Efter Corona i mink kommer fugleinfluenzaen – og senere? Svin?

Iowa State Fair Porkwing

Fødevarestyrelsen har mandag den 16. november 2020 oplyst, at en hønsebesætning med 25.000 dyr ved Randers er ramt af fugleinfluenza.

Prøver fra Statens Serum Institut viser, at en hønsebesætning i Trustrup ved Randers er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8, der har en høj dødelighed blandt hønsefugle. Udbruddet kommer efter en uge, hvor der er fundet fugleinfluenza i vilde fugle på spredte lokaliteter fra den tyske grænse i syd til Aalborg i Nord.

Den smittede besætning aflives af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, og der oprettes restriktionszoner på 3 og 10 km rundt besætningen. Befolkningen opfordres til forsigtighed.

Finder man døde fugle, skal man undgå berøring!

Fugleinfluenza er meget smitsom, og for at forebygge smitte til hønsegårde og fjerkræbesætninger, skal man være omhyggelig med hygiejnen og vaske sit fodtøj, inden man går ind til sit fjerkræ.

Der er ikke tidligere rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.

Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og opfordrer borgere til at melde fund af døde vildtfugle ind via app’en “FugleinfluenzaTip” eller Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Konsekvenser for eksporten

Konsekvensen af fundet er, at al eksport af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter til visse markeder uden for EU stopper i mindst tre måneder. Eksport til EU-lande kan fortsætte som normalt.

Ny epidemilov og sundhedsvæsenets tilstand

Per Okkels

Sundheds- og Ældreministeriet har netop afsluttet høringen over regeringens udkast til forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Inden de politiske forhandlinger nu går i gang, kan det konstateres, at lovudkastet kritiseres for, at det går for vidt, at det er udemokratisk, at det indfører øget tvang, overvågning og at det vil gøre sundhedsministeren og regeringen alt for magtfuld.

Forårets hastelovgivning udstyrede regeringen med magt til at bestemme, at Nordjylland skal lukkes ned, forsamlinger forbydes, og at vi alle skal have mundbind på i supermarkeder. Disse beføjelser udløber dog til marts 2020, og derfor har regeringen foreslået en ny epidemilov, som skal bruges i nødstilfælde, hvis Danmark rammes af en farlig sygdom, der truer hele samfundet.

For stor magt til regeringen

Bliver loven vedtaget, er det op til sundhedsministeren at beslutte, hvilke sygdomme, der er samfundskritiske og dermed kan bringe epidemiloven i spil. Dermed kan smittede med en farlig sygdom – eller bare personer, der menes at være smittet – blive pålagt og tvunget til at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret.

Regeringen vil også fremover kunne vedtage forsamlingsforbud, forbyde sportsstævner, gribe ind i bus- og togdrift og meget mere.

Den juridiske tænketank Justitia har ment, at Folketinget og demokratiet bliver kørt ud på et sidespor med forslaget til ny epidemilov. Årsagen er blandt andet, at regeringen på egen hånd kan bestemme, hvornår en sygdom er så alvorlig, at de må bruge epidemiloven. Helt uden at spørge de andre partier i Folketinget.

Intet krav om videnskabelig eller videnskabelig evidens

Tænketanken kritiserer også, at en kommission godt nok skal rådgive regeringen om farlige sygdomme. Problemet er, at regeringen ikke behøver at lytte til kommissionen.

Når alle danske mink i øjeblikket bliver slået ihjel, skyldes det et forsigtighedsprincip. Regeringen vil angiveligt undgå, at muteret virus i mink ødelægger en kommende vaccine.

I den nye epidemilov vil regeringen også kunne træffe vidtrækkende beslutninger med henvisning til forsigtighedsprincippet og uden at der nødvendigvis skal være videnskabelige beviser for beslutningen.

Der er også bekymring for, at loven giver mulighed for tvang på en lang række områder. Blandt andet kan beboere på botilbud få forbud om besøg i deres egen bolig, selvom deres helbred ikke er i fare.

Økonomisk kompensation og erstatninger

Dansk Industri kritiserer, at hvis loven rammer virksomheder og borgere økonomisk, vil de kun have krav på erstatning for økonomiske tab i meget sjældne tilfælde. Det er et problem for retssikkerheden, at epidemiloven ikke tager stilling til erstatning borgere og virksomheder, der uforskyldt kan komme til at hænge på en kæmpe regning.

Indgreb i den personlige frihed

Loven kritiseres for at være grænseoverskridende for den enkelte patient og at loven går alt for langt. Smittede borgere med farlige sygdomme kan med den nye lov få påbud om, at de skal undersøges, indlægges, behandles og isoleres. Der kan i nogle tilfælde blive brugt fysisk magt, hvis de stritter imod. Samtidig kan befolkningen også blive pålagt at blive vaccineret.

Fra flere sider kræves det, at den nye epidemilov bør stille krav om beviser for at eventuelle indgreb virker, og at det er den mindst skånsomme restriktion, som bruges, hvis den er tilstrækkelig.

Virksomheder og foreninger kan med loven blive tvunget til at give personlige oplysninger om deres ansatte og medlemmer videre. De kan for eksempel blive bedt om at fortælle til myndighederne, hvordan de ansatte færdes.

Det er for vidtgående, mener Etisk Råd, der mener at det kan føre til decideret stigmatisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket “på ingen måde gavner tilliden i samfundet”.

Krav om kommission

Spørgsmålet er om Folketinget ikke bør tøve med en ny drakonisk epidemilov. Et bredt politisk flertal i Folketinget har krævet, at en kommission skal undersøge en række emner omkring håndteringen af coronakrisen for at sikre, at Danmark i fremtiden er bedre forberedt på epidemier.

Coronakrisen har ikke kun skabt tvivl om pandemi-beredskabet men om det samlede sundhedsvæsens funktionalitet, og idéen om en kommission har tidligere fået opbakning fra Enhedslisten, SF, De Radikale, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. En tidsbegrænset forlængelse af den nuværende epidemilov, vil give tid til at gennemføre mere grundlæggende overvejelser på sundhedsområdet.

Sundhedsministeriet

Corona-krisen har afsløret, at vi har en udygtig ledelse i Sundhedsministeriet, og at det danske sundhedsberedskab ikke er godt nok.

Berlingske Tidende kunne i begyndelsen af august oplyse, at hidtil ukendte e-mails fra sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afslører, at først efter at regeringen i marts 2020 havde besluttet at lukke landet, blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, orienteret i en e-mail. Det udløste en storm af protester fra Brostrøm, der tre gange henviste til en ”proportionalitetsvurdering”, som Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afviste at bringe videre til regeringen.

Fejlvurdering af epidemiens ankomst til Danmark, for langsomme reaktioner på smitte­spredning fra hjemvendte skiturister, spredt fægtning i teststrategi, manglende overblik over værnemidler, oprettelse af et angiversystem, der (heldigvis) blev trukket tilbage igen, tvetydige vejledninger og vidt forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder om alt fra legegrupper til indsatsernes virkning på smittekurven, har præget håndteringen af den danske corona-krise.

Mange myndigheder

Sundhedsministeriet har det overordnede koordineringsansvar, men beredskabet viser sig at være spredt ud på mange forskellige myndigheder. Vi har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og de enkelte regioner og kommuner, der hver for sig har beredskabsplaner og forskellige opgaver. Hertil kommer politi og forsvar, som i en situation, hvor landet lukker ned, også har væsentlige roller at spille. Sundhedsministeriet har under krisen ikke været i stand til at løfte det overordnede koordineringsansvar, og over det hele svæver regeringen med en tvetydig Sundhedsminister, og ikke mindst en statsminister med egne meninger, om hvordan situationen skal håndteres.

At beredskabet er spredt ud på mange forskellige aktører, kunne måske gå under en stram styring. Problemet opstår, når de ikke snakker ordentligt sammen eller ikke er fuldstændig skarpe på, hvem der står for hvad både før og under en hændelse.

Det tyder desværre på, at de forskellige beredskabsoperatører ikke har holdt sig tilstrækkeligt beredt og koordineret planer løbende, inden vi stod med problemet covid-19.

Vi har set en regionsdirektør, der var af den opfattelse, at det var serum­instituttet, der stod for indkøb af udstyr, selv om det faktisk er regionernes egen opgave. Vi har hørt om virksomheder, der bliver kastet rundt mellem myndighederne i forsøg på at finde ud af, hvor de kan aflevere deres tilbud om potentiel hjælp. Vi ser de samme tal blive produceret og lagt op på hjemmesider af hhv. Sundhedsstyrelsen, SSI og politiets folk. Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne. Samtidig viser det sig, at krisen har afsløret, at sundhedsministeriets departementschef slet ikke lever op til kravene om adækvat ledelse.

Svigtende ledelse, manglende tilsyn og gamle beredskabsplaner

Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19.

Sundhedsvæsenet har været præget af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning. Sundhedsstyrelsen har været underkastet idelige omorganiseringer og sparekrav – p.t. er der ansættelsesstop i bl.a. Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer et seruminstitut, der oplevede en gedigen hjerneflugt efter et ekstremt kluntet og dyrt frasalg af SSI Diagnostica i marts 2016 til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr. og SSI Vaccineproduktion til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines for 15 mio. kr. i juni 2016. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

Når Sundhedsministeriet og sundhedsministeren samtidig har forsømt sin tilsynsforpligtelse og ledelsesopgave, er det måske ikke så underligt, at forberedelse til en fremtidig ukendt epidemi ikke har stået øverst på prioriteringslisten hos nogen af aktørerne.

Departementschef Per Okkels i søgelyset

En brutal og enerådig departementschef, der ikke tænker på sundhedsvæsenet, men blot nyder magtspillet i centraladministrationen.

Sådan blev Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, blandt andet portrætteret i Weekendavisen den 17. april 2020. Artiklen kredser om det mystiske sagsforløb omkring hjemsendelsen af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melby. Til Weekendavisen har Seruminstituttets tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, intet godt at sige om Per Okkels: ”Man skal bestemt ikke komme på tværs af Okkels, og det kan man komme bare ved at sige sin mening,” siger Nils Strandberg Pedersen til Weekendavisen, hvor han tilføjer: ”Jeg oplevede ham som en person, man ikke kunne stole på, og som rev benene væk under én fuldstændig uden varsel. Per Okkels skalter og valter med mennesker, og det gør han også med sine chefer. Det ligger i hans karakter.”

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, bakker op om Nils Strandbergs vurdering af Per Okkels: ”Han er uden tvivl velbegavet, men han er et magtmenneske, der ikke tåler modsigelser,” siger Else Smith til Weekendavisen.

Artiklen vakte opsigt i Sundhedsdanmark, og det fik netmediet Altinget på barrikaderne. Den 1. maj 2020 bragte Altinget, hvor Per Okkels søn på daværende tidspunkt arbejdede som journalist, et noget mere positivt portræt af Per Okkels.

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, vurderer, at Per Okkels er bredt respekteret blandt de mange forskellige aktører på sundhedsområdet. KL’s direktør, Kristian Wendelboe, har været ven med Per Okkels i omkring 20 år og han kan heller ikke genkende Weekendavisens portræt af Per Okkels som en ubehagelig personaleleder, der vil bestemme alt selv: ”Men det er et unfair portræt. Per Okkels er grundlæggende en dygtig departementschef. Han kan sit stof og er god til at følge sine ministres kurs. Og han er generelt respekteret på sundhedsområdet,” vurderer Kristian Wendelboe.

S-SF-RV-regeringens ansvar

Kort efter dannelsen af S-SF-RV-regeringen den 3. oktober 2011 blev Per Okkels den 22. november 2011 udnævnt til ny departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Han kom fra en stilling som administrerende direktør i Danske Regioner.

Den nye sundhedsminister Astrid Krag og Per Okkels var indstillede på at vise at deres udnævnelser ikke var fejltagelser, og de kastede sig villigt over opgaven med at levere på den nye regerings drakoniske spareplan i centraladministrationen.

Det var mens Bjarne Corydon og David Hellemann huserede i Finansministeriet, og de havde ingen betænkeligheder ved at pålægge Sundhedsministeriet besparelser på omkring 108 millioner stigende til 125 millioner i 2015. Ministeriet skulle effektiviseres og fokusere på kerneområder. 140 medarbejdere i ministeriet, styrelser og andre institutioner blev afskediget.

I Sundhedsministeriets departement blev antallet af afdelinger reduceret fra 3 til 2, og opgavevaretagelse mellem departement og styrelser blev justeret, idet DRG-området (Diagnose Relaterede Grupper – DRG) blev overført til Statens Serum Institut, SSI. Samtidig blev sundhedsdokumentation og infektionsberedskab fra National Sundheds-IT – NSI, samt opgaver vedrørende dokumentation og overvågning mv. fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samlet i Statens Serum Institut.

Lægemiddelstyrelsen blev nedlagt og opgaverne indlagt i Sundhedsstyrelsen bortset fra opgaverne vedrørende dokumentations- og statistikopgaver, der blev overført til SSI.

Desuden blev der foretaget en række sammenlægninger af administrative opgaver m.v., og de hidtidige sekretariater for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité blev lagt sammen til ét fælles sekretariat.

Statens Serum Institut, SSI

Seruminstituttets økonomi var en belastning for Sundhedsministeriets budget, og i 2013 bad Per Okkels konsulentfirmaet PwC om en rapport, der lagde op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge den såkaldte Diagnostica-afdeling og vaccineproduktionen.

I slutningen af 2014 blev salgsprocessen indledt, og der blev opnået tilslutning fra alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlod senere aftalen.

I marts 2016 blev SSI Diagnostica solgt til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

I juni 2016 blev SSI Vaccineproduktion solgt til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines, for 15 mio. kr. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

VKLA-regeringens sundhedsreform

I marts 2015 fyrede sundhedsminister Nick Hækkerup, der havde afløst Astrid Krag, da SF forlod regeringen, direktøren for Sundhedsstyrelsen, Else Smith. Begrundelsen blev oplyst til at være, at der var brug for at få ryddet op og moderniseret Sundhedsstyrelsen efter at en række sager under skiftende direktører og ministre havde skabt usikkerhed om tilsynet med det danske sundhedsvæsen.

Venstres Sophie Løhde

Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 dannede Lars Løkke Rasmussen en Venstre-regering med Sophie Løhde som sundhedsminister. Som sine forgængere blev hun af departementschef Per Okkels rådet til at gøre sig synlig ved at reorganisere ministerområdet. I slutningen af 2015 meddelte Løhde, at med henblik på at styrke fokus på kerneopgaver, sagsbehandling og udviklingen af sundhedsområdet blev der etableret fire nye styrelser i Sundheds- og Ældreministeriet: Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Omorganiseringen blev gennemført på basis af anbefalingerne fra en styregruppe, hvor departementschef Per Okkels havde siddet for bordenden.

Søren Brostrøm og Anne-Marie Vangsted blev udnævnt til direktører for henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Lisbeth Nielsen blev direktør for Sundhedsdatastyrelsen.

 Stillingen som direktør for den nye Lægemiddelstyrelse blev pr. 1. april 2016 besat med Thomas Senderovitz.

Sundhedsreform

I de følgende år blev sundhedsvæsenet og specielt sygehusvæsenet jævnligt udsat for offentlig kritik. Samtidig havde regeringen, der i mellemtiden var udvidet med LA og Det Konservative Folkeparti, en bunden opgave i forhold til at nedlægge regionerne.

I slutningen af marts 2019 præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti efter mere end to måneders forhandlinger en aftale om en ny sundhedsreform.

Hvis reformen var blevet realiseret, ville de nuværende fem regioner være erstattet med fem sundhedsforvaltninger ledet af en udpeget bestyrelse. Samtidig skulle der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor blandt andet et nyt patient- og pårørenderåd vil få indflydelse på udviklingen. Hele det nye sundhedsvæsen skulle kontrolleres af en ny myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – placeret i Aarhus.

Oplægget til sundhedsreform, der var udtænkt i en snæver kreds omkring Per Okkels i Sundhedsministeriet med inddragelse af de sædvanlige eksterne konsulenter, men uden involvering af sundhedsfaglig kompetence fra sygehusvæsen eller praktiserende læger, blev kritiseret sønder og sammen. Efter valget i juni 2019 blev der ikke talt mere om den reform.

Kritik fra Rigsrevisionen

I januar 2018 offentliggør Rigsrevisionen en beretning, der på en række punkter udtrykker kraftig kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af Statens Seruminstituts vaccineproduktion.

Rigsrevisionen anslog i beretningen, at statens samlede udgifter, mens salget stod på, løb op i 1,3 – 1,5 milliarder kroner. Her vejer driftsunderskuddet i vaccineproduktionen tungest. Salget indbragte som nævnt i alt 15 mio. kr.

Rigsrevisionen fandt, at Sundhedsministeriet undervurderede salgets kompleksitet. Det blev således trods det langstrakte forløb ikke sikret, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet.

Rigsrevisionen kritiserede også, at det var det mest positive forventede økonomiske resultat, der lå til grund for salgsscenariet, og dette grundlag blev ikke opdateret med den nyeste negative udvikling i vaccineproduktionens økonomi.

Rigsrevisionen kritiserede også, at der ikke var en plan for it-adskillelsen mellem SSI og vaccineproduktionen og den sideløbende it-adskillelse for Diagnostica. Derved blev it-adskillelsen og derved hele salget forsinket i en periode, hvor underskuddet for vaccineproduktionen voksede.

Rigsrevisionen forholdt sig ikke til, om det var hensigtsmæssigt at afhænde den statslige vaccineproduktion.

Den ærekære Per Okkels var ikke indstillet på at acceptere den hårde kritik fra Rigsrevisionen, og onsdag 24. januar 2018 erklærede Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterede ministeriet nogle beregninger, som man “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Bortset fra Rigsrevisionens kritik af håndteringen af de med salget af Seruminstituttet forbundne it-problemer afviste sundhedsminister Ellen Trane Nørby blankt alle Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritikpunkter. Ellen Trane Nørby, der ikke var ansvarlig sundhedsminister på tidspunktet for det kritiserede salg af Seruminstituttet, blev tydeligvis presset af Per Okkels til at føre krigen på embedsværkets vegne.

Så i stedet for at sige pænt undskyld og love bod og bedring gik Ellen Trane Nørby sammen med finansminister Kristian Jensen til modangreb og beskyldte Rigsrevisionen for at blande sig i den politiske beslutning om at sælge vaccineproduktionen. Det skete både mundtligt i et samråd i Folketinget og i et officielt svar til Statsrevisorerne.

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, tillader stillingen som Rigsrevisor ikke Lone Strøm at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd. Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han, selvom han i de senere år har bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

Peder Larsen mener, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene. Med tydelig adresse til blandt andre Per Okkels, sagde han: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

Er centraladministrationen udygtig?

Peder Larsen var ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne. Han sagde: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Det ville have været interessant hvis Weekendavisen eller Altinget havde fundet anledning til interviewe Peder Larsen til portrætartiklerne om departementschef Per Okkels.

EU-budgettet for 2021-2027

Udviklingsminister rasmus prehn og udenrigsministeren lancerer bæredygtighedsstrategi

Op til det afgørende EU-Topmøde 17. – 20. juli 2020 var der i Danmark betydelige reservationer overfor at overdrage yderligere kompetence til EU vedrørende finanspolitik, og at Danmark skulle bidrage til at dele penge ud til andre EU-lande uden modkrav.

Forargelsen var stor over den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maios udtalelser om, at han gerne så Italiens andel af nødhjælpspakken på 750 milliarder euro brugt på skattelettelser. Mange havde også svært ved at forstå, at danske skatteborgere skulle bidrage med tilskud til lande, hvor pensionsalderen er betydeligt lavere, end den er i Danmark.

Danmark bed i det sure æble

Mette Frederiksen endte på Topmødet med at acceptere budget og en Genopretningspakke med omkring halvdelen som tilskud.

Mette Frederiksen italesatte aftalen som et godt resultat for danskerne, blandt andet med henvisning til at Danmarks rabat for medlemskabet er blevet tredoblet. Det endte da også med, at forhandlingsresultatet tidligere på året fik opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier.

Aftale med Europaparlamentet om budgettet

Nu er der også mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet indgået en aftale om budgettet for 2021-2027. Aftalen stadfæster det kompromis, som EU’s stats- og regeringschefer sloges om på juli-Topmødet, men lægger 19 milliarder Euro ekstra midler i en række EU-kasser, som Ministerrådet ellers havde beskåret – herunder EU’s forskningsprogram, Erasmus-programmet for studerende, indsatsen ved EU’s grænser og sundhedsområdet, der nu står til en tredobling.

Selvom den skandaleramte udenrigsminister, Jeppe Kofod, kalder aftalen ”god for Danmark og for Europa”, er ikke alle lige begejstrede.

Danmark i forvejen nettobidragyder til EU

Danmark er i forvejen nettobidragyder til EU og budgetaftalen betyder at Danmarks årlige nettobidrag stiger med mindst 4,5 mia. kr. til omkring 15 mia. kr.

Pengene til den dramatiske merbetaling til EU skal findes under de kommende forhandlinger om finansloven for 2021. Her er der som bekendt allerede en meget stor regning at betale for de hjælpepakker, Folketinget har vedtaget under coronakrisen.

Bidrag til forståelse af minkskandalen

Veterinært beredskab

I et landbrugsland som Danmark kan udbrud af husdyrsygdomme have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten. Danmark har derfor i mange år haft et veludviklet veterinært beredskab omfattende mere end 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker.

Nogle af de sygdomme, som der især har været fokus på, er mund- og klovesyge, svinepest, fugleinfluenza og Newcastle disease hos fjerkræ.

Covid i mink

I juni 2020 finder myndighederne for første gang smittede mink i Danmark. Der er tale om en besætning i Vendsyssel i Nordjylland, og ud fra et forsigtighedsprincip beslutter Fødevarestyrelsen at slå dyrene ihjel. Ejerne deltager selv i aflivningen.

Ny strategi

Regeringen med fødevareminister Mogens Jensen (S) i spidsen laver i begyndelsen af juli 2020 en ny strategi, der betyder, at smittede minkbesætninger ikke længere skal aflives. I stedet skal overvågningen af smitten øges, og der indføres påbud om brug af værnemidler som mundbind, handsker, håndvask, sprit og tøjskifte på farmene.

Imidlertid breder Coronavirus sig i løbet af august og september hastigt fra minkfarme i Nordjylland til minkfarme længere sydpå i Danmark. Samtidig ser det ud til, at virussen muterer i de smittede mink på en måde, som kan svække virkningen af de vacciner til mennesker, der er ved at blive udviklet.

Alle mink skal aflives

Torsdag 8. oktober 2020 påbegyndte Fødevarestyrelsen aflivning af mink i Nordjylland. Aflivningen startede på minkfarme omkring Gjøl og alle mink på smittede farme slås ned ligesom raske mink inden for en radius af 7,8 km af de smittede farme også aflives.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under den igangværende Covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden. Regeringen har på den baggrund besluttet, at der skal ske aflivning af alle mink i Danmark. Beslutningen blev udmeldt af statsministeren og fødevareministeren på et pressemøde den 4. november 2020.

Den 8. november 2020 kommer det frem, at regeringen ved, der ikke er lovhjemmel til at slå alle mink i landet ihjel. I et skriftligt svar erkender Mogens Jensen, at der skal gennemføres en lovændring, før det bliver lovligt: ”Regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud”.

Hvad er der gået galt?

På baggrund af de mange års erfaring i Danmark med bekæmpelse af diverse husdyrsygdomme måtte man forvente, at en kompetent fødevareminister, hans ministerium og en fagligt kompetent fødevarestyrelse villet have kunnet håndtere sagen på en ordentlig måde. Ingen af disse forudsætninger synes at have været til stede.

Selv om det er en meget alvorlig sag, er det ikke en sag af en dimension, der oplagt skulle detailbehandles af en statsminister og af regeringens Koordinationsudvalg. Under normale omstændigheder ville det have været en sag, der blev behandlet indenfor rammerne af det veterinære beredskab, og som statsministeren skulle være orienteret om.

Det ser ud som om både Fødevareministeren og hans embedsmænd samt Fødevarestyrelsen har handlet i panik, efter at være blevet klar over, at der var handlet for lidt og for sent i første fase, hvor Seruminstituttet faktisk flere gange havde advaret om, at den fortsatte spredning af SARS-CoV-2 blandt mink gav anledning til en generel bekymring om yderligere udvikling af mutationer af SARS-CoV-2 i minkbestanden med risiko for fremtidig påvirkning af folkesundheden.

Hvad kan være grundene til, at Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har rystet på hånden, og været anledning til et helt uanstændigt forløb overfor minkerhvervet og en situation, der meget vel kan føre til at Fødevareministeren må gå af?

Ændringer i det veterinære beredskab

En årsag til at Fødevarestyrelsen efter mange års effektiv håndtering af allehånde husdyrsygdomme nu ryster på hånden er, at det veterinære beredskab netop er blevet ændret.

Fra år 2020 har det været Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU), der sammen skal rådgive Fødevarestyrelsen og stille en diagnose ved udbrud af farlige husdyrsygdomme.

Det var den borgerlige regering, der i 2017 valgte Statens Serum Institut og KU til at overtage det veterinære myndighedsberedskab fra DTU, der tidligere havde beredskabet. Begrundelsen var angiveligt, at Sundhedsministeriet så fordele i at et konsortium bestående af SSI og KU skulle stå for det samlede veterinære og humane beredskab med ”fokus på det såkaldte One health-perspektiv, hvor man betragter beredskabet ud fra et samspil mellem dyr, fødevarer og mennesker”.

Beslutningen blev truffet hen over hovedet på Fødevareministeren og har betydet, at der skulle opbygges helt nye samarbejdsrelationer indenfor det samlede beredskab.

Tværsektoriel national krisestyring

Regeringen har etableret en national krisestyringsorganisation. Øverst i denne organisation er Regeringens Sikkerhedsudvalg, som udgøres af Statsministeren, Forsvarsministeren, Justitsministeren og Udenrigsministeren og cheferne for Politiets og Forsvarets efterretningstjenester. Derunder er Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, som udgøres af departementscheferne fra samme ministerier.

Det næste niveau er den nationale operative stab (NOST). NOST’s opgave er at koordinere tværsektorielt ved større hændelser, herunder at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på at orientere Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål samt sektoransvarlige myndigheder.

Rigspolitiet har formandskabet for NOST. Faste medlemmer er, udover Rigspolitiet, følgende myndigheder: Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Værnsfælles Forsvarskommando, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet. Derudover kan enhver anden national myndighed indkaldes til staben ad hoc, hvis hændelsen giver anledning til dette.

Har det veterinære beredskab været sat ud af spillet?

Under hele forløbet med de Covid-smittede minkbesætninger har Fødevarestyrelsen deltaget i den nationale operative stab, der i væsentligt omfang har overtaget opgaver, der tidligere blev håndteret indenfor rammerne af det veterinære beredskab.

Opgaven for NOST er at koordinere, og i princippet bibeholder den enkelte myndighed sit sektoransvar i NOST. Spørgsmålet er imidlertid, om NOST-konstruktionen betyder, at ansvaret forfladiges i en sådan grad, at Fødevarestyrelsen (og Fødevareministeriet) ikke føler, at de har det fulde ansvar – herunder skal indestå for lovligheden – af foranstaltninger, der er besluttet i regeringens absolutte top?

Dan-Bunkering tiltalt for at overtræde EU-embargo mod Syrien

Dan-Bunkering

Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet, SØIK, er kendt for en helt utrolig sendrægtighed.

Den 11. november 2020 kan Ritzau oplyse, at SØIK nu langt om længe har taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

På det tidspunkt var der indført EU-sanktioner mod Syrien med et “forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien”.

Sigtelse i januar 2020

Tilbage i januar 2020 blev der af SØIK efter et uskønt efterforskningsforløb rejst sigtelse mod Dan-Bunkering, ejeren – holdingselskabet Bunker Holding, og en direktør. At der nu er rejst tiltale betyder, at anklagemyndigheden har vurderet, at den sag, politiet har arbejdet på, kan bære at der rejses tiltale ved retten.

Det var DR, der kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete i 2019 på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev sidste år af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, men efter de amerikanske myndigheders involvering havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen har Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste foreligger ikke oplyst.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegner selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation. I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for at de tiltalte undgår domfældelse som følge af forældelsesfrister er desværre overhængende.

Dan-Bunkerings ejerforhold

Bunker Holding, der ejer virksomheden Dan-Bunkering, omsatte i 2019 for omkring 70 milliarder kroner og er blandt Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning.

Bunker Holding er den største virksomhed i USTC Group, der ejes af Selfinvest Aps, der ejes af selskabets stifter Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre.

USTC Group beskæftiger sig med bunkervirksomhed, tankskibsfart, transport, risikohåndtering og IT. Koncernen har over 2.500 ansatte og kontorer i 33 lande.

Fra koncernens hovedkvarter i Middelfart på Fyn jonglererstifteren, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen med olie og skibe – og en mindre it-virksomhed.

Torben Østergaard-Nielsen bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, men faktum er, at manden fra Middelfart er alt andet end ordinær. Torben Østergaard-Nielsen – eller Tøn, som de fleste kalder ham – har bygget sit eget virksomhedsimperium, og han er blandt Danmarks rigeste, men han må altså nu lide den tort, at hans virksomhed er tiltalt for kriminelle forhold.

Valgsejr til Aung San Suu Kyi i Myanmar søndag den 8. november 2020

220px-Remise_du_Prix_Sakharov_à_Aung_San_Suu_Kyi_Strasbourg_22_octobre_2013-18

Siden 2011 har Myanmar åbnet op for omverdenen efter mere end 50 års militærdiktatur og har siden gennemgået en hurtig udvikling på alle fronter.

Aung San Suu Kyi

Aung San Suu Kyi har været en nøgleperson i Myanmars nyere historie. Hun blev opfattet som en person, der ofrede sin personlige frihed for at udfordre generalerne, der regerede Myanmar. Hendes kamp fik støtte fra millioner af mennesker over hele verden, og gav hende Nobels fredspris.

På trods af valg i 2015, hvor National League for Democracy, NLD, ledet af Aung San Suu Kyi, fik regeringsmagten, er Myanmar i dag stadig langt fra demokrati, fred og bæredygtig økonomisk vækst. Forhåbningerne til det skrøbelige demokrati er blandt andet gjort til skamme af, at Myanmars egentlige magthavere – militæret – har faret hårdt frem mod landets muslimske Rohingya-minoritet i delstaten Rakhine, væbnet konflikt i de østlige grænseområder og en kompliceret deling af magten mellem regeringen og militæret.

Den af militæret dikterede forfatning sikrer fortsat, at militæret kontrollerer en fjerdedel af pladserne i parlamentets – Assembly of the Union – 2 kamre: underhuset, House of Representatives, og overhuset, House of Nationalities, med henholdsvis 440 og 224 medlemmer.

Folkedrab på Rohingyaer

Militæret slog i 2016 og 2017 hårdt ned på det muslimske mindretal af Rohingyaer i delstaten Rakhine og over 740000 Rohingyaer flygtede til nabolandet Bangladesh.

Aung San Suu Kyis NLD-regering blev målet for stærk international fordømmelse af folkedrabet på det rohingyamuslimske mindretal, og Suu Kyi betragtes ikke længere som et demokratiikon i Vesten efter hendes passive håndtering af de militære angreb på rohingyaerne.

Valgsejr til National League for Democracy

Parlamentsvalget i Myanmar søndag den 8. november 2020 blev de fleste steder afviklet planmæssigt. En række valgsteder var imidlertid lukkede pga. uroligheder, ligesom der også rapporteres om tilfælde af decideret valgsvindel og vælgere, der blev forhindret i at afgive deres stemme.

Selvom valghandlingen ikke fuldt ud levede op til demokratisk standard, er der ingen grund til at betvivle den stærke opbakning til NLD-regeringen. På trods af den internationale kritik er Aung San Suu Kyis fortsat umådelig populær i Myanmar. En talsmand for NLD har oplyst til Reuters, at Aung San Suu Kyis parti havde vundet flere end de 385 pladser, de vandt i 2015, og dermed langt flere end de 333 pladser i parlamentet, der er nødvendige for at danne en regering.

Danmark i Myanmar

Danmark har siden 2014 haft en beskeden ambassade i Yangon i Myanmar, men Danmarks væsentligste bidrag til demokratiudviklingen i Myanmar sker gennem det upåagtede Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD), der blev etableret ved lov nr. 530 af 26. maj 2010.

Det har passeret under radaren for de fleste, men faktisk har hvert parti i Folketinget siden 2010 haft sin helt egen pose ulandshjælp, som er øremærket til politiske partier i udviklingslande. Siden 2010 er flere hundrede millioner kroner barberet væk fra den DANIDA-administrerede ulandshjælp og i stedet lagt i hænderne på de danske partier. Pengene er formøblet til samarbejde med og bistand til politiske partier i fattige lande. Det sker i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD).

DIPD

DIPD er en selvejende og uafhængig institution, der ledes af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer udpeges af Folketingets partier, 1 medlem udpeges af udviklingsministeren, mens 5 medlemmer udpeges af organisationer, herunder Danske Universiteter.

DIPD har en vision om at fremme udviklingen af velfungerende demokratiske politiske partier, flerpartisystemer og andre institutioner som centrale elementer i en demokratisk kultur i udvalgte udviklingslande.

Det vil man sikre gennem etableringen af ”partnerskaber med politiske partier”, ”flerpartiplatforme” og andre institutioner med aktiv inddragelse af danske politiske partier, danske aktører og internationale partnere.

Flere bistandsorganisationer har været stærkt kritiske over for parti-støtten, og der er peget på risikoen for korruptions-skandaler, når danske politikere sender penge til søsterpartier i fjerne lande. 

De danske partier har forskellige prioriteringer. Venstrefløjen har satset på Latinamerika og støtter det socialistiske regeringspartier i flere lande, mens f.eks. Det Konservative Folkeparti har været aktiv i projekter i Bhutan og Tanzania, hvor det tætte samarbejde har motiveret flere besøg af den tidligere partiformand Lars Barfoed og hans kone, Helle Sjelle.

I Norge, hvor man også har prøvet at lade politiske partier yde udviklingsstøtte, endte det med, at “Senter for Demokratistøtte” blev lukket, da en uafhængig undersøgelse viste, at ordningen nærmest fungerede som en rejsefond, der gav norske politikere flybilletter til eksotiske rejsemål.

Begrænsede resultater i Myanmar

I Myanmar er Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD) fortsat aktiv med programmet “The Myanmar Multiparty Democracy Programme” (MMDP), hvor formålet angiveligt er:

  • supporting multiparty dialogue and cooperation on key issues of national interest, og
  • enhancing the capacity of political parties to perform their democratic functions of representation and accountability.

Årsrapporten fra DIPD indeholder nærmere oplysninger.

Selvom DIPD har arbejdet for demokrati og frie, fair og transparente valgprocesser, har resultaterne endnu ikke rigtig vist sig. DIPD har også øje for forhold, der er diskriminerende over for kvinder, yngre mennesker og minoriteter og dermed underminerer den værdi, de kunne tilføre, hvis de fik lov til at indfri deres potentiale fuldt ud. Bedømt ud fra behandlingen af Rohingya-minoriteten har den indsat ej heller båret frugt.

Så længe der er skatteyderfinansiering, kører DIPD ufortrødent videre. I samarbejde med SF blev der i 2019 etableret et dialogforum mellem de forskellige partier, der er repræsenteret i parlamentet i Myanmar. Det blev organiseret af DIPD, tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) og Rolf Aaagaard-Svendsen fra Det Konservative Folkeparti.

En række af DIPD’s aktiviteter i Myanmar foregår i samarbejde med det EU-finansierede STEP Democracy program.

Mogens Jensen

Mogens Jensen3

Da Fødevareminister Mogens Jensen i slutningen af 2019 for 11 mio. kr. købte fire cirkuselefanter og en kamel af Cirkus Arena og Cirkus Trapez fik vi indtryk af, at vi endelig havde fået en dyrevenlig fødevareminister med hjertet på rette sted.

Knuthenborg Safaripark skulle blive endestationen for elefanterne Ramboline, Lara, Djungla og Jenny samt Rambolines langvarige ven, kamelen Ali. Ali var ikke oprindelig med i entreprisen, men fordi man var blevet oplyst om, at ”det ville være forkert at adskille” Ramboline og Ali, fik staten Ali med i købet.

I Knuthenborg Safaripark kan elefanterne bade i mudder og sand, spise og socialisere med hinanden.

For folk, der ikke kender Mogens Jensen og ikke mindst for udlændinge forekom historien utrolig og frit opfundet, men den er den sand, og velviljen ombølgede den joviale fødevareminister.

Nye sider af Mogens Jensen

Desværre har fødevareminister Mogens Jensen under Corona-krisen åbenbaret nye sider af sin mangefacetterede personlighed: Han er slet ikke dyreven, og hans embedsførelse er decideret ulovlig!

Den 4. november 2020 meddelte Fødevareministeriet, at regeringen havde besluttet at alle 15-17 millioner mink i Danmark skal aflives, fordi der er fundet mutationer af coronavirussen i danske mink.

Fødevareminister Mogens Jensen udtalte, at ”Vi står over for en af de største sundhedsmæssige kriser, som verden nogensinde har oplevet. Regeringen og jeg er smerteligt bevidste omkring, hvad det her betyder for alle de danske minkavlere, der står til at miste deres levebrød og for nogle; deres livsværk. Men det er det rigtige at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare”. 

Statsminister Mette Frederiksen bekræftede Mogens Jensens chokerende meddelelse på et pressemøde den 4. november 2020.

Siden har det vist sig, at fødevareministerens påbud til minkavlerne om, at de skulle aflive deres dyr, blev givet, uden at man havde et gyldigt lovgrundlag. Ja faktisk tales der om decideret grundlovsstridig krænkelse af den private ejendomsret m.v.

Hvem vidste hvad, hvornår?

Hvad vidste regeringen, hvad vidste fødevareministeren, justitsministeren og statsministeren, og hvornår vidste de det?

Fødevareminister Mogens Jensen er kommet med flere svar på disse spørgsmål:

Først erklærede fødevareministeren, at regeringen vidste, at der ikke var lovhjemmel til at aflive raske mink. Men aflivningen hastede så meget, at ”… derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente en lovgivning”.

Derefter skiftede han forklaring. Nu hed det, at han ikke havde givet minkavlerne et påbud, da han skrev til dem. Det var en kraftig henstilling.

Men i mailen står der “skal” 31 gange!

Den 10. november 2020 kom Mogens Jensen så med den tredje forklaring på, at regeringen havde beordret alle mink i Danmark aflivet uden lovgrundlag:

Han vidste ikke, at lovgrundlaget manglede.

Skulle det fritage løgnhalsen for ansvar?

Statsministerens ansvar

Hvad angår statsministeren er hendes forklaringer også uklare. Efter hendes egen forklaring blev hun og regeringen klar over katastrofen ”i løbet af weekenden”. Var det fredag aften, lørdag eller søndag? Hvorfor reageres der først mandag?

I Folketingets spørgetime tirsdag den 10. november 2020 betegnede Mette Frederiksen hele skandalen som bare en ”fejl”.

Nu kommer der så en undersøgelse af hele forløbet, men spørgsmålet er hvornår Mogens Jensen må gå?

Berlingske Tidendes erhvervskommentarer

Zeuthen Boomer-kommission

Berlingske Tidende har den 9. november 2020 hele 2 kommentarer til den af S-regeringen nedsatte kommission for såkaldte 2. generationsreformer.

Skyder Nicolai Wammen reformer til hjørnespark?

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, håber i sin kommentar, at kommissionen vil komme med nye konkrete forslag til reformer, der kan øge vækst og beskæftigelse. Lundby Hansen lægger dog ikke skjul på, at han er bekymret for, at kommissionsarbejdet bliver en undskyldning for ikke at gennemføre reformer, der batter noget.

Er en boomer-kommission det rette match til en andengenerationsreform?

Berlingske Tidende bringer også den 9. november 2020 en kommentar fra avisens nye erhvervskommentator, ”erhvervskvinden” Eva Zeuthen Bentsen.

Zeuthen er helt fremme i de identitetspolitiske sutsko i sin kommentar. Uden særlig argumentation, giver Zeuthen udtryk for, at en kommission overvejende besat med ”boomere” næppe vil kunne ”tænke de unge ind i løsningsbilledet”.

Det bemærkes, at Zeuthen bruger betgnelsen ”boomer”, der ellers er den nedsættende betegnelse, som bruges af fortrinsvis yngre venstreorienterede identitetstænkere, der i dag ser en samlet fjende i det vestlige samfund, der ikke blot opfattes som kapitalistisk, men også som ”sexistisk, ungdomsfjendsk og patriarkalsk, for slet ikke at tale om racistisk”, beskriver folk over 50, der er født under efterkrigstidens baby-boom.

Hvis Eva Zeuthen, ligesom Tom Jensen gerne vil være ung med de unge, er eksponent for den linje, som Berlingske Tidende fremover vil følge i dækningen af erhvervsstoffet, lover det ikke godt.

Eva Zeuthen

Allerede, da erhvervsredaktionen på Berlingske den 12. september 2020 meddelte, at der var tilknyttet en ny erhvervskommentator, fik man bange anelser. Det var ”erhvervskvinden” Eva Zeuthen Bentsen, som ved siden af sit job som partner i den rådgivningsvirksomhed, hun selv har været med til at skabe, Zeuthen Storm, ville skrive om erhvervsliv, den offentlige sektor og ledelse i Berlingske.

Eva Zeuthen Bentsen præsenteres som cand.merc. i strategi og ledelse fra CBS, tidligere hospitalsdirektør på Gentofte Hospital og tidligere medlem af regeringens ledelseskommission.

Fyret fra Gentofte Hospital

Eva Zeuthen Bentsen har siden hun ved årsskiftet 2014/15 blev fyret som hospitalsdirektør ved Gentofte Hospital ernæret sig som konsulent.

Baggrunden for fyringen var den skandaløse administration af eksterne forskningsmidler på Gentofte Hospital og på Rigshospitalet. Der var mangelfuld kontrol med midlerne på hospitalerne, og forskningsmidler blev brugt til private og ekstravagante formål. Fem overlæger blev politianmeldt og tiltalt for svindel for sammenlagt ca. 6,5 mio. kr. Udover den mangelfulde kontrol med forskningsmidlerne afdækkede skandalen at Eva Zeuthen Bentsen og andre medlemmer af hospitalsdirektionen havde afholdt udgifter til en omfattende rejseaktivitet og repræsentation uden dokumentation for udgifternes tjenstlige relevans.

Ledelseskommissionen

Henvisningen til Eva Zeuthen Bentsens medlemskab af Ledelseskommissionen bidrager ikke til positive forventninger.

Siden formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, forsvandt i en shitstorm som følge af hans ansvar for Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen, har vi ikke hørt en lyd om kommissionens anbefalinger.

Baggrunden for skandaliseringen af Ledelseskommissionens formand var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag har sin egen konsulentvirksomhed. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

Peter Goll ny erhvervskommentator på Berlingske Tidende?

Peter Goll orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck med Allan Søgård Larsens billigelse hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Peter Goll blev for nylig afskediget fra sin stilling som kommunikationschef i Københavns Lufthavn, og Goll vil således være til rådighed, hvis Berlingske vil forfølge den nye håndtering af erhvervsstoffet.

Avisen Danmark hyrer Jeppe Nybroe som ny redaktionschef

Nybroe

Jysk Fynske Mediers fælles indlandssektion opruster og har i den forbindelse ment, at der måske kunne være behov for at gøre avisen Danmarks artikler lidt mere ”interessante”? I hvert fald har man ansat den notoriske Jeppe Nybroe som redaktionschef.

Jeppe Nybroes berømmelse

I september 2007 fratrådte Jeppe Nybroe sin stilling som feteret nyhedsvært i DR. Det sket efter beskyldninger om manipulation i indslag i TV Avisen; I TV Avisen søndag 29. juli 2007 rapporterede Jeppe Nybroe fra Irak i forbindelse med tilbagetrækningen af de danske tropper fra landet. Fra ladet på et militærkøretøj fortalte Nybroe seerne, at soldaterne og han selv netop var på vej ud af Irak – Danmarks deltagelse i krigen var forbi.

Den 2. august 2007 kunne TV2 imidlertid afsløre, at Jeppe Nybroe i indslaget i virkeligheden på vej ind i Irak, ind til de danske soldaters lejr. Efter en nærmere undersøgelse af Nybroes redigeringsteknik afslørede Jyllandsposten, at han i en reportage bragt i DR’s udenrigsmagasin Horisont den 16. januar 2006, om amerikanske troppers jagt på oprørsstyrker i Irak, havde manipuleret med lydsporet således, at lyden fra den samme eksplosion blev indsat flere forskellige steder i indslaget.

Gidsel i Libanon

Den 3. september 2007 stoppede Nybroe hos DR, men hans trængsler var imidlertid ingenlunde ovre. Efter års ro om Jeppe Nybroe blev hans bog om 28 dage som gidsel i Libanon, ”Kidnappet – i islamisternes fangehul”, i februar 2015 af eksperter gransket minutiøst for fejltolkninger og fejl. Graverarbejdet var igangsat af en anmeldelse i Weekendavisen af DR-værten, Adam Holm.

Fagbladet Journalisten beskriver den 2. februar 2015 sagen: I sin anmeldelse, der blev bragt i Weekendavisen, skriver Adam Holm blandt andet:

”Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder (…) Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.”

Når Adam Holm omtaler “narrative friheder” som en hyppig erhvervslidelse hos udenrigskorrespondenter han måske tænkt på journalister som afdøde Frank Esmann og den særdeles levende POV-redaktør, Annegrethe Rasmussen?

En smule offentlig kritik kan dog ikke holde en naturbegavelse som Jeppe Nybroe nede.

Tiden der fulgte

I august 2016 er han ansat som vært på programmet “Krimicentralen”, der blev lavet i samarbejde med Ekstra Bladet og produktionsselskabet Monday og vist på TV3.

Siden august 2018 har Jeppe Nybroe været kommunikationschef i Det Danske Hus i Palæstina med base i Ramallah på Vestbredden.

Myanmar afholder valg søndag den 8. november 2020

Myanmar

Siden 2011 har Myanmar åbnet op for omverdenen efter mere end 50 års militærdiktatur og har siden gennemgået en hurtig udvikling på alle fronter. På trods af valg i 2015, hvor National League for Democracy ledet af Aung San Suu Kyi, fik regeringsmagten, er Myanmar i dag stadig langt fra demokrati, fred og bæredygtig økonomisk vækst.

Forhåbningerne til det skrøbelige demokrati er blandt andet gjort til skamme af, at Myanmars egentlige magthavere – militæret – har faret hårdt frem mod landets muslimske Rohingya-minoritet i delstaten Rakhine, væbnet konflikt i de østlige grænseområder og en kompliceret deling af magten mellem regeringen og militæret.

Danmark i Myanmar

Danmark har siden 2014 haft en beskeden ambassade i Yangon i Myanmar, men Danmarks væsentligste bidrag til demokratiudviklingen i Myanmar sker gennem det upåagtede Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD), der blev etableret ved lov nr. 530 af 26. maj 2010.

Det har passeret under radaren for de fleste, men faktisk har hvert parti i Folketinget siden 2010 haft sin helt egen pose ulandshjælp, som er øremærket til politiske partier i udviklingslande. Siden 2010 er flere hundrede millioner kroner barberet væk fra den DANIDA-administrerede ulandshjælp og i stedet lagt i hænderne på de danske partier. Pengene er formøblet til samarbejde med og bistand til politiske partier i fattige lande. Det sker i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD).

DIPD

DIPD er en selvejende og uafhængig institution, der ledes af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer udpeges af Folketingets partier, 1 medlem udpeges af udviklingsministeren, mens 5 medlemmer udpeges af organisationer, herunder Danske Universiteter.

DIPD har en vision om at fremme udviklingen af velfungerende demokratiske politiske partier, flerpartisystemer og andre institutioner som centrale elementer i en demokratisk kultur i udvalgte udviklingslande.

Det vil man sikre gennem etableringen af ”partnerskaber med politiske partier”, ”flerpartiplatforme” og andre institutioner med aktiv inddragelse af danske politiske partier, danske aktører og internationale partnere.

Flere bistandsorganisationer har været stærkt kritiske over for parti-støtten, og der er peget på risikoen for korruptions-skandaler, når danske politikere sender penge til søsterpartier i fjerne lande. 

De danske partier har forskellige prioriteringer. Venstrefløjen har satset på Latinamerika og støtter det socialistiske regeringspartier i flere lande, mens f.eks. Det Konservative Folkeparti har været aktiv i projekter i Bhutan og Tanzania, hvor det tætte samarbejde har motiveret flere besøg af den tidligere partiformand Lars Barfoed og hans kone, Helle Sjelle.

I Norge, hvor man også har prøvet at lade politiske partier yde udviklingsstøtte, endte det med, at “Senter for Demokratistøtte” blev lukket, da en uafhængig undersøgelse viste, at ordningen nærmest fungerede som en rejsefond, der gav norske politikere flybilletter til eksotiske rejsemål.

Begrænsede resultater i Myanmar

I Myanmar er Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD) fortsat aktiv med programmet “The Myanmar Multiparty Democracy Programme” (MMDP), hvor formålet angiveligt er:

  • supporting multiparty dialogue and cooperation on key issues of national interest, og
  • enhancing the capacity of political parties to perform their democratic functions of representation and accountability.

Årsrapporten fra DIPD indeholder nærmere oplysninger.

Selvom DIPD har arbejdet for demokrati og frie, fair og transparente valgprocesser, har resultaterne endnu ikke rigtig vist sig. DIPD har også øje for forhold, der er diskriminerende over for kvinder, yngre mennesker og minoriteter og dermed underminerer den værdi, de kunne tilføre, hvis de fik lov til at indfri deres potentiale fuldt ud. Bedømt ud fra behandlingen af Rohingya-minoriteten har den indsat ej heller båret frugt.

Så længe der er skatteyderfinansiering, kører DIPD ufortrødent videre. I samarbejde med SF blev der i 2019 etableret et dialogforum mellem de forskellige partier, der er repræsenteret i parlamentet i Myanmar. Det blev organiseret af DIPD, tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) og Rolf Aaagaard-Svendsen fra Det Konservative Folkeparti.

En række af DIPD’s aktiviteter i Myanmar foregår i samarbejde med det EU-finansierede STEP Democracy program.