Krudttønden Hongkong

Hongkong

I Hongkong er der udbrudt uroligheder, efter at den kinesiske regering igen søger at øge kontrollen med byen med en national sikkerhedslov, der grundlæggende vil bryde med konceptet om, at byen kan styre sig selv efter mere demokratiske principper end dem, der gælder i resten af Kina.

Den strammere sikkerhedslovgivning i Hongkong fik i princippet opbakning på kommunistpartiets netop afviklede Folkekongres i Beijing i slutningen af maj 2020. Den bebudede lov om national sikkerhed for Hongkong, skal angiveligt forhindre oprør og løsrivelsestendenser i enklaven.

Loven er blandt andet kontroversiel, fordi den åbner mulighed for, at Kina kan etablere sit eget sikkerhedsorgan i Hongkong og dermed gøre det lettere at slå ned på dissidenter blandt byens 7,5 millioner indbyggere.

Regimet i Beijing kunne næppe have valgt at gøre noget, der ville provokere Vesten mere end at stramme grebet om Hongkong.

Coronakrisen har skabt en mistillid til Kina og en mistro over for dets ledere, som gør, at Vesten er parat til at tro det værste. Hongkong er et symbol på denne manglende tillid til det kinesiske regime.

Brud med løftet om autonomi i 50 år

Da byen blev overdraget til Kina i 1997, var det med et løfte fra Beijing om en høj grad af autonomi i 50 år frem til 2047. Autonomien blev garanteret allerede i 1984 med princippet om “one country, two systems”, der var knæsat i den fælles erklæring, der blev underskrevet af den daværende kinesiske premierminister, Zhao Ziyang, og den britiske premierminister, Margaret Thatcher.

Optimistiske iagttagere håbede dengang, at Hongkong blev et forbillede for resten af Kina. Mindre optimistiske iagttagere mente, at det håb var en undskyldning for at overlade Hongkong til Beijings nåde. Men der var få egentlige pessimister i debatten.

Som det britiske nyhedsmagasin the Economist lakonisk opsummerede i marts 2018, så har Vesten satset på, at Kina ville bevæge sig mod demokrati og markedsøkonomi, satset på, at Kina ville blive som Hongkong: ”the gamble has failed”.

Ved at stramme grebet om Hongkong bekræfter Kina Vestens bange anelser om at regimet i Bejing ikke har reelle hensigter. Mange i Hongkong ser en national sikkerhedslov som endnu et faretruende tegn på, at Kina forsøger at stramme sin kontrol med byen. Derfor har udsigten til en snarlig vedtagelse givet anledning til nye protester i Hongkongs gader, hvor stilheden ellers havde sænket sig på grund af coronavirussen.

Afgørende hensyn til den ”sociale stabilitet”

Realiteten er formentlig, at Xi Jinpin betragter provokationen af Vesten som en pris, der er værd at betale for at få orden på Hongkong. Det kinesiske kommunistparti vurderer enhver udvikling i forhold til de potentielle virkninger på den “social stabilitet”.

Demonstrationerne på Tiananmen Square i 1989, Afrikansk svinepest, Corona-virus og Hongkong-studenternes demonstrationer vurderes i forhold til om det kan undergrave den ”sociale stabilitet”, og dermed befolkningens blinde tillid til, at kommunistpartiet er i fuld kontrol.

Kina kan undertrykke tibetanere og uighurerne i ro og mag, fordi Tibet og Xinjiang-provinsen ligger dybt i Centralasien, fjernt fra de globale kommunikationslinjer.

Hongkong er på mange måder en del af Vesten. Lufthavnen modtager 71 millioner passagerer om året, og der er ikke mange sømil til den nærmeste amerikanske hangarskibsgruppe.

Hvis Beijing ønsker en egentlig konfrontation i Hongkong, kan man ikke udelukke, at mange af de 7,5 millioner indbyggere og i hvert fald studenterne vil reagere.

Internationale reaktioner

I byen bor 300.000 mennesker, som har et britisk pas; hvis der opstår borgerkrigslignende tilstande i Hongkong, vil det være vanskeligt for Storbritannien og USA at undgå at blive involveret.

EU – hvad vil EU gøre? I forholdet til Kina har EU traditionelt bestræbt sig på at holde en lavere profil end USA. Og selvom EU på det seneste er blevet mere skeptiske og advaret mod kinesiske opkøb af kritisk europæisk infrastruktur, har den historiske rettesnor været tungtvejende kommercielle grunde til at gå med listesko i forhold til Kina.

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har dog alligevel opfordret medlemslandene til at blokere opkøb fra Kina, som er gået på storindkøb i Europa de seneste år, og nu forventes at kaste sig over europæiske virksomheder tvunget i knæ af Corona-krisen.

Vestagers opfordring markerer en kursændring. Europa er ikke længere et slaraffenland for kinesiske virksomheder. I EU har man taget de naive briller af. Sidste år udpegede Europa-Kommissionen for første gang Kina som en ”systemisk rival”, og EU har langt hen ad vejen lagt sig på den amerikanske linje i handelskrigen med Kina. Man vil ikke længere finde sig i Kinas statskapitalisme og unfair konkurrence.

Hvad mener vi i Danmark?

I Danmark har vi bestemt ingen planer om at støde det kommunistiske diktatur i Kina. Udenrigsminister Jeppe Kofod holder lav profil, men andre påtager sig gerne at lefle for kineserne:

”Det tog tilsyneladende også tid, inden den øverste ledelse i Kina blev gjort opmærksom på virussen”, og ”Det kinesiske styre har for tiden udfordringer i Hong Kong, Det sydkinesiske Hav, Taiwan samt med forholdet til Nordkorea og handelsforhandlinger med USA”.

Formanden for Det Udenrigspolitiske Selskab, Ulrik A. Federspiel, beskæftiger sig i et indlæg i Berlingske Tidende den 15. april 2020 med Kina og verdensordenen efter Corona-krisen.

I Federspiels såkaldte analyse fortsættes fedteriet og den traditionelle danske underdanige respekt for Kina. Ingensinde glemmes det, at Kina er Danmarks 6. vigtigste eksportmarked. Det gælder i forhold til Tibetsagen, håndteringen af Dalai Lama og et uklædeligt sleskeri omkring de kinesiske Panda-bjørne i Københavns ZOO.

Den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith, siger det ligeud:

“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra fødevaresikkerhed og sundhed til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele.  Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”.

Selvom Ulrik Federspiel er kendt for at være glat som en ål og svær at blive klog på, er det alligevel mærkeligt, at den tidligere Vice President for Global Affairs hos Haldor Topsøe stadig lurepasser i forhold til Kina?

Alle danske firmaer, med blot perifer berøring af det kinesiske marked, kan ellers bekræfte berettigelsen af den amerikanske kritik af Kinas ageren på de globale markeder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger:

Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

 

 

One thought on “Krudttønden Hongkong

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s