September har været den dyreste måned siden energikrisen. Den 14. september mellem klokken 19 og 20 var elprisen på næsten 7 kroner/kWh.

På et tidspunkt, hvor temperaturen falder, vinden rusker og mørkningen begynder tidligere og tidligere og vinteren tydeligvis er på vej, kan vi lune os ved at Energistyrelsen ikke kan garantere, at helt almindelige danskere ikke kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen og at det kan ske helt uden varsel!

Tidligere har industrielle naturgaskunder fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes.

Det forargelige understreges af, at mens borgerne må gå for lud og koldt vand, finder statsministeren og regeringens top tid til i ro og mag i Marienborgs velopvarmede saloner at overveje hvilke nye byrder, der skal pålægges den sagesløse befolkning.

Vintertariffer

Torsdag i denne uge overgår landets elnetselskaber til de såkaldte vintertariffer, hvilket for mange danskere vil betyde dyrere strøm i døgnets travleste timer, hvor elprisen tillægges en ekstra nettarif per kilowatt-time, der forbruges i tidsrummet mellem klokken 17 og klokken 21.

Ifølge Lise Bering, der er administrerende direktør i elnetselskabet N1, sker det i et forsøg på at flytte så meget af strømforbruget som muligt væk fra det tidsrum, hvor der er mest tryk på elnettet. Elselskaberne ønsker at give kunderne et incitament til at ”bruge strømmen klogt”, siger hun.                     

Vintertarifferne kommer efter, at svag vind og lidt sol kombineret med høje gaspriser som følge af geopolitiske uroligheder har sendt elpriserne op – og der er formentlig ikke håb om meget lavere priser i løbet af vinteren.

Tirsdag den 29. september 2026 sagde Dan Jørgensen, dansk EU-kommissær for energi, om energipriserne den kommende vinter:                          ”Vi forventer meget høje priser”.

Fra Dan Jørgens tid i dansk politik er vi klar over, at hvis der er noget han kan levere, er det højere priser til almindelige mennesker.

Forsyningssikkerheden er tilsidesat med den forhastede grønne omstilling

Vladimir Putin og Ruslands invasion i Ukraine og situationen i Mellemøsten er kun delvist årsagerne til energiforsyningskrisen og de voldsomme prisstigninger på el og gas.

Direktøren for elbørsen Nord Pool fastslog allerede den 17. august 2022, at den forhastede grønne omstilling i Europa (fra fossil energi og kernekraft til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje energipriser og forsyningsproblemer.

Forsømt infrastruktur

I forbindelse med den forcerede europæiske grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil og kernekraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang ligesom investeringerne i infrastruktur har været helt utilstrækkelige.

Europas største økonomi, Tyskland, er gået fra at være energieksportør til at være nettoimportør, men i de fleste lande lider man i dag også under mange års underinvesteringer i el-infrastrukturen. I Danmark er der allerede jævnlige kapacitetsproblemer i forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark.

EU-skeptikeren Mette Frederiksen har ændret holdning; I Mette Frederiksens store tale på Europa-tænketankens Europakonference tirsdag den 28. januar 2020 var der ingen slinger i valsen: Forbeholdene lå fast, EU-budgetforslaget var gak-gak, og de nationale landegrænser skulle naturligvis bevogtes.

EU-kritik

På EU-konferencen afskrev statsministeren hele debatten om, hvorvidt Danmark skulle være i kernen af EU eller ej, som akademisk og helt uinteressant, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der var for mange ansatte, EU havde en dårlig mødekultur, og pengene blev ofte brugt helt forkert.

Man kunne ikke få andet indtryk, end at vi med Mette Frederiksen havde fået den mest EU-skeptiske statsminister, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.

Spørgsmålet var om Mette Frederiksen og regeringen ville holde fast i den EU-kritiske linje?

EU-budgettet 2021-27

EU-præsident Charles Michel stak Mette Frederiksen en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på Danmarks kontingent til EU, og på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte Mette Frederiksen så det EU-budget for 2021-27, hun tidligere havde betegnet som ”gak-gak”.

Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet i denne budgetperiode 2021-27 med omkring 25 mia. kr. om året, gør Danmark til en af de medlemslande, der netto bidrager til finansieringen af løjerne i Bruxelles.

Frederiksen godkendte også, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og COVID-genopretningsfonden på 750 mia. euro i 2018-priser.

Over NGEU-programmet har især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hentet finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien er en del af pengene gået til skattelettelser, pensionsordninger og erhvervstilskud m.v.

Solidarisk hæftelse for EU’s låntagning

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020.

Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer aldrig nogensinde har mulighed for at forlade EU.

Danmark nu i ”hjertet af Europa”

Efter Ruslands invasion i Ukraine har Mette Frederiksens kovending i EU-politikken været total. Nu er der således ingen tvivl om, at Danmark hører til i ”hjertet af Europa”!

Budgetforslag for 2028-34

For den kommende budgetperiode 2028-34 har EU-Kommissionen foreslået et svimlende budget på 2.000 milliarder euro er. Argumentet er, at det for at imødekomme behovet for oprustning og styrkelse af unionens konkurrenceevne og samtidig kunne sætte fut under den grønne omstilling og bevare landbrugs- og regionalstøtten, som for mange EU-lande er uundværlige.

Til sammenligning var det forrige budget, som blev vedtaget i 2020, på 1.200 milliarder euro, og for Danmarks vedkommende vil det nuværende forslag betyde en stigning i det årlige EU-kontingent på op mod 15 milliarder kroner ekstra om året.

Budgetforslaget er uacceptabelt, men vil Mette Frederiksen igen skifte holdning?

Ifølge dagbladet Børsen, har seks EU-lande krævet milliardbesparelser på langtidsbudgettet.

Danmark, Tyskland, Sverige, Holland, Østrig og Finland kræver milliardbesparelser på EU’s kommende flerårige budget. De seks lande har sendt et brev til Irlands Micheál Martin, der varetager EU’s roterende formandskab, hvori de kræver, at EU-Kommissionens forslag på 2000 mia. euro for 2028-2034 reduceres med ”flere hundrede milliarder euro”.

Brevet er underskrevet af blandt andre statsminister Mette Frederiksen og den tyske kansler Friedrich Merz. Landene nægter at låne flere penge eller bruge nye egne indtægter til at finansiere en budgetstigning, da de står for knap 40 procent af EU’s finansiering.

Det skal blive interessant at følge, om Mette Frederiksen ligesom i 2020 igen vil skifte holdning?

I forbindelse med Tænketanken Frejs arrangement onsdag den 30. september 2026 ved Øm Klostergård lidt uden for Roskilde, har landmandsgruppen ”Oprør fra Landet” indkaldt til en traktordemonstration. Landbruget står som bekendt overfor store udfordringer i forbindelse med gødskningsloven, sprøjteforbud og dyrevelfærdsforanstaltninger.

Arrangementet finder sted på et tidspunkt, hvor regeringen netop har bebudet et stop for nyetableringer og udvidelser af konventionel griseproduktion.

Selvom der er berettiget tvivl om hjemmelen, vil Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen ændre den eksisterende husdyrbruglov med en bekendtgørelse, så kommunerne ikke længere kan give tilladelse til de landmænd, der vil bygge nyt eller udvide deres konventionelle griseproduktioner.

Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, deltager i Frej-arrangementet, hvor det hedder, at ”næste generation i landbruget får overblik over de største forandringer i dansk landbrug og møder de beslutningstagere, der er med til at forme dem”.

Dagen tager udgangspunkt i de nye politiske ambitioner for landbruget og sætter fokus på, hvordan de kan omsættes til praksis. Målet er, at både politikere og landbrugere går hjem med en bedre forståelse af de næste skridt, der skal tages for at bringe vision og virkelighed tættere på hinanden, samtidig med, at de bliver inspireret af konkrete perspektiver og praksisser, der kan præge fremtidens landbrug.

Udover ministeren for natur og dyrevelfærd bliver der lejlighed til at træffe den politiske leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, senioranalytiker for CONCITOs fødevareenhed, Tage Duer og chefkonsulent for grøn trepart fra SEGES Innovation, Simon Bjorholm. 

Regeringen bebudede ved sin tiltræden, at den ville ”fremsætte et lovforslag”, der skulle indføre det midlertidige stop for nyetableringer og udvidelser af konventionel griseproduktion.

Men regeringen har altså – tre måneder senere – valgt en anden vej.

I stedet vil minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, ændre den eksisterende husdyrbruglov med en bekendtgørelse, så kommunerne ikke længere kan give tilladelse til de landmænd, der vil bygge nyt eller udvide deres konventionelle griseproduktioner.

Forskellen er væsentlig:

Et lovforslag skal behandles og vedtages i Folketinget. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan derimod udstedes administrativt af ministeren, hvis en eksisterende lov allerede giver ham den nødvendige bemyndigelse.

Spørgsmålet er derfor, om der er tilstrækkelig hjemmel i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (LBK nr 520 af 01/05/2019) til at regeringen ved minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, kan indføre et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion, indtil der er klarhed over de fremtidige rammer om produktionen på baggrund af grisefireparten.

Den centrale bestemmelse er husdyrbruglovens § 34, stk. 1. Den giver ministeren adgang til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens behandling af sager om tilladelser eller godkendelser, og i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser kan meddeles samt mulighed for at stille særlige krav for bestemte husdyrbrug.

Det er denne bestemmelse, der ser ud til at være den juridiske hovedhjemmel for den planlagte § 42 a i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der nu er i høring.

Udkastet til § 42 a siger i realiteten, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele godkendelse eller tilladelse til etablering eller udvidelse af husdyrbrug med svineproduktion, medmindre produktionen er økologisk eller frilandsproduktion.

Det er imidlertid særdeles utvivlsomt, at § 34, stk. 1 giver hjemmel til et generelt etårigt stop for al nyetablering og udvidelse af konventionel svineproduktion.

Det er ydermere problematisk, at stoppet ikke synes at være udformet som et almindeligt miljøkrav til de enkelte projekter, men som en generel sektorbegrænsning, hvor konventionel svineproduktion som sådan afskæres fra godkendelse/tilladelse, mens økologisk og frilandsproduktion undtages.

The Energy Institute (EI) har netop offentliggjort 2026-udgaven af ”Statistical Review of World Energy”.

Stigning i verdens energiforbrug

Af rapporten fremgår det, at den globale samlede energiforsyning i 2025 oversteg 600 EJ (EJ, exajoule, hvor 1 EJ = 10¹⁸ joule), og dermed steg med 1,7 % i forhold til 2024. Dermed fortsatte den langsigtede opadgående trend i energiefterspørgslen.

Fossile brændstoffer fortsat vigtigste del af energiforsyningen

Alle energikilder steg globalt set i 2025. Vedvarende energi var for første gang den største kilde til vækst i energiforsyningen, hvor solenergi stod for 71 % af stigningen. Fossile brændstoffer fortsatte dog med at vokse i absolutte tal, og var med en andel på 86 % fortsat den absolut vigtigste del af energiforsyningen. Vedvarende energi, herunder vandkraft, og kernekraft udgør således en mindre del af det samlede energiforbrug.

Elektricitet

Elektricitet bliver stadig mere fremtrædende i energisystemet, hvor efterspørgslen fortsætter med at vokse hurtigere end den samlede energiforsyning. I 2025 var el-væksten på 3 % og den samlede energiforsyning steg med 1,7 %.

Solenergi oplevede en vækst på 30 % i 2025, og dens andel af den samlede elproduktion nåede 8,7 % – og overgik dermed vind, der globalt stod for 8,4 % af elproduktionen, mens kernekraft har en andel på 8,8 % af den globale el-produktion.

Global afhængighed af fossile brændstoffer

Den globale afhængighed af importerede fossile brændstoffer er blevet tydelig efter lukningen af Hormuzstrædet i slutningen af februar 2026.

Olie

Olieproduktionen var i 2025 fortsat domineret af Mellemøsten, hvor regionens største producent, Saudi-Arabien, øgede produktionen med 5,1%.

Den amerikanske olieproduktion i 2025 – 21,1 mio. tønder pr. dag – er efterhånden næsten lige så stor som den samlede produktion fra Saudi-Arabien og Rusland.

Naturgas

Den globale efterspørgsel efter naturgas oplevede med en vækst på 1,6% den næststørste stigning efter vedvarende energis 3,3 %-stigning i 2025.

Væksten i gasforbruget var koncentreret i Europa, Mellemøsten og Nordamerika, mens forbruget i Asien-Stillehavsområdet var uændret. Indien og Europa var afhængige af importeret gas for at dække halvdelen af deres behov, og Kina for over en tredjedel. USA fortsatte med at øge sin rolle som energieleverandør i 2025, drevet af LNG-eksport, som steg med 27%.

Kul

Globalt steg kulforbruget med 0,7 % i 2025, I Kina var kulforbruget uændret som følge af en markant stigning i solenergiproduktionen. Indiens kulforbrug steg med 0,6 %, men væsentlig lavere end gennemsnitsvæksten på 3,6 % over 10 år.

I USA oplevede man en stigning på 10 % i kulforbruget, da en 50 % stigning i amerikanske gaspriser ændrede økonomien for kraftværker og førte til en betydelig overgang fra gas til kuldrift.

Europas energiafhængighed

I 2025 blev over 55 % af europas gasbehov dækket af import. Historisk kom gassen via gasrørledninger, hvor op til 49% af importgassen inden 2022 kom fra Rusland.

Efter starten på Ukraine-krisen faldt gasrørledningseksporten fra Rusland i 2025 til 13,6% af al gasimport, men i 2025 importerede Europa stadig 20,3 mia. m³ russisk LNG-gas.

EU har en målsætning om fuld udfasning af russisk gasimport inden efteråret 2027.

De russiske gasforsyninger er primært blevet erstattet af amerikansk LNG-import, mens højere vedvarende energiproduktion har reduceret gasforbruget i el-sektoren.

Europas samlede gasforbrug var allerede faldet med 23% fra sit højeste niveau i 2005, men alligevel er Europa fortsat utrolig sårbar overfor forsyningskriser som følge af ikke mindst den store afhængighed af gasopvarmning, især centralvarme i Central- og Østeuropa.

Europa er ej heller en stor råolieproducent og stod kun for 3,3% af verdensproduktionen i 2025.

Europa er afhængig af import for 75% af sit behov for raffinerede produkter. Mens produktionen af benzin er relativt stærk, mangler der strukturelt mellemdestillater, og Europa er fortsat afhængig af import af diesel og skibsbrændstof.

En betydelig del af disse mængder blev historisk leveret af Rusland, men efter sanktionerne har europæiske raffinaderier i stigende grad hentet råolie fra mere fjerne leverandører. Samtidig har høje CO₂-omkostninger og politisk pres reduceret raffinaderiaktiviteten med over 20 pct. siden 1998.

USA

På olie- og raffineringsområdet har USA gennemgået en mere grundlæggende ændring. Fremskridt inden for horisontal boring og hydraulisk frakturering har åbnet op for storstilet skiferproduktion, hvilket har forvandlet landet fra nettoimportør til en betydelig eksportør. Landet har siden 2016 produceret mere gas, end det forbruger, og de sidste tre år har det produceret mere olie, end det forbruger.

En lignende tendens ses inden for olie og raffinerede produkter. Den store raffinaderikapacitet i USA betyder at det er nettoeksportør også af raffinerede produkter.

Japans befolkning på 124 millioner må konstatere, at den økonomiske vækst også i 2026 er beskeden – kun omkring 1 pct. Samtidig er kursen på den japanske valuta – Yen – faldende, og produktiviteten i den japanske industri er stagnerende og inflationen og statsgælden stigende.

Den liberale premierminister, Takaichi Sanae, prøver at afbøde inflationens virkninger på forbrugerne med skatte- og afgiftslettelser, men sammen med hendes konservative koalitionspartner forfølger regeringen samtidig en aggressiv “vækststrategi” omfattende sats på kernekraft frem for vedvarende energi for at rette op på økonomien.

En nærmere vurdering af den økonomiske udvikling i Japan må nødvendigvis tage hensyn til den kraftige demografiske tilbagegang. Den aldrende befolkning kræver stadigt højere sociale udgifter for at dække sine behov, mens der er stadig færre i arbejdsstyrken til at producere og levere de nødvendige skatter.

Restriktiv immigrationspolitik

Japan forfølger samtidig en meget restriktiv immigrationspolitik.

I Japan er andelen af udlændinge væsentlig mindre end lande som Frankrig og UK, hvor 10 til 15 pct. af indbyggerne er født i udlandet.

Selvom indvandringen i de senere år er steget, udgør udlændinge stadig kun omkring 3 pct. af befolkningen.

Ligesom i Europa er offentligheden og den bredere befolkning i landet blevet markant mere kritisk over for migration og indvandring de seneste par år.

Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af the Institute of Social Science ved Tokyo Universitet, er 56,3 procent af den japanske befolkning imod at acceptere flere udlændinge. For to år siden var andelen 35,6 procent.

Skærpede krav til opholdstilladelse

Den konservative japanske regeringskoalition hæver nu kravene til permanent opholdstilladelse. Det skriver Al Jazeera.

Fra og med første oktober vil ansøgere om permanent opholdstilladelse være nødt til at vise, at deres årlige husholdningsindkomst overgår den gennemsnitlige japanske. De skal samtidig kunne demonstrere tilstrækkelige sproglige kapabiliteter hvad angår japansk. Og de skal kunne dokumentere en pensionsopsparing, der svarer til 30 års pensionsudbetalinger.

Ifølge Risa Hagiwara, professor i økonomi ved Meikai Universitet, kolliderer den japanske immigrationspolitik med et stigende behov i japanske virksomheder for arbejdskraft.

Den brede folkelige modstand mod immigration har altså for øjeblikket størst politisk vægt i Japan.

Skatte- og Vækstministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at myndighederne i en aktion i august tog en række kiosker i snyd. Myndighederne fandt fejl og ulovligheder i 26 ud af 27 udvalgte kiosker i Jylland. I kioskerne blev der fundet ulovlige nikotinprodukter, for gamle fødevarer og chokolade, som der ikke var betalt afgifter af. I en kiosk i Vejle blev der desuden fundet euforiserende stoffer, herunder 9 løse joints, 64 joints i jointrør, 10 klumper cannabis og 28 poser cannabisvingummier.

De godt 700 kiosker i Danmark drives især af personer med ikke-vestlig baggrund – ikke mindst syntes indvandrere med pakistansk baggrund at have sat sig tungt på kioskbranchen.

Medierne har tidligere berettet om fejl, problemer og ulovligheder i kioskbranchen. En aktion i juni 2026 på Sjælland afslørede blandt andet ulovlige varer – heriblandt 380 ulovlige nikotinprodukter, 107 flasker spiritus og for gamle varer. I nogle kiosker blev der fundet tegn på, at personer boede ulovligt i baglokalerne.

I en af kioskerne blev der fundet oplysninger om ulovlige udlån på cirka 700.000 kroner til spillekunder i en kiosk.

Problemerne i kioskbranchen bør ingenlunde komme som en overraskelse for myndighederne. I første halvår af 2025 blev der gennemført tre store kontrolrunder i København og Aarhus, hvor 69 kiosker blev inspiceret. Resultaterne var alarmerende: 67 ud af 69 kiosker havde overtrædelser. Fund inkluderede ulovlige nikotinposer, puffbars, receptpligtig medicin som Viagra, store kontantbeløb og ansatte på offentlig forsørgelse uden korrekt registrering.

Derudover var der manglende mærkning af fødevarer og afgiftssvindel, hvor slik og chokolade ikke kunne spores korrekt.

Det kan undre, at told-, skatte-, fødevare- og politimyndighederne ikke for lang tid siden har ryddet op i en kioskbranche, der tydeligvis er præget af ulovligheder.

USA’s præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 et omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland og Iran.

Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026 udvider sanktionerne og andre restriktioner rettet mod Rusland, samtidig med at Iran Sanctions Act forlænges med yderligere fem år.

Blandt lovens bestemmelser bemyndiges præsidenten til at pålægge afgifter på op til 100 pct. på varer importeret fra lande, der foretager nye køb af råolie eller naturgas af russisk oprindelse. Varer direkte fra Rusland, kan pålægges told på op til 500 pct. af værdien.

Derudover udvider den sanktionerne mod russiske embedsmænd, finansielle institutioner, statskontrollerede eller tilknyttede enheder, aktører i energisektoren, fartøjer involveret i sanktionsomgåelse og andre facilitatorer.

Repræsentanternes Hus vedtog lovgivningen den 16. september med 262 stemmer mod 159 efter at lovgivningen allerede var vedtaget i Senatet i august med 86-11 stemme.

Lovgivningen nævner ikke de enkelte berørte lande, men Kina og Indien er blandt verdens største købere af russisk olie og kan blive påvirket af dens bestemmelser.

Lindsey O. Graham – republikansk senator fra South Carolina og en fremtrædende fortaler for yderligere sanktioner mod Moskva – havde presset på for lovgivningen i mere end et år. Han døde den 11. juli i en alder af 71 år af en hjertesygdom, dagen efter at have mødt Zelensky under et besøg i Kyiv. Lovgivningen blev efterfølgende omdøbt til Grahams ære.

Spørgsmålet er, om USA nu er parat til at supplere Jared Kushner og Steve Witkoffs penduldiplomati med skrappere midler.

“Speak softly and carry a big stick” er Theodore Roosevelts berømte formulering fra begyndelsen af 1900-tallet og er faktisk en vigtig forløber for det, man senere forbandt med Reagans “peace through strength”.

Doktrinen om „styrke og moralsk klarhed“ prægede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning i Ronald Reagan-æraen i 1980’erne og havde effekt i Moskva.

De hidtidige amerikanske fredsforsøg i Ruslands krig mod Ukraine har haft den modsatte effekt og kostet Amerika sit ry som en pålidelig, seriøs verdensmagt og har truet med at ofre Ukraine på fredens alter.

Læren fra nutidens politik i Europa er at når man først bliver dybt upopulær – som Frankrigs præsident Emmanuel Macron eller Storbritanniens tidligere premierminister Sir Keir Starmer – er det næsten umuligt at komme sig. Endnu mere når utilfredsheden er forbundet med et grundfæstet problematisk offentligt image: arrogance i Macrons tilfælde, tøven i Starmers.

Tysklands Friedrich Merz er efter relativ kort tid på kanslerposten uhørt upopulær. Han er hovmodig og klodset, og han får brug for mirakler for at overleve. Men her og nu er der ikke noget alternativ.

En læser i dagbladet Information mener, vi i Danmark har en sammenlignelig situation:

Vi kan bande, svovle og være skidetrætte af Mette Frederiksen og især af hendes sure fjæs og “lad os liige finde en katastrofe, jeg så kan håndtere som “Mor Mette” – men der er jo rent faktisk ikke noget alternativ… Gud bevare Danmark!

Emmanuel Macron

Selvom den franske præsident Emmanuel Macron synger på sidste vers inden hans præsidentperiode slutter i 2027 påkalder hans arrogance sig stadig en vis opmærksomhed.

Emmanuel Macron kritiserede i sin (sidste) tale den 22. september 2026 til FN’s Generalforsamling Israels handlinger på Vestbredden og i Gaza.

Under sin tale begik den franske præsident imidlertid en alvorlig fodfejl!

“Se, hvad der sker på Vestbredden, hvor Israel hver dag begår kriminelle overtrædelser? Hamas har aldrig opereret på Vestbredden,” erklærede han passioneret, da han kritiserede den øgede vold fra bosættere. “Det, der sker der dag for dag gør det umuligt at lave et projekt, der burde være baseret på respekt for det palæstinensiske folks legitime ret til at eksistere.”

Denne holdning var forkert og uholdbar.

Selvom Hamas aldrig har regeret Vestbredden, har Hamas altid opretholdt en tilstedeværelse og været aktiv der. Det israelske militær annoncerer jævnligt opløsningen af hemmelige celler, som de siger er tilknyttet Hamas. Den Palæstinensiske Myndighed gennemfører også regelmæssigt operationer mod medlemmer af organisationen, der var ansvarlig for terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Israels reaktion

Israels premierminister Benjamin Netanyahu reagerede og kritiserede Macrons “groteske påstand” om, at Hamas aldrig har opereret på Vestbredden: “Den groteske absurditet i Emmanuel Macrons udtalelse er rystende,” sagde Netanyahu i en erklæring, der henviste til drabet på seksbørnsfaren Netanel Shukrun på Vestbredden søndag. Israel siger, at Shukrun, en fransk statsborger, blev dræbt af Hamas.

“Hamas-terrorister udfører angreb mod jøder næsten hver dag. De har myrdet utallige israelske civile i Judæa og Samaria. Uvidenhed er ingen undskyldning for at udslette deres blod.”

Gadi Eisenkot, leder af Israels Yashar-parti og Netanyahus primære udfordrer ved Knesset-valget næste måned, sagde, at Macrons kommentar var “ekstremt adskilt fra virkeligheden på stedet”.

Episoden kommer på et tidspunkt, hvor Frankrigs forhold til Israel er blevet stadig mere anstrengt i løbet af det seneste år.

USA

I en reaktion på Macrons kritik af global passivitet sagde talskvinde for Det Hvide Hus, Anna Kelly: “Præsident Trump afsluttede krigen mellem Israel og Hamas, befriede alle levende gidsler, returnerede de afdødes lig til deres kære og leder nu implementeringen af 20-punktsplanen for fred i Gaza. Mens andre taler, angreb Trump dette komplekse problem direkte. Ingen har gjort mere for fred og stabilitet i regionen.”

I Informations analyse den 23. september 2026 (USA-korrespondent Martin Burcharth) hævdes det, at aftalen af 22. september mellem Grønland, Danmark og USA (AFTALE MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING SAMMEN MED NAALAKKERSUISUT OG AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING OM ÆNDRING OG SUPPLERING AF OVERENSKOMST AF 27. APRIL 1951 I HENHOLD TIL DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING OM FORSVARET AF GRØNLAND (1951-FORSVARSAFTALEN) MED SENERE RELEVANTE TILLÆGSAFTALER RELATERET HERTIL) ikke indeholder meget nyt, og at ”Der var absolut ingen grund til at true Grønlands suverænitet”.

Amerikanske grønlandskendere beklager, at der skulle en meningsløs aftale til for at stoppe Donald Trump. Et ødelagt forhold til Danmark, Grønland og Europa er en høj pris at betale, påpeger de

Tidligere assisterende viceforsvarsminister Jim Townsend er dog i analysen citeret for at påpege, at ”Det eneste nye består i, at USA vil bevare sine rettigheder i Grønland, hvis grønlænderne en dag skulle løsrive sig fra kongeriget og blive en selvstændig stat”.

Ifølge den amerikanske Arktis- og militærekspert Marisol Maddox er det en betænkelighed, hun ofte har hørt omtalt i sine samtaler med folk i Trump-regeringen.

”Der var en udbredt bekymring for, hvad der ville ske, hvis Grønland blev selvstændigt og måske begyndte at invitere Kina til at investere”, siger hun.

Hvis sikringen af amerikanske interesser i Grønland alene var et spørgsmål mellem USA og den danske regering, er det sikkert rigtigt, at det kunne have været ordnet uden de voldsomme amerikanske trusler.

Spørgsmålet er om Naalakkersuisut og selvstændighedsbevægelsen på Grønland ville have accepteret aftalen uden det amerikanske pres, herunder truslerne om anvendelsen af økonomisk og militær magt?

Aftalens paragraf XI om aftalens permanente karakter, siger:

”Denne aftale har ikke nogen slutdato og kan kun ændres ved fælles samtykke i overensstemmelse med artikel XIII i 1951-forsvarsaftalen.

Såfremt Grønland udøver sin ret til selvbestemmelse for at blive selvstændig, skal Kongeriget

Danmarks regering og Naalakkersuisut sammen sikre, at den selvstændige grønlandske stat vil (i) give tilsagn om at forblive i NATO, herunder om nødvendigt ved at ansøge om at blive medlem, og (ii) udtrykkeligt påtage sig, fra datoen for selvstændighed, alle de af Kongeriget Danmarks rettigheder og forpligtelser, der følger af nærværende aftale, herunder gennemførelsesaftale eller ordninger mellem parterne, samt Forsvarsaftalekomplekset”.

Det banebrydende i aftalen er således, at hjemmestyret har accepteret, at et selvstændigt Grønland er underlagt dispositionsbegrænsninger i udenrigs- , sikkerheds- og erhvervspolitikken.

Et selvstændigt Grønland skal således forblive i NATO og påtage sig alle rettigheder og forpligtelser, der følger af aftalen.

Det betyder, at i al evighed kan ingen stat, som ikke er medlem af NATO få tilladelse til at oprette sine egne bemandede eller ubemandede militære installationer i Grønland og ej heller tillades en vedvarende tilstedeværelse af militære styrker i Grønland, medmindre andet er aftalt mellem parterne, dvs. godkendt af USA.

Det betyder også, at stater eller investorer fra en stat, der ikke er medlem af NATO, NATO-partner eller EU-medlemsland, ikke kan få adgang til at operere i Grønland, medmindre det er aftalt mellem parterne, dvs. godkendt af USA.

Et selvstændigt Grønland skal fortsat administrere disse forhold i tæt samarbejde med myndighederne i Kongeriget Danmark, der igen skal konsultere tæt med relevante amerikanske myndigheder og andre partnere.

Vurdering

Etableringen af amerikanske baser i Grønland, opbygning af missilskjold m.v. er næppe et problem. Tværtimod kan det indebære betydelige økonomiske og erhvervsmæssige muligheder.

Men det er efter min mening særdeles tvivlsomt, at Naalakkersuisut og de politiske partier og bevægelser på Grønland ville have accepteret de i aftalen indeholdte begrænsninger på et selvstændigt Grønlands råderum, uden det massive amerikanske pres.