Frygt i Nuuk for Grønlands fremtid

Amerikanernes krav om større indflydelse på Grønland mødes med stærk modstand både i København og Nuuk.

I flere måneder har amerikanske, danske og grønlandske forhandlere mødtes bag lukkede døre i Washington for at diskutere Grønlands fremtid.

Højniveau arbejdsgruppe

Selvom Danmark og Grønland er fundamentalt uenige med USA om Grønland blev der efter mødet i Washington i januar 2026 mellem udenrigsminister Lars Løkke Rsmussen, Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, nedsat en arbejdsgruppe – en såkaldt højniveaugruppe.

Målet har været at få Trump til at dæmpe sine trusler om at tage kontrol over Grønland og at afværge en konflikt, der risikerer at splitte NATO.

Mens oplysninger om drøftelserne i arbejdsgruppen har været sparsomme fra dansk og grønlandsk side, har New York Times i en artikel den 18. maj 2026 kunne berette detaljer fra arbejdsgruppen.

Grønlandske politikere mere åbenmundede

Mens USA fortsætter med at presse på for øget militær tilstedeværelse på øen, frygter lokale politikere en magtkamp mellem Washington og Moskva, ifølge den tidligere udenrigsminister og parlamentsmedlem Vivian Motzfeldt, som er en af dem, New York Times har talt med.

Hun frygter, at det kan betyde problemer for Grønland, hvis krigene i Iran og Ukraine slutter i den nærmeste fremtid.

Hun mener, at Trump derefter vil kunne vende tilbage til sin drøm om at tage øen, mens Rusland igen retter sin opmærksomhed mod Arktis – et område, der længe har været strategisk vigtigt for Moskva.

“De kommer fra begge sider,” siger hun.

Motzfeldt og flere andre grønlandske politikere siger, at de har markeret 14. juni (præsidentens fødselsdag) og 4. juli (USA’s nationaldag) i kalenderen:- Hvis Trump ønsker at realisere sin politik om at “gøre Amerika stort igen”, kan han bruge sådanne dage til netop det, siger hun til avisen.

Amerikanske krav om baser

Ifølge kilder i både Washington, København og Nuuk har amerikanerne nu fremlagt forslag, der giver USA større tilstedeværelse på den arktiske ø.

Pentagon ønsker at etablere flere baser og herunder baser for specialstyrker i Sydgrønland og USA har sendt flådeofficerer til Narsarsuaq for at inspicere havne og lufthavnsfaciliteter fra Anden Verdenskrig.

Pres på Grønland

Ifølge New York Times føler grønlandske ledere, at de bliver presset til at give efter på flere punkter – uden at have meget forhandlingsstyrke.

“Intet af dette føles retfærdigt,” siger Pipaluk Lynge, formand for Grønlands udenrigsudvalg.

– Det føles som alt eller intet. Det bedste resultat er egentlig bare at undgå at blive invaderet eller kontrolleret.

Amerikansk vetoret i infrastruktur- og industriprojekter

Flere kilder siger, at Washington også ønsker indsigt i og vetoret i store infrastruktur- og industriprojekter for at forhindre kinesisk og russisk indflydelse på øen.

Kilderne hævder, ifølge New York Times, at der nu diskuteres et system, hvor København skal være ansvarlig for sikkerhedsvurderingen af udenlandske investorer – med amerikansk indsigt og bistand.

Det kan betyde, at resultatet af hele øvelsen bliver, at Danmark i praksis får mere magt over Grønland, ikke mindre.

– Hvis amerikanerne får alt, hvad de beder om, vil vi aldrig opnå reel uafhængighed, siger parlamentsmedlem Justus Hansen til avisen.

Kilder med kendskab til forhandlingerne siger, at Danmark og Grønland hidtil har modsat sig, at USA får vetoret i store investeringsprojekter. De mener, det ville være en klar krænkelse af Grønlands suverænitet.

Grønland utilpas med drøftelserne i arbejdsgruppen?

Statsminister Jens-Frederik Nielsen siger, at han ikke kan gå i detaljer om forhandlingerne, men understreger, at det må være Grønland, der træffer den endelige beslutning om, hvilke lande øen vil handle med.

På sit kontor i Nuuk virker han ifølge New York Times tydeligt frustreret.

– Vi ville gerne sætte en stopper for det her, siger Nielsen. – Situationen er simpelthen meget mærkelig, tilføjer han.