Finans Danmark

FinansDanmark Tillid

Kommunikationsdirektør Stine Luise Goll søger en digital redaktør til Finans Danmark.

Med årets underdrivelse anføres det, at ”den finansielle sektor har stor bevågenhed af bl.a. politikere og af medier”. Realiteten er som bekendt, at finanssektoren og interesseorganisationen Finans Danmark udsættes for daglig kritik og har mistet en stor del af den danske befolknings tillid, og at der skal helt ekstraordinære indsatser til for at forbedre sektorens image.

Måske Stine Luise Goll bør overveje at konsultere ægtefællen Peter Goll, der er kendt langt udenfor kommunikationsbranchen for involveringen i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen?

Baggrunden for offentlighedens indsigt i den Gollske-metode var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, Peter Goll, orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Så vidt vides, har Peter Goll nu tid i kalenderen til at påtage sig nye spændende opgaver for Finans Danmark.

https://finansdanmark.dk/om-os/job-i-finans-danmark/ledige-stillinger/?hr=show-job%2F68417%26locale%3Dda_DK

Hvad kan vi forvente fra Tibetkommission II?

Tibet Friis

Tibetkommissionens undersøgelse af begivenheder, der fandt sted i 2012, 2013 og 2014, trækker ud, men Tibetkommissionen har dog fra 7. januar 2021 genoptaget afhøringerne i Retten på Frederiksberg, retssal 003, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Ambassadør Friis Arne Petersen i Beijing

Tibet-kommissionen har foreløbig afdækket nogle af omstændighederne omkring præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, og omkring andre officielle kinesiske besøg i 2013 og i 2014.

Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, havde fået statsbesøget i stand, og han deltog i foråret 2012 i flere møder med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing om det kommende besøg.

Ambassadøren, der selvklart havde en både professionel og personlig interesse i et vellykket statsbesøg, fortalte Udenrigsministeriet og Statsministeriet i København, at kineserne var meget optaget af ting som sikkerhed, ”værdighed” og “ansigt”. Kineserne frygtede også “manifestationer”.

Udenrigsministeriet i København

Spørgsmålet er hvad Friis Arne Petersen under den intense kommunikation med København forud for besøget helt præcist insisterede på, der skulle gøres for at sikre et vellykket besøg.

Under alle omstændigheder ligger det klart, at Udenrigsministeriet agerede på ambassadørens indtrængende opfordringer til at sikre at ”manifestationer” ikke bevirkede at den kinesiske præsident skulle ”tabe ansigt”. 2 dage før præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark 14. – 16. juni, sendte departementschef Claus Grube en mail til daværende protokolchef Jette Nordam og andre kolleger:

”Kære venner, der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe PET og især Reimann i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus”.

Jette Nordam havde på det tidspunkt allerede til daværende politidirektør i København Johan Reimann viderebragt Friis Arne Petersens advarsler og bekymring for at demonstrationer skulle resultere i at kineserne fik indtryk af at den kinesiske præsident ikke blev modtaget i København med den nødvendige ”værdighed” og dermed ”tabe ansigt”.

Baseret på de foreliggende oplysninger, herunder ikke mindst fra Friis Arne Petersen via Udenrigsministeriet og Statsministeriet, skrev Politiet Efterretningstjeneste (PET) i en trusselsvurdering, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund fratog Københavns Politi aktivister deres Tibet-flag og skånede Hu Jintao for synet af dem, selv om det er i strid med reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed. Ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev fjernet, ligesom politiet forsøgte at skjule en demonstration for præsidenten.

Under de genoptagne afhøringer i Tibetkommissionen, har Claus Grube om ”ansigtstab” forklaret, at han mente et dansk ansigtstab, mens alle andre opfattede det som kinesisk ansigtstab.

Genafhøring af Friis Arne Petersen

Danmarks daværende ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, blev den 29. januar 2021 genafhørt i Tibetkommissionen, men han fralagde sig ethvert ansvar for den krisestemning, der i Udenrigsministeriet, i PET og i Københavns Politi resulterede i en opfattelse af, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund negligerede reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed, fjernede ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel, og forsøgene på at skjule en demonstration for præsidenten.   

Er det troværdigt?

Selvom det er åbenbart usandsynligt, at den opfattelse kunne komme fra andre end Danmarks Kina-ambassadør, havde Friis Arne Petersen intet at tilføje til den forklaring, han allerede havde givet i Tibetkommission I i 2016.

Af beretningen fra 2017 fra den første Tibetkommission fremgår det vedrørende afhøringen af Friis Arne Petersen den 16. december 2016, at:

”Afhørte syntes, det var trist, som politiet havde ageret under besøget. Det var ganske små demonstrationer. Afhørte troede slet ikke, at den kinesiske præsident har været opmærksom på dem i det meget tætte og travle program. Det var demonstranter, der havde et helt legitimt budskab, og de fik ikke lov at ytre sig. Afhørte vidste ikke, hvorfor politiet har ageret, som de gjorde. Mails med omtale af kinesernes bekymringer gik til Udenrigsministeriet og Statsministeriet, men ikke til andre. Om mails’ene er blevet videresendt, er ikke ambassadens anliggende. Afhørte havde ikke indsigt i, om Protokollen har videregivet mails til PET. Afhørte kunne derfor ikke forklare, hvorfor politiet agerede, som det skete”.

Friis Arne Petersen placerer således ansvaret for de stedfundne krænkelser af den grundlovssikrede ytringsfrihed og forsamlingsret hos politiet. Han eller ambassaden i Beijing har ikke sendt mails til politiet om kinesernes bekymring for ”ansigtstab”. Om Protokollen havde videregivet mails til PET havde Friis Arne Petersen ”ikke indsigt i”.

Hvis Friis Arne Petersen virkelig mente, at det var ”trist”, som politiet havde ageret under besøget, kan det undre, at han ikke reagerede på de overgreb mod demonstranter, der blev omtalt i pressen efter besøget, og i forbindelse med de efterfølgende kinesiske besøg i 2013 og 2014, sikrede respekt af de basale rettigheder for ”demonstranter, der havde et helt legitimt budskab”?

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt, der var socialdemokratisk statsminister fra 2011 til 2015, blev afhørt den 29. januar 2021. Statsministeren havde bemærket, at politiet havde grebet ind overfor demonstranter, men havde intet foretaget i den anledning.

Våben fra EU til krigen i Yemen

Rheinmetall Terma

Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien og Holland har i princippet indført restriktioner på eksport af våben til de krigsførende magter i Yemen, herunder ikke mindst den Saudi Arabisk-ledede koalition bestående af Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Egypten, Jordan, Marokko og Sudan, der siden 2015 har interveneret militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

I øjeblikket er der i Europa-Parlamentet bestræbelser på at få vedtaget resolutioner vedrørende krigen i Yemen. Det er bemærkelsesværdigt, at adskillige franske og spanske liberale parlamentsmedlemmer ikke har villet støtte et pålæg om at stoppe våbeneksport til krigsførelsen i Yemen. Resolutionen blev vedtaget, men stemmeafgivningen dokumenterer, at den europæiske våbenindustris indflydelse rækker langt ind i Europa-Parlamentet.

Det oplyses, at Frankrig for milliarder af euro har solgt våben til Saudi Arabien og UAE – hvor træning og den løbende vedligeholdelse af våbensystemerne også indgår.  

Eurofighter-jagerfly leveret af Airbus bliver brugt til at bombe hospitaler i Yemen og franske Mirage bombefly bliver brugt af UAE i Yemen, oplyser MEP Hannah Neuman fra det tyske parti De Grønne.

Flyene er angiveligt udstyret med Mk80 bomber, der fremstilles af RWM Italia Munitions S.r.l., der er det italienske datterselskab af det tyske Rheinmetall Group.

Det franske offentligt ejede selskab DCI Group – Défense Conseil International – er operatør for at overføre fransk militær knowhow i udlandet. Under etiketten “Formation armées françaises” tilbyder DCI skræddersyet rådgivning, uddannelse og teknisk assistance. DCI Group træner i øjeblikket den saudiske hær i hvordan de mest effektivt kan affyre raketter mod Yemen.

Trods eksportforbuddet har en undersøgelse afsløret, at belgiske pansrede køretøjer sælges til Saudi Arabien og bruges i Yemen. Disse våben fremstilles af det belgiske firma FN Herstal – Fabrique Nationale – der ejes af den Valloniske lokalregering.

Våbenproducenten Terma bidrager med udstyr til krigen i Yemen

Afsløringen af de belgiske våbenbidrag til krigen i Yemen kommer ikke som en overraskelse i Danmark. Allerede i maj 2020 vakte det opmærksomhed, at den danske våbenproducent Terma har bidraget med udstyr til UAEs – De Forenede Emiraters krigsførelse i Yemen.

TV2 har sammen med medierne DanWatch, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR- Nordic Reports undersøgt, hvor udstyr produceret af Terma bliver brugt.

Medierne oplyser, at Terma har solgt udstyr og vedligehold til kampflyene, Archangel, som under konflikten i Yemen er blevet brugt til bombninger i Yemen af De Forenede Arabiske Emirater.

Archangel-kampflyene kan ifølge TV2 bære tre ton bomber og er udstyret med Termas missilforsvarssystem – MASE Pod (Modular Aircraft Survivability Equipment).

Terma har desuden fra 2011 til 2016 udstyret seks af De Forenede Emiraters flådefartøjer med Termas Scanter 2001 navigationsradarer samt bidraget med uddannelse i vedligeholdelse af systemerne.

Det er ikke oplyst, om Terma har leveret udstyr til andre deltagere i krigen i Yemen.

Den erhvervsdrivende fond, Thomas B. Thriges Fond, ejer Thrige Holding A/S, der ejer Terma, der blev stiftet i 1949.

Krigen i Yemen bliver af FN kaldt verdens værste humanitære krise

Mere end to millioner børn under fem år lider af akut underernæring, og over 200.000 er døde i kamp eller som følge af krigen. Derudover behøver 80 procent af befolkningen på 28 millioner mennesker nødhjælp.

Krigen har sine rødder i forhold i Yemen og i den muslimske verden, der går langt tilbage, men de nuværende kampe begyndte i 2014 som en væbnet konflikt mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi.

Houthierne er en del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 28 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.

Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.

Saudisk ledet koalition intervenerer

Det sunnimuslimske kongedømme Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, UAE, var ikke interesserede i en stat domineret af radikale sunni-islamister lige op til deres sydlige grænse. Ifølge Saudi Arabien er houthierne ydermere støttet af ærkefjenden Iran.

De formerede derfor en koalition under saudisk ledelse bestående af: Saudi Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Marokko og Sudan. I 2015 intervenerede koalitionen militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

Yemen er dermed blevet en slagmark, hvor rivaliseringen mellem Iran og Saudi Arabien udspilles. Iran har benægtet at støtte houthierne, men ifølge bl.a. New York Times er der anvendt iransk producerede missiler under kampene.

Konflikten har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sanaa samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.

Præsidentskiftet i USA har skabt ny opmærksomhed om Yemen

Krigen i Yemen var næsten gledet helt ud af offentlighedens opmærksomhed, men Biden-administrationens beslutning om at indstille al bistand til den Saudiske koalitions krigsførelse i Yemen har skabt ny opmærksomhed.

Rud Pedersen, Socialdemokratiet og Carsten Hansen

Martin Rossen

Tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør for Danmark i USA, Kina og Tyskland, Friis Arne Petersen, er startet som partner i Rud Pedersen Public Affairs, der er mest kendt for at sælge konsulentydelser leveret af kapaciteter som den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen. Hvad det præcist er, Rud Pedersen ser i Friis Arne Petersen er ikke oplyst, men det er klart at Friis kan tilføre bureauet klare analytiske evner, et omfattende netværk og en nådesløs brutal lederstil.

Rud Pedersen og Falck-sagen

Rud Pedersen har hidtil været mest kendt for involveringen i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen.

Baggrunden for offentlighedens indsigt i Rud Pedersens metoder var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Den tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, Peter Goll, orkestrerede fra sit daværende direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Advice præsenterer sig selv som et integreret bureau, der har taget det bedste fra digital-, marketing-, reklame- og kommunikationsbureauet og smeltet sammen og ”koblet det med vores stærke rødder i strategisk rådgivning”.

Socialdemokratiets tidligere partisekretær, Jens Christiansen

I Falck-sagen var det den daværende direktør for Advice, den tidligere socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen, der stod for den strategiske rådgivning af Falck. Jens Christiansen er i dag særlig rådgiver for bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek.

Carsten Hansens baggrund

Det er ikke ganske klart hvilke ydelser og til hvem Carsten Hansen gennem Rud Pedersen Public Affairs leverer ”konsulentydelser”. Det vides således ikke, om det er hans baggrund som varmemester, som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2006-2011, som formand for kaffe- og brændevinsklubben ”Rustbankerne”, som sex-krænker eller som minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 2011 – 2015, der er baggrundens for hans ansættelse hos Rud Pedersen Public Affairs?

Danmarks Radio

Danmarks Radio kunne den 14. februar 2021 præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af Socialdemokratiets Bjarne Corydon trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

På tilsvarende måde var det ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, men Jeppe Kofod er stadig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Mon ikke Mette Frederiksen har et forklaringsproblem, når hun skal forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holder hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”

Desuagtet mener BBC, at der er tale om ”A knock to Denmark’s reputation” – og det var før alle detaljerne om Carsten Hansens misgerninger kom frem i lyset!

Bispernes overenskomstforhold

Biskopper

De overenskomstmæssige lønninger for de 719.000 offentligt ansatte ligger nu fast for de kommende 3 år. De omkring 200.000 statslige ansatte kan se frem til lønstigninger på 4,42 pct. mens de godt 500.000 kommunalt ansatte kan se frem til 5,02 pct. Hertil kommer en forventet regulering på 0,63 pct. afhængig af lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Biskopperne

Overenskomstforhandlingerne har været fulgt med særlig interesse fra Danmarks 10 bispedømmer. Danmark er inddelt i 10 stift, der er en betegnelse for folkekirkens lokalområder, som til daglig administreres af biskoppen og stiftsøvrigheden. Der er én biskop og én domkirke i hvert stift. Der er således 10 danske biskopper i den danske Folkekirke.

Selvom embedet som biskop er ganske velaflagt, krævede biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, ved de forrige overenskomstforhandlinger i foråret 2018 en lønstigning på 77.415 kroner. Kirkens biskopper ønskede at blive aflønnet som statslige styrelsesdirektører og at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension.

Krav om opnormeringer

Biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, krævede derfor ved de sidste overenskomstforhandlinger at biskopperne i de fem største stifter blev rykket op fra lønramme 39 til lønramme 40. Det ville ifølge Præsteforeningens oplysninger have medført en stigning på 77.415 kroner.

Overenskomstaftalen sikrede i sidste overenskomstperiode en lønforhøjelse til Folkekirkens præster på 8,1 pct., mens biskoppernes ønske om en lønforhøjelse, der skulle bringe dem på niveau med direktører for offentlige styrelser, trods halvhjertet støtte fra Kirkeministeriet, ikke blev imødekommet.

Flyttegodtgørelse

Biskopperne kunne dog ligesom præsterne nyde godt af den aftalte regulering af flyttegodtgørelsen i forbindelse med tjenesteboliger.

Varmetilskud

Mens der i de kommende 3 år ikke er udsigt til opnormeringer til højere lønrammer, og 4,42 pct. ikke er meget for en biskop, kan biskopperne måske få glæde af, at det i overenskomstperioden skal drøftes om reglerne for fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser i form af boligopvarmning af de ofte ganske rummelige bispesæder.

Bispeforeningen kan samtidig glæde sig over, at de slipper for den negative presseomtale, der i sidste overenskomstperiode ifølge Bispeforeningen årsberetning for 2018 ærgrede formanden Peter Fischer-Møller.

WTO får sin første afrikanske generalsekretær

Ngozi WTO

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i Geneve, skulle efter den oprindelige køreplan på en generalforsamling den 9. november 2020 have valgt ny generalsekretær for organisationen.

WTO begyndte allerede i juni processen med at vælge en ny generalsekretær til at erstatte Brasiliens Roberto Azevedo, der trådte tilbage 1 år før beskikkelsesperiodens udløb til fordel for et vellønnet job i PepsiCo.

Normalt bruger WTO ni måneder på at vælge en ny chef, men har nu været tvunget til at korte processen ned til 3 måneder, og datoen for den afgørende generalforsamling var oprindelig fastsat til mandag den 9. november 2020, men mødet blev udskudt på ubestemt tid.

Generalforsamling udsat

Udsættelsen af generalforsamlingen betød samtidig, at den forventede udnævnelse af Nigerias Ngozi Okonjo-Iweala, som den første afrikanske og første kvinde til at lede organisationen i sin 25-årige historie, blev forsinket.

Den 15. februar 2021 kunne WTO-landenes faste repræsentanter i enighed udpege Ngozi Okonjo-Iweala som generalsekretær for WTO.

Det stod klart, at WTO’s næste chef blev Ngozi Okonjo-Iweala, da hendes konkurrent, Yoo Myung-hee, handelsminister i Sydkorea, trak sit kandidatur fredag den 5. januar, og administrationen for USA’s præsident Joe Biden udtrykte ”stor støtte” til Okonjo-Iweala.

Dermed bliver hun ikke bare den første kvinde, men også den første afrikaner, der kan sætte sig i spidsen for den magtfulde organisation.

Generalforsamlingen blev udsat dels som følge af Corona pandemien og dels som følge af det amerikanske præsidentvalg.

Mødets udsættelse blev besluttet en uge efter, at Trump-administrationen meddelte, at den ville modsætte sig Okonjo-Iwealas udnævnelse, fordi USA foretrak den sydkoreanske handelsminister Yoo Myung-hee til jobbet.

USA stod før præsidentvalget ret alene med modstanden mod Okonjo-Iweala. WTO’s udvælgelseskomité har fastslået, at hun “klart er den kandidat, der har den største støtte fra medlemmerne” og “at hun nyder bred støtte fra medlemmer på alle udviklingstrin og fra alle geografiske regioner”.

Trump-administrationen kunne alligevel sætte en kæp i hjulet på udvælgelsesproceduren, fordi alle WTO-beslutninger normalt træffes ved konsensus blandt dens 164 medlemmer, hvilket betyder, at et enkelt land af den ene eller anden grund kan modsætte sig en beslutning.

Formanden for WTO’s styrelse, David Walker, udsatte generalforsamlingen med begrundelsen, at “Jeg er blevet opmærksom på, at delegationerne af hensyn til sundhedssituationen og de aktuelle begivenheder ikke vil være i stand til at træffe en formel beslutning den 9. november 2020. Jeg udsætter derfor dette møde indtil videre, og i den mellemliggende periode vil jeg fortsætte med at afholde konsultationer med delegationerne.”

WTO-problemer og det amerikanske præsidentvalg

Blandt de akutte problemer er WTO’s appeldomstol, som skulle afgøre internationale handelstvister, men som er blevet lammet, fordi udnævnelsen af nye dommere har været blokeret.

Donald Trump og hans handelsrådgivere var kritiske overfor WTO, som blev set som et redskab for USA-fjendtlige globalister, der tillod at Kina krænkede spillereglerne. Trump foreslog endda at forlade WTO, selv om der ikke blev annonceret nogen faste planer. Hvis præsident Donald Trump havde gjort alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO, vil det givet have betyde enden på organisationen.

Det bør dog ikke glemmes, at det faktisk var Barack Obama, der startede med at undlade at udnævne amerikanske dommere til WTO, der nu er lammet selvom europæiske lande havde ønsket at styrke organisationen.

Præsident Joe Biden har foreløbig ladet tilkendegive, at man ”glæder sig til at samarbejde med en ny WTO-Generalsekretær”.

Den usikre situation omkring WTO har givet anledning til bekymring i Danmark, der traditionelt har set multilateralisme og internationalt regulerende organisationer som en fordel for en lille og åben økonomi som den danske.

Af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at WTO er rygraden i det globale handelssystem, og Danmark er ifølge diplomaterne på Asiatisk Plads en stærk støtte af WTO og et effektivt multilateralt handelssystem.

EU-kompetence men Jeppe Kofod har alligevel en mening

I forhold til WTO er Danmark repræsenteret af EU, men den danske regering har dog sin egen opfattelse. Den 16. juni 2020 sagde udenrigsminister Jeppe Kofod i Folketinget om WTO:
”Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at WTO for nuværende ikke er i stand til effektivt at adressere udfordringerne fra unfair handelspraksis som mangelfuld håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller uigennemsigtige statslige subsidier. Her er hovedudfordringen sagt lidt firkantet, at WTO-reglerne er utidssvarende i forhold til Kina og andre lande med stærk statsstyring af økonomien. Som et lille åbent land er Danmark dybt afhængigt af et velfungerende multilateralt handelssystem. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi fra dansk side via EU styrker indsatsen for at modernisere WTO’s regelsæt. Organisationen skal reformeres, så mere tidssvarende regler kan håndteres, altså de konkrete udfordringer, vores virksomheder kommer ud for i den globale økonomi. Reformindsatsen skal have et bredt sigte om at sikre færre og ensartede globale konkurrencevilkår for alle WTO’s medlemmer frem for at fokusere på enkeltlande. Vi skal arbejde gennem EU, både fordi WTO og handelspolitik er EU-kompetence, og fordi det er det mest effektive. Hver især er EU-landene jo i virkeligheden for små til at påvirke de globale spilleregler. Kun ved at stå sammen og tale med én og stærk stemme kan vi opnå positive forandringer.”

WTO

Ngozi Okonjo-Iweala kan se frem til vanskelige forhandlinger om grundlæggende reformer i WTO, der af USA og andre er stærkt kritiseret for at være handlingslammet. WTO’s ministerkonferencen, der afholder møder mindst hvert andet år, har den øverste beslutningskompetence, men organisationen er i øvrigt præget af et omfattende bureaukrati med et vareråd, et råd for tjenester (services) og et intellektuelt ejendomsråd, som alle rapporterer til et generalråd ud over mange arbejdsgrupper og udvalg.

WTO blev oprettet i 1995 og erstattede den såkaldte almindelige overenskomst om told og handel – ”General Agreement on Tarifs and Trade, GATT” som verdens globale handelsorgan med 164 medlemslande. Organisationens sæt af styringsregler stammer fra Uruguay-runden i GATT-forhandlingerne, der fandt sted fra 1986 til 1994, og udgør stadig det grundlæggende regelsæt for de 164 medlemslandes multilaterale handel med varer.

Det grundlæggende princip i WTO er en såkaldt MFN-klausul (Most Favoured Nation) som forpligter et WTO-medlemsland til at enhver indrømmelse, fordel eller beskyttelse, der ydes til et andet land, skal udstrækkes til alle andre WTO-medlemslande. Sigtet er simpelthen, at intet enkelt land skal have en handelsfordel i forhold til andre.

Udover varer regulerer WTO i princippet også handelen med tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder herunder ideer, koncepter, design, patenter m.v.

Hvis en virksomhed beslutter at investere i et fremmed land ved for eksempel at oprette et kontor i dette land, vil WTO’s regler (og dermed et lands lokale love) styre, hvordan det kan gøres. Teoretisk set, hvis et land er medlem af WTO, kan dets lokale love ikke være i modstrid med WTO’s regler og forordninger, der i øjeblikket regulerer ca. 96,4 pct. verdenshandelen. Hvis der opstår en handelstvist, arbejder WTO for at løse den. Hvis et land f.eks. etablerer en handelsbarriere i form af en toldsats mod et bestemt land eller en bestemt vare, kan WTO udstede handelssanktioner mod det krænkende land. WTO vil også arbejde for at løse konflikten gennem forhandlinger.

Krav om reformer i WTO

Trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.

Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.

Kina

I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Det var ikke kun Trump-administrationens opfattelse, men sådan ser man det faktisk også – efter års tøven – i EU. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Nærmere om den kommende generalsekretær for WTO

Ngozi Okonjo-Iweala (Nigeria), der er den foretrukne blandt de oprindelige 8 kandidater, er bestyrelsesformand for den globale vaccinealliance Gavi. Hun er 65, økonom og udviklingsspecialist, og hun har fungeret som Nigerias udenrigsminister og finansminister og som administrerende direktør for Verdensbanken. Den tidligere Harvard- og MIT-studerendes arbejde har involveret bestræbelser på at gøre immuniseringsprogrammer økonomisk bæredygtige.

Ngozi Okonjo-Iweala, der den 27. juni 2020 i Berlingske Tidende nærmere har redegjort for sit syn på WTO, har opfordret til en tilbagevenden til “et multilateralt system. Lad os styrke det – det er det, der vil tjene verden, og lad os gøre mindre ud af de bilaterale handelsaftaler”, sagde hun under en videokonference.

Okonjo-Iweala har under valgkampen fået stærk støtte fra Den Afrikanske Union med 55 medlemmer, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. EU har ligeledes støttet hendes kandidatur.

Ms Yoo Myung-hee (Republic of Korea) var den nærmeste konkurrent. Som handelsminister i Sydkorea var Yoo Myung-hee’s store plus en omfattende erfaring med det internationale handelssystem.

USA’s tidligere handelsrepræsentant Robert Lighthizer ville – hvis Donald Trump havde vundet valget i USA – givet have modsat sig Ngozi Okonjo-Iweala som generalsekretær. Lighthizer er en mangeårig WTO-skeptiker, og folk tæt på ham siger, at han ville have foretrukket en mere teknokratisk kandidat som Sydkoreas handelsminister Yoo som Generaldirektør for WTO. Hun har 25-års erfaring og har bidraget til at udvide sit lands kommercielle netværk gennem bilaterale aftaler med Kina, EU, Storbritannien og USA. Lighthizer kender koreaneren personligt fra deres samarbejde om en genforhandling af en handelsaftale tidligt i Trump-administrationen.

Okonjo-Iweala har under valgkampen bearbejdet medlemslandene med henblik på at opnå deres støtte. Det skal nu blive spændende at se hvem der belønnes med de 4 poster som Vicegeneraldirektører i WTO.

Social mønsterbryders konkurs

zornig berlingske

Berlingske Tidende vælger af uransagelige grunde den 14. februar 2021 at stille 4 sider til rådighed for Lisbeth Zornig, der beskyldes for social skatteunddragelse i forbindelse med hendes personlige konkurs.

Motivet for Berlingske Tidende kan meget vel være avisens diskrete deltagelse i kampagnen mod Kammeradvokaten, advokatfirmaet Poul Schmith (som Berlingske Tidende med den sædvanlige mangel på omhu navngiver Poul Schmidt!).

Det er ikke kun Berlingske Tidendes Birgitte Erhardtsen der villigt lader sig spænde for anløbne personer. Den 29. februar 2020 gjorde Kristeligt Dagblad det samme. I et længere debatinterview fik forfatter Lisbeth Zornig Andersen lejlighed til at kolportere sine synspunkter. Nye tal fra Kommunernes Landsforening viste, at flere end hvert syvende barn får stillet en psykisk diagnose, og det vidnede ifølge Zornig om, at vi har fået skabt et samfund, der tidligt lægger et ekstremt pres på os.

Det er ikke meget, vi har hørt om Zornig Andersen siden hun gik konkurs i august 2019. Konkursen efterlod en ubetalt skattegæld til SKAT på 1,4 mio. kr., selvom Zornig Andersen i månederne op til konkursen havde overført 700.000 kr. til hendes mand, Mikael Lindholm.

Siden er det kommet frem, at Lisbeth Zornig og hendes mand gennem et selskab – Soft Talk Communications – etableret af Zornigs eksmand, tilbyder foredrag og formidling af viden, der forandrer. Firmaet har fokus på sundhed, livskriser og handlemuligheder.

Torben Bagge, der leder skatteafdelingen i advokatfirmaet TVC, er kritisk overfor konstruktionen: ”Det virker, som om man gør, hvad man kan, for ikke at betale en gæld til det offentlige og dermed bidrage til vores alles bedste via samfunds kassen”, siger han ifølge Ekstrabladet.

Hvorfor Berlingske Tidende netop nu vælger at bringe et større interview med Lisbeth Zornig Andersen må uvægerligt give anledning til undren hos mange læsere. Lisbeth Zornig Andersen havde tidligere som mønsterbryder, arbejdet med socialt udsatte borgere og som formand for Børnerådet i høj grad offentlighedens opmærksomhed.

I 2013 tildelte SF’s daværende formand, socialminister Annette Vilhelmsen, uden om alle procedurer Lisbeth Zornig Andersens projekt ”Stemmer på Kanten” en million offentlige kroner. I 2016 blev Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Mikael Lindholm idømt bøder på 22.500 kr. for menneskesmugling ved i 2015 at have kørt en syrisk familie gennem landet til Sverige. I 2019 gik Lisbeth Zornig Andersen så konkurs med hendes personligt ejede selskab, og efterlod den nævnte skattegæld på 1,4 mio. kr. ligesom der var andre forhold omkring konkursen som f.eks. værdiansættelsen af en bil, der påkaldte sig kritik.

Siden konkursen har der været helt stille omkring Lisbeth Zornig Andersen indtil Kristelig Dagblad den 29. februar 2020 valgte at promovere Zornigs synspunkter på årsagerne til psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Forklaringen kunne man dengang finde ved at konsultere hjemmesiden for Soft Talk, hvor det den 28. februar 2020 oplyses, at Lisbeth Zornig Andersen udgiver en ny bog – Tigersdyrskuren – om livsmestring og hvordan man kan opnå sundhed, selvværd og velvære, der er grundlag for foredraget “Sundhed, selvværd og livskriser – eller Tigerdyrskuren”, der også er tilgængeligt i en digital online-version.

I november 2020 udkom den anden terapibog i form af en krimi med ægtemanden Michael Lindholm som medforfatter med titlen ”Konkursklubben”. Bogen er samtidig et slet maskeret angreb på Kammeradvokaten og denne bestyrelsesformand Boris Frederiksen.

Kan det virkelig tænkes, at Berlingske Tidende nu kaster sig ind i diskussionen om Kammeradvokast-institutionen?

I advokatkredse har der længe været brødnid og Advokatfirmaet Poul Schmith lukrative forretninger for staten er en torn i øjet på konkurrenterne.

Kammeradvokat-aftalen er indgået af Finansministeriet og Socialdemokratiet er måske ved at gøde jorden for en ændring? Det ville ikke være første gang, at Berlingske-skribenten Birgitte Erhardtsen har ladet sig påvirke af sin ægtefælle, den forhenværende socialdemokratiske politiker og minister Carsten Koch.

Berlingske Tidende og OW Bunker

Claus Gregersen

En af nyere tids største danske erhvervsskandaler omhandler OW Bunker. Hvordan kunne et selskab blive   børsintroduceret i slutningen af   marts 2014, til en markedsværdi på 6,4 mia. kr., for så at gå konkurs omkring syv måneder senere?

Den fyrede formand for Vækstfonden skriver nu for Berlingske Tidende

Vækstfonden, der blev grundlagt i 1992 af den danske regering, er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejes af den danske stat og finansierer innovation og vækst i danske virksomheder.

Vækstfonden yder lån og garantier samt egenkapital til virksomheder i en bred vifte af brancher, herunder virksomheder fra Grønland og Færøerne. Venture investeringer fokuserer primært på teknologidrevne sektorer som biotech, medtech, edtech, it og robotteknologi. Investeringer gennem små og mellemstore fonde dækker et bredere udvalg af brancher.

I 2018 blev Claus Gregersen, adm. direktør i Chr. Augustinus Fabrikker A/S, men tidligere adm. direktør i Carnegie Investment Bank, af daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens udnævnt som formand i Vækstfonden.

Claus Gregersens centrale rolle i skandalen omkring OW Bunkers bidrog til den udbredte tvivl om den tidligere erhvervsministers dømmekraft og har for Vækstfonden været særdeles problematisk.

OW Bunker og Vækstfonden

OW Bunker blev købt af kapitalfonden Altor i 2007 og efter flere forgæves forsøg på at sælge virksomheden med fortjeneste blev olievirksomheden børsnoteret i 2014, men gik konkurs efter få måneder på børsen.

OW Bunker, der i 2013 havde en omsætning på 92,3 mia. kr. og et regnskabsresultat på 343,6 mil. kr., blev ved børsnoteringen vurderet til en markedsværdi på 6,4 mia. kroner. Kapitalfonden Altor fik omtrent 3 mia. kroner i kassen. Den høje markedsværdi var især baseret på den tilsyneladende store og stigende indtjening, der fremgik af regnskaberne. Det har siden vist sig, at en væsentlig del af indtjeningen kom fra spekulative sideinvesteringer. Prisen burde derfor have været væsentlig lavere, end den pris OW Bunker blev solgt for.

OW Bunker har siden konkursen trukket en hale af dramatiske afsløringer om enorme gældsbjerge og hemmelig oliespekulation efter sig.

Foreløbig er den tidligere direktør for Dynamic Oil Trading, Lars Møller, i byretten idømt halvandet års fængsel.

Men straffesagen mod Lars Møller er formentlig kun begyndelsen til et langvarigt retsopgør efter en af danmarkshistoriens største børsskandaler. Der kan således imødeses en lang række erstatningssager anlagt af inden- og udenlandske investorer mod selskabets ledelse, bestyrelse, kapitalfonden Altor, revisorer og de rådgivende banker, Carnegie Investment Bank og Morgan Stanley.

Disse sager vil formentlig først blive fuldt afdækket senere, men allerede nu har skandalen omkring OW Bunkers betydet, at placeringen af den tidligere adm. direktør i Carnegie Investment Bank, som formand i Vækstfonden, har været særdeles problematisk.

Det er sandsynliggjort, at Carnegies danske direktør, Claus Gregersen, kendte alt til konkursramte OW Bunkers spekulationsforretning, som oliehandelsselskabet baserede en stor del af sin indtjening på. I flere år op til børsnoteringen skulle OW Bunker have tjent op mod halvdelen af driftsindtjeningen på ren spekulation, hvilket aldrig blev nævnt i børsprospektet. Det var Carnegie, hvor Claus Gregersen var adm. direktør, som (sammen med Morgan Stanley) rådgav OW Bunker og tilrettelagde hele børsnoteringen, der heller ikke omtalte kapitalfonden Altors frugtesløse forsøg på at sælge OW Bunkers.

Kun 7 måneder efter børsintroduktionen i 2014 gik OW Bunker A/S konkurs.

Sagsanlæg

En stor gruppe danske, institutionelle investorer med ATP i spidsen har rejst erstatningskrav mod emissionsbankerne Morgan Stanley og Carnegie, som gruppen mener har medvirket til at vildlede investorer. Samtidig har det belgiske advokathus Deminor på vegne af op til 30 internationale investorer stævnet emissionsbankerne bag OW Bunkers børsnotering for mere end 530 mio. kr.

Claus Gregersen fyret som formand

I begyndelsen af juli 2020 blev det meddelt, at erhvervsminister Simon Kollerup havde erstattet Claus Gregersen med Tue Mantoni som bestyrelsesformand for Vækstfonden.

Berlingske Tidende

Berlingske Tidende, hvis erhvervsrfedaktion med usvigelig sikkerhed vælger anløbne figurer som leverandører af erhvervsklummer, har den 21. december 2020 haft så travlt med at få Claus Gregersens overraskende synspunkter på ”samfundssind” ud til læserne, at de har stavet hans efternavn forkert. I øvrigt ganske typisk for den mangel på omhu, der præger avisens servicering af abonnenterne.

Mario Draghis nye italienske regering

Governo: la giornata di Mario Draghi
La giornata di Mario Draghi. ANSA

Den 73-årige Mario Draghi, der er tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) og før det, centralbankchef i Italien, blev lørdag eftermiddag taget i ed som ny premierminister i Italien, beretter det italienske pressebureau ANSA.

Som ECB-chef blev Draghi anerkendt som en dygtig og effektiv problemknuser, og hans berømte udtalelse i 2012 om at ECB ville gøre ”whatever it takes” for at holde hånden under euroen har sikret ham kaldenavnet “Super Mario”.

Draghi erstatter ekspremierminister Giuseppe Conte og dermed sættes der – foreløbigt – en stopper for ugers politisk krise i Italien. Meddelelsen om Mario Draghis regering blev da også modtaget med tilfredshed i Bruxelles.

Contes koalitionsregering kollapsede i slutningen af januar, da tidligere premierminister Matteo Renzi trak sit lille Italia Viva-parti ud af regeringen – angiveligt som følge af utilfredshed med håndteringen af coronapandemien og planlagte disponering over Italiens andel på 209 mia. euro af EU’s Corona-genopretningsfond.

Efter det i sidste uge stod klart, at der ikke ville være mulighed for at danne en ny regering under ledelse af Giuseppe Conte, gav Italiens præsident, Sergio Mattarella, Mario Draghi mandat til at danne ny regering i Italien. Siden har næsten alle partier givet deres støtte til, at Draghi kan lede en samlingsregering.

I den nye regering med 23 ministre fortsætter Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen som udenrigsminister og Italiens sundhedsminister gennem pandemien, Roberto Speranza, fortsætter ligeledes. Ellers er der tale om nye folk i en blanding af partirepræsentanter og teknokrater.

Den vigtige post som finansminister er besat af den respekterede generaldirektør i Italiens centralbank, Daniele Franco.

Lokkemad på 209 mia. euro

Det var muligheden for at deltage i fordelingen af 209 milliarder euro fra genopretningsfonden, der fik politikere fra partier, der i årevis nådesløst har bekæmpet hinanden, til at sætte uenigheden til side – i hvert fald for en tid – og deltage i en Draghi-regering.

Udsigten til at kanalisere EU-penge til konkrete projekter til forbedring af borgernes liv transformerede med et trylleslag Matteo Salvinis EU-skepsis til en entusiastisk pro-EU-tilhænger af en Draghi-regering.

Salvini fik ikke et ministerium selv, men hans parti Lega har 3 medlemmer af regeringen. Giancarlo Giorgetti fik ministeriet for økonomisk udvikling og Dario Franceschini blev minister for turisme, der udgør 13 pct. af Italiens BNP.

Den nye justitsminister er Marta Cartabia, tidligere præsident for Italiens forfatningsdomstol. Spørgsmålet om modernisering af det italienske justitsvæsen var et væsentligt stridspunkt i Conte-regeringen.

De 4 partier i Conte-regeringen – PD, 5-Stjernebevægelsen, Italia Viva og Liberi e Uguali – har alle fået poster i Draghis regering. Det største parti i det italienske parlament, den populistiske 5-Stjernebevægelse, har fået 4 poster i Draghis kabinet.

M5S var oprindelig en protestbevægelse mod det etablerede, men har alligevel været det blivende parti i Giuseppe Contes 2 regeringer siden 2018: Først koalitionen med højrepartiet Lega og derefter i koalition med centrum-venstre i PD og Liberi e Uguali.

Prisen for at støtte Draghi var oprettelse af et ministerium for økologisk omstilling, der ledes af Roberto Cingolani.

Efter at have været sat uden for indflydelse i et årti er Berlusconis parti Forza Italia tilbage i regering med 3 ministerposter.

Parlamentets godkendelse i næste uge

Draghis regering ventes at blive godkendt i det italienske parlament på onsdag i næste uge.

Greenpeace skiller sig af med Kristian Sloth

Kristian Sloth

Den tidligere DR-journalist Kristian Sloth (kendt for sit risengrød-interview med Bertel Haarder) har siden 2018 været ansat hos Greenpeace med fokus på mindre kødproduktion og mere produktion af økologisk, plantebaseret mad til mennesker. Fra DR-tiden huskes Kristian Sloths kampagner mod kastrering af smågrise, halebid, halekupering, svinetransporter, MRSA og brug af zink.

Da Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren i marts 2020 fremlagde en klimaplan, mente Greenpeace, at der ikke blev taget hårdt nok fat på husdyrbruget.

Klimaplanen angav hele 22 tiltag som kunne sikre erhvervets reduktion af CO2-udledningen med 62 procent i 2030 og 72 procent med yderligere forskning og udvikling.

Ifølge Greenpeace missede klimapartnerskabet muligheden for at gøre op med Danmarks store animalske produktion, som ikke påvirker klimaet. Det skrev interesseorganisationen i en pressemeddelelse.

Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren, hvor Jais Valeur, Group CEO for Danish Crown var udpeget som formand med Landbrug & Fødevarer som sekretariat, var i november 2019 nedsat af regeringen, som skulle komme med forslag til initiativer, der kunne bidrage til regeringens klimamålsætning om 70 pct. reduktion i udledningen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990.

Landbrug & Fødevarer har ikke kommenteret Kristian Sloths exit, men organisationens medlemmer ligger næppe søvnløse efter meddelelsen.