Bidrag til forståelse af minkskandalen

I et landbrugsland som Danmark kan udbrud af husdyrsygdomme have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten. Danmark har derfor i mange år haft et veludviklet veterinært beredskab omfattende mere end 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.

Nogle af de sygdomme, som der især har været fokus på, er mund- og klovesyge, svinepest, fugleinfluenza og Newcastle disease hos fjerkræ.

Covid i mink

I juni 2020 finder myndighederne for første gang smittede mink i Danmark. Der er tale om en besætning i Vendsyssel i Nordjylland, og ud fra et forsigtighedsprincip beslutter Fødevarestyrelsen at slå dyrene ihjel. Ejerne deltager selv i aflivningen.

Ny strategi

Regeringen med fødevareminister Mogens Jensen (S) i spidsen laver i begyndelsen af juli 2020 en ny strategi, der betyder, at smittede minkbesætninger ikke længere skal aflives. I stedet skal overvågningen af smitten øges, og der indføres påbud om brug af værnemidler som mundbind, handsker, håndvask, sprit og tøjskifte på farmene.

Imidlertid breder Coronavirus sig i løbet af august og september hastigt fra minkfarme i Nordjylland til minkfarme længere sydpå i Danmark. Samtidig ser det ud til, at virussen muterer i de smittede mink på en måde, som kan svække virkningen af de vacciner til mennesker, der er ved at blive udviklet.

Alle mink skal aflives

Torsdag 8. oktober 2020 påbegyndte Fødevarestyrelsen aflivning af mink i Nordjylland. Aflivningen startede på minkfarme omkring Gjøl og alle mink på smittede farme slås ned ligesom raske mink inden for en radius af 7,8 km af de smittede farme også aflives.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under den igangværende Covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden. Regeringen har på den baggrund besluttet, at der skal ske aflivning af alle mink i Danmark. Beslutningen blev udmeldt af statsministeren og fødevareministeren på et pressemøde den 4. november 2020.

Den 8. november 2020 kommer det frem, at regeringen ved, der ikke er lovhjemmel til at slå alle mink i landet ihjel. I et skriftligt svar erkender Mogens Jensen, at der skal gennemføres en lovændring, før det bliver lovligt: ”Regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud”.

Hvad er der gået galt?

På baggrund af de mange års erfaring i Danmark med bekæmpelse af diverse husdyrsygdomme måtte man forvente, at en kompetent fødevareminister, hans ministerium og en fagligt kompetent fødevarestyrelse villet have kunnet håndtere sagen på en ordentlig måde. Ingen af disse forudsætninger synes at have været til stede.

Selv om det er en meget alvorlig sag, er det ikke en sag af en dimension, der oplagt skulle detailbehandles af en statsminister og af regeringens Koordinationsudvalg. Under normale omstændigheder ville det have været en sag, der blev behandlet indenfor rammerne af det veterinære beredskab, og som statsministeren skulle være orienteret om.

Det ser ud som om både Fødevareministeren og hans embedsmænd samt Fødevarestyrelsen har handlet i panik, efter at være blevet klar over, at der var handlet for lidt og for sent i første fase, hvor Seruminstituttet faktisk flere gange havde advaret om, at den fortsatte spredning af SARS-CoV-2 blandt mink gav anledning til en generel bekymring om yderligere udvikling af mutationer af SARS-CoV-2 i minkbestanden med risiko for fremtidig påvirkning af folkesundheden.

Hvad kan være grundene til, at Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har rystet på hånden, og været anledning til et helt uanstændigt forløb overfor minkerhvervet og en situation, der meget vel kan føre til at Fødevareministeren må gå af?

Ændringer i det veterinære beredskab

En årsag til at Fødevarestyrelsen efter mange års effektiv håndtering af allehånde husdyrsygdomme nu ryster på hånden er, at det veterinære beredskab netop er blevet ændret.

Fra år 2020 har det været Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU), der sammen skal rådgive Fødevarestyrelsen og stille en diagnose ved udbrud af farlige husdyrsygdomme.

Det var den borgerlige regering, der i 2017 valgte Statens Serum Institut og KU til at overtage det veterinære myndighedsberedskab fra DTU, der tidligere havde beredskabet. Begrundelsen var angiveligt, at Sundhedsministeriet så fordele i at et konsortium bestående af SSI og KU skulle stå for det samlede veterinære og humane beredskab med ”fokus på det såkaldte One health-perspektiv, hvor man betragter beredskabet ud fra et samspil mellem dyr, fødevarer og mennesker”.

Beslutningen blev truffet hen over hovedet på Fødevareministeren og har betydet, at der skulle opbygges helt nye samarbejdsrelationer indenfor det samlede beredskab.

Tværsektoriel national krisestyring

Regeringen har etableret en national krisestyringsorganisation. Øverst i denne organisation er Regeringens Sikkerhedsudvalg, som udgøres af Statsministeren, Forsvarsministeren, Justitsministeren og Udenrigsministeren og cheferne for Politiets og Forsvarets efterretningstjenester. Derunder er Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, som udgøres af departementscheferne fra samme ministerier.

Det næste niveau er den nationale operative stab (NOST). NOST’s opgave er at koordinere tværsektorielt ved større hændelser, herunder at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på at orientere Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål samt sektoransvarlige myndigheder.

Rigspolitiet har formandskabet for NOST. Faste medlemmer er, udover Rigspolitiet, følgende myndigheder: Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet. Derudover kan enhver anden national myndighed indkaldes til staben ad hoc, hvis hændelsen giver anledning til dette.

Har det veterinære beredskab været sat ud af spillet?

Under hele forløbet med de Covid-smittede minkbesætninger har Fødevarestyrelsen deltaget i den nationale operative stab, der i væsentligt omfang har overtaget opgaver, der tidligere blev håndteret indenfor rammerne af det veterinære beredskab.

Opgaven for NOST er at koordinere, og i princippet bibeholder den enkelte myndighed sit sektoransvar i NOST. Spørgsmålet er imidlertid, om NOST-konstruktionen betyder, at ansvaret forfladiges i en sådan grad, at Fødevarestyrelsen (og Fødevareministeriet) ikke føler, at de har det fulde ansvar – herunder skal indestå for lovligheden – af foranstaltninger, der er besluttet i regeringens absolutte top?