var udtænkt i en snæver kreds omkring Per Okkels i Sundhedsministeriet med inddragelse af de sædvanlige eksterne konsulenter, men uden involvering af sundhedsfaglig kompetence fra sygehusvæsen eller praktiserende læger, blev kritiseret sønder og sammen. Efter valget i juni 2019 blev der ikke talt mere om den reform.

Kritik fra Rigsrevisionen

I januar 2018 offentliggør Rigsrevisionen en beretning, der på en række punkter udtrykker kraftig kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af Statens Seruminstituts vaccineproduktion.

Rigsrevisionen anslog i beretningen, at statens samlede udgifter, mens salget stod på, løb op i 1,3 – 1,5 milliarder kroner. Her vejer driftsunderskuddet i vaccineproduktionen tungest. Salget indbragte som nævnt i alt 15 mio. kr.

Rigsrevisionen fandt, at Sundhedsministeriet undervurderede salgets kompleksitet. Det blev således trods det langstrakte forløb ikke sikret, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet.

Rigsrevisionen kritiserede også, at det var det mest positive forventede økonomiske resultat, der lå til grund for salgsscenariet, og dette grundlag blev ikke opdateret med den nyeste negative udvikling i vaccineproduktionens økonomi.

Rigsrevisionen kritiserede også, at der ikke var en plan for it-adskillelsen mellem SSI og vaccineproduktionen og den sideløbende it-adskillelse for Diagnostica. Derved blev it-adskillelsen og derved hele salget forsinket i en periode, hvor underskuddet for vaccineproduktionen voksede.

Rigsrevisionen forholdt sig ikke til, om det var hensigtsmæssigt at afhænde den statslige vaccineproduktion.

Den ærekære Per Okkels var ikke indstillet på at acceptere den hårde kritik fra Rigsrevisionen, og onsdag 24. januar 2018 erklærede Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterede ministeriet nogle beregninger, som man “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Bortset fra Rigsrevisionens kritik af håndteringen af de med salget af Seruminstituttet forbundne it-problemer afviste sundhedsminister Ellen Trane Nørby blankt alle Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritikpunkter. Ellen Trane Nørby, der ikke var ansvarlig sundhedsminister på tidspunktet for det kritiserede salg af Seruminstituttet, blev tydeligvis presset af Per Okkels til at føre krigen på embedsværkets vegne.

Så i stedet for at sige pænt undskyld og love bod og bedring gik Ellen Trane Nørby sammen med finansminister Kristian Jensen til modangreb og beskyldte Rigsrevisionen for at blande sig i den politiske beslutning om at sælge vaccineproduktionen. Det skete både mundtligt i et samråd i Folketinget og i et officielt svar til Statsrevisorerne.

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, tillader stillingen som Rigsrevisor ikke Lone Strøm at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd. Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han, selvom han i de senere år har bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

Peder Larsen mener, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene. Med tydelig adresse til blandt andre Per Okkels, sagde han: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

Er centraladministrationen udygtig?

Peder Larsen var ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne. Han sagde: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Det ville have været interessant hvis Weekendavisen eller Altinget havde fundet anledning til interviewe Peder Larsen til portrætartiklerne om departementschef Per Okkels.

Op til det afgørende EU-Topmøde 17. – 20. juli 2020 var der i Danmark betydelige reservationer overfor at overdrage yderligere kompetence til EU vedrørende finanspolitik, og at Danmark skulle bidrage til at dele penge ud til andre EU-lande uden modkrav.

Forargelsen var stor over den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maios udtalelser om, at han gerne så Italiens andel af nødhjælpspakken på 750 milliarder euro brugt på skattelettelser. Mange havde også svært ved at forstå, at danske skatteborgere skulle bidrage med tilskud til lande, hvor pensionsalderen er betydeligt lavere, end den er i Danmark.

Danmark bed i det sure æble

Mette Frederiksen endte på Topmødet med at acceptere budget og en Genopretningspakke med omkring halvdelen som tilskud.

Mette Frederiksen italesatte aftalen som et godt resultat for danskerne, blandt andet med henvisning til at Danmarks rabat for medlemskabet er blevet tredoblet. Det endte da også med, at forhandlingsresultatet tidligere på året fik opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Aftale med Europaparlamentet om budgettet

Nu er der også mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet indgået en aftale om budgettet for 2021-2027. Aftalen stadfæster det kompromis, som EU’s stats- og regeringschefer sloges om på juli-Topmødet, men lægger 19 milliarder Euro ekstra midler i en række EU-kasser, som Ministerrådet ellers havde beskåret – herunder EU’s forskningsprogram, Erasmus-programmet for studerende, indsatsen ved EU’s grænser og sundhedsområdet, der nu står til en tredobling.

Selvom den skandaleramte udenrigsminister, Jeppe Kofod, kalder aftalen ”god for Danmark og for Europa”, er ikke alle lige begejstrede.

Danmark i forvejen nettobidragyder til EU

Danmark er i forvejen nettobidragyder til EU og budgetaftalen betyder at Danmarks årlige nettobidrag stiger med mindst 4,5 mia. kr. til omkring 15 mia. kr.

Pengene til den dramatiske merbetaling til EU skal findes under de kommende forhandlinger om finansloven for 2021. Her er der som bekendt allerede en meget stor regning at betale for de hjælpepakker, Folketinget har vedtaget under coronakrisen.

I et landbrugsland som Danmark kan udbrud af husdyrsygdomme have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten. Danmark har derfor i mange år haft et veludviklet veterinært beredskab omfattende mere end 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.

Nogle af de sygdomme, som der især har været fokus på, er mund- og klovesyge, svinepest, fugleinfluenza og Newcastle disease hos fjerkræ.

Covid i mink

I juni 2020 finder myndighederne for første gang smittede mink i Danmark. Der er tale om en besætning i Vendsyssel i Nordjylland, og ud fra et forsigtighedsprincip beslutter Fødevarestyrelsen at slå dyrene ihjel. Ejerne deltager selv i aflivningen.

Ny strategi

Regeringen med fødevareminister Mogens Jensen (S) i spidsen laver i begyndelsen af juli 2020 en ny strategi, der betyder, at smittede minkbesætninger ikke længere skal aflives. I stedet skal overvågningen af smitten øges, og der indføres påbud om brug af værnemidler som mundbind, handsker, håndvask, sprit og tøjskifte på farmene.

Imidlertid breder Coronavirus sig i løbet af august og september hastigt fra minkfarme i Nordjylland til minkfarme længere sydpå i Danmark. Samtidig ser det ud til, at virussen muterer i de smittede mink på en måde, som kan svække virkningen af de vacciner til mennesker, der er ved at blive udviklet.

Alle mink skal aflives

Torsdag 8. oktober 2020 påbegyndte Fødevarestyrelsen aflivning af mink i Nordjylland. Aflivningen startede på minkfarme omkring Gjøl og alle mink på smittede farme slås ned ligesom raske mink inden for en radius af 7,8 km af de smittede farme også aflives.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under den igangværende Covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden. Regeringen har på den baggrund besluttet, at der skal ske aflivning af alle mink i Danmark. Beslutningen blev udmeldt af statsministeren og fødevareministeren på et pressemøde den 4. november 2020.

Den 8. november 2020 kommer det frem, at regeringen ved, der ikke er lovhjemmel til at slå alle mink i landet ihjel. I et skriftligt svar erkender Mogens Jensen, at der skal gennemføres en lovændring, før det bliver lovligt: ”Regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud”.

Hvad er der gået galt?

På baggrund af de mange års erfaring i Danmark med bekæmpelse af diverse husdyrsygdomme måtte man forvente, at en kompetent fødevareminister, hans ministerium og en fagligt kompetent fødevarestyrelse villet have kunnet håndtere sagen på en ordentlig måde. Ingen af disse forudsætninger synes at have været til stede.

Selv om det er en meget alvorlig sag, er det ikke en sag af en dimension, der oplagt skulle detailbehandles af en statsminister og af regeringens Koordinationsudvalg. Under normale omstændigheder ville det have været en sag, der blev behandlet indenfor rammerne af det veterinære beredskab, og som statsministeren skulle være orienteret om.

Det ser ud som om både Fødevareministeren og hans embedsmænd samt Fødevarestyrelsen har handlet i panik, efter at være blevet klar over, at der var handlet for lidt og for sent i første fase, hvor Seruminstituttet faktisk flere gange havde advaret om, at den fortsatte spredning af SARS-CoV-2 blandt mink gav anledning til en generel bekymring om yderligere udvikling af mutationer af SARS-CoV-2 i minkbestanden med risiko for fremtidig påvirkning af folkesundheden.

Hvad kan være grundene til, at Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har rystet på hånden, og været anledning til et helt uanstændigt forløb overfor minkerhvervet og en situation, der meget vel kan føre til at Fødevareministeren må gå af?

Ændringer i det veterinære beredskab

En årsag til at Fødevarestyrelsen efter mange års effektiv håndtering af allehånde husdyrsygdomme nu ryster på hånden er, at det veterinære beredskab netop er blevet ændret.

Fra år 2020 har det været Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU), der sammen skal rådgive Fødevarestyrelsen og stille en diagnose ved udbrud af farlige husdyrsygdomme.

Det var den borgerlige regering, der i 2017 valgte Statens Serum Institut og KU til at overtage det veterinære myndighedsberedskab fra DTU, der tidligere havde beredskabet. Begrundelsen var angiveligt, at Sundhedsministeriet så fordele i at et konsortium bestående af SSI og KU skulle stå for det samlede veterinære og humane beredskab med ”fokus på det såkaldte One health-perspektiv, hvor man betragter beredskabet ud fra et samspil mellem dyr, fødevarer og mennesker”.

Beslutningen blev truffet hen over hovedet på Fødevareministeren og har betydet, at der skulle opbygges helt nye samarbejdsrelationer indenfor det samlede beredskab.

Tværsektoriel national krisestyring

Regeringen har etableret en national krisestyringsorganisation. Øverst i denne organisation er Regeringens Sikkerhedsudvalg, som udgøres af Statsministeren, Forsvarsministeren, Justitsministeren og Udenrigsministeren og cheferne for Politiets og Forsvarets efterretningstjenester. Derunder er Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, som udgøres af departementscheferne fra samme ministerier.

Det næste niveau er den nationale operative stab (NOST). NOST’s opgave er at koordinere tværsektorielt ved større hændelser, herunder at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på at orientere Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål samt sektoransvarlige myndigheder.

Rigspolitiet har formandskabet for NOST. Faste medlemmer er, udover Rigspolitiet, følgende myndigheder: Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet. Derudover kan enhver anden national myndighed indkaldes til staben ad hoc, hvis hændelsen giver anledning til dette.

Har det veterinære beredskab været sat ud af spillet?

Under hele forløbet med de Covid-smittede minkbesætninger har Fødevarestyrelsen deltaget i den nationale operative stab, der i væsentligt omfang har overtaget opgaver, der tidligere blev håndteret indenfor rammerne af det veterinære beredskab.

Opgaven for NOST er at koordinere, og i princippet bibeholder den enkelte myndighed sit sektoransvar i NOST. Spørgsmålet er imidlertid, om NOST-konstruktionen betyder, at ansvaret forfladiges i en sådan grad, at Fødevarestyrelsen (og Fødevareministeriet) ikke føler, at de har det fulde ansvar – herunder skal indestå for lovligheden – af foranstaltninger, der er besluttet i regeringens absolutte top?

Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet, SØIK, er kendt for en helt utrolig sendrægtighed.

Den 11. november 2020 kan Ritzau oplyse, at SØIK nu langt om længe har taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

På det tidspunkt var der indført EU-sanktioner mod Syrien med et “forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien”.

Sigtelse i januar 2020

Tilbage i januar 2020 blev der af SØIK efter et uskønt efterforskningsforløb rejst sigtelse mod Dan-Bunkering, ejeren – holdingselskabet Bunker Holding, og en direktør. At der nu er rejst tiltale betyder, at anklagemyndigheden har vurderet, at den sag, politiet har arbejdet på, kan bære at der rejses tiltale ved retten.

Det var DR, der kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete i 2019 på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev sidste år af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, men efter de amerikanske myndigheders involvering havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen har Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste foreligger ikke oplyst.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegner selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation. I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for at de tiltalte undgår domfældelse som følge af forældelsesfrister er desværre overhængende.

Dan-Bunkerings ejerforhold

Bunker Holding, der ejer virksomheden Dan-Bunkering, omsatte i 2019 for omkring 70 milliarder kroner og er blandt Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning.

Bunker Holding er den største virksomhed i USTC Group, der ejes af Selfinvest Aps, der ejes af selskabets stifter Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre.

USTC Group beskæftiger sig med bunkervirksomhed, tankskibsfart, transport, risikohåndtering og IT. Koncernen har over 2.500 ansatte og kontorer i 33 lande.

Fra koncernens hovedkvarter i Middelfart på Fyn jonglererstifteren, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen med olie og skibe – og en mindre it-virksomhed.

Torben Østergaard-Nielsen bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, men faktum er, at manden fra Middelfart er alt andet end ordinær. Torben Østergaard-Nielsen – eller Tøn, som de fleste kalder ham – har bygget sit eget virksomhedsimperium, og han er blandt Danmarks rigeste, men han må altså nu lide den tort, at hans virksomhed er tiltalt for kriminelle forhold.