Når politik bliver nederdrægtig

Martin Rossen

Politik er kampen om magten, og selvom der siden 1849 er udviklet visse skrevne og uskrevne regler, er politik “ ikke dame-te med blødt brød”, som Ritt Bjerregaard engang har sagt.

Politik kan heller ikke sammenlignes med noble sportsgrene som tennis, curling eller golf. Politik minder mere om boksning, ishockey og håndbold – kontaktsport, hvor man kun skal være med, hvis man kan tage og give knubs. Tilsværtning af modstandere er ikke god stil. Og viser det sig, at tilsværtningen foregår i det skjulte og gennem stråmænd, opfattes det som nederdrægtigt, og så giver det bagslag.

Politik er hverken krig eller kærlighed, og alt er ikke tilladt. På ingen måde – der er som nævnt udviklet skrevne og uskrevne regler, men overtrædelser er især problematiske, hvis dommeren ser det!

Mailgate

Det var det, der skete, da Socialdemokratiet ved en fejl selv løftede sløret for de hemmelige planer om skidtsamling og mulige angreb på Venstre under forhandlingerne om en udligningsreform. Den lækkede mail indikerede ovenikøbet, at det var oplysninger fra lukkede og fortrolige forhandlinger, der skulle bruges til negativt spin.

Det er næppe første gang, at et parti har arbejdet med variationer over beskidte planer om at svække modstanderen i en forhandlingssituation, men partierne råder i dag over langt større økonomiske ressourcer, der muliggør skalering af den hemmelige og ufine krigsførelse til et hidtil uset omfang. Alene længden af modtagere på den famøse mail viser omfanget af den i Statsministeriet omhyggeligt udarbejdede masterplan.

De seneste års massive indtog af alskens specialstyrker i form af spindoktorer og særlige rådgivere og hvad de nu ellers kaldes, har ikke alene skabt forudsætningerne for designerpolitik, men også gødet jorden for systematiseret urent trav på Christiansborg. Spinneriet er blevet tilført så mange midler, at det tager overhånd. Flere har peget på, at den offentlige partistøtte simpelthen er blevet for rigelig.

Den offentlige partistøtte og mailgate

Partistøtteloven trådte i kraft den 1. januar 1987, og fra et beskedent udgangspunkt er tilskudsbeløbet steget betydeligt. Udover diverse ad hoc-puljer til oplysningsvirksomhed m.v. ydes en fast årlig støtte til partierne på 33,00 kr. pr. stemme, som partiet har opnået ved Folketingsvalgene. Hver stemme ved valgene til regionsrådene honoreres med 4,50 kr./år, og til hver stemme, partierne modtager ved kommunalvalgene, ydes årligt 7,25 kr.

I 2018 androg den offentlige partistøtte efter antal stemmer ved folketings-, kommunal- og regionalvalg i alt 153.433.678 kr.

Forhøjet støtte til Folketingets partier

Ud over partistøtten ydes skatteyderbetalt støtte til faglig bistand til Folketingets partier. Støtten var oprindelig i 1965 tænkt som støtte til medlemssekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere, kontorhold m.v. men det er i realiteten op til de enkelte partier, hvordan støtten anvendes.

Partierne aftalte i slutningen af 2016 at hæve partistøtten – såvel grundbeløbet som beløbet pr. mandat. Stigningen var på 40 pct. svarende til 52.098.816 kr. og dermed steg den samlede partistøtte til 182.345.856 kr.

I 2018 modtog de politiske partier således i alt knap 336 mio. kr. i offentlig støtte.

Socialdemokratiet gjorde som Falck

Fhv. forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, sammenligner i et indlæg i Berlingske Tidende den 29. februar 2020 Socialdemokratiets arbejdsmetode med Falcks hemmelige indsats for at kompromittere den hollandske konkurrent BIOS, der slog hul på Falcks årelange faktiske monopol på ambulancekørsel i Danmark.

Falcks ageren overskred alle grænser – både moralske og juridiske – og byggede på både indsamling og spredning af skidt og misinformation i offentligheden uden, at pilen pegede tilbage på Falck.

De enorme konsekvenser for Falcks anseelse og forretning burde efter Dennis Kristensens opfattelse få alle partier til skyndsomst at fravælge samme vej.

Vi har endnu til gode at se skaden på Socialdemokratiets anseelse, men ligheden mellem Falcks metoder og den socialdemokratiske regerings modus operandi er ikke tilfældig.

Goll og Rossen

Vice President og kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne er Peter Goll, der har gode forbindelser til socialdemokratiet og 3F. Peter Goll er angiveligt en særdeles god ven af statsministerens stabschef, Martin Rossen, og det er nærliggende, at venskabet mellem Martin Rossen og Peter Goll har været til gensidig inspiration.

Peter Goll er berygtet fra Falck-sagen. Det var koncernchefen i Falck, Allan Søgaard Larsen, der havde ansat Peter Goll i Falck. Peter Goll havde som en del af Falcks koncernledelse med titel af Senior Vice President Falck og Global Head of Business Projects og Customer Relations Manager Falck orkestreret masterplanen for at få Bios ned med nakken, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig, og som blev anmeldt til bagmandspolitiet.

Kort tid efter Allan Søgaard Larsens fyring fra Falck måtte Peter Goll også forlade sin direktørstilling.

Hvornår finder Mette Frederiksen ud af, at Martin Rossen er en belastning?

 

2 thoughts on “Når politik bliver nederdrægtig

  1. Ja, det finder utålelige fru Frederiksen ikke ud af før hun bliver tvunget ud af sit statsministerium med hele sin socialdemokratiske ministerbande. Eneste vej frem uden for et tvungent valg er fremsættelse af et borgerforslag, der pålægger regeringen at udskrive valg eller gå af.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s